He must be a dream!

Vil ikke afsløre andet, end at det igen er af inspiration fra en af mine drømme, om en vældig god sanger Mika.
Han har skrevet sange som:
Big girl you are beutifull
lollipop
love today,
og en masse andre.
Han er en sanger jeg selv hører meget for tiden, nok derfor jeg fik en drøm om en historie, jeg tror kunne blive god :)
Håber i kommer til at kunne lide den :)
Jeg kan ikke finde ud af at lave trailere, så derfor har jeg valgt at sætte min favorit sang med ham, som trailer :)

2Likes
0Kommentarer
629Visninger
AA

10. Kapitel 10

Jeg så Mika´s koncert live på en pc jeg havde lånt af en af sygeplejerskerne, som havde fuld forståelse for at jeg gerne ville se min kommende mands koncert.

"Godaften alle sammen, er i klar til at feste og fyre den af? Inden vi går igang med aftenens koncert, vil jeg gerne sige tak for alle de smukke ord om min forlovede, hun har det bedre, og er heldigvis vågnet her i dag. Hun skulle snart være rask igen, jeg skulle også sige stor tak fra min forlovede selv, for alle de smukke kommentarer i kom med om, og til hende." 

En lille tårer trillede langsomt ned af min kind, hans sange rørte mig mere end de plejede, men hvorfor vidste jeg ikke. Jeg elskede Mika af hele mit hjerte, og kunne ikke vente til det blev sommer og vi skulle giftes. 

 

De kommende dage blev jeg mere og mere rask for hver dag der gik, og jeg fik lovning på at jeg ville blive udskrevet om søndagen, tidsnok til at kunne nå til Mika´s koncert. Jeg havde oven i købet allerede snakket med Chris om at gøre plads i koncerten til at jeg kom og sang med Mika, som for at overraske Mika, og at han ikke måtte få noget at vide. Den idé var Chris helt med på, og lovede ikke at sige det til nogen, heller ikke nogen af de andre. Det skulle blive en vidunderlig følelse at se Mika´s ansigtsudtryk for mig, når jeg, uden han vidste det, trådte ind på scenen til ham, og begyndte at synge med ham. Jeg glædede mig allerede, og kunne næsten ikke vente på at det blev søndag. 

Jeg havde fået det helt godt igen, den eneste grund til at jeg ikke var blevet udskrevet endnu, var at de ville være helt sikre på at jeg var helt rask. 

"Ja, de kunne jo sådan set godt komme afsted i dag, men jeg ved at de vil overraske deres forlovede imorgen til hans koncert om eftermiddagen, så derfor udskriver jeg dem først der. De må love at hilse ham fra mig, og hvis de ville være så venlig, at skrive deres egen autograf herpå." 

Han blev lidt flov over at bede om min autograf, det samme gjorde jeg, for jeg var jo hverken berømt eller kendt, ihvertfald ikke endnu. 

"Jeg skal med glæde skrive en lille hilsen, som tak for deres venlighed og pleje. Jeg vil prøve at snakke med Mika, om at komme en gang i næste uge, og give en lille koncert for sygehusets patienter, hvis det er okay med sygehuset." 

"Det er jeg helt sikker på at det er, både personale og patienter trænger til opmuntring, og det er jeg mere end overbevist om at dem og Mika kan give dem." 

Jeg nikkede, skrev min autograf, og spiste den mad der lige var blevet serveret for mig.

"Hej min miss Mika, går det bedre?" 

Jeg nikkede, smilede og rakte armene ud for at give ham et kram da han kom ind på stuen til mig, som han havde gjort efter alle sine koncerter. 

"Ja, det går glimrende, det er bare irriterende at jeg ikke må komme hjem før på mandag. Jeg ville så gerne komme og støtte dig til koncerten på søndag."

Han smilede det smil jeg på ingen måde kunne stå for, havde vi skændtes, hvilket kun skete meget sjældent, kunne det smil altid få mig til at tilgive ham med det samme.

"Jeg vil meget hellere have at du er helt rask, jeg ved virkelig ikke hvad jeg skulle gøre hvis der skete dig noget." 

En tårer trillede ned af hans kind, det smertede mig, men jeg vidste nu at jeg havde fået ham til at tro på at jeg ikke blev udskrevet før om mandagen. Planen var allerede igang.

 

Mika var taget tidligt afsted, og ikke mere end to timer efter, blev jeg udskrevet, min far hentede mig og kørte mig til Mika´s koncert. Han synes også godt om den idé jeg havde fundet på, og kunne ikke holde sig væk, han ville også se hvordan Mika reagerede. 

Turen til den hans koncert var lang og trættende, men langt om længe vækkede min far mig og sagde at vi var lige ved at være der, at jeg skulle ringe til Chris. 

"Hej Chris, det er mig. Ja, vi er lige ved at være der, okay, det skal vi nok." 

Jeg fortalte min far hvor Chris havde sagt vi skulle køre hen og holde, og at han ville hente mig der. Til den tid var Mika igang med sit første nummer, men det var et nummer hvor Chris kunne undværes. 

Han tog smilende imod os, så snart jeg steg ud af bilen løb vi gennem gangene så jeg kunne skifte tøj til den kjole Mika elskede at se mig i, når jeg endelig skulle gøre noget for Mika, skulle det gøres ordenligt.

Jeg fik skiftet, og fandt selv vej til om bag scenen, uden at Mika anede det mindste om at jeg var tættere på ham end han lige regnede med jeg var. 

Mika så undrende på Chris da bandet begyndte at spille den duo der var blevet lavet til Mika og jeg, men Chris nikkede bare over mod korpigerne, som om det var dem han skulle synge med. Chris havde først fortalt resten af bandet, bortset fra Mika naturligvis, om min idé, samme dag som den skulle udføres, alle havde efter sigende været med på den med det samme.

Mika begyndte at synge, en tårer trillede ned af kinden. Det var tydeligt at han ikke brød sig om at skulle synge den med andre end mig, det var jo hans og min sang, der var ingen der efter hans mening kunne overtage min plads i den sang, men det vidste han jo heller ikke endnu at der ikke var nogen der skulle. 

Det blev min tur til at synge, jeg sang fra jeg gik ud på scenen. Mika kiggede sig undrende og forvirret rundt, det var jo hans miss Mika der sang, men det kunne det jo ikke være, jeg lå jo på sygehuset. 

Jeg gik hen imod ham, idet han vendte sig om, og fik øje på mig. Endnu en tårer trillede ned af kinden på ham, jeg tog hans hånd og gik ud på midten af scenen med ham. Publikum klappede vildt hujede og jublede. Jeg nikkede til ham som tegn på at han skulle synge videre, det var tydeligt for publikum, at dette ikke var planlagt, ihvertfald ikke med Mika med i det.

Sangen sluttede, og Mika tog mig tæt ind til sig. 

"Jeg troede du først blev udskrevet imorgen min miss Mika."

Jeg rystede på hovedet, sagde at det var meningen at han ikke havde vidst noget, at jeg ville overraske ham. Han forsikrede mig for at det havde jeg, også i den grad. Han kunne ikke holde tårerne tilbage, hele næste sang slap han ikke min hånd, han dedikerede rain til mig, fordi det var min yndlings sang forklarede han publikum, som blot klappede, hujede og jublede endnu mere.

Han gjorde tegn til at jeg skulle synge med, tog min hånd gik ned på knæ, og så mig dybt i øjnene under hele sangen. Fra mine øjne, undslap også enkelte tårer, min plan var gennemført, jeg havde givet noget tilbage til Mika, gjort ham glad, givet ham en overraskelse han sent ville glemme, selv publikum blev rørt da Mika fortalte dem at han havde fået at vide at jeg først ville blive udskrevet dagen efter, men at jeg alligevel var blevet det i dag, og at jeg havde overrasket ham, som de fleste jo nok havde set og fundet ud af.

Resten af koncerten sang jeg med på de fleste sange, og hvis jeg ikke gjorde, stod jeg i koret, sang med dem, eller dansede med danserinderne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...