One Way or Another

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid lige nemt at være teenager. Og så slet ikke når man hedder Josefine. Hele hendes liv er en stor rollercoaster, for uanset hvor godt det måtte gå, falder hun altid ned igen. Familie er ikke det hun har allermest af, og når hun endelig har den, ønsker hun den ikke.
Som i så mange klichéfyldte romantiske historier, dukker drømme-prinsen op. Måske er han ikke ligefrem hendes drømmeprins der gør hendes liv nemmere, nok nærmere modsat. For selvom han ikke behøver at gøre noget, så gør de millioner af skrigende fans hendes liv til et levende helvede.

34Likes
37Kommentarer
22834Visninger
AA

45. One Way or Another ~ kapitel 45

"Skynd dig over til bilen" sagde Harry og begyndte at løbe lidt. 
"Jeg kan ikke løbe med de her sko" sagde jeg og prøvede at følge efter ham. Han gav mig poserne og tog mig hurtigt op i hans arme og begyndte at løbe. Jeg kiggede tilbage på pigerne og så de så sure ud. 
"Harry, de ser meget sure ud" sagde jeg og kiggede på ham. 
"Det er fordi vi løber fra dem. Jeg plejer altid at hilse på dem jo" sagde han og smilede. Vi nåede hen til bilen og han satte mig ned og låste bilen op. Jeg hoppede hurtigt ind i bilen og smed poserne om bagi, imens Harry hoppede ind på den anden side. Han startede bilen og kørte hurtigt ud af parkeringspladsen. 
"Det var tæt på" sagde han og smilede til mig. 
"Hvorfor løb du fra dem?" sagde jeg og smilede blidt til ham. 
"Jeg vil gerne have den sidste tid kun med dig" sagde han og kiggede over på mig. 
"Det lyder som om vi aldrig skal ses igen" sagde jeg og kiggede ud af vinduet. Han lagde sin hånd på mit lår og klemte blidt. 
"Uanset hvad der sker på den tourné, lover jeg dig, at så snart vi kommer tilbage, finder vi et hus og flytter sammen" sagde han og så helt lykkelig ud. Jeg smilede til ham og kiggede ud af forruden. 
Vi ankom hjemme hos Harry og vi gik ud af bilen. Han tog poserne ud, imens jeg gik over mod døren. Jeg åbnede døren og så at alt lyset var tændt. Jeg gik ind i garderoben og satte mig ned på gulvet. Jeg tog forsigtigt mine sko af, indtil Louis kom ind. 
"Nå, jeg tænkte nok jeg hørte et par stiletter. Hvor er Harry?" spurgte han og lænede sig op af dørkarmen. 
"Han skulle lige tage poserne" sagde jeg og smilede, imens Harry kom ind af døren. 
"Flyt dig tykke" sagde Harry og hev Louis ud fra garderoben. 
"Jaja. Der er boller i skuffen hvis i skulle være sultne. Paul vil finde os noget rigtigt mad i morgen. Godnat og vær stille i nat, tak" sagde Louis og gik ovenpå. Harry gik hen til mig og tog fat i min hånd og hev mig op. 
"Hvorfor sidder du ned?" spurgte han og kyssede mig på kinden. 
"Mine fødder.. Tager livet af mig" sagde jeg og smilede stort til ham. Han tog sine sko af og smed sin jakke henne i et hjørne og tog poserne og gik ud på gangen. 
"Jeg kommer om lidt, bare vent her" sagde han og gik op ad trapperne. Jeg slukkede lyset ud til garderoben, indtil det bankede på døren. 
"Tager du den Josefine?" råbte Harry, imens han smækkede værelsesdøren i. Jeg åbnede forsigtigt døren og en pige kom ind i huset. 
"Hvor er Harry?" spurgte hun og kiggede rundt omkring. 
"Harry, den er vidst til dig" råbte jeg og gik efter pigen. 
"Hvor er han?" spurgte hun igen og kiggede ondt på mig. 
"Vent, dig kender jeg godt!" sagde jeg og kiggede dybt ind i hendes øjne og begyndte at tænke tilbage hvor jeg havde set hende før. 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...