One Way or Another

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid lige nemt at være teenager. Og så slet ikke når man hedder Josefine. Hele hendes liv er en stor rollercoaster, for uanset hvor godt det måtte gå, falder hun altid ned igen. Familie er ikke det hun har allermest af, og når hun endelig har den, ønsker hun den ikke.
Som i så mange klichéfyldte romantiske historier, dukker drømme-prinsen op. Måske er han ikke ligefrem hendes drømmeprins der gør hendes liv nemmere, nok nærmere modsat. For selvom han ikke behøver at gøre noget, så gør de millioner af skrigende fans hendes liv til et levende helvede.

34Likes
37Kommentarer
22471Visninger
AA

71. One Way or Another ~ kapitel 71

"Hvad vil du Clara" sagde jeg og kiggede hende dybt i øjnene. 
"Jeg vil gerne sige undskyld fordi jeg ikke kan være veninder med dig mere" sagde hun med et trist blik i øjnene. 
"Hvad? Hvorfor ikke?" spurgte jeg, imens jeg kunne mærke en kæmpe sten lande på mine skuldre. 
"Jeg er blevet veninder med Nathalie og hun er rigtig sød overfor mig, men hun vil kun have jeg hænger ud sammen med hende" sagde hun og trak en smule på smilebåndet. 
"Jeg tror ikke på dig. Du har udnyttet mig indtil du kom tæt nok på Zayn så du kunne blive populær. Du kan ligeså godt gå, for jeg gider ikke snakke med dig igen og du kommer da hvertfald heller ikke med til deres sidste koncert her" sagde jeg og begyndte at gå mod kantinen. 
"Zayn skal nok tage mig med. Og jeg har forresten fortalt din mor hvor du bor henne, så held og lykke" sagde hun og gik tilbage til Nathalie. Tankerne blev ved med at køre rundt i hovedet. Hvad nu hvis min mor kom og hentede mig hjem igen? Så ville jeg jo aldrig se Harry igen. Jeg tog min mobil op og skrev til Niall. "Niall, hjælp mig. Clara og jeg er ikke veninder mere, og hun har fortalt min mor hvor jeg bor henne. Hvis min mor finder mig, ser jeg jer aldrig igen. Please ikke sig det til Harry. Hvad skal jeg gøre?" 
Jeg gik ind i kantinen og købte en salat og en vand og satte mig ved et bord for mig selv. Hurtigt efter kom en masse piger hen og begyndte at spørge ind til drengene. Jeg kunne mærke min mobil vibrerede. 
"Er i lige søde at tie stille? Min telefon ringer" sagde jeg og tog telefonen, imens alle pigerne sad helt stille og smilede kæmpe stort. 
"Hallo?" sagde jeg og tog en lille bid af min salat. 
"Hej Jose, det er Niall" sagde han med en lidt bekymret stemme. Jeg tyggede hurtigt af munden og lagde min gaffel ned. 
"Nå Hej Niall.." nåede jeg at sige, indtil pigerne begyndte at skrige og råbe. 
"Undskyld Niall, to sekunder.. Piger, hvis i ikke gider tie stille og stoppe med det der når jeg snakker i telefon, får jeg fat på vagterne.." sagde jeg, imens pigerne blev lidt flove og var stille igen. 
"Kan du huske hvad jeg snakkede om før vi tog afsted? Du kan låne mit hus, hvis det er? Der ligger en nøgle i Harrys bil. Det vil jo blive lidt svært for dig at komme derhen hvis din mor er der, men ellers ring efter Danielle. Hun kan sagtens hente bilen til dig så du har den, er jeg sikker på" sagde han med en glad stemme. 
"Tusinde tak Niall, sig endelig til hvis du mangler hjælp med noget, for jeg står i gæld til dig" sagde jeg og lagde på. 
"Omg, var det selveste Niall Horan?" spurgte en af pigerne, imens de andre var mundlamme. 
"Jep, han er en helt igennem fantastisk dreng. I ville virkelig kunne lide ham for den han er og ikke fordi han er kendt" sagde jeg og smilede til dem. De begyndte at gå helt amok og skrige helt ukontrolleret. Jeg sad og grinede lidt for mig selv, imens jeg ringede til Danielle.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...