He must be a dream!

Vil ikke afsløre andet, end at det igen er af inspiration fra en af mine drømme, om en vældig god sanger Mika.
Han har skrevet sange som:
Big girl you are beutifull
lollipop
love today,
og en masse andre.
Han er en sanger jeg selv hører meget for tiden, nok derfor jeg fik en drøm om en historie, jeg tror kunne blive god :)
Håber i kommer til at kunne lide den :)
Jeg kan ikke finde ud af at lave trailere, så derfor har jeg valgt at sætte min favorit sang med ham, som trailer :)

2Likes
0Kommentarer
580Visninger
AA

8. Kapitel 8

Forberedelserne til brylluppet var i fuld gang, min stuepige Ella var en vidunderlig hjælp. Vi havde allerede fundet hendes brudepigekjole, og min brudekjole. Jeg kunne ikke vente til at Mika skulle se mig i den, men det måtte han jo ikke før i kirken, for gjorde han det, ville det betyde uheld i ægteskabet, og hvis der skete ham noget ville jeg ikke vide hvad jeg skulle gøre af mig selv, jeg var på en måde blevet afhængig af ham. Ikke sådan at jeg på ingen måde kunne gøre noget selv, men jeg var afhængig af ham på den måde at jeg glædede mig til at se ham igen, selvom det var mindre end fem minutter siden vi havde sagt farvel, fordi en af os skulle et eller andet. Jeg rendte ham ikke i hælene hele tiden, det ville jeg selv blive irriteret over hvis nogen gjorde mod mig, men vi gi ture sammen hver dag, og tilbragte meget tid sammen. Vi var også meget sammen med venner og veninder, for ikke at køre træt i forholdet, og for at give hinanden plads til at trække vejret ind i mellem. Selv om jeg ikke tror at nogen af os nogensinde ville blive træt af hinanden, men i et forhold skal man have plads til forskellige interesser. For eksempel var han ikke vild med at ride, og jeg var ikke vild med at cykle og spille fodbold, så vi kunne få nogle timer til at gå uden hinanden, med hver vores interesse. 

"Skal du ud og ride idag?" 

Spurgte Mika da vi gik rundt nede i parken, som vi efterhånden havde gjort så mange gange. Jeg nikkede, og sagde at jeg regnede med at ride en tur ned i skoven.

"Kan du ikke ride et andet sted hen?" 

Spurgte han bekymret. Han var stadig bange for at jeg skulle ride ind i en gren, eller andet, igen og falde af og komme slemt til skade, som dengang vi ikke talte sammen, hvor han fandt Flower Point, og til trods for at han aldrig havde siddet på en hest før, var sprunget op på hende, og redet ud for at finde mig. Til trods for at jeg ikke havde villet snakke med ham i en uge. Det var nu et halvt år siden, men hver gang jeg skulle ud og ride, var han bekymret for at der skete mig noget.

"Jeg vi jo bare ikke have at der sker dig noget min miss Mika." 

Sagde han hver gang, som undskyldning for at bede mig om at lave andet end at ride. Men ridning var ligesom ham, mit liv. Det var min måde at føle mig fri på, min måde at afreagere mod stressen over det kommende bryllup. Jeg glædede mig til brylluppet, og jeg elskede at planlægge, men ind i mellem blev det bare for stressende, og så tog jeg en tur på Flower Point, der efterhånden var en gammel hoppe. Min mor havde haft hende fra hun selv var nitten, så hun var omkring de femogtyve til niogtyve år gammel. 

"Nu er jeg ikke faldet af det sidste halve år, du ved jo også godt at det var fordi jeg var ked af det da jeg faldt af. Der sker mig ikke noget Mika, desuden gider Flower Point ikke andet end at skridte efterhånden, så det er minimale skader der kan ske hvis jeg falder af. Jeg kan allerhøjest falde og brække et ben." 

Han kiggede på mig, og begyndte pludselig at grine højlydt.

"Hvad er der?" 

Spurgte jeg, forbavset over hans pludselige latter anfald. 

"Jeg kom bare til at se dig for mig, komme humpende på krykker op ad kirkegulvet. Det ville se morsomt ud, men jeg foretrækker dig altså som du er nu. Fin og perfekt, og min miss Mika." 

Nu kunne jeg heller ikke holde latteren tilbage, han havde ret, det ville se morsomt ud, hvis jeg kom humpende med krykker.

"Så ville du blive nød til at bære mig tilbage igen." 

Drillede jeg.

"Og jeg ville gøre det med største fornøjelse, jeg ville bære dig til verdens ende om nødvendigt. Der er ikke den ting jeg ikke ville gøre for dig miss Mika." 

Jeg stoppede op, gav ham et kys og trak ham med ned at sidde på græsset. Det var her på denne bakketop, han for første gang havde lagt sin hånd i min, det var her han havde forsøgt at kysse mig, hvor jeg bange var løbet tilbage til mit værelse, og det var her han havde friet til mig, i solnedganges lyserøde, romantiske farve. Alt havde været så romantisk den dag, det havde alle dagene siden hen været i min øjne. Hver aften gik vi en tur i forårets smukke aftenfarver. Det varede ikke længe før brylluppet skulle stå, vi skulle giftes til sommer. Alle ting var faktisk planlagt, helt ned til mindste detalje og tilbage igen. Mika havde overrasket mig ved at være så meget med i planlægningen som han var og kunne, når han ikke spillede koncerter var han mere end engageret i bryllups planlægningen. Jeg havde altid troet at mænd var ligeglad med brylluppet, at det bare var en ting der skulle overstås, men ikke Mika, det så faktisk ud til at han havde moret sig med det. 

"Du synes ikke brylluppet bliver for meget, gør du Mika?" 

Han kiggede undrende på mig.

"Hvad mener du? Er du ved at for kolde fødder?" 

Jeg rystede ivrigt på hovedet.

"Nej, det ved du også godt at jeg ikke får, ikke med dig, det er dig jeg vil tilbringe resten af mit liv med. Det var bare om du synes det var for prinsesse agtigt, for piget." 

Han rystede på hovedet, og sagde at hvis jeg var glad, var han det også, at jeg skulle have alt det jeg ville have, jeg fortjente intet mindre end det bedste. 

"Det er det  jeg er bange for. Mika, er der noget du gerne vil have til brylluppet? Det er jo ikke kun mit bryllup, men vores."

Han nikkede, og sagde at der var en enkelt ting, men den skulle nok finde sted, men det ville blive som en overraskelse til mig på selve dagen. Faktisk havde han to overraskelser til mig.

"Så bare rolig min miss Mika, der skal nok være mine præg rundt omkring til brylluppet, for at være ærlig, har jeg altid set for mig, at et bryllup skulle være som vores. Jeg har altid haft samme opfatning som du, at kvinden jeg skulle giftes med skulle ligne en prinsesse, at hun skulle have et prinsesse bryllup. Og nej, det er ikke noget jeg bare siger, spørg bare mine forældre, de var begyndt at blive bekymrede for at jeg var til mit eget køn da jeg var lille, fordi jeg altid sagde at jeg skulle have et prinsesse agtigt bryllup."

Jeg kunne ikke lade være med at grine, jeg så en fem årig Mika stå foran mig, fortællende om sit drømme bryllup til sine forældre, med lyserødt og lyseblåt overalt. Mika fik mig altid til at grine, også når jeg havde en dårlig dag. Han var der altid for mig, han elskede mig for den jeg var, ikke for den pige mange sikkert troede jeg var. Rig og selvoptaget. Jeg hadede folk der følte sig ophøjet over alle andre, og havde svoret til min mor at jeg aldrig selv ville blive sådan når jeg blev stor. 

"Kom, lad os gå tilbage inden det bliver for koldt for dig min miss Mika." 

Han rejste sig, og hjalp mig op at stå. Tog min hånd i sin, sådan gik vi tilbage gennem den kølige park. Det var dog tydeligt at mærke at varmen var på vej tilbage, for alle træer og blomster stod med små knopper. 

Oppe i hovedbygningen blev vi hilst velkommen tilbage fra gåturen af min far, og min brudepige, stuepige og bedsteveninde Ella. Ella rakte te kopper hen til os, fyldte dem med te, og lagde småkager hen til os da vi havde sat os. Nogle gangen kiggede Mika og jeg blot ind i hinandens øjne, og glemte alle omkring os i lang tid, og kom først tilbage når min far rømmede sig forsigtigt, eller rejste sig for at lade os være alene. Han hadede at trænge sig på, og var bare glad for at hans lille pige havde fundet sit hjertes udkårne, at hun var lykkelig. 

Ind i mellem tænkte jeg på hvordan han ville få det, når jeg flyttede ned i den lille hytte til Mika efter brylluppet. Der havde Mika boet siden han kom hertil, det var meningen at han kun skulle bo der indtil indspilningerne til musikvideoerne var færdige, men så fandt han og jeg jo sammen, og alt ændrede sig. Han tog stadig på tourné, spillede koncerter og alt det han havde gjort inden vi mødte hinanden, han var jo på en måde ikke kun min, han var hele verdens, han var hans fans. Men som han altid sagde når han skulle afsted, så var han først og fremmest min. 

"Hvornår skal du spille koncert igen?"

Spurgte jeg stille. 

"I næste uge, og jeg vil faktisk gerne have at du tager med. Som en lille ferie inden vores bryllup, som en lille ferie hvor vi kun er kærester, og ikke mand og kone. Men også fordi jeg vil have dig til at synge med mig." 

Jeg nikkede og sagde at det ville jeg meget gerne. Jeg havde efterhånden været med et par gang, og nød hvert et sekund af at se ham stå på scenen og slå sig løs. Det var hans fristed, det var hans paradis, selvom han altid sagde at hans paradis var hvor end jeg befandt mig. Pludselig gik det op for mig, at han ikke kun havde bedt mig om at komme med til sin mini tour, men at han også ville have jeg skulle synge med ham.

"Jamen, jeg kan jo ikke synge." 

Nærmest hviskede jeg, ordene ville ikke som jeg ville, men han smilede bare til mig, aede mig blidt på kinden, og gav mig et kys.

"Jeg har tit hørt dig gå og synge for hestene nede i staldene på stutteriet, og jo du kan synge, du synger perfekt. Kom, lad os gå ned i min studie bus, så får vi en af bandmedlemmerne til at optage det så du selv kan høre, du får ikke lov at slippe, du skal synge med mig." 

Sagde han, med det smil på læberne jeg holdt så meget af. Hvad holdt jeg ikke af på den mand? Jeg elskede hans glimtrende øjne, han vidunderlige smil, han fantastiske stemme, hans fantastiske hænder der næsten dækkede mine når vi holdt i hånd. Ja jeg kunne endda lide hans næse, der var et eller andet sødt og samtidig mandigt over den.

Han trak mig kærligt op af sofaen, og da jeg strittede imod, løftede han mig bare op, og bar mig ud af hovedbygningen, ned mod hans studie bus. 

"Slip mig, du ødelægger jo dig selv Mika."

Han lo.

"Kun hvis du lover at gå med ned i studie bussen og synge med mig." 

Han var altså ret sød når han truede mig kærligt. Jeg lovede det, og han satte mig ned. Hvad jeg dog ikke gjorde for ham, og hvad han dog ikke gjorde for mig.

"Der er låst op, Chris sidder herinde. Chris, du skal optage mig og Gabriella synge, så jeg kan bevise for hende hvor god hun er til synge."

Den idé var Chris, til min forbavselse med på. Uden tøven gjorde han klar til at Mika og jeg kunne synge, og så satte han musikke igang. 

Først sang Mika, og da det blev min tur nikkede han til mig. Jeg var nervøs, jeg havde aldrig sunget for nogen før, ikke andre end hestene. Jeg lukkede øjnene, trak vejret dybt ned i maven, og lod musikken rive mig med, ordene gled stille ud af munden på mig. Lidt efter lidt, slap nervøsiteten sit tag i mig, og jeg sang rent sammen med Mika, der så mig kærligt ind i øjnene, med sit vidunderlige smil på læberne. 

Da sangen var færdig, blev den spillet for mig af Chris der havde nydt at se hvordan mig og Mika klikkede sammen, ikke kun som et par, men også som sangere. 

"I skulle prøve at lave en duo, vi kan sikkert nå at lave en til touren i næste uge." 

Jeg smilede, så på Mika der ventede på mit svar, og nikkede. Nu havde han gjort så meget for mig, nu havde jeg chancen for at kunne give ham lidt tilbage.

Den dag glemte jeg helt rideturen, for Mika, Chris og jeg sad og skrev på duoen til langt ud på natten, vi nåede endda at øve lidt på den inden vi måtte trække os tilbage for natten, og gå i seng. 

Det blev endnu en nat hvor jeg faldt i søvn med et bredt smil om læberne, det havde jeg gjort hver nat siden Mika og jeg fandt sammen igen efter vores misforståelse af hinanden. Det lå stadig i baghovedet på mig, at så let som ingenting kunne jeg miste ham igen, jeg ville gøre alt hvad jeg kunne for at det ikke skete, men hvis det var det han ville, ville jeg lade ham gå, jeg ville ikke være den der holdt ham tilbage, uanset hvor højt jeg elskede ham. Måske det var derfor jeg var villig til at give slip på ham hvis han bad mig om det. Det er man vel villig til hvis man virkelig elsker en, at lade slippe dem hvis de vil videre. 

Hvis man holder af en, vil man kun deres bedste, også selvom det gør ondt på en selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...