One Way or Another

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid lige nemt at være teenager. Og så slet ikke når man hedder Josefine. Hele hendes liv er en stor rollercoaster, for uanset hvor godt det måtte gå, falder hun altid ned igen. Familie er ikke det hun har allermest af, og når hun endelig har den, ønsker hun den ikke.
Som i så mange klichéfyldte romantiske historier, dukker drømme-prinsen op. Måske er han ikke ligefrem hendes drømmeprins der gør hendes liv nemmere, nok nærmere modsat. For selvom han ikke behøver at gøre noget, så gør de millioner af skrigende fans hendes liv til et levende helvede.

34Likes
37Kommentarer
22839Visninger
AA

94. One Way or Another ~ kapitel 94

"Jeg tror de er færdige nu" sagde Niall og slap grebet om mine øre. Jeg kiggede op på ham og lagde armene rundt om ham. 
"Tak" sagde jeg med en lav stemme og lagde mit hovede på hans skulder. Louis og Harry kom op og Louis gik over til mig imens Harry lagde sig på en af solstolene. 
"Hvad så? Er du okay?" spurgte Louis og satte sig foran mig. 
"Nej" sagde jeg og klemte en ekstra gang rundt om Niall.
"Hvorfor ikke?" spurgte han og smilede blidt til mig. 
"Jeg er bange for Harry. Jeg er bange for hvad han kunne finde på. Og hvis jeg mister ham har jeg ikke noget hjem. Men på samme måde, hvorfor ville han nogensinde sige sådan noget til mig?" sagde jeg og kunne mærke tårerne pressede på igen. 
"Det kan jeg godt svare dig på. Han blev usikker og bange fordi du begyndte at græde. Han panikkede" sagde han og prøvede at få mig til at smile. 
"Han var selv grædefærdig dernede, hørte du vel" sagde han og lagde sin hånd på mit lår. 
"Vi fik holdt hende for ørerne. Hun skulle ikke høre det" sagde Niall og smilede til Louis. 
"Han var helt ude af sig selv. Jeg har aldrig set Harry være så ked af det" sagde Louis og kiggede dybt i mine øjne. 
"Han ved ikke engang om han gider sige undskyld, for det er ikke nok ifølge ham selv. Han vil aldrig kunne tilgive sig selv. Han vil bare være alene, har han sagt" sagde han og smilede igen. 
"Nej han vil ej" sagde jeg og rejste mig op. Jeg gik stille over til ham og satte mig på hug ved hans hovede.
"Don't let me go, cause I'm tired of feeling alone" hviskede han, imens han hørte musik. Han havde ikke set mig endnu, så jeg satte mig hen ved siden af ham på gulvet og lyttede til ham synge flere sange. Han lod sin arm hænge ud over stolen, så jeg tog hurtig fat i den og flettede mine fingre ind i hans. Jeg kiggede op på ham og så han begyndte at smile. Han satte sig hurtigt op og flyttede ned ved siden af mig. Han tog sine solbriller af og kiggede ind i mine øjne med helt røde og våde øjne. 
"Skat" sagde han og prøvede at smile, imens tårerne begyndte at løbe ned af hans kinder. 
"Jeg. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige" sagde han og kiggede ud på vandet. Jeg tog min anden hånd rundt om hans kæbe og drejede hans hovede over mod mit. Jeg kyssede ham i lidt tid, indtil han skubbede mig væk igen. 
"Jeg elsker dig" hviskede jeg og lagde mit hovede på hans skulder. 
"Det er da fantastisk hvordan i hurtigt finder sammen igen" råbte Louis nede fra den anden ende af båden. 
"De er Meant to be" råbte Liam til Louis. 
"Vi er Meant to be" hviskede Harry og lagde armen over min skulder. Jeg smilede og lagde min hånd på hans lår. 
"Lad os få en god dag. Ikke mere drama" sagde Harry og kyssede mig på hovedet. 
"Harry lov mig ikke at gøre noget dumt så jeg er nødt til at forlade dig. Du er det absolut eneste jeg har, selvom resten af drengene dernede siger, at de altid vil være der for mig. Det ville virke helt forkert, hvis vi ikke var sammen, men jeg rendte rundt med dine bedste venner" sagde jeg og nussede ham på benet. Han sagde ikke noget, men sad og nynnede noget af Justin Bieber - never let you go.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...