He must be a dream!

Vil ikke afsløre andet, end at det igen er af inspiration fra en af mine drømme, om en vældig god sanger Mika.
Han har skrevet sange som:
Big girl you are beutifull
lollipop
love today,
og en masse andre.
Han er en sanger jeg selv hører meget for tiden, nok derfor jeg fik en drøm om en historie, jeg tror kunne blive god :)
Håber i kommer til at kunne lide den :)
Jeg kan ikke finde ud af at lave trailere, så derfor har jeg valgt at sætte min favorit sang med ham, som trailer :)

2Likes
0Kommentarer
568Visninger
AA

4. Kapitel 4

Der var nu gået to uger, og indspilningerne til Mika´s nye musik videoer var i fuld gang. Jeg var en ung kvinde, som var højt på strå, og ikke mente at Mika var mig værdig. Mika var en ung mand, som med det samme han så mig, forelskede sig i mig. Sangen handlede om en umulig kærlighed, hvor Mika til sidst vinder mit hjerte alligevel. 

I de to uger, havde der gået røgter jeg endnu ikke havde hørt. Hvilket fik sat min fars optimisme, glæde og lykke for mig på prøve. Men det kommer vi til senere. 

"Hvad vil du lave idag miss Mika?"

Det var Mika´s nye kælenavn til mig, synes ikke prinsesse var godt nok, han ville have at folk vidste at jeg en dag skulle blive hans, hvis jeg ville have ham, men det havde jeg ikke forstået endnu, jeg troede bare at det var et kælenavn, som han brugte for at vise folk at det var mig han elskede. Jeg var næsten overbevist om at andre unge piger han havde kommet sammen med, var blevet kaldt det samme, men jeg havde det fint med det. Mika selv, sagde hele tiden, fordi han kunne se på mig, at det alligevel bed en smule ved tanken om at de andre af hans kærester var blevet kaldt det samme, at han aldrig havde haft en kæreste før, at jeg var den første, og forhåbenligt sidste, for det var mig han ville dele så meget af sit liv som muligt med.

"Det ved jeg ikke, måske vi bare skulle gå en tur igennem parken, du skal jo også videre med din musikvideo, så kan vi jo altid ses igen bagefter, jeg er jo færdig med at være i den, alle de scener jeg skulle med i, har vi jo skudt." 

Han nikkede, men indrømmede så hurtigt, at det ville blive svært for ham at undvære mig i så mange timer, men jeg beroligede ham med at jeg ville komme ned og se til hans arbejde i løbet af dagen.

"Jeg elsker dig virkelig min miss Mika, min skønne Gabriella."

"Jeg elsker også dig Mika." 

Sagde jeg lavt, jeg havde stadig ikke vænnet mig til at kunne sige det åbent til ham uden at rødme, eller uden at blive genert. Han smilede bare af det, sagde at det var en af mine mange charmer, og at hvis han selv skulle vælge, ikke ville leve uden min lille smule rødmen, for som han sagde, det betød jo bare at jeg ment hvad jeg sagde.

Det var nu eftermiddag, og Mika var i fuld gang med optagelserne til musikvideoen. Jeg havde været dernede et par gange, og var der igen, da jeg hørte en af kamera mændene snakke med sine kollegaer om mig og Mika, jeg gik hen for at høre hvad de snakkede om.

"Åh, det var ingenting frøken, sikkert kun tomme rygter." 

Sagde den ene.

"Men jeg mener jo bare at de af alle mennesker burde høre hvad der siges om dem og hr. Mika."

Jeg kiggede uforstående på dem begge, og bad om en forklaring.

"Jamen der siges jo, at han kun er ude efter deres penge, at han ikke elsker dem, men kun vil have fat i herregården her, og alt hvad det indebære, og at du blot er en af de ting han må finde sig i for at få det."

Jeg kiggede uforstående på dem, jeg følte mig en anelse såret, selvfølgelig hang det ikke sådan sammen, jeg vidste jo at Mika elskede mig som jeg var, for den jeg var, ikke fordi jeg engang skulle arve en masse penge. Men min far havde hørt de samme rygter, og mente at der nok godt kunne være noget om det.

"Jeg synes at du skal spørge ham Gabriella, han er den eneste der ved om rygterne taler sandt, eller om det bare er ondsindede rygter. Jeg håber på det sidste for din skyld min pige, du fortjener lykken, og du fortjener en god og kærlig mand der kan sørge for dig."

Jeg nikkede blot, og gik ned mod sættet igen. 

"Mika, kan jeg lige snakke med dig et øjeblik?"

"Ja selvfølgelig min miss Mika." 

Svarede han med et bredt smil om læberne, det smil jeg elskede så højt, men som nu voldte mig nervøsitet, og en anelse smerte for hvad han ville svare, og hvordan han ville reagere når jeg spurgte ham. Hvor jeg dog hadede rygter, men samtidig vidste jeg, at det for det meste ikke var andet end rygter.

"Er det sandt at du kun er sammen med mig for pengene, og herregårdens skyld? At du helst ville være mig foruden?" 

Han tøvede ikke engang med sit svar.

"Ja, selvfølgelig... Nej, hvad? Hvad er det dog du spørger om?"

Jeg sagde ikke mere, vendte mig bare for at gå, med tårerne strømmende ned af kinderne. Han havde lige indrømmet at han kun var sammen med mig for godernes skyld. 

"Miss Mika, det mente jeg jo ikke, det ved du, jeg troede du spurgte om jeg snart var færdig, jeg havde ikke regnet med det spørgsmål, hør nu på mig min miss Mika!" 

Men jeg løb over græsset, op mod den hovedbygningen. Jeg styrtede ind på mit værelse, og smed mig på sengen da jeg havde låst døren derind til. Jeg ville ikke tale med nogen, jeg ville bare være alene, med mig selv, med mine tanker og følelser, ingen måtte se mig græde. Men jeg havde ikke ligget der længe før det bankede voldsomt på døren.

"Miss Mika, jeg mente det jo ikke, hør nu på mig."

Men jeg gik bare hen og skruede helt op for musikken, jeg ville, og kunne ikke høre på hans bortforklaringer. Jeg lagde mig igen på sengen, jeg ville ikke ud af den, det var det eneste sted jeg kunne være alene, og være mig selv. Hvis jeg gik ned i staldene på stutteriet, ville Mika med garanti komme derned til mig, og prøve at forklare sig, det magtede jeg ikke at høre på. Han havde såret mig, hvilket jeg jo sådan set havde vist fra starten, at det han og jeg havde, var for godt til at være sandt, at det blot var en drøm. 

Jeg var ikke sikker på om Mika var gået igen, så jeg lod musikken spille på fuld volumen til jeg faldt i søvn. Da jeg vågnede igen, spillede musikken stadig, så jeg gik hen for at slukke den, da jeg havde set på klokken, og set at det var tre timer siden jeg faldt i søvn. Mit anlæg havde fire forskellige cd´er i, så når den ene sluttede, gik den anden igang.

Jeg lagde mig tilbage i sengen, jeg havde ikke lyst til mad, jeg havde ikke lyst til at se, eller høre nogen, og slet ikke Mika. Jeg ville allerhelst bare ligge i min seng, og sove til at var overstået igen, til alt var som det var inden rygterne, men det vidste jeg jo godt aldrig kom til at ske. Mika og jeg var fortid, en fortid som jeg helst ville have undgået. For at spare mig selv for den følelse jeg følte lige nu, følelsen af et sprængt hjerte, der lå i atomer overalt i kroppen. Smerten og følelsen rev i mig, som torne fra en rosen busk. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...