He must be a dream!

Vil ikke afsløre andet, end at det igen er af inspiration fra en af mine drømme, om en vældig god sanger Mika.
Han har skrevet sange som:
Big girl you are beutifull
lollipop
love today,
og en masse andre.
Han er en sanger jeg selv hører meget for tiden, nok derfor jeg fik en drøm om en historie, jeg tror kunne blive god :)
Håber i kommer til at kunne lide den :)
Jeg kan ikke finde ud af at lave trailere, så derfor har jeg valgt at sætte min favorit sang med ham, som trailer :)

2Likes
0Kommentarer
583Visninger
AA

7. Kapitel 7

Champagnen blev drukket, og min far sendte bud efter venner og bekendte, dette skulle fejres.

Jeg stod oppe på mit værelse sammen med min stuepige Ella, jeg havde sagt at hun skulle være med til at fejre Mika´s og min forlovelses fest, og at hun skulle låne en af mine kjoler.

"Jamen frøken, jeg er slet ikke fin nok til deres kjoler." 

Havde hun sagt, men jeg sagde bare: 

"Visse vasse, vi skal nok finde en til dig så du kan blive rigtig pæn, der skal jo ikke frygteligt meget til, du er jo en ganske smuk pige Ella. Og du skal jo have en fin kjole på til brylluppet, og vi kan jo ikke have at det er første gang nogensinde du har en fin kjole på til brylluppet, vel?"

Hun var modvilligt gået med til det, det passede sig ikke i hendes verden, at en stuepigen gik med sin frøkens fine kjoler, men sådan blev det altså. Det så da også ud til at hun nød at prøve de mange kjoler sammen med mig, vi fandt da også en udsøgt mørkeblå kjole, med tylt, palietter og en lille smule blonder sat smukt sammen. Den passede så smukt til hende, at selv jeg var ved at tabe pusten da hun kom ud fra omklædningsrummet. Jeg selv valgte en Rubin rød silke kjole, rød var jo kærlighedens farve, så det var vel oplagt at min kjole til forlovelses festen skulle være rød, ikke?

Vi fik begge et langt, dejligt varmt bad, det var ikke første gang at vi begge var i bad i det store badekar, for vi havde kendt hinanden siden vi var helt små, og min mor havde aldrig brudt sig om disse fordomme mod de lavere klasser, for min mor, min far og jeg selv, var alle mennesker lige gode, så derfor kom det mig naturligt at dele nogle af rigmands goderne med min stuepige, og bedsteveninde Ella. 

Ela lagde en smuk makeup på mig, og jeg på hende. Hun kiggede sig beundrende i spejlet.

"Jeg vidste ikke de kunne lægge makeup frøken Gabriella." 

Sagde hun stille, bange for at gøre mig vred, men jeg smilede blot, og gav hende et venskabeligt kram.

"Ella, nu henter jeg noget at drikke til os begge, og så drikker vi dus, du er da min bedsteveninde, og bedsteveninder siger ikke de til hinanden, eller frøken."

Jeg hentede et par glas, og en let rødvin jeg vidste Ella kunne lide, der var ikke meget alkohol i, hvilket passede godt til os begge to, for ingen af os brød os om at drikke alkohol, men denne rødvin kunne vi begge lide. 

Alt imens vi gjorde os klar, hyggede vi, fjollede rundt og sang og dansede på værelset. Dette var den bedste tid i mit liv, jeg var ved at gøre mig klar til min egen forlovelses fest, en fest jeg ikke havde regnet med nogensinde ville komme, for i mit liv havde jeg indbildt mig at ingen unge mænd kunne falde for en grim pige som mig. Men det var blot indbildning, for som Ella sagde, hver gang jeg gik igennem byen gader, vendte de unge mænd sig om for at se mig en ekstra gang inden jeg forsvandt igen, nogen stoppede endda op og beundrede mig åbenlyst. Jeg havde altid troet, at det var fordi de gjorde nar af mig, men for et par måneder siden, var en del af dem kommet op til herregården da min far havde sendt bud efter dem, for at se om en af dem kunne vinde mit hjerte. Men til dem alle havde jeg sagt, at mit hjerte var reserveret til den helt rette, til den mit hjerte havde udvalgt længe inden jeg selv vidste det. Jeg havde dog vidst længe at mit hjerte sukkede efter Mika, men jeg havde dog aldrig i min vildeste fantasi troet at han en dag ville blive min mand, det var jo blot en ungpiges drømme. Men ikke for mig, for mig var det en virkelighed der var ved at blive vakt til live. 

Det var ved at blive sent, og folk var allerede ankommet, så vi måtte hellere slukke musikken på mit værelse, og gå ned til de andre, det gik jo ikke at en af festens hovedpersoner ikke dukkede op, og slet ikke fordi hende og hendes bedsteven havde deres egen lille førfest oppe i de private gemakker.

Jeg tog den nervøse Ella i hånden, og sammen gik vi ned af den brede trappe, der førte direkte ned i festsalen, hvor folk allerede dansede og morede sig. Det kom helt bag på mig hvor mange der var kommet med så kort advarsel, men festsalen var fyldt helt op.

"Hvordan i al verden skal du dog nogensinde finde Mika i dette menneske mylder?" 

Tænkte jeg for mig selv, mere nåede jeg ikke før jeg så ham stå for enden af trappen. Han stod og snakkede med et par af hans band medlemmer, men da en af dem diskret pegede op af trappen, vendte han sig undrende om for at se hvad det var der så vigtigt for ham at se. Jeg kunne ikke skjule det smil der banede sig vej på mine læber, da jeg så hans ansigts udtryk da han fik øje på mig og Ella. Han tabte bogstaveligt talt munden, han lignede lidt en guldfisk, men den dejligste guldfisk jeg nogensinde havde kendt. En fra bandet, en ung mand jeg havde snakket en del med under optagelserne til musik videoen, måtte minde Mika om at trække vejret. 

Vi nåede langt om længe ned til dem, og Mika tog elegant min hånd og kyssede den blidt. Der var blevet helt stille i salen, ingen småsnakkede mere, og musikken var gået i stå da Ella og jeg kom til syne på trappen. Jeg havde ikke lagt mærke til det før nu, jeg havde kun haft Mika i mine tanker, og ubevidst lukket alt andet ude. Men nu hvor jeg blev opmærksom på det, blussede mine kinder op. 

En ung mand fra bandet, vist nok Mika´s trommeslager, havde taget imod Ella uden tøven, kysset hende på hånden for at vise hende at han med glæde ville være hendes kavaler for i aften. Hun kiggede hen på mig, der smilende nikkede til hende. Stakkels Ella havde jo aldrig været med til et selskab før, og hun havde da aldrig haft en kavaler før, så det kom helt bag på hende, at der var en der tilbød hende at være det. 

"Nu vi alle er her, og alle tydeligt kan se den unge mand der har besluttet at gifte sig med min smukke datter, vil jeg byde jer allesammen velkommen. Jeg håber at i alle vil hjælpe med at gøre denne forlovelses fest til et eventyrligt minde for de to unge mennesker, og at i alle vil få en vidunderlig aften. Og så vil jeg give ordet videre til en fra Mika´s band, guitaristen, der bad mig om at få lov til at sige et par enkelte ord." 

Guitaristen trådte frem, og tog selvsikker ordet, han havde jo spillet foran flere tusinde mennesker før, så nervøs var han ihvertfald ikke. 

"Mika kom jo hertil herregården for nogle få måneder siden for at indspille en ny musik video. Jeg stod med ham og Gabriellas far, da hun kom hjem fra skole den dag. Det var tydeligt for mig at se, at Mika forelskede sig i samme sekund han så hende træde ind af døren fra gangen, og det første Mika sagde da han havde været med hende ude for at blive vist rundt på gården var: Hun er vidunderlig, jeg mister helt pusten når jeg ser hendes skønhed for mig. Han snakkede i over to timer om hendes skønhed, hendes smukke øjne, og hendes vidunderlige væremåde. Og efter at have lært hende at kende, kan jeg genkende de mange smukke ord han brugte om hende. Jeg vidste i samme sekund jeg så hvordan han så på Gabriella da hun trådte ind i rummet, at de passede perfekt sammen, og at Mika nok skulle vinde hendes hjerte. Det har han gjort nu, ja faktisk for noget tid siden, men nu er det altså officielt. Så jeg vil sige tillykke på bandtes, og egne vegne, stort tillykke, og må i få mange vidunderlige og lykkelige år sammen. Og så synes jeg at vi skal skåle for det unge par, og derefter se hvordan musikvideoen udviklede sig, og selvfølgelig er der fraklip fra bag scenen af dem begge." 

Hele forsamlingen grinte af hjertet, skålede for Mika og jeg.

"Det unge par længe leve, HURRA, HURRA, HURRAAAAAA." 

Råbte de alle i kor. Så blev musikvideoen sat igang, og alle lyttede spændt. Der var en kort pause mellem videoen og fraklippene, en pause folk brugte til at klappe, og pifte rosende af Mika´s arbejde, stemme og vidunderlige sang. Så gik fraklippene igang, og alle grinte af hele hjertet, selv Mika og jeg kunne ikke holde latteren tilbage. Sikke en vidunderlig dag, alle mulige vidunderlige mennesker var mødt op for at fejre Mika og jeg. 

Da fraklippene var slut, råbte min far at musikken skule tændes igen, og at Mika og jeg skulle danse den første dans, den dans vi havde danset i musikvideoen. Mika kiggede hen på mig, som for at spørge om jeg havde mod på det. Jeg nikkede blot, og snart gik musikken igang, og Mika og jeg dansede den fjollede dans. Efter et par minutter, kom et par af danserinderne ind på gulvet, og dansede med, snart var hele bandet med til at danse. Folk klappede i takt til musikkens vidunderlige toner, og da sangen igen var slut, brød folk ud i hyllende klapsalver, der synes ingen ende at ville tage. 

Aftenen var vidunderlig, Mika og jeg dansede sammen en masse gange, og jeg blev vist op på gulvet af alle fra hans band, en efter en, så de kunne danse med mig. 

Det var tidligt næste morgen, før de sidste gæster begav sig hjem, men det havde været en uforglemmelig fest, det bedste minde jeg hidtil havde haft. 

Mika fulgte mig op på værelset, for at sige godnat. Han kyssede mig blidt på munden, hviskede at han elskede mig, og at han ikke ville ønske sit liv på nogen anden måde, end sammen med mig.

"Jeg elsker også dig Mika, da du kom ind i mit liv, redede du mig fra mig selv." 

Han smilede, trak mig ind til sig igen, og kyssede mig længe. 

"Vi må hellere gå hver til sit, inden folk på gården tror at vi tager forbehold på ægteskabets goder." 

Jeg kunne ikke lade være med at grine lavt, Mika snakkede som en der altid havde været velhavende, og ikke som han havde været en middelklasse mand hele sit liv. For mig, havde han altid været som alle andre, han var blot blevet berømt, og havde fået opfyldt en drøm som de fleste drømte om. Det samme havde jeg, jeg skulle giftes med den dejligste mand på jordens overflade, og ingen kunne modsige mig, jeg ville ihvertfald ikke tro på det, eller tage mig af det mere. Jeg stolede mere på Mika end på rygter fra nu af, for rygter havde nær skilt os ad, allerede inden vi næsten var sammen. Men alt det ville jeg glemme alt om nu, nu var alt godt, og præcist som det skulle være. 

Jeg var lykkeligere end nogensinde før, og for første gang i mit liv, følte jeg at jeg var noget værd, at jeg betød noget for et andet menneske. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...