Spring ud

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 29 jun. 2013
  • Status: Igang
"Han var nervøs, det kunne jeg se i hans øjne der sitrede frem og tilbage.
Lige så stille rettede han blikket mod mine øjne.
Det var som to sole som ikke ville holde op med at skinne."

1Likes
2Kommentarer
148Visninger

1. Spring ud

Han tog min hånd i sin. Og langsomt lod han sine fingre gå imellem mine. Hans hånd var varm og svedig. Også selvom at det var efterår og koldt udenfor. Alle bladene var næsten faldet af træerne. Der var kun et par enkelte blade der hang på en gren øverst oppe.  

 

Han var nervøs, det kunne jeg se i hans øjne der sitrede frem og tilbage.

Lige så stille rettede han blikket mod mine øjne.

Det var som to sole som ikke ville holde op med at skinne.

Han førte min hånd op til sin kind. Og trak langsomt mit hoved hen til sit.

Han lukkede øjnene og strakte læberne ud mod mine. Og i et par sekunder ramte de. Der var fyrværkeri og den slidte gamle bænk blev til en kæmpe gul blomst. Der var et vandfald i stedet for en gammel beskidt sø og ænderne svømmede rundt og lavede cirkus tricks. Det var i hvert fald det jeg følte. Det var en følelse jeg aldrig havde haft før.

 

Hans læber var lidt tørre på grund af efterårsvinden der blæste ind på vores ansigter.

Han åbnede munden en lille smule og automatisk gjorde jeg det samme. Jeg kunne ikke lade være.

Det var nu eller aldrig at jeg skulle have mit første kys. Ikke ligesom de små kys i børnehaven som man fik når man blev fanget. Eller ligesom kysset i 6. klasse jeg fik af Gitte da vi legede s p eller k. Nej, det var ikke det samme. Det skulle være helt perfekt. Og det var det.

 

 

 

 

 

Det gav et sæt i mig da jeg hørte en stemme. Den var fjern men alligevel så tydelig.

 

-bøssesvin.

 

Havde de råbt i kor. En stor gruppe drenge der gik forbi parken.

Lige i det sekund hvor jeg følte allermest lykke, men alligevel havde de formået at ødelægge det.

 

Jeg tog min hånd til mig og tog fat i hanken på min taske.

Jeg kunne se han sendte mig et fortvivlet blik. Et billede som jeg har prøvet på at glemme i lang tid.

Jeg begyndte at gå. Jeg tog min hættetrøje over hovedet så jeg følte at jeg var usynlig. I et split sekund havde jeg lyst til at vende om, og være ligeglad. Ligeglad med hvad drengene havde sagt. Og om hvad folk tænkte, men det gjorde jeg ikke.

Jeg blev ved med at gå. Det var næsten som om noget hev mig fremad.

 

Jeg vendte hovedet og så på ham. Han så ulykkelig og fortabt ud. Det gav en klump i halsen at se ham sidde der.

Men alligevel gik jeg bare videre. Jeg lod mit hoved dynge nedad uden som bare at kigge op. Jeg havde en sær fornemmelse i maven, som om nogen havde givet mig en mavepuster. Jorden var tør fordi det ikke havde regnet i mange dage. Jeg gik og sparkede lidt ned i jorden så det kom støv op på mit bukseben.  Men det var lige meget på det tidspunkt. Alt var faktisk ligegyldigt. Jeg kunne ikke tænke på andet end det kys. En følelse at lykke og glæde blusser op i mig når jeg tænker på det stadigvæk.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...