One Way or Another

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid lige nemt at være teenager. Og så slet ikke når man hedder Josefine. Hele hendes liv er en stor rollercoaster, for uanset hvor godt det måtte gå, falder hun altid ned igen. Familie er ikke det hun har allermest af, og når hun endelig har den, ønsker hun den ikke.
Som i så mange klichéfyldte romantiske historier, dukker drømme-prinsen op. Måske er han ikke ligefrem hendes drømmeprins der gør hendes liv nemmere, nok nærmere modsat. For selvom han ikke behøver at gøre noget, så gør de millioner af skrigende fans hendes liv til et levende helvede.

34Likes
37Kommentarer
22442Visninger
AA

17. One Way or Another ~ kapitel 17

Harrys synsvinkel 
Jeg kunne høre Jose og hendes mor råbe af hinanden. Jeg gik over i sofaen og satte mig ned. Jeg kiggede lidt rundt og så nogle gamle billeder af Josefine og hendes far. Jeg rejste mig op og gik over og tog et nærmere kig på billederne. Der var det billede hun havde snakket om. Den med baggrundshistorien til tivolituren. 
Pludselig blev der stille ovenpå efter et stort smæk med en dør. Jeg vendte mig om og så hendes mor.
"Hej fru Jensen" sagde jeg lidt tøvende.
"Bare kald mig Pernille" sagde hun og smilte lidt.
"Du skal ikke tage dig af alt hvad jeg siger, jeg prøver blot at hjælpe Josefine, for hun har det jo rigtig svært. Hun er jo blevet mobbet og har mistet sin far efter deres ulykke" sagde Pernille.
"Deres ulykke? Hvad skete der?" spurgte jeg og blev lidt urolig. 
"Har hun virkelig ikke fortalt det? Det må du snakke med hende om i over morgen." Sagde hun og smilte.
"Hvad sker der der?" spurgte jeg. 
"Jeg ved selv hvordan det er at være alene hele tiden. Mine forældre gav mig stuearrest bare for at brænde brødet på om morgenen. Du skal bare IKKE gå i bukserne på hende" sagde hun og blinkede med sit ene øje. Jeg begyndte at føle mig lidt utilpas, så jeg strækkede min hånd frem til hende og rystede hendes hånd.
"Men vi ses måske en anden gang" sagde jeg og slap hendes hånd.
"Ja, det gør vi nok. Eller jeg ser dig sikkert i tv" sagde hun og smilte.
"Må jeg lige gå ovenpå og sige farvel?" spurgte jeg hende og kiggede lidt bekymrende på hende.
"Jo, men gør det hurtigt" sagde hun og gik ud mod køkkenet.
Jeg gik over mod trappen og listede stille op. Jeg listede hen til hendes dør og åbnede den forsigtigt. Jeg kiggede ind og så, at hun lå med hovedet ned i sin hovedpude med dynen næsten over hele kroppen.
"Gå ud mor!" råbte hun imens hun græd. Jeg sprang hurtigt over i hendes seng og strøg hende op og ned af ryggen. Hun vendte sig forsigtigt om og kiggede på mig med et meget trist blik. Hun satte sig op og prøvede at smile lidt.
"Du må ikke være her" sagde hun og fældede en tårer.
"Jeg fik lov til at sige farvel" sagde jeg og tog min arme rundt om hende og holdte hende tæt. 
"Bare gør hvad din mor siger. Jeg vil gerne se dig igen" sagde jeg og strøg min hånd over hendes hovede. 
Jeg løftede hendes hovede op og kyssede hende blidt på munden. Jeg skubbede hende forsigtigt væk og rejste mig op.
"Husk jeg er på telefonen hvis der sker noget" sagde jeg og smilte til hende.
"Ja.. farvel Harry" sagde hun og lagde sig ned igen. 
Jeg gik forsigtigt mod døren og nedenunder.
"Farvel Pernille" sagde jeg og gik ud af døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...