One Way or Another

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid lige nemt at være teenager. Og så slet ikke når man hedder Josefine. Hele hendes liv er en stor rollercoaster, for uanset hvor godt det måtte gå, falder hun altid ned igen. Familie er ikke det hun har allermest af, og når hun endelig har den, ønsker hun den ikke.
Som i så mange klichéfyldte romantiske historier, dukker drømme-prinsen op. Måske er han ikke ligefrem hendes drømmeprins der gør hendes liv nemmere, nok nærmere modsat. For selvom han ikke behøver at gøre noget, så gør de millioner af skrigende fans hendes liv til et levende helvede.

34Likes
37Kommentarer
22860Visninger
AA

84. One Way or Another ~ kapitel 84

Harry hvad sker der?" spurgte Zayn og gik over til ham og satte sig ned på hug ved siden af ham. 
"Min ankel. Den gør simpelthen for ondt. Hende lægen hev i min fod og prøvede at se om hun kunne mærke noget" sagde han, imens han holdte om sin fod med sit hovede mellem sine knæ.
"Hvis du orker det, så skynd dig hen og sid et sted. Bare giv mig et tegn, hvis du ikke kan synge eller du gerne vil ud" hviskede Zayn i hans øre. Han tog fat i Harrys hænder og hev ham op og samlede krykkerne op til ham. Jeg kiggede ind i hans øjne, som stadigvæk var blanke af tårer. Jeg lagde armene rundt om hans ryg igen og holdte ham helt tæt. 
"Baby, jeg kan godt klare det. Hvis du kan klare at føde et barn en dag, kan jeg også klare det her" hviskede han ind i mit øre og kyssede mig på kinden. 
"Hvilken sammenligning" hviskede jeg tilbage og grinede lidt. Jeg skubbede min overkrop lidt tilbage og kyssede ham blidt på læberne. Pludselig kunne jeg se lyset fra scenen komme tættere og tættere på os, så jeg skyndte mig at kysse ham på kinden. 
"Held og lykke skat, jeg elsker dig" sagde jeg og løb ud bag scenen igen, hvor jeg mødte Rebekka. 
"Skal vi finde noget mad?" sagde hun og smilede til mig.
"Nej, jeg har lovet at blive her. Harry har fået et brud i sin fod" sagde jeg og smilede til hende. Publikum begyndte at skrige og gå helt amok, imens drengene begyndte at synge. 
"Ved du hvor man finder mad henne? For jeg har ikke spist noget siden skolen, og det er altså lang tid siden efterhånden" sagde hun og grinede til mig.
"Gå efter lugten. De har lavet kage i dag" sagde jeg og grinede lidt. 
"Jeg tager noget med til Dig" sagde hun og løb mod køkkenet. Jeg stod og kiggede på et lille tv hvor de sendte koncerten på, så jeg kunne følge med. 
"Vil du have en stol?" spurgte Ed med en stol på sin arm. 
"Jo tak" sagde jeg og smilede. Han tog en stol ovre ved siden af bordet og satte sig ved siden af mig. 
"Hvorfor er drengene på krykker?" spurgte han og smilede til mig. 
"Harry er kommet til skade og han ville ikke have startet rygter, så de andre tog selv krykker med for at støtte ham" sagde jeg og tog min mobil frem. 
"Hvordan skete det?" spurgte han og kiggede op på skærmen. 
"Jeg begyndte at græde, så han hoppede ned fra scenen for at trøste mig" sagde jeg og loggede på facebook. 
"Hvorfor græd du? Du virker da så glad hele tiden" sagde han og smilede til mig. 
"Min lærer kom og han endte så med at spørge, om alt det jeg havde opgivet var Harry værd. Jeg har mistet min far i en ulykke, min mor vil jeg ikke se efter hvad hun har gjort mod mig, min bedste veninde svigtede mig og min mor meldte mig ud af skolen. På den ene side er jeg super glad for jeg har mødt Harry, og jeg vil gerne tilbringe resten af mit liv med ham, men hele mit liv tog en drastisk drejning, og nu har jeg kun Harry" sagde jeg imens mine øjne blev vådere. 
"Nu har jeg jo kendt Harry i lang tid efterhånden, og jeg vil da mene fra min vinkel, at han er det værd. Hvis jeg var en pige, havde jeg været med ham. Han er en fantastisk person. Og så har han aldrig elsket en pige så meget som han elsker dig. Hans beskeder handler ikke om andet end dig, sådan da" sagde han og smilede til mig. Mine kinder blev helt røde, imens jeg smilede ned i gulvet. 
"Har han ikke spillet sin sang om dig?" spurgte han med et overrasket blik i øjnene. 
"Nej, hvilken sang?" sagde jeg med et undrende blik i øjnene. 
"Det var utrolig mærkeligt. Han har brugt lang tid på at få skrevet den færdig og har flere gange spurgt mig om den var god nok" sagde han og kiggede mærkeligt op på skærmen, imens han lænede sig tilbage i stolen.
"Hvad hedder den?" spurgte jeg og satte mig lidt op på stolen. 
"Don't let me go" sagde han og smilede til mig.
"Den sødeste sang jeg længe har hørt" sagde han, imens en af arbejderne hev mig op fra stolen og Ed kiggede mærkeligt på mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...