One Way or Another

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid lige nemt at være teenager. Og så slet ikke når man hedder Josefine. Hele hendes liv er en stor rollercoaster, for uanset hvor godt det måtte gå, falder hun altid ned igen. Familie er ikke det hun har allermest af, og når hun endelig har den, ønsker hun den ikke.
Som i så mange klichéfyldte romantiske historier, dukker drømme-prinsen op. Måske er han ikke ligefrem hendes drømmeprins der gør hendes liv nemmere, nok nærmere modsat. For selvom han ikke behøver at gøre noget, så gør de millioner af skrigende fans hendes liv til et levende helvede.

34Likes
37Kommentarer
22429Visninger
AA

55. One Way or Another ~ kapitel 55

Jeg vågnede op i et Hvidt rum med et stort vindue og en Tom seng ved siden af. Jeg havde en forfærdelig hovedpine og kunne ikke fokusere på nogle ting. Jeg kløede mig på panden og så jeg havde fået lagt drop og fik væske ind. Jeg så jeg var på hospitalet og ryggede hurtigt i den røde snor, og hurtigt efter kom en sygeplejerske. 
"Hvad kan jeg hjælpe dig med?" spurgte hun. 
"Hvorfor er jeg her?" spurgte jeg og prøvede forsigtigt at sætte mig op men lagde mig hurtigt ned igen fordi mit hovede gjorde så ondt. 
"Du fik for meget at drikke i går, så du har været tæt på at skulle til udpumpning, så vi lader dig ligge her i lidt ekstra tid, da du udviste en allergisk reaktion overfor alt alkohol med grøn farve i. Det lyder bizart men desværre er det sådan" sagde hun og gik over og rodede lidt ved posen med væske i. 
"Ved du hvor min kæreste er?" spurgte jeg og lukkede øjnene. 
"Han skulle gerne komme igen om lidt. For hvis jeg ikke skulle tage fejl er din kæreste da Harry Styles ikke?" spurgte hun og smilede Til mig. 
"Jo. Er min telefon her et sted?" spurgte jeg og smilede tilbage til hende. 
"Ja, den ligger her" sagde hun og rakte den til mig. 
"Men du hiver bare i snoren igen hvis du mangler noget" sagde hun og gik over mod døren. 
"Tak for det" sagde jeg og smilede til hende. Hun gik ud fra værelset og lukkede døren. Jeg fandt Louis's nummer og ringede til ham. 
"Hej Louis, ved du hvor Harry er?" spurgte jeg. 
"Er han ikke hos dig? Så aner jeg det ikke" sagde han med en lidt bekymret stemme.
"Nå det går nok. Bare jeg har noget selskab" sagde jeg og smilede over mod vinduet.
"Jeg vil gerne undskylde for i går. Jeg skulle ikke have givet dig så meget at drikke. Jeg håber ikke du er sur" sagde han. 
"Det er altså fint! Jeg kunne bare have ladet være med at drikke det hele. Og hey, når man skal være fuld skal man da også være fuld nok. Selvom jeg nok må indrømme, at jeg aldrig drikker så meget igen" sagde jeg og grinede lidt.
"Det var godt. Og jeg er rigtig glad for at høre, at du er vågnet. Harry har siddet og grædt i stolen der står ved din seng og betalte også for et enkeltrum til dig så i kunne være alene" sagde han og grinede lidt. 
"Haha, kan man andet end at holde af den knægt. Men ved min mor noget om det?" spurgte jeg og gned mine øjne. 
"Nej vi har skrevet mig på som pårørende" sagde han med en glad stemme. 
"Super, du er den bedste! Jeg håber snart jeg kan komme hjem igen" sagde jeg. 
"Lægerne sagde i morgen så lad os håbe på det bliver der! Men vi snakkes ved, Paul er på den anden linje" sagde han og lagde på. Jeg smed mobilen tilbage på bordet og tog dynen op over mit hovede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...