One Way or Another

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid lige nemt at være teenager. Og så slet ikke når man hedder Josefine. Hele hendes liv er en stor rollercoaster, for uanset hvor godt det måtte gå, falder hun altid ned igen. Familie er ikke det hun har allermest af, og når hun endelig har den, ønsker hun den ikke.
Som i så mange klichéfyldte romantiske historier, dukker drømme-prinsen op. Måske er han ikke ligefrem hendes drømmeprins der gør hendes liv nemmere, nok nærmere modsat. For selvom han ikke behøver at gøre noget, så gør de millioner af skrigende fans hendes liv til et levende helvede.

34Likes
37Kommentarer
22371Visninger
AA

81. One Way or Another ~ kapitel 81

Drengene begyndte at grine og gå tilbage til deres eget tøj, imens jeg kiggede på Harry, som lå og smilede.
"Hvad sker der?" spurgte jeg og kiggede på Harry med et lidt skuffet blik. 
"Vi drillede dig bare" sagde Harry og grinede lidt. Jeg stillede mig op og kiggede skuffet på Harry. 
"Undskyld skat" sagde han og satte sig op. 
"Det her er ikke engang sjovt. Jeg..nej" sagde jeg og vendte mig om og gik over mod døren, indtil Harry fik fat i mit ben og holdte mig tilbage. 
"Hvad?" sagde han og slap mit ben og rejste sig op. 
"Glem det, undskyld" sagde jeg og krammede ham, imens en tårer trillede ned af min kind. 
"Men gør det igen, og jeg er den der er smuttet" sagde jeg og tørrede tåren væk fra min kind. 
"Undskyld" hviskede han ind i mit øre og kyssede mig på kinden. 
"Nogle der vil med ud og drille publikum inden vi begynder?" spurgte Louis og tog sin mobil i hånden. 
"Jeg vil gerne" sagde jeg og skubbede Harry væk. Louis gik over til mig og tog fat i min arm og hev mig væk fra Harry. 
"Jo. Jeg tænker vi måske får fat på en mikrofon og du måske lister ind fra siden eller noget, så det ikke er mig der går ind først. Vi kan leje opvarmningsband, så jeg finder lige en guitar, en paryk og en mikrofon, så kan du bare gå ud og vente lige bag scenen" sagde han og løb ud fra omklædningen. 
"Skal du ikke være med?" spurgte jeg Harry og tog hans hånd. 
"Nej jeg vil finde en læge der kan kigge på min fod, for den bliver kun værre" sagde han og kyssede mig på kinden. 
"Hvad med dig Rebekka?" spurgte jeg og lagde armene rundt om Harrys mave. 
"Nej tak jeg har sceneskræk" sagde hun og smilede. Jeg kiggede på Harry og kyssede ham blidt på læberne, indtil Louis kom ind med falsk overskæg, hat, paryk og en klassisk guitar. 
"Parat?" sagde han med en sjov spansk accent. 
"Altid" sagde jeg og smilede til Harry. Jeg slap hans hånd og gik over til Louis, som rakte mig en mikrofon. 
"Bare løb direkte ind på scenen så du ikke bliver stoppet, så kommer jeg" sagde han og skubbede mig ud af døren. 
"Held og lykke" sagde drengene og grinede. Jeg løb hen mod scenen og løb direkte derind, hvor alle pigerne begyndte at skrige helt vildt højt. 
"Hvad så allesammen" råbte jeg ind i mikrofonen med en mærkelig stemme. De begyndte at skrige helt vildt og overdøvede højtalerne. Louis kom løbende ind og klappede mig på røven og prøvede at spille på guitaren. 
"Allesammen, det her er min bandmate, Loui..Louigi!" sagde jeg og grinede. Jeg kiggede på ham og så at han ikke selv rigtig kunne holde latteren inde. Han brød ud i en mild latter, hvor alle pigerne begyndte at skrige endnu højere. 
"Vi har fans! Vores første koncert, og vi har over 1000 fans!" sagde jeg og lagde armen over Louis's skulder. 
"Lad os spille et nummer" sagde jeg og kiggede på ham. Han begyndte at spille nogle små akkorder. 
"Stop. Stop stop stop. Det lyder forfærdeligt. Spil en sang alle kan synge med på" sagde jeg og grinede. Han begyndte at spille I'm Yours på en amatør måde, indtil en anden guitar begyndte i baggrunden. Jeg kiggede tilbage og så Niall komme ind med sin guitar og spillede med. Jeg begyndte at synge med på sangen, imens jeg lagde armen over Nialls skulder. Vi blev færdige med sangen og publikum gik helt amok. Jeg kiggede over på Louis som stod helt mundlam og smilede til mig. Han gik over til mig og kiggede ud på publikum. 
"Sådan har vores publikum aldrig været. Jeg ved ikke hvad du har gjort, men i stemning har du gjort dem" sagde han og vinkede til publikum. 
"Allesammen, vil i lige tie stille i to sekunder?" spurgte jeg i mikrofonen, hvor efter de skreg endnu mere og stoppede. 
"Tak. Vi vil smutte igen, mig, Niall og Louigi" sagde jeg og vinkede til dem, hvorefter de begyndte at skrige og vinke. Vi gik tilbage ud bag scenen, hvor vi blev stoppet af Paul. 
"Drenge, ud i omklædningen, Jose, du kommer med mig" sagde han og gik over mod et lille rum. Jeg fulgte efter ham og gik ind i rummet, hvor stort set hele crewet sad. Jeg satte mig på en ledig stol og kiggede rundt på alle og fik hurtigt øjenkontakt med Ed, som også sad der. 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...