One Way or Another

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid lige nemt at være teenager. Og så slet ikke når man hedder Josefine. Hele hendes liv er en stor rollercoaster, for uanset hvor godt det måtte gå, falder hun altid ned igen. Familie er ikke det hun har allermest af, og når hun endelig har den, ønsker hun den ikke.
Som i så mange klichéfyldte romantiske historier, dukker drømme-prinsen op. Måske er han ikke ligefrem hendes drømmeprins der gør hendes liv nemmere, nok nærmere modsat. For selvom han ikke behøver at gøre noget, så gør de millioner af skrigende fans hendes liv til et levende helvede.

34Likes
37Kommentarer
22471Visninger
AA

92. One Way or Another ~ kapitel 92

***Harrys synsvinkel***
"Harry kan vi snakke sammen?" kom Louis over og spurgte mig om. 
"Tjo hvor henne" spurgte jeg og smilede til ham. 
"Nedenunder på værelset vel" sagde han og gik derned. Jeg rejste mig op og skulle til at gå med, men vendte mig lige om og kyssede Josefine på panden. Jeg fulgtes med Louis derned og lukkede døren. 
"Sæt dig ned" sagde Louis smilende, imens han tog en stol ud til mig. Jeg satte mig ned, imens han Satte sig på stolen overfor. 
"Hvad så?" sagde jeg og lænede mig tilbage og lagde armene over kors. 
"Hvad tænker du om Josefine? Altså kan hun være med på hele Tourneen?" spurgte han og smilede blidt. 
"Hun er faktisk ved at blive smidt hjem" sagde jeg og kiggede ud af det lille vindue på toppen af væggen. 
"Hvad? Hvorfor?" spurgte han med et chokeret udtryk i øjnene. 
"Efter episoden i går, må vi ikke gå i seng sammen, indtil Touren er færdig. Jeg synes det er dybt frustrerende og mærkeligt. Men jeg gør hvad der skal til for at lade hende blive" sagde jeg og satte mig rankt op i min stol. 
"Hvorfor frier du ikke bare til hende?" sagde han og grinede. 
"Jeg prøvede for nogle dage siden, men det var jo uromantisk og jeg havde ingen ring. Jeg har overvejet at prøve igen" sagde jeg og kiggede ned i bordet. 
"Undskyld hvad" sagde Louis og så helt mærkelig ud. 
"Jeg ved det godt. Men jeg elsker hende og jeg er det eneste hun har. Jeg har lovet hende at blive hos hende for altid" sagde jeg og smilede blidt til ham.
"Du er godt klar over hvad du roder dig ud i, ikke?" sagde han og kiggede med et seriøst blik. 
"Jo. Jeg ville bare bevise det for hende. Men jeg vil fri til hende, men hvor og hvornår ved jeg ikke" sagde jeg og begyndte at smile for mig selv. 
"Wow. Skal vi allerede miste vores scorekarl" sagde Louis og kiggede med et lidt trist ansigt ned i gulvet. 
"Louis, i mister mig aldrig uanset hvad der sker. I er mine bedste venner. Mine brødre" sagde jeg og smilede til ham. 
"Men allerede" sagde han med et lidt stræbende ansigt. 
"Jeg elsker hende. Hun hjælper mig med min jalousi. Taylor var jo ligeglad, hun gjorde det bare værre, og Caroline prøvede lidt men gav hurtigt op. På den konto holder hun mig fast til jorden. Jeg vil ikke sige farvel til hende, nogensinde" sagde jeg og kiggede ham dybt i øjnene. 
"Det er stadigvæk tidligt. Men uanset hvad står jeg ved din side" sagde han og smilede blidt til mig igen. 
"Jeg inviterer hende nok med til et specielt sted og laver et kæmpe nummer ud af det" sagde jeg og smilede stort til ham. 
"Under en koncert. Hvad med det?" sagde Louis. 
"VI HAR BRUG FOR EN DER KAN FØRSTEHJÆLP" hørte vi Niall råbe. Jeg sprang op af stolen og løb udenfor og op til de andre.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...