One Way or Another

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid lige nemt at være teenager. Og så slet ikke når man hedder Josefine. Hele hendes liv er en stor rollercoaster, for uanset hvor godt det måtte gå, falder hun altid ned igen. Familie er ikke det hun har allermest af, og når hun endelig har den, ønsker hun den ikke.
Som i så mange klichéfyldte romantiske historier, dukker drømme-prinsen op. Måske er han ikke ligefrem hendes drømmeprins der gør hendes liv nemmere, nok nærmere modsat. For selvom han ikke behøver at gøre noget, så gør de millioner af skrigende fans hendes liv til et levende helvede.

34Likes
37Kommentarer
22435Visninger
AA

61. One Way or Another ~ kapitel 61

Dagen var kommet hvor Harry skulle på tourné. Vi sad alene i sofaen ved siden af hinanden og kiggede ned i gulvet. 
"Hvornår kører du?" spurgte jeg kiggede over på ham. 
"Om 10 minutter. Jeg venter bare på Louis og drengene kommer" sagde han og tog sine hænder op til sit hovede. Jeg satte mig helt tæt op af ham og lagde min arm over hans skulder. 
"Harry, vil du lige rejse dig op?" spurgte jeg og rejste mig selv op. Han kiggede op på mig og stillede sig op foran mig. Jeg tog hurtigt mine arme ind under hans og krammede ham. Han lagde sine arme rundt om min ryg og klemte mig helt ind til ham. Vi stod der i lidt tid indtil det bankede på døren. 
"Bliv her" hviskede han og kyssede mig på panden. 
"Harry, det er tid" hviskede jeg tilbage, imens døren gik op. 
"Harry boy, bussen står klar derude. Hent dine ting, så er vi dem der er kørt. Vi er sent på den" sagde Paul imens han gik over mod os. Han slap mig forsigtigt og kiggede på Paul med våde øjne. 
"Jeg tager ikke med" sagde Harry, imens en tåre trillede ned af hans kind.
"Harry, for det første, du kommer tilbage Til hende igen. For det andet, du kan ikke bare svigte dine venner og dine fans. Og til sidst, du har underskrevet en kontrakt" sagde Paul imens han gik over mod Harrys kufferter. Han greb fat i to af dem. 
"Jeg tager ikke afsted. Lad dem stå" sagde Harry igen og gik over mod ham, imens tårerne trillede ned af hans kinder. 
"Harry, stop det tøseklynkeri" sagde Paul og gik over mod døren, imens Harry gik hurtigere mod ham. Jeg løb over til Harry og gik ind foran ham og holdte ham tæt. 
"Vi har få minutter tilbage. Hold op med at vær ked af det. Du skulle nødigt få mig til at græde" sagde jeg og skubbede ham lidt væk. Jeg kyssede ham blidt på læberne og gik over mod det sidste af hans bagage. Jeg tog de sidste to tasker og gav den ene til ham. Jeg tog fat i hans anden hånd og gik ud af døren. En kæmpe sort bus stod parkeret med en masse skrigende fans bagved. Jeg så de andre drenge stod og smilede stort til os da vi kom over mod dem. 
"Det her bliver et tidspunkt vi aldrig vil glemme" sagde Niall og krammede mig. De andre drenge krammede mig også og Liam tog mig og Harrys tasker og satte dem inde i bussen. 
"Vi går ind og venter. Skynd jer lidt" sagde Zayn og tog resten af drengene med ind i bussen så det kun var mig og Harry der var udenfor. Han stillede sig foran mig og tog fat i mine hænder. 
"Skat, jeg kommer virkelig til at savne dig. Jeg ved godt du kommer til koncerten i morgen men det bliver virkelig hårdt når vi skal væk herfra. Og din skole starter om 2 dage. Så får vi ikke snakket ligeså meget. Jeg finder så meget tid som overhovedet muligt" sagde han og krammede mig. Jeg kunne mærke tårerne pressede på og lod dem bare løbe ud. 
"Ikke græd, min prinsesse" sagde han og holdt mig endnu mere tæt. Man kunne høre på hans stemme at han selv var ved at græde. 
"HARRY!" råbte Niall inde fra bussen. 
"Hav en fantastisk tourné. Tænk ikke på mig, husk at have det fantastisk med dine bedste venner" sagde jeg og kiggede dybt ind i hans øjne. Han tørrede mine tårer væk og pressede sine læber mod mine og skubbede væk lidt efter. Han tog fat i min hånd og vendte sig mod døren. Han kiggede på mig med tårer løbende ned af kinderne. 
"Farvel" sagde jeg og slap hans hånd. Han gik langsomt ind i bussen. Jeg begyndte at græde endnu mere, og jeg kunne høre Harry prøvede at løbe ud til mig igen. 
"Harry, nu bliver du her!" hørte jeg Louis råbte. Døren begyndte at lukke, og jeg gik et skridt længere væk. 
"Tak drenge! Hav det fantastisk!" råbte jeg, indtil døren var helt lukket. Jeg vinkede ind af de tunede ruder og løb derefter indenfor igen. Jeg løb op af trappen og ind på Harrys værelse og sprang hen i hans seng med hovedet ned i puden og græd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...