One Way or Another

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid lige nemt at være teenager. Og så slet ikke når man hedder Josefine. Hele hendes liv er en stor rollercoaster, for uanset hvor godt det måtte gå, falder hun altid ned igen. Familie er ikke det hun har allermest af, og når hun endelig har den, ønsker hun den ikke.
Som i så mange klichéfyldte romantiske historier, dukker drømme-prinsen op. Måske er han ikke ligefrem hendes drømmeprins der gør hendes liv nemmere, nok nærmere modsat. For selvom han ikke behøver at gøre noget, så gør de millioner af skrigende fans hendes liv til et levende helvede.

34Likes
37Kommentarer
22442Visninger
AA

126. One Way or Another ~ kapitel 126

"Godmorgen skat, vi skal op nu" sagde jeg og kyssede Harry på kinden. Han mumlede lidt imens han trak dynen over hovedet og vendte sig om. Jeg grinede lidt for mig selv, og kravlede over ham. Jeg tog hurtigt noget tøj i hånden, og smuttede i bad. Efter mit bad, gik jeg tilbage ind på værelset, men Harry var der ikke. Jeg smuttede ud i stuen og så, at Louis sad der, kun iført sine pyjamasbukser. 

"Hvad så Louis? Hvor er alle henne?" spurgte jeg og satte mig ved siden af ham.

"Hm, godt spørgsmål. Nogle burde være ude efter morgenmad. Men så alligevel, 4 mennesker kan ikke være afsted" sagde han og smilede til mig. Hans smil faldt hurtigt af, og han kiggede alvorligt på mig. 

"Hvad sker der?" spurgte jeg og kiggede bekymret på ham.

"Det lyder lidt tåbeligt, men jeg har ikke hørt noget fra Rebekka i noget tid nu" sagde han og kiggede ned i gulvet og smilede. Smilet faldt hurtigt ned igen.

"Heyhey. Har du prøvet selv at kontakte hende? Det kunne være hun så ville reagere" sagde jeg og puffede til ham.

"Jeg har prøvet. Hun reagerer bare ikke" sagde han og kiggede ind i væggen.

"Jeg skriver til hende senere. Jeg skal nok finde en ende på det. Jeg har inviteret hende til at komme senere, så måske hun kommer" sagde jeg og lagde armen over hans skulder. Han kiggede mig ind i øjnene og smilede, imens han trak mig ind til et kram. Jeg gav ham et ordentligt kram og grinede lidt. Døren gik op, og ind kom Liam, Niall og Zayn.

"Hm, hvor har i gjort af ham med krøllerne?" spurgte jeg og smilede til dem, imens jeg rejste mig op.

"Vi har ikke rørt ham. Jeg troede faktisk han lå og sov endnu" sagde Niall og hoppede over ved siden af mig. Han rakte mig en papirpose og smilede til mig.

"Kun for dig" sagde han og lavede et flirtende blik. Jeg blinkede tilbage til ham og åbnede forsigtigt posen. Kender man Niall ret, ved man som regel hvad der er i den. Donuts.

"Ej, det kunne jeg slet ikke gætte mig frem til. Sikke en overraskelse!" sagde jeg og grinede af ham, imens han rejste sig op og gik ind til sig selv. Jeg tog en donut frem og begyndte at spise den. Jeg rejste mig op imens og gik ind på værelset for at finde min telefon. Mærkeligt nok, var den væk. Efter en god omgang søgen, fandt jeg den alligevel i Harry's bukser fra dagen forinden. Jeg prøvede at ringe til ham, men den gik direkte på telefonsvaren. Jeg endte med at proppe den i lommen og smutte ud i stuen igen. Paul sad allerede på sofaen og ventede på drengene.

"Skal du med nu, Josefine? Harry er allerede derude for at gøre klar" sagde han og smilede til mig. 

"Øhm, jo selvfølgelig. Er Harry ok?" spurgte jeg og gik over for at tage sko på.

"Han virker utrolig glad i dag. Jeg tror bare han ville bruge badet før drengene og gøre sig klar" sagde Paul og rejste sig op. Han gik ud mod bilen, imens jeg tog en sweater på. Niall kom ud i sine joggingbukser og en løs t-shirt. Han begyndte at se bedre ud for hver dag der gik. Ikke at han aldrig har set godt ud, men han var begyndt at få lidt en "bad-boy" stil, uden at være en bad-boy. Altså udover at han altid tog lidt ekstra mad, så vi andre måtte spare lidt. Det er ret bad-boy. Til gengæld har jeg fået at vide af Louis, at deler Niall nogensinde sin mad med dig, betyder du noget for ham. Jeg tror egentlig også, at han er begyndt at betyde en hel del mere end jeg nogensinde troede. Kun som venner. Min bedste ven, nærmere.

"Hvad tænker du på? Vi smutter nu" sagde han og skubbede til mig, imens han gik ud af døren. 

"Ingenting. Lad os komme afsted" sagde jeg og fulgte efter ham. De andre drenge kom efterhånden som vi kom ud til bilen og sat os til rette. Jeg satte mig bagerst ved vinduespladsen med Niall ved siden af. 

"Ved du hvad jeg altid har ønsket mig?" sagde Niall og kiggede på mig.

"Nej jeg er ikke helt sikker. En double cheeseburger med bacon, pulled pork, kylling, 5 forskellige dressinger?" sagde jeg og smilede, imens jeg lagde mit hoved på hans skulder. Mig og Harry havde trods alt ikke fået særlig meget søvn de sidste nætter.

"Haha, som om jeg ikke har fået det før" sagde han lumsk og tog min hånd.

"En pige, der respekterer mig for den jeg er. Der ikke bagtaler enhver de møder på sin vej. En, der ikke behøver at vise mig frem for alle de kender. Også folk, de ikke kender. Generelt en der kan være nede på jorden, og som kan tage et par 3 størrelser for store joggingbukser på og en t-shirt der sidder mindst ligeså løst. Tøjet behøver ikke at være totalt smukt." sagde han, imens vi kørte mod stadion.

"Lidt som mig? Altså jeg er jo altid total smuk, men ellers lyder det som mig" sagde jeg kiggede op på ham.

"Ja, meget ligesom dig. Uden at være dig, for du ved. Harry og alt det der" sagde han og trak mig tættere ind til ham. Jeg lukkede øjnene og tog mig en hurtig powernap.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...