He must be a dream!

Vil ikke afsløre andet, end at det igen er af inspiration fra en af mine drømme, om en vældig god sanger Mika.
Han har skrevet sange som:
Big girl you are beutifull
lollipop
love today,
og en masse andre.
Han er en sanger jeg selv hører meget for tiden, nok derfor jeg fik en drøm om en historie, jeg tror kunne blive god :)
Håber i kommer til at kunne lide den :)
Jeg kan ikke finde ud af at lave trailere, så derfor har jeg valgt at sætte min favorit sang med ham, som trailer :)

2Likes
0Kommentarer
579Visninger
AA

12. Kapitel 12

Jeg stod med min far ved min side, foran den store port ind til kirken, ventede på at den skulle åbne sig, så jeg langsomt kunne gå op til alteret, hvor Mika stod og ventede på mig. Sommerfuglene baskede forvildet rundt, hjertet bankede voldsomt, og gik næsten i stå da døren åbnede sig langsomt. Var det virkelig meningen at man skulle være så nervøs på sin bryllupsdag? Det var det vel, men hold da op hvor var jeg nervøs. Hvad nu hvis han ikke synes jeg så smuk ud, hvis nu han ombestemte sig og løb ud af kirken for aldrig at vende tilbage til mig, jeg håbede inderligt at han kunne lide mig. 

Jeg gik langsomt op ad kirkegulvet, jeg fik hurtigt øje på Mika der ventede spændt på at jeg kom frem fra bænkenes skjul, så han kunne se mig ordenligt. 

Da jeg trådte frem fra bænkenes skjul og gik mod Mika, gled en tårer ned af min kind over hans reaktion. Hans ansigt var fyldt med tårer, det blev ikke bedre da jeg kom frem så han kunne se mig ordenligt. Han stod med åben mund og stirrede på mig, han anede tydeligt ikke hvad han skulle, og måtte op til flere gange tørre en tårer bort. 

"Hvor er du smuk miss Mika." 

Mimede han til mig, hans tårer fik mine til at komme også. Han havde altid været smuk i mine øjne, men nu hvor han stod i kjole og hvidt, var han endnu smukkere end han plejede. Jeg mistede helt mæglet, vidste ikke hvad jeg skulle sige eller gør når jeg kom op til ham. 

Min far rakte min hånd frem mod Mika, som uden tøven tog imod den. Som altid dækkede hans hånd næsten min, men jeg var ligeglad, det var en rar følelse. Jeg skulle snart sige ja til den mand jeg havde ventet på hele mit liv, den mand jeg skulle dele glæde og hvad der ellers hørte et ægteskab til. 

Mika og jeg vendte os mod præsten, der med det samme begyndte vielsen. Vi skulle synge en masse salmer, høre præsten sige en masse ord inden vi kunne sige ja til hinanden, men langt om længe kom det øjeblik vi begge havde ventet på i et år.

"Så til spørger jeg dig Gabriella Stenfeld, om du vil tage Mika Holbrook Penniman Jr. som hos dig står, til din ægtemand?"

"Ja."

"Ligeså til spørger jeg dig Mika Holbrook Penniman Jr. vil du tage Gabriella Stenfeld, som hos dig står, til din ægtehustru?"

"Ja."

"Så erklærer jeg jeg hermed for rette ægtefolk at være, Mika, du må nu kysse bruden." 

Ringene passede perfekt, han havde valgt nogle utroligt smukke ringe. Han lagde mig nærmest ned på gulvet, holdt mig kun i en arm da han gav mig det første kys som min ægtemand. 

Vi gik langsomt ned ad kirkegulvet, ud til hestevognen der ventede på at skulle bringe os tilbage til gården. Folk stod allerede udenfor, klar til at kaste ris på os. Mika hjalp mig op i vognen, kyssede mig så folk stoppede med risene. Hestene blev sat igang, og turen gik nu til festen der skulle vare det meste af natten. 

Mika hjalp mig ud af vognen da vi kom tilbage til gården, han trak mig tæt ind til sig og kyssede mig som han gjorde så tit. Inderligt og kærligt, som jeg altid havde troet et kys ville være da jeg var lille. Vi blev hilst velkommen af alle gæsterne der selvfølgelig var kommet hurtigere frem, fordi de kørte i bil og ikke hestevogn. 

Vi fik velkomst drinksene, og satte os derefter til bords. Jeg så over mod Ella som jeg havde sat sammen med en fra Mika´s band, som hun godt kunne lide, og som så ud til også at kunne lide hende. De lo allerede og snakkede om alverdens ting lød det til. Min far bankede forsigtigt på glasset, nu kom den tale han havde forberedt til mit bryllup hele mit liv.

"Jeg byder hermed jer alle velkommen, jeg håber at i alle får en god aften og nat, og at i vil hjælpe med at sørge for at brudeparret får en uforglemmelig bryllupsdag. Det er helt underligt at se min forhenværende lille pige, være blevet stor, det har hun jo efterhånden været længe, men som alle fædre der er til stede sikkert kan genkende, er det aldrig let at indse at ens lille pige nu er blevet stor. Min lille pige er endda blevet så stor at hun har giftet sig, og til den heldige unge mand Mika, vil jeg ønske ham hjerteligt velkommen ind i familien, jeg håber du falder godt til." 

Mika nikkede, og forsikrede min far om at han helt sikkert ville falde godt til, det havde han jo allerede gjort.

"Gabriella, jeg pressede jo lidt på med at du fandt en mand du kunne gifte dig med, og hvor er jeg glad for at du ikke lod dig presse. For så havde du aldrig mødt din ægte kærlighed, som du jo fandt hos Mika. Han er en formidabel ung mand, og jeg er glad for at du valgte ham. Jeg ved at du er ked af at din mor ikke kunne være her på denne dag, men jeg er også sikker på at hun alligevel er til stede, at hun støtter dig op i det hele, og at hun er enig med mig i at du har klaret det godt med at finde dig en ægtemand. Til sidst har jeg kun en ting tilbage at sige, Mika, pas nu godt på min lille pige for mig."

Mika lovede at han ville gøre alt hvad der stod i hans magt for at holde mig i sikkerhed. 

Vi havde siddet og spist lidt, da Mika pludselig rejste sig, og bankede forsigtigt på glasset.

"Jeg vil gerne sige tak til alle jer der er mødt op for at gøre denne dag ekstra speciel og god for min kone og jeg. Jeg kan ligeså godt indrømme det med det samme, det føles fantastisk at kalde dig for min kone min skønne miss Mika. Da jeg for lidt over et år siden kom hertil gården, var det kun meningen at jeg skulle have skudt min musik video her, og så videre igen. Men da jeg stod og snakkede med din far om hvor jeg kunne få lov til at skyde videoen, og hvem jeg måtte låne til den, kom du hjem fra skole. Din far kaldte dig ind i stuen, og da jeg så dig stå i døren tabte jeg næse og mund. Aldrig i mit liv havde jeg set noget så smukt, så perfekt og så kærligt som dig. Jeg havde aldrig før turdet håbe på at finde mit livs kærlighed, og jeg havde faktisk allerede sat mig for at skulle leve alene, men så snart jeg så dig, vidste jeg at jeg var solgt, at det var dig der skulle være min kone, min miss Mika. Siden du trådte ind i mit liv, har alt været perfekt. Da jeg troede du skulle dø af lungebetændelse, var jeg ude af mig selv, jeg kunne ikke få mig selv til at gå væk fra din seng, jeg sad hos dig hele tiden for at holde øje med om du fik det bedre eller værre, men heldigvis fik du det bedre, og kom dig helt. Du kom dig endda hurtigere end jeg havde fået at vide du ville, og du kan tro jeg blev overrasket over at høre din stemme til vores sang til den koncert. Gabriella, du er lyset i mit liv, flammen der holder mig i live, ilten jeg ånder ind. Du er en af de få grunde jeg har til at leve, du er den der giver min musik fylde, den der gør at min musik bliver til noget. Jeg vil for alt i verden ikke undvære dig, og derfor har jeg endnu en lille overraskelse til dig." 

Mika rejste sig, og gik op til det sted hvor dj´en skulle være om en times tid. Han tog mikrofonen, og resten af bandet kom derop, satte sig ved deres instrumenter og begyndte at spille en sang jeg ikke havde hørt før. 

"Denne sang har jeg skrevet specielt til dig Gabriella, og specielt til idag. Dette er min måde at vise dig hvor meget jeg elsker dig, og hvor sikker jeg er på at vi to nok skal få det godt sammen, og at vi med garanti vil leve sammen til vi en dag om hundrede år skal herfra." 

Forsamlingen lo stille over hans lille kommentar om at vi ville leve i hundrede år endnu, Chris talte, og sangen gik lige så stille igang. Mika havde ret, sangen beskrev hans kærlighed til mig, ned til mindste detalje. Sangen var som alle hans andre sange var, vidunderlig og helt igennem perfekt. Havde man spurgt mig for to år siden om jeg nogensinde kom til at møde Mika, havde jeg med garanti sagt nej, at så heldig ville jeg aldrig blive, men det blev jeg, og nu var jeg gift med ham. Det føltes fantastisk at kunne sige at Mika og jeg nu var mand og kone, at han var min mand. Og nu kunne jeg langt om længe kalde ham skat, som jeg helst først ville kalde ham efter vi var blevet gift, det var vi nu, så jeg kunne sige det så tit til ham som jeg ville, og så tit som han ville høre det.

Alle klappede ivrigt og højlydt, da sangen sluttede. Jeg rejste mig og kyssede Mika, kyssede ham på en måde så alt min kærlighed blev overført til ham, så han ikke var i tvivl om at jeg elskede ham højere end noget andet. 

Som aftenen skred frem, gik flere og flere folk op og dansede, jeg havde allerede danset med alle drenge fra Mika´s band. Nu var det tid til far/datter dansen, den dans min far havde glædet sig allermest til, og som han havde øvet sig til, for han og jeg havde lavet en lille overraskelse til alle gæsterne og Mika, i stedet for at danse til en vals som de fleste gjorde, havde vi fået en koreograf til at sammensætte en masse små danse, og dj´en til at sammen sætte en cd med mange forskelige udklip af forskellige sange. 

Vi startede med at danse valsen, min far og jeg, indtil dj´en gjorde så det lød som om cd´en var gået i stykker, og så begyndte vi ellers på koreografien. Folk kiggede glædeligt på, og Mika smilede over hele ansigtet, han kunne ikke lade være med at grine. Slet ikke da han hørte at vi også havde indraget hans "Blue eyes", hvor vi dansede mavedans til, selv min far gav den ekstra meget gas til "Blue eyes". Alle grinede over min fars og min vilde idé, men alle gjorde det fordi de synes det var så godt fundet på. 

Klokken nærmede sig tolv om aftenen, og det var tid for mig og Mika at danse brude valsen. Traditionen tro, gik folk tættere og tættere på os, til Mika og jeg stod helt op af hinanden, og var tvunget til at kysse hinanden for at få folk til at give os plads igen.

Vi festede hele natten, den blev fire om morgenen før Mika og jeg forsøgte at snige os ud til hans tour bus der var pakket til vores bryllupsrejse, jeg vidste stadig ikke hvor rejsen gik hen, men det ville jeg jo snart finde ud af. Vi blev desværre opdaget ret hurtigt, og folk løb efter os, og smed ris efter os igen. Vi kyssede hinanden inden vi gik op i bussen, som kørte afsted næsten med det samme. 

Mit bryllup havde været helt igennem perfekt, alt var gået som det skulle, Mika var blevet min mand, og jeg hans kone. 

"Hvor skal vi hen Mika?" 

Spurgte jeg. 

"Vi skal til det land jeg blev født i, jeg vil vise dig alt om mig, alle de steder jeg har boet indtil nu." 

Jeg glædede mig allerede, jeg havde længe gerne villet se hvor min Mika kom fra, hvordan der så ud og så videre.

Men det bedste ved alt var, at nu kunne Mika og jeg endelig sige at vi tilhørte hinanden, det havde vi nu papirer på at vi gjorde, og jeg ville ikke ønske det anderledes.

 

_____

Det var min historie om Mika og Gabriella, håber i kunne lide den. Jeg har lovet en veninde at lave en toer, som jeg allerede er igang med. Jeg håber at i også vil følge med i den. Tak fordi i læste "He must be a dream" :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...