One Way or Another

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid lige nemt at være teenager. Og så slet ikke når man hedder Josefine. Hele hendes liv er en stor rollercoaster, for uanset hvor godt det måtte gå, falder hun altid ned igen. Familie er ikke det hun har allermest af, og når hun endelig har den, ønsker hun den ikke.
Som i så mange klichéfyldte romantiske historier, dukker drømme-prinsen op. Måske er han ikke ligefrem hendes drømmeprins der gør hendes liv nemmere, nok nærmere modsat. For selvom han ikke behøver at gøre noget, så gør de millioner af skrigende fans hendes liv til et levende helvede.

34Likes
37Kommentarer
22366Visninger
AA

82. One Way or Another ~ kapitel 82

"Vi vil gerne snakke med dig" sagde Lou og kiggede på mig. 
"Om hvad?" spurgte jeg ydmygt og kiggede lidt rundt. 
"For det første den handling du lavede derude og også det her med at rejse med rundt" sagde hun og smilede blidt til mig. 
"Det der skete på scenen startede ud med at være ganske uacceptabel, men I fik virkelig publikum op med humøret. Måske du skulle få lov til at gøre det igen" sagde Helene og smilede stort til mig. 
"Hvis jeg må blive her, ja. Jeg kan ikke overskue at skulle frem og tilbage hele tiden" sagde jeg og smilede blidt til hende. 
"Vi har en ide. Du må gerne blive her, på et par betingelser" sagde Paul og lagde et stykke papir frem til mig. 
"Du skal ikke forstyrre drengene når de arbejder. Du skal ikke forsinke dem eller være i vejen for dem. Du skal acceptere det drengene siger. Og det vigtigste er, at du ikke må såre Harry" sagde han og smilede. 
"I skulle bare vide. Hvis det er de eneste betingelser, kan det da sagtens accepteres" sagde jeg og smilede til ham. 
"Det er ikke de eneste. Resten kommer fremover når vi finder ud af flere, da vi jo kun har haft lidt over to timer til at finde dem. Men hvis du kan gøre drengene glade og opmuntre dem når de mangler det, bliver du bare" sagde han og rejste sig op igen. Jeg sprang op af stolen og krammede ham. 
"Tusinde tak. Til jer alle sammen" sagde jeg og smilede til dem. 
"Prøv at lade være med at sige det til Harry. Bare for sjov" sagde Ed og smilede til mig. 
"Alt for den almægtige Ed" sagde jeg og løb ud af lokalet, imens de alle sammen grinede. Jeg gik stille ind til drengenes omklædning og så Louis og Rebekka sad ovre i sofaen sammen. Rebekka sad på Louis's skød med hans arme rundt om sin mave. 
"Sødt.. Hvor er Harry?" spurgte jeg og smilede til Louis. 
"Stadigvæk ovre hos lægen. Har du hørt de vil have mere fra Louigi og dig?" sagde han og grinede lidt.
"Det er genialt. Hvis du orker, kan vi slutte af med det igen? Bare for sjov" sagde jeg og gik over til dem. 
"Tjo, hvorfor ikke" sagde han og smilede. Han kyssede Rebekka på kinden og tog fat i hendes hånd. 
"Det er så sødt. Jeg er lidt jaloux, så jeg vil finde Harry. Ved du hvor lægen er?" spurgte jeg og prøvede at få øjenkontakt. 
"Jeg mener det er ude af døren, nede af gangen, anden dør på højre hånd" sagde han og vinkede mig ud, imens han kyssede Rebekka mere intenst på halsen og hun lukkede øjnene for at nyde det. Jeg gik hurtigt ud fra omklædningen og hen til lægens rum. Jeg bankede på døren og ventede på nogle åbnede. 
"Kom ind" råbte en kvinde inde fra rummet. Jeg åbnede forsigtigt døren og så en lettere stor kvinde stod med nogle papirer i hånden og briller på.
"Er Harry her?"spurgte jeg og tog et skridt tættere på. 
"Ja han sidder inde til røgten lige nu. Eller han sidder faktisk bare og venter. Jeg har nemlig resultatet her" sagde hun og smilede til mig. 
"Må jeg vide hvad der er galt? Jeg er hans kæreste, hvis det hjælper" sagde jeg og smilede blidt til hende.
"Jo hvorfor ikke. Nu skal du se" sagde hun og gik over mod mig med røgtenbillederne. 
"Her kan du se hans venstre fod som ikke fejler noget, og her er den højre. Her kan du se at der faktisk er et lille brud på den her knogle" sagde hun og pegede på en lille knogle i foden. Hun gik tilbage til bordet og lagde billederne og gik ind Til Harry. Jeg skyndte mig over og tog et billede af røgtenbilledet og satte mig hurtigt hen på en stol henne i hjørnet. Døren gik op og Harry kom ud med en tynd forbinding og krykker.
"Hej smukke hvad laver du her?"spurgte han og smilede lidt, men det forsvandt hurtigt igen. 
"Jeg ville bare se dig" sagde jeg og rejste mig op. Jeg gik over til ham og lagde min arm rundt om hans hofte og hjalp ham ud og tilbage Til omklædningen. 
"Vent hvad er der sket? Var det ikke bare et slag?" spurgte Liam med en meget bekymret stemme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...