One Way or Another

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid lige nemt at være teenager. Og så slet ikke når man hedder Josefine. Hele hendes liv er en stor rollercoaster, for uanset hvor godt det måtte gå, falder hun altid ned igen. Familie er ikke det hun har allermest af, og når hun endelig har den, ønsker hun den ikke.
Som i så mange klichéfyldte romantiske historier, dukker drømme-prinsen op. Måske er han ikke ligefrem hendes drømmeprins der gør hendes liv nemmere, nok nærmere modsat. For selvom han ikke behøver at gøre noget, så gør de millioner af skrigende fans hendes liv til et levende helvede.

34Likes
37Kommentarer
22657Visninger
AA

6. One Way or Another ~ kapitel 6

"Hvad end du sagde, Josefine, så har du tændt ham." Sagde Louis og grinte. De andre kiggede over på mig og grinte. Jeg kunne ikke modstå deres grin, og grinte derfor med.
"Han kommer tilbage om lidt." sagde Louis og spillede videre. Jeg tog fat rundt om håndtagene hvor Harry spillede før. Bolden røg lidt frem og tilbage på banen. 
"Okay, sidste mål vinder, for Liam kommer om lidt!" sagde Niall og kiggede over på mig og smilte. Jeg smilte let tilbage, for jeg var alligevel en smule bekymret for Harry. Jeg kiggede ned og fokuserede på bolden. Jeg så den kom over i den rette vinkel og skød den skråt ind i målet.
"HAHA LOUIS! Sådan er det at håne Harry!" Sagde Niall og Highfivede mig. Harry kom stille gående ind i rummet og kiggede lidt genert op.
"Gæt hvem der lige tæskede de to fyre. Det er simpelthen for sindssygt!" sagde Niall og løb tilbage i sofaen og hoppede op over ryglænet og lagde sig ned i sofaen. Louis og Zayn løb over til ham og satte sig ovenpå ham. Jeg gik forsigtigt over til Harry og kiggede ham i øjnene og smilte.
"Undskyld Harry, jeg har aldrig rigtig haft en kæreste eller kysset nogle Før. Jeg vidste ikke lige..det..ville ske. Kan jeg gøre det bedre?" Spurgte jeg og smilte let.
"Gøre det igen senere" sagde han med et rigtig frækt blik i øjnene.
"Hvad så drenge!" Hørte jeg en pigestemme sige. En høj pige kom ind i stuen sammen med en anden dreng, som måtte være Liam. Hun gik rundt og krammede alle drengene og til sidst gik hun forsigtigt over til mig.
"Nå, hvem er du så?" spurgte hun og smilte til mig.
"Det er Harrys pige, som indtil videre har givet os alle noget. Hun har givet os et nederlag, Niall en sejr og Harry en "tænding" sagde Louis. Alle, bortset fra mig og Harry grinte. Jeg kiggede over på ham og så hans smil faldt lidt af hans ansigt.
"Nå, men mit navn er Danielle. Hvad er dit?" spurgte hun mig om og krammede mig.
"Jeg er Josefine." Sagde jeg og smilte lidt.
"Nå, men imens drengene laver noget "hygge" eller træning, skal vi to så ikke overtage den anden stue og køkkenet? " spurgte hun mig.
"Tjo, det kan vi godt" sagde jeg og kiggede på Harry, som stadigvæk ikke så så glad ud. 
"Farvel indtil videre drenge. Hvis i vil noget, må i jo bare komme, for eksempel hvis i vil have noget at spise?" Sagde hun og smilte.
"Lad mig bare lige sige noget til Harry" sagde jeg og gik over mod ham. Jeg tog hans hånd og tog ham med ud for døren. 
"Harry, jeg vil virkelig undskylde for det der sker nu. Det hele er bare nyt for mig." sagde jeg og kiggede ham i øjnene. 
"Bare rolig, du har ikke gjort noget galt. Drengene træder bare altid i sådan noget." Sagde han og smilte med et sørgeligt blik i øjnene.
Jeg kiggede ham dybt i øjnene og blev helt hypnotiseret. Jeg kunne ikke modstå hans blik, så jeg skyndte mig at kysse ham blidt og hurtigt på munden. Jeg trak mig hurtigt tilbage igen og smilte let til ham. Han trak mig ind til ham for at give mig et længere kys. Jeg skubbede mig væk igen og krammede ham. Han smilte bredt til mig og gik ind igen.
"Hvorfor er du nu så glad Harry? Modstod du det denne gang?" sagde Louis og grinte sammen med de andre.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...