One Way or Another

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid lige nemt at være teenager. Og så slet ikke når man hedder Josefine. Hele hendes liv er en stor rollercoaster, for uanset hvor godt det måtte gå, falder hun altid ned igen. Familie er ikke det hun har allermest af, og når hun endelig har den, ønsker hun den ikke.
Som i så mange klichéfyldte romantiske historier, dukker drømme-prinsen op. Måske er han ikke ligefrem hendes drømmeprins der gør hendes liv nemmere, nok nærmere modsat. For selvom han ikke behøver at gøre noget, så gør de millioner af skrigende fans hendes liv til et levende helvede.

34Likes
37Kommentarer
22833Visninger
AA

72. One Way or Another ~ kapitel 72

"Hej Danielle, jeg tænkte på om du gad at hente mig på min skole om to timer?" sagde jeg imens pigerne blev helt stille igen. 
"Jo selvfølgelig" sagde hun med en glad stemme. 
"Jeg skal bare have dig til at gøre noget for mig" sagde jeg og smilede til pigerne. 
"Og det er?" sagde hun med en mistænksom stemme. 
"Tage hjem til Harry og snuppe hans bil. Nøglerne ligger derinde på køkkenbordet. Min mor er der og hun skal ikke opdage mig" sagde jeg og kiggede ned på min mad. 
"Øh jo det kan jeg godt, hvor skal du så hen bagefter?" spurgte hun.
"Hjem til Niall. Han sagde jeg kunne være der imens, hvis der var problemer" sagde jeg og grinede lidt. 
"Fortæl mig om problemet senere, jeg skal øve dans nu til x-factor på fredag, vi ses søde" sagde hun og lagde på. 
"D-Dani..elle kommer h-her" spurgte en af pigerne imens hendes tårer begyndte at løbe ned af hendes kinder. 
"Ja" sagde jeg og smilede til dem. De begyndte at skrige helt vildt igen. 
"Vil i lige have mig undskyldt endnu engang?" sagde jeg og ringede Harry op. 
"Hej baby, hvad så?" sagde han med en glad stemme. 
"Jeg vil gerne have du lige snakker med de her piger. Super søde, og eksperter i at gøre mig døv på grund af jer" sagde jeg og satte telefonen på højtaler og lagde den på bordet. 
"Hvad så piger? Det er Harry Styles her" sagde han, imens pigerne begyndte at græde helt vildt. 
"Harry vi elsker jer!" sagde en af pigerne ved bordet. 
"Jo forresten jeg fik et brev fra nogle piger tidligere du skal have når vi ses igen" sagde jeg til Harry, imens pigerne kiggede på mig med store våde øjne. 
"Hej Jose, hvad så?" sagde Louis igennem telefonen. Pigerne begyndte igen at græde helt vildt. 
"Lou, lad os snakke sammen senere. Jeg skal spise min frokost. Hvis du vil kan du jo altid snakke med de her tøser her imens" sagde jeg og tog en mundfuld. 

"Louis, skal i spille i aften?" spurgte jeg ham over telefonen, da jeg sad og ventede på Danielle foran skolen. 
"Ja hvorfor da?" spurgte han, imens man kunne høre Harry synge i baggrunden. 
"Stemmen fra en engel. Nej, jeg har virkelig brug for at snakke med en, ligemeget hvem" sagde jeg og skrabede lidt i jorden. 
"Hvad med Clara? Vi kan først være der i morgen, men der skal du jo i skole" sagde han. 
"Clara.. Det er lige hende jeg gerne vil snakke om. Jeg regner heller ikke med at tage i skole i morgen. Jeg er jo sikkert også meldt ud af skolen" sagde jeg og så Harrys bil kom kørende med Danielle bag rattet. 
"Jeg kommer i morgen. De andre kommer sikkert også med, er jeg rimelig sikker på. Men vi ses, Harry mangler en at spille ludo med" sagde han og lagde på. Jeg rejste mig op og gik over til Danielle og hoppede ind i bilen. 
"Jeg tog dit tøj med. Det tænkte jeg ville være lidt svært at undgå. Men politiet var der nu også sammen med din mor. Jeg tror din mor har meldt dig savnet" sagde hun og krammede mig. 
"Tusinde tak! Jeg håber nu ikke jeg er savnet, for hun ved vel jeg ikke gider hende mere" sagde jeg og smilede til hende, imens hun kørte mod Nialls hus. 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...