One Way or Another

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid lige nemt at være teenager. Og så slet ikke når man hedder Josefine. Hele hendes liv er en stor rollercoaster, for uanset hvor godt det måtte gå, falder hun altid ned igen. Familie er ikke det hun har allermest af, og når hun endelig har den, ønsker hun den ikke.
Som i så mange klichéfyldte romantiske historier, dukker drømme-prinsen op. Måske er han ikke ligefrem hendes drømmeprins der gør hendes liv nemmere, nok nærmere modsat. For selvom han ikke behøver at gøre noget, så gør de millioner af skrigende fans hendes liv til et levende helvede.

34Likes
37Kommentarer
22381Visninger
AA

97. One Way or Another ~ kapitel 97

"Hvor skal vi gå hen?" spurgte hun og smilede. 
"Det ved jeg" sagde jeg og smilede tilbage, imens jeg tog hendes hånd. Jeg hev hende med ind i min yndlingsbutik og gik direkte over til kjolerne. 
"Jeg havde ikke troet du var en kjoletype" sagde hun og smilede, imens hun selv ledte efter en kjole. 
"Det er jeg normalt heller ikke, men jeg skal have en helt ny garderobe. Jeg skal have noget til hvis jeg skulle ud med Harry eller med til et event" sagde jeg og smilede. 
"Hvorfor en helt ny garderobe?" spurgte hun og tog en kjole frem og gemte den. 
"Gud den er smuk. Find sådan en til mig. Men jeg startede jo med at bo hos min mor, og hvis jeg går tilbage, ser jeg aldrig Harry igen. Hun overvåger også Harrys hus, altså min mor, og der ligger noget af mit tøj også" sagde jeg og tog to kjoler frem. 
"Lige der ville jeg gerne være dig" sagde hun og tog den kjole frem jeg gerne ville have. 
"Tak. Men hvorfor?" sagde jeg og smilede til hende, imens jeg tog kjolen. 
"Ny garderobe? Det er da blæret. Det ville alle piger da gerne, specielt når kæresten betaler" sagde hun og smilede. 
"Det er nu ikke hvad jeg ønsker mig. Jeg ønsker mig et normalt liv" sagde jeg og gik over mod trøjerne. 
"Et normalt liv ville være uden Harry" sagde hun og fulgte efter mig. 
"Et eller andet sted, ville jeg hellere have en normal familie. En mor og far som bor sammen. En lillebror og lillesøster, et hus og en masse venner" sagde jeg og kiggede på hende. Hun kiggede på mig med et beskyldende blik. 
"Harry" sagde hun og smilede til mig. 
"Harry er jo alt jeg har nu. Ikke fordi jeg ikke værdsætter det, for jeg elsker ham af hele mit hjerte, men jeg kan ikke lade være med at tænke på hvordan mit liv ville have været, hvis jeg havde lyttet til min mor. Hvor havde jeg ikke stået? Jeg havde nok fået topkarakterer, beholdt min bedste veninde og haft en udemærket familie" sagde jeg og tog et par trøjer frem. 
"Lad dog være med at tænk på det. Du har Harry. Du har venner. Drengene elsker dig. Og hvis du ikke kan lide det her liv, kan du jo gå tilbage til din mor, men så må du glemme alt der er sket, og dem du har mødt, for du møder dem ikke igen" sagde hun og gav mig en bluse. 
"Og det er lige det. Jeg vil ikke forlade dem. Eller for den sags skyld dig. Jeg har enhver piges drømmeliv. Jeg har en lækker kæreste jeg bor med og han er kendt" sagde jeg og fandt en anden trøje frem. 
"Værdsæt det du har. Selvom jeg har min mor og far og bor i hus, går i skole og har lidt venner er det ikke ens betydning med at jeg er glad. Jeg ville elske at flytte hjemmefra nu og flytte ind med Louis, dig og Harry" sagde hun og gav mig en bluse til. 
"Lad os prøve. Vi mangler alligevel et sted at sove. Jeg nægter at sove på sofaen igen" sagde jeg og smilede. Jeg gav hende en trøje og gik over til bukserne. 
"Vent, var det ikke Louis der gik der?" spurgte hun og pegede ud fra butikken. Jeg vendte mig om og kiggede ud, men så ingen. 
"Jeg tror bare du glæder dig til at se ham. Det må have været en der ligner" sagde jeg og tog nogle bukser frem.
"Det lignede også Harry var der. Men ja, jeg må have set syner" sagde hun og ledte videre.
"Harry sover derhjemme. Folk er også skøre og klæder sig ud som dem, har jeg læst om" sagde jeg og tog et sidste par bukser og gik over til undertøjet og tog nogle sæt frem. 
"Det her ville Harry sætte pris på" sagde Rebekka og rakte mig et rødt blondet sæt og et par korte natkjoler. 
"Haha, det vil jeg håbe. Lad os betale og få noget frokost, så kan vi købe make up bagefter" sagde jeg og gik op mod kassen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...