One Way or Another

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid lige nemt at være teenager. Og så slet ikke når man hedder Josefine. Hele hendes liv er en stor rollercoaster, for uanset hvor godt det måtte gå, falder hun altid ned igen. Familie er ikke det hun har allermest af, og når hun endelig har den, ønsker hun den ikke.
Som i så mange klichéfyldte romantiske historier, dukker drømme-prinsen op. Måske er han ikke ligefrem hendes drømmeprins der gør hendes liv nemmere, nok nærmere modsat. For selvom han ikke behøver at gøre noget, så gør de millioner af skrigende fans hendes liv til et levende helvede.

34Likes
37Kommentarer
22447Visninger
AA

76. One Way or Another ~ kapitel 76

"Kommer Harry så eller hvad?" spurgte Niall imens han grinede. 
"Forhåbentlig om lidt" sagde jeg og smilede til ham. 
"Var du lidt for hård?" sagde han og grinede ukontrollerende. 
"Ja, selvfølgelig Niall" sagde jeg og blinkede til ham. Jeg gik tilbage til stuen og tog min telefon frem og så jeg havde fået en besked fra Rebekka. "Hej Jose. Desværre, det må jeg ikke. Men hvis jeg kan nå i skole i morgen til klokken 9, kan jeg godt komme lidt senere. Kim vil køre mig derhen, så vi ses bare senere. Knus." 
"Jose?" råbte Harry oppe fra værelset. Jeg gik hurtigt derop og løb hen til ham. 
"Ja" sagde jeg og kyssede ham blidt på læberne. 
"Hvorfor er det her billede overalt på Twitter?" sagde han og smilede, imens han viste mig det billede jeg tog af ham og lagde på facebook. 
"Undskyld, verdenen skulle bare se min dejlige kæreste" sagde jeg og tog fat i hans hånd. Han tog fat i min anden hånd og kyssede mig blidt på munden. 
"Harry, du er godt klar over vi et nødt til at kører om lidt, ikke?" råbte Niall, imens hoveddøren åbnede.
"Jo vi er klar om lidt" råbte Harry tilbage med en irriteret stemme. 
"Harry slap nu af. Han siger det bare" sagde jeg og kyssede ham på kinden. Niall kom ind og gik over til os. 
"Vi? Skal hun med?" spurgte Niall forvirret. 
"Ja" sagde Harry og lagde armene rundt om mig bagfra. 
"Jeg håber du har snakket med Paul om det, for ellers får du hende nok ikke med" sagde Niall og gik tilbage mod døren. 
"Hold dog kæft" sagde Harry og slap grebet rundt om mig. Niall vendte sig om og gik over mod Harry. 
"Harry, hvis du virkelig ikke snart slår koldt vand i blodet, smutter jeg hjem til min mor" sagde jeg og tog fat i Niall og hev ham med ud fra værelset og lukkede døren. 
"Har jeg virkelig ændret ham meget?" hviskede jeg til Niall og gik med nedenunder.
"Ja" sagde han med en sur stemme og gik tilbage i køkkenet og tog et æble. 
"Snak med ham eller jeg er den der er skredet. Du kan få ham til at gøre så meget, så hvorfor ikke forandre ham endnu engang" sagde Niall og satte sig på køkkenbordet. 
"Niall, stop det der. Jeg forstår dig godt for Harry er da en idiot når han gør det der, men kom nu. Ingen er perfekte. Harry spurgte mig selv i går om jeg ville giftes med ham. Han ville vise, at jeg altid ville være hans prinsesse. Men ikke sig det til nogle" sagde jeg og stillede mig ved siden af ham. 
"Han hvad?" sagde han med et helt overrasket blik i øjnene. 
"Ja.. Samme reaktion kom jeg med. Og svarets som du ville sige, sagde jeg. Men lad ham leve og prøve lidt forskelligt" sagde jeg og smilede blidt til ham. 
"Han er ikke rask, den stakkels dreng. Men jeg er glad for han har mødt dig" sagde han og krammede mig.
"Hvad laver I?" spurgte Harry, imens han kom gående over mod os.
"Snakker" sagde jeg og slap grebet rundt om Niall. 
"Om hvad?" sagde Harry og smilede til mig. 
"Om, at jeg skal lære at sige undskyld til dig. Undskyld, Harry" sagde Niall og hoppede ned af bordet og gik over for at kramme Harry. Det bankede på døren, og Niall gik Over og åbnede og ind kom Paul. 
"Vi kører nu, drenge" sagde han og gik ud igen. 
"Vent, Paul. Kan Josefine komme med?" spurgte Niall og fik Paul tilbage indenfor. Han stillede sig foran døren og kiggede skiftevis på mig, Niall og Harry. Harry gik over til mig og lagde armene rundt om mig bagfra og kyssede mig på nakken, i desperat håb om, at Paul ville sige ja. Jeg lagde mine hænder over hans og flettede mine hænder ind i hans. Jeg kiggede på Niall og smilede til ham. Jeg kiggede tilbage på Paul og ventede pinefuldt på hans svar. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...