He must be a dream!

Vil ikke afsløre andet, end at det igen er af inspiration fra en af mine drømme, om en vældig god sanger Mika.
Han har skrevet sange som:
Big girl you are beutifull
lollipop
love today,
og en masse andre.
Han er en sanger jeg selv hører meget for tiden, nok derfor jeg fik en drøm om en historie, jeg tror kunne blive god :)
Håber i kommer til at kunne lide den :)
Jeg kan ikke finde ud af at lave trailere, så derfor har jeg valgt at sætte min favorit sang med ham, som trailer :)

2Likes
0Kommentarer
580Visninger
AA

11. Kapitel 11

Dagen nærmede sig, jeg skulle snart gå langsomt op ad kirkegulvet med min far ved min side, op til alteret hvor min elskede Mika ville stå og vente på mig, dagen hvor jeg skulle sige ja til at blive gift med mit hjertes udkårne. Alt var på plads, det eneste der nu manglede var teltet, bordene, stolene, blomsterne og maden, men det var endnu for tidligt at gøre klart, der var stadig en uge endnu inden den store dag endelig var her. En dag jeg havde ventet et år på ville komme, så jeg kunne erklære min kærlighed for den mand jeg elskede højere end noget andet.

"Jeg er ked af at vi ikke kan gå vores daglige tur i parken i aften, men drenge fra bandet har planlagt at min polterabend skal være i aften." 

Undskyldte Mika, jeg trøstede ham ved at sige, at mine veninder, også havde planlagt at holde min polterabend den samme aften, så jeg ville ikke bare sidde tilbage her på gården, og kede mig halvt ihjel imens han var ude at feste.

"Men nu ikke for mange unge piger Mika."

Drillede jeg ham, som jeg altid gjorde når han skulle i byen med sine venner, hvilket han ikke gjorde specielt tit, fordi han også havde sine koncerter. Men det næste halve år havde han ingen tours, ingen koncerter eller noget, der skulle han og jeg bare være sammen. Vores bryllupsrejse vidste jeg endnu ikke hvor gik hen, det var en af Mika´s overraskelser til mig.

"Du ved godt jeg ikke vil have andre end dig, lige meget hvor fuld jeg er, er det dig jeg tænker på min kære, min miss Mika." 

Jeg nikkede og sagde at det vidste jeg godt, men at man jo aldrig vidste hvad drengene havde i sinde at smide ham ud i.

"Nu gør du mig helt bange, men jeg lover dig at lige meget hvad, er jeg kun din!" 

Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af ham, han var så vidunderligt sød når han ikke helt forstod at man lavede sjov med ham.

"Du skal ikke være bange, lige meget hvad, så er det dig jeg tror på hvis bladene prøver at vende alt rundt som de efterhånden har gjort et par gange, det ved du Mika." 

Han nikkede, løftede mig op og svingede mig rundt.

"Tænk at om præcis om en uge, på dette tidspunkt, er du min kone, og jeg din mand. Jeg kan ikke vente, lad os blive gift nu, lige her, bare dig og mig!" 

"Jamen Mika, vi kan da ikke lade far spilde alle de penge han har lagt i brylluppet, gæsterne er jo også inviteret, og Ella ville blive noget så ked af det hvis hun ikke fik lov til at få sin fine brudepigekjole på." 

Han satte mig ned på jorden, lavede en mine, og grinte højlydt. 

"For pokker da også, alle de mennesker man skal tage gensyn til, men jeg vil vente til verdens undergang på dig min kære." 

"Så længe behøver du da ikke vente, det er jo i næste uge, det kan du vel vente?" 

Jeg rakte tunge af ham, og løb mod den store eng bag hovedbygningen.

"Næsten ikke, giv mig et kys, min vidunderlige kærligheds due." 

"Så må du fange mig først!" 

Jeg løb så hurtigt jeg kunne, med Mika i hælene. Dog nåede jeg alligevel helt ud på markens midte før Mika endelig fik fat på mig.

"Kom så med det kys min elskede miss Mika, mit livs lys, min evige kærligheds gudinde." 

"Sikke meget poesi du pludselig kan min kære Mika, men du må løbe lidt endnu for at få hvad du ønsker." 

Jeg puffede blidt til ham og løb videre, denne gang var Mika ikke så længe om at fange mig. Vi tumlede begge ned på markens jordbund, jeg vred mig og hev efter vejret, for Mika kildede mig, noget jeg normalt hadede, men alt hvad Mika gjorde, var mig ikke imod. 

"Sådan går det når man nægter sin elskede et ægte kærligheds kys." 

Han stoppede med at kilde mig, og gav sig istedet til at kysse mig ømt og romantisk som han normalt gjorde. Men her den seneste tid blev hans kys mere og mere længselsfulde, men hvad han længtes efter vidste jeg ikke. 

Han lagde sin ene hånd om min nakke og trak mig forsigtigt og blidt ind til sig, kyssede mig inderligt, og gav mig knapt nogen chance for at få vejret, men det var mig lige meget, alt var ligemeget når han kyssede mig, så var det det eneste der betød noget for mig. 

"Mika, Mika, vi skal afsted, du kan ikke være sammen med din pige nu." 

Vi satte os hurtigt op, ingen af os havde hørt Chris og de andre komme. Vi havde jo kun kysset, men det kunne måske godt se anderledes ud fra andres synsvinkler.

Han kyssede mig hurtigt farvel inden han blev slæbt med af bandmedlemmerne, bag dem kom mine veninder løbende, tog mig i hånden og førte mig op til mit værelse hvor de alle gav mig makeup på, satte mit hår op på en smuk måde og gjorde mig klar til aftenens festligheder.

Jeg blev slæbt forskellige steder hen i byen, hvert sted skulle jeg udføre en opgave. En af opgaverne var at stille mig op og synge mig og Mika´s sang, det var det sidste sted jeg skulle det. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle synge Mika´s del, han havde jo en speciel stemme i forhold til mig, og at ramme hans toner, var for mig næsten umuligt. Det var kun Mika der kunne. 

Musikken begyndte, og Mika´s stemme lød i højtaleren, jeg vendte mig om, og der stod han, i det pæneste tøj han ejede, smilende og glad som altid imens han sang. Han sang som om han kun sang til mig, at der ikke var andre i rummet, kun ham og jeg. Jeg fulgte hans eksempel, og sang kun til ham. Folk på kroen klappede og bad om ekstra numre, og efter sangen ville alle have vores autografer. Resten af aftenen var Mika og jeg sammen på kroen med vores venner, for vi havde været på hver vores polterabend, så nu måtte vi godt tilbringe resten af aftenen sammen. Men når vi skulle hjem og i seng, måtte han kun følge mig op på værelset, han måtte ikke gå med ind som han plejede, for at sige ordenligt godnat. 

Vi havde ikke sovet i samme seng siden jeg var med ham på tour til foråret, det forår jeg fik en slem lungebetændelse, og alle var bange for at jeg ikke ville overleve, men her stod jeg, lyslevende, og ventede på at Mika´s og min dag endelig skulle komme. 

Koncerten på sygehuset var gået over alle forventninger, patienter og personale havde taget godt imod Mika, og bedt mig om også at synge med på et par sange. Bagefter ville de have autografer af os begge, det havde jeg efterhånden vænnet mig til. Mika havde skrevet på sin twitter hvor glad han var for at alle hans fans havde taget så godt imod hans eneste ene, at de havde hjulpet mig godt på vej, og at han med største fornøjelse ville hjælpe mig så godt han kunne med at komme igang med en karriere som musiker, og at der helt sikkert ville blive flere duetter mellem han og jeg. 

Det var blevet sent og vi besluttede os alle for at gå hjem, dagen imorgen ville bringe en masse vidunderlige ting, for vi skulle sætte teltet op og have prøvemiddag. De fleste gæster kom imorgen, og sov på gården indtil brylluppet, der var også nogle få der først kom dagen før brylluppet, men det var bare sådan det var. 

Ved mit værelse kyssede Mika mig godnat, indtil han blev hevet væk af band drengene og jeg blev hevet ind på værelset af mine veninder. Drengene vidste jeg ikke hvad havde af planer, men jeg vidste at mine veninder havde planlagt tøse hygge med film og pudekamp, alt hvad der hørte sig til en pige aften.

 

Klokken var elleve om formiddagen da jeg vågnede næste dag, os piger havde været vågne til klokken var omkring tre, så jeg var på ingen måde udhvilet endnu, men der var prøvemiddag med gæsterne. 

Prøvemiddag var det jo egentligt ikke, for vi skulle ikke have nogle af de retter vi skulle have til brylluppet, men det var ihvertfald en middag med alle bryllups gæsterne. 

Jeg gik og dækkede borde, da et par hænder pludselig tog fat i mig, jeg skreg og tabte tallerkenerne af bar forskrækkelse.

"Undskyld miss Mika, det var ikke meningen at skræmme dig. Jeg håber i har flere af den slags tallerkener."

Undskyldte Mika, han var den eneste der kaldte mig miss Mika, det var det kælenavn han havde givet mig, da vi havde været sammen i omkring en uge. Han havde kaldt mig det lige siden, og jeg regnede ikke med at han ville stoppe med det når vi var blevet gift, men det gjorde mig nu heller ikke noget.

"Du skal da også bare altid drille Mika, du mangler opdragelse, det er da godt vi skal giftes om nogle få dage, så jeg kan få sat lidt skik på dig. Og heldigt for dig, har vi flere af disse tallerkener, og endnu heldigere for dig er, at det ikke er disse tallerkener vi skal bruge til brylluppet."

Mika lod som om han var meget flov over hvad han havde gjort, og spurgte med en lille drengs stemme, om jeg nogensinde kunne tilgive ham.

"Unddyld miss Mika, kan du nogensinde tilgive mig?" 

Han gav det smil som jeg ikke kunne stå for på nogen som helst måde, hver gang han smilede sådan, blev jeg blød i knæene, og tilgav ham med det samme. Den der lille drengs stemme han brugte, hjalp heller ikke ligefrem på det, så igen var han tilgivet med det samme. Hvad skulle der dog blive af os hvis jeg hele tiden tilgav ham så hurtigt? Sikkert ikke noget helt vildt godt, men alligevel, det var jo gået som smurt indtil videre, så mon ikke det ville fortsætte på den måde fremover også? Det var jeg næsten overbevist om at det ville.

"Nu kan du tage resten af de her tallerkener, så går jeg op og gør mig klar til middagen i aften."

"Jamen der er jo over fire timer til, hvad skal du bruge al den tid til?" 

"Ja det kunne du sikkert lide at vide, men du må nøjes med at dække resten af bordet, vi ses i aften skat." 

Hans øjne lyste op som et lille barns på en juleaften, da jeg sagde skat, det var ikke så tit jeg gjorde det, for jeg mente at det var noget man kun gjorde når man var blevet gift. Han gav mig et hurtigt kys inden jeg gik op mod mit værelse, hvor Ella stod klar. Hun havde allerede fyldt vand i badekarret, og gjort klar til at massere mig, give mig neglelak på og så videre imens jeg lå i det. Det var hende selv der havde insisteret på at gøre mig så fin, og var der andre end Mika jeg ikke kunne få mig selv til at modsige, var det Ella som jeg havde kendt næsten hele mit liv. 

Jeg tog tøjet af, og satte mig ned i det dejlige varme bad, med fødderne oppe så hun kunne gøre som hun nu engang havde besluttet sig for at gøre. 

Det var altid dejligt at blive puslet om, men især i denne tid hvor jeg stressede rundt over brylluppet der skulle blive så perfekt som muligt, ikke kun for min skyld, faktisk var det mest for Mika´s skyld, han skulle ikke mangle noget. 

Han skulle have den bedste dag han overhovedet kunne få, jeg ville gøre alt for ham, intet mindre, men hellere end gerne mere. 

Da Ella havde gjort mig færdig, lagde jeg mig på sengen for at slappe lidt af inden jeg skulle ned til middagen. Jeg nåede ikke at ligge længe før det bankede stille på døren, jeg nåede end ikke at sige at personen skulle blive ude. Jeg havde jo ikke nået at få tøj på efter badet, men før jeg vidste af det, stod Mika foran mig, og så mig stå ved min seng med kun håndklæder på kroppen. 

Jeg bad til at de ikke ville falde af, da slet ikke det der dækkede mine kvindelige former, det jeg havde på hovedet måtte for min skyld godt falde af, men bare ikke det andet. Mika stod som forstenet, anede ikke hvad han skulle gøre. Jeg tog hurtigt min kjole og løb ud på badeværelset, så han ikke nåede at se mere, det passede sig ikke inden man var lovformeligt gift. 

Jeg fik hurtigt kjolen på, imens jeg spurgte ham hvad han ville.

"Jeg, jeg, lovede bare at hente dig, folk har sat sig til bords. Du må virkelig undskylde, jeg går ud af værelset og venter på dig." 

Jeg sagde at det behøvede han ikke, jeg var lige ved at være klar.

"Bare sæt dig på sengen." 

Jeg tror han var mere genert over det end jeg var, jeg havde jo set min krop så tit, det havde han jo ikke. Han havde nok også været rolig hvis det havde været omvendt, hvor jeg så nok ville have været besvimet af skræk. 

Han satte sig forsigtigt på sengen, og kiggede alle andre steder hen end hen mod døren til badeværelset, eller det vil sige at han kæmpede for ikke at gøre det, men hans blik søgte derhen hele tiden. Uden at vide det havde jeg gjort hans længsel endnu større, den længsel jeg stadig ikke vidste hvad gik ud på, og som nok ville have chokeret mig hvis jeg havde vidst det.

Mika havde givet sit ord på at han ikke ville skynde mig ud i noget, og da slet ikke før brylluppet, ikke før jeg selv var klar, men hvad jeg skulle blive klar til vidste jeg ikke endnu. 

Jeg fik hurtigt sat mit hår, og gik ud til Mika der skyndte sig at lade som om han kiggede ud af vinduet, dum som jeg var, troede jeg at det var det han havde gjort hele tiden, kigget ud af vinduerne. 

Men i virkeligheden havde hans blik søgt noget ukendt, noget ha endnu ikke havde kendskab til, noget han kun havde hørt om, og drømte om at opleve en dag, når han havde fundet sin eneste ene, det havde han nu, og nu kunne han snart ikke vente mere, men han ville vente, for min skyld. 

Han så underligt på mig da jeg kom ud i min selskabskjole, hvorfor vidste jeg ikke, så jeg tog blot hans hånd og trak ham kærligt med ned til spisesalen, hvor alle gæsterne sad og ventede på Mika og jeg. 

Alles blikke rettede sig mod os da vi trådte ind gennem døren, hilste på alle og satte os på vores pladser. Min far bankede let på glasset med sin kniv, for at kunne holde en tale.

"Jeg vil gerne starte med at byde alle gæster velkommen, jeg håber at i alle vil få et vidunderligt ophold her, og at i vil hjælpe med at fejre det kommende brudepar når den dag kommer i næste uge. Jeg synes at vi alle skal rejse os, og skåle for det yndige par:" 

Alle rejste sig, råbte hurra tre gange, og satte sig så til at spise af den herlige mad. Som de fleste aftener, dag, morgener, eftermiddage og andet havde været siden jeg mødte Mika, var denne aften helt igennem perfekt. Jeg var næsten overbevist om at Mika og jeg nok skulle få et perfekt liv sammen, om ikke andet, så perfekt som det er muligt for to mennesker der elsker hinanden. 

 

Det var dagen før brylluppet, jeg sad nede ved den lille sø, på en lille bakke, og kiggede ud over det hele. Enkelte tårer trillede langsomt ned af kinderne, jeg kunne ikke stoppe dem, men jeg ville nu heller ikke. Min mor havde fortjent at jeg tænkte på hende dagen før mit bryllup, men også på bryllupsdagen. 

"Er du okay min miss Mika? Ella sagde at du var gået herned, og var lidt trist. Er det noget du vil snakke om?" 

Jeg rystede på hovedet, sagde at han hellere måtte tage hjem til sine venner, vi måtte jo ikke se hinanden før i kirken den næste dag, en af de største dage i mit liv, som min mor ikke kunne deltage i. 

"De må vente et par minutter endnu, jeg går ikke fra dig mens du er trist til mode. Det ved du også godt, det skal da ikke være det sidste billede jeg ser af dig, imens du stadig har din frihed til at gøre hvad du vil." 

Drillede han, han vidste udemærket godt, at jeg ikke ville miste min frihed ved at gifte mig med ham. Pludselig gik det op for ham hvad det kunne være der var galt.

"Du tænker på din mor, gør du ikke?" 

Jeg nikkede, endnu en tårer forlod øjet, for at trille ned af kinden, og derefter lande et sted på jorden. 

"Jeg er sikker på at hun sidder et sted og kigger ned på dig, stolt over hvoran du er vokset op til at blive, glad på dine vegne over at du skal giftes. Jeg kendte ikke din mor, men jeg ved at hun ville ønske at du var glad, også selvom hun ikke er her, så er hun her alligevel, hun vil altid være i dit hjerte."

Jeg nikkede, nu kunne jeg ikke holde gråden tilbage. Mika trak sig tæt ind til sig, kom med trøstende ord og aede mig kærligt på kinden. Han sang, som han altid gjorde for mig når jeg var trist, fordi det for det meste hjalp mig med at komme i godt humør igen, han sang min yndlings sang rain. 

Gråden stoppede langsomt igen, jeg blev helt glad, og sagde at nu måtte Mika virkelig gå, ellers ville der ske noget skidt til vores bryllup.

"Det er jeg nu ikke så sikker på at der kan, ikke når det er dig jeg skal giftes med, men jeg går nu for en sikkerheds skyld." 

Han kyssede mig længe og kærligt på munden inden han rejste sig og gik.

"Hvor ville jeg ønske at du var her mor, så du kunne se hvor lykkelig jeg er med Mika." 

Jeg rejste mig og gik tilbage mod hovedbygningen, så Mika forsvinde i den sorte bil Chris havde lånt af en ven. På mit værelse sad Ella, den altid kærlige, smilende Ella. 

"Så er det imorgen, så er de ikke længere frøken, men frue i stedet for." 

"Ella, har du helt glemt at vi har drukket dus." 

Hun nikkede, og indrømmede at det havde hun vist nok. 

"Ved du hvad, jeg synes du skal sove herinde sammen med mig, vi skal jo begge tidligt op og gøres klar, hvad siger du til den idé?" 

Hun kiggede på mig, med et lysende glimt i øjet, som et barn ved juleaften der havde fpet det barnet ønskede allermest. 

"Det vil jeg gerne, men tror du ikke gæsterne vil komme til at tænke alt muligt dårligt om dig, hvis de finder ud af at du sover sammen med stuepigen?"

"Jeg er da ligeglad, du er jo ikke kun min stuepige, vi har jo kendt hinanden det meste af vores liv, du er min bedsteveninde, og bedsteveninder sover altså sammen ind i mellem, og så længe du passer dit arbejde, kan de ikke brokke sig over noget, og hvis de gør, skal jeg nok sige dem et par sandheder, det skal du ikke være bekymret over."

Hun slappede af i kroppen igen, hun var ikke vant til at folk ville gøre hvad de kunne for at der ikke blev spredt ondsindet rygter om hende, at der var nogen andre end hendes mor der holdt af hende.

Vi hang hendes brudepigekjole frem, og min brudekjole så de var nemme at få fat på imorgen når de skullegøre deres lykke. 

"Dig og den unge mand fra bandet, hvordan går det med jer?" 

Ella rødmede straks, jeg havde godt lagt mærke til de blikke de sendte hinanden når hun var med ovre hos Mika, hvor hans bandmedlemmer for det meste også var. For min skyld gjorde det ingenting, jeg var kun glad på Ella´s vegne hvis hun havde fundet sig et kærlig ung mand, som hun holdt af, måske endda så meget som jeg holdt af Mika, og han af mig.

"Der er ikke noget med han og jeg, vi er bare venner, ikke andet."

Men den røde farve i hendes ansigt talte sit tydelige sprog. 

"Du kan roligt sige det til mig, jeg siger ikke noget til nogen, det ved du godt. Jeg har også set de blikke i sender hinanden når vi to er ovre hos Mika i den lille hytte."

Jeg smilede til hende imens jeg lagde mig under dynen, hun fortalte at de havde mødtes til nogle gåture ind i mellem, men at der ikke var så meget mellem dem endnu, indtil nu havde de kun gået hånd i hånd gennem parken, siddet på den lille bakke ved egetræet og set ud over markerne ved solnedgangen.

"Det skal du ikke sige er lidt, for det var sådan Mika og jeg startede, og det var endda den lille bakke ved egetræet at han prøvede at kysse mig første gang, og det var der han friede til mig." 

Hun lagde sig ved siden af mig, med et drømmende blik i øjnene.

"Du kan rigtig godt lide ham ikke?" 

Hun nikkede, det kunne hun jo nok ikke modsige, det ville nok blive lidt svært når hun rødmede hver gang hun så ham. 

"Jeg er sikker på at han også godt kan lide dig, så jeg spurgte om han ikke ville være din kavaler igen, jeg håber ikke at det gør noget."

Hun fik et bekymret udtryk i øjnene, hun var helt sikkert nervøs for at han havde svaret at han allerede havde en anden han skulle følges med, men da jeg sagde at han havde sagt at det ville han hellere end gerne, lyste hun op igen. 

"Ih hvor er det altså spændenene, det er første gang jeg skal til bryllup, og så har jeg oven i købet en kavaler."

Jeg blev altid glad når jeg kunne hjælpe andre mennesker til en smule glæde, men her var det ikke blot en smule, sådan som hun så ud da hun faldt i søvn, var jeg næsten overbevist om at jeg havde gjort hende lykkelig. Det var en fantastisk følelse, at vide at Ella nu også var lykkelig, og jeg ville gøre hvad jeg kunne for at hjælpe dem med at finde hinanden, diskret naturligvis, men stadig hjælpe dem. 

 

"Så det op, du skal gøres klar til din store dag Gabriella!" 

Jeg vågnede ved at Ella ruskede ivrigt i mig, jeg tror faktisk at hun var lige så spændt på brylluppet som jeg var. 

Jeg gned øjnene, og stod langsomt op. Mit hjerte hamrede allerede som var jeg ude og løbe, jeg havde sommerfugle i maven, ikke de der sommerfugle der betegner at man er bange, men dejlige fredfyldte sommerfugle der fortalte at alt nok skulle gå. 

Badet var vidunderligt og opfriskende, men fik dog ikke nervøsiteten og hjertebanken til at stoppe. Jeg var spændt på at skulle gå op ad kirke gulvet med min fine kjole på, nervøs for om Mika ville kunne lide mig, for om gæsterne kunne lide den. 

Ella lagde min makeup inden jeg fik kjolen på, for ikke at ødelægge den. Jeg havde lige fået kjolen på da det bankede på døren, det var min far. Jeg havde sat mig på stolen så Ella bedre kunne sætte mit hår, jeg var jo en del højere end hun var. 

"Hvor er min lille pige dog smuk, tænk at du snart ikke er min lille pige mere."

En tårer trillede ned af hans kind. 

"Nej nu må du ikke få hende til at græde, så ødelægger i bare hendes makeup, det kan vi ikke have." 

Jeg kunne ikke lade være med at smile, min far havde endnu ikke indset at jeg ikke havde været hans lille pige i mange år, jeg var stadig hans lille pige i hans øjne, til trods for mine tyve år. Jeg var nitten da jeg mødte Mika, men i ventetiden på brylluppet var jeg altså blevet tyve. 

"Så, nu er du klar til at tage afsted. Du mangler kun brudebuketten nu." 

Min far rakte mig den brudebuket Mika havde valgt til mig, den var noget så yndig. Han havde valgt farverne perfekt, den passede utroligt godt til min kjole, det vidste han jo bare ikke endnu, han havde jo ikke set kjolen, og ville først komme til at se den i kirken.

"Kom så går vi, Mika har sørget for en helt speciel afhentning af sin brud." 

Det måtte være en af de overraskelser han havde fortalt han havde til mig, gad vide hvad det var der skulle transportere mig til kirken.

Den store dør ud til gårdspladsen blev åbnet, og på den anden side stod en vidunderlig hestevogn og ventede på mig, med vores stutteris flotteste heste. Han havde altså husket at min store drøm var at blive kørt i hestevogn til mit bryllup, fordi min mor var blevet kørt i sådan en da hun skulle giftes med min far. En tårer trillede ned af kinden, da jeg fik øje på min mors hest der stod i spidsen for de andre. Flower Point havde altid været min mors yndlings hest, hun havde haft hende siden hun var nitten. 

Jeg blev hjulpet op i kareten af min far, som også hjalp Ella op, hun skulle sidde overfor mig, og min far ved siden af mig. 

Turen til kirken i hestevogn, var vidunderlig, lige min stil, præcis som jeg gerne ville have det. Jeg følte mig som en ægte prinsesse, det var et af de mange kælenavne Mika havde givet mig, men han brugt nu stadig mest miss Mika.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...