One Way or Another

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid lige nemt at være teenager. Og så slet ikke når man hedder Josefine. Hele hendes liv er en stor rollercoaster, for uanset hvor godt det måtte gå, falder hun altid ned igen. Familie er ikke det hun har allermest af, og når hun endelig har den, ønsker hun den ikke.
Som i så mange klichéfyldte romantiske historier, dukker drømme-prinsen op. Måske er han ikke ligefrem hendes drømmeprins der gør hendes liv nemmere, nok nærmere modsat. For selvom han ikke behøver at gøre noget, så gør de millioner af skrigende fans hendes liv til et levende helvede.

34Likes
37Kommentarer
22865Visninger
AA

56. One Way or Another ~ kapitel 56

Jeg hørte døren gik op men blev liggende under min dyne. Jeg hørte en person snøftede og satte sig på stolen ved siden af sengen. 
"Hvorfor kan du ikke bare vågne nu?" hørte jeg Harry sagde. 
"Jeg er vågen" sagde jeg med en lav stemme. Harry tog fat i min dyne og hev den væk fra mit hovede og smilede stort til mig. Han havde stadigvæk tårer løbende ned af kinderne. Jeg satte mig stille op selvom mit hovede kørte rundt imens Harry skubbede stolen tættere på sengen. 
"Jeg er så glad for du er vågnet! Jeg har været så mega bekymret for at du ikke skulle vågne før vi tager afsted" sagde han og tog fat i min hånd. 
"Du ville ikke få lov til at tage afsted uden at sige farvel til mig" sagde jeg og smilede til ham. 
"Lov mig bare en ting. Aldrig drik så meget igen" sagde han og smilede blidt til mig, imens en tårer trillede ned af hans kind. 
"Tro mig, det gør jeg aldrig igen" sagde jeg og tørrede hans tåre væk. 
"Jeg kommer lide om lidt. Jeg skal lige spørge sygeplejersken om noget" sagde han og skyndte sig ud af døren. Hurtigt efter kom han tilbage med et trist udtryk i øjnene.
"Hvad er der?" spurgte jeg imens han satte sig i stolen. 
"Jeg ville bare have overnattet her i sengen ved siden af men der kommer en anden pige snart" sagde han og smilede blidt til mig. 
"Men havde du ikke betalt for at jeg fik et værelse alene?" spurgte jeg og greb ud efter hans hånd. 
"Jo men de mangler pladser. Men hvordan ved du det?" spurgte han. 
"Jeg ringede måske til Louis og spurgte hvor du var" sagde jeg og smilede til ham. 
"Haha, det er fint nok. Men jeg vil nok også gå hjemad. Jeg har ikke fået mad i over 12 timer nu. Jeg kommer nok forbi med lidt aftensmad til dig ved 9 tiden" sagde han og kyssede mig på panden og gik ud af døren. Jeg lagde mig til at sove igen men vågnede to timer efter, fordi den nye patient ankom. 
"Josefine, du har fået dig en værelseskammerat nu. Hun hedder Rebekka og har været ude for en bilulykke med sin far. Hun er til at snakke med men er lidt ude af den" sagde lægen og trak gardinet fra mellem vores senge. Hun kiggede over på mig og smilede. 
"Du er da Harrys kæreste ikke? Jeg så ham lige ude på gangen og begyndte næsten at græde, for hvor er de drenge dog bare lækre!" sagde hun og satte sig op i sengen. 
"Jo det er jeg. De er også fantastiske. Det er der ingen tvivl om" sagde jeg og smilede til hende. 
"Hvorfor er du her? På Twitter i går stod der at Harry havde slået dig eller at du var gravid" sagde hun og kiggede bekymret på mig. 
"Nej overhovedet ikke! Jeg fik bare en allergisk reaktion i går aftes og faldt om. Værre er det heller ikke" sagde jeg og vendte mig over mod hende. 
"Vil du have noget mad med fra Harry? Han kommer om en times tid. Det her fra hospitalet er noget plastikmad fra fætter BR de har klasket sammen med velcro" sagde jeg og grinede lidt. 
"Åh hvis han gider det ville det være helt fantastisk!" sagde hun og smilede stort. Jeg tog min mobil frem og skrev til ham. "Hej mus. Min room mate elsker dig og drengene. Hvis i alle har tid senere, må i meget gerne komme! Og tag lige lidt ekstra mad med. Vi er sultne! Møs fra hospitalsværelset"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...