One Way or Another

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid lige nemt at være teenager. Og så slet ikke når man hedder Josefine. Hele hendes liv er en stor rollercoaster, for uanset hvor godt det måtte gå, falder hun altid ned igen. Familie er ikke det hun har allermest af, og når hun endelig har den, ønsker hun den ikke.
Som i så mange klichéfyldte romantiske historier, dukker drømme-prinsen op. Måske er han ikke ligefrem hendes drømmeprins der gør hendes liv nemmere, nok nærmere modsat. For selvom han ikke behøver at gøre noget, så gør de millioner af skrigende fans hendes liv til et levende helvede.

34Likes
37Kommentarer
22641Visninger
AA

33. One Way or Another ~ kapitel 33

Jeg fik et lille chok og åbnede så døren og så Harry.
"Hvad så, er du klar?" spurgte han og tog min hånd. Niall gik over ved siden af mig. Jeg kiggede ind i Harrys øjne og så han var sur. 
"Harry, stop det eller tag derhen alene" sagde jeg og løsnede mit greb om hans hånd. 
"Jeg er på vej hjem nu, så vi ses nok en anden dag jo" sagde Niall og gik ud. 
"Niall, jeg vil gerne snakke med dig. Kan du komme over til mig senere?" sagde Harry og lagde hans anden arm på hans skulder. 
"Jo, hvad tid?" spurgte Niall og smilte til Harry. 
"Jeg skriver til dig på et tidspunkt" sagde Harry og smilte tilbage. Jeg skubbede Harry lidt ud af døren, så jeg kunne låse døren. Niall var gået og Harry hev mig med hen til hans bil. Han slap min hånd og jeg satte mig ind i bilen. Han satte sig ind efter mig og begyndte at køre. Der var en lidt pinlig tavshed, indtil Harry kiggede over på mig og smilte. 
"Du er rigtig smuk i dag" sagde han og rakte ud efter min hånd. Jeg tog min hånd frem og flettede mine fingre ind i hans. 
"Jeg elsker dit hår i dag" sagde jeg og grinte lidt. 
"Jeg elsker din kjole" sagde han og smilte. 
"Jeg elsker dine bukser" sagde jeg og kiggede ned på hans bukser og smilte. 
"Jeg elsker dig" sagde han med et mere seriøst blik og stemme. Jeg blev helt chokeret og kiggede ned. 
"Undskyld, det skulle jeg ikke have sagt. Du har bare givet mit liv et helt andet lys" sagde han og smilte til mig. 
"Du har virkelig også ændret mit liv, Harry, men jeg kan ikke sige jeg elsker andre end min mor. Hvis jeg stadigvæk elsker hende" sagde jeg og kiggede ud af vinduet. 
"Nu har jeg ødelagt resten af dagen. Undskyld" sagde han med en lidt trist stemme. 
"Harry, du har ikke ødelagt noget. Men nu hvor vi snakker om os, så ville jeg lige spørge dig om noget" sagde jeg og kiggede over på ham. 
"Hvis du kan love mig ikke at gøre dit band sure på dig, vil du så overveje at være min kæreste? Jeg mener nu hvor alle tror vi er kærester, skulle man så ikke også være det?" sagde jeg og smilte til ham. 
"Hellere end gerne" sagde han og klemte min hånd lidt mere. 
Vi ankom til Harrys forældres hus og parkerede i indkørslen. 
"Du behøver ikke at svare på alle deres spørgsmål" sagde han og smilte til mig. Han slap min hånd og gik ud af bilen. Jeg hoppede ud af bilen og gik hurtigt over til ham og tog hans hånd. 
"Harry Styles, vi har hørt mange rygter om du har været Josefine utro. Er det rigtigt?" kom en papparazzi op og spurgte. Harry gik hurtigt væk fra ham og hev mig med.
"Josefine, er det rigtigt at din mor har slået dig?" spurgte de mig om. Jeg kiggede på Harry med et overrasket blik. Det gik først op for ham der hvad de sagde, og han vendte sig hurtigt om og hev mig ind til ham. 
"Jeg ved ikke hvor i får den dårlige joke fra, men jeg vil altid beskytte hende. Og så ville hendes mor aldrig slå hende, for hun er så godt et menneske!" sagde han og løb indenfor med mig. 
"Hvorfor sagde du det?" spurgte jeg og kiggede på ham.
"Hvis jeg havde sagt at din mor havde slået dig, havde de forfulgt os og fundet endnu en måde at hakke dig ned på. Din mor ville muligvis fået taget forældremyndigheden fra sig." sagde han og krammede mig. 
Døren ind til resten af huset åbnede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...