One Way or Another

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid lige nemt at være teenager. Og så slet ikke når man hedder Josefine. Hele hendes liv er en stor rollercoaster, for uanset hvor godt det måtte gå, falder hun altid ned igen. Familie er ikke det hun har allermest af, og når hun endelig har den, ønsker hun den ikke.
Som i så mange klichéfyldte romantiske historier, dukker drømme-prinsen op. Måske er han ikke ligefrem hendes drømmeprins der gør hendes liv nemmere, nok nærmere modsat. For selvom han ikke behøver at gøre noget, så gør de millioner af skrigende fans hendes liv til et levende helvede.

34Likes
37Kommentarer
22346Visninger
AA

124. One Way or Another ~ kapitel 124

"Hey Jose. Er du okay? Harry har fortalt mig det hele" sagde Niall og gik stille ind i værelset. Han gik langsomt over og satte sig ved siden af mig på sengen.

"Hvordan kan de gøre det?" spurgte jeg ham med en træt stemme.

"Hvorfor sagde du ikke noget? Vi skulle nok hjælpe alt hvad vi kunne. Og så vil jeg også gerne være onkel!" sagde han med en lidt glad stemme. Jeg kiggede op på ham med tørre øjne.

"Harry skal ikke udsættes for det. Det er for tidligt. Alt er galt" sagde jeg og lagde mig over på den anden side, så jeg kunne se på ham. Han smilede til mig og kiggede ned på min mave.

"Det er fint. Det gør stadigvæk ondt, men det er bedre" sagde jeg og tog hans hånd.

"Klokken er lidt over 7. Jeg har købt din yndlings-pizza hvis du skulle få lyst. Ellers spiser jeg den selv" sagde han og grinede lidt.

"Det er fint. Tak Niall. Du er den bedste" sagde jeg og satte mig stille op. Jeg blev ved med at holde ham i hånden, imens jeg smilede til ham.

"Harry er lige gået en tur for at samle tankerne. Hvis du vil ud til os andre, kommer du bare. Vi sidder og ser tegnefilm" sagde han og kyssede mig på panden.

"Tag mig med derud. Kan nok godt bruge en hjælpende hånd" sagde jeg og smilede. Han tog fat i begge mine hænder og hjalp mig ud til sengekanten. Jeg satte fødderne i gulvet og prøvede at rejse mig op, imens Niall stille hev mig med op. Jeg kom op på benene og fik skubbet mig selv ind til et kram i Nialls arme. Jeg lagde mit hoved på hans bryst og krøb helt ind til ham. Han lagde forsigtigt armene om bag min ryg for at støtte mig.

"Harry ville slå mig ihjel hvis han så det her" sagde Niall og lagde sit hoved på mit.

"Jeg er ligeglad. Jeg har brug for et kram, og han er her ikke selv" sagde jeg og smilede ind i hans trøje. Jeg trak mig lidt tilbage og smilede til ham.

"Lad os gå ud til de andre" sagde jeg og tog fat i hans ene hånd, imens hans anden hånd støttede mig ved hoften. Lige da vi trådte ind i stuen, kiggede de 3 andre på mig.

"Er du okay søs?" spurgte Louis og kiggede på mig med bekymrede øjne.

"Jeg har haft det bedre" sagde jeg og smilede til ham. Jeg gik over imod lænestolen og satte mig i den. Niall gav mig tæppet på og puttede mig. Man kunne godt mærke stemningen i stuen var meget spændt.

"I behøver ikke at tænke mere over det. Jeg har det fint og vil allerhelst bare glemme det hele" sagde jeg med et lille falsk smil på læben, imens jeg kiggede på dem alle sammen. De smilede nervøst tilbage, og vendte derefter tilbage til deres tv-skærm. 
Vi sad der i lidt over en time, indtil tankerne igen begyndte at flyve. Hvor var Harry? Jeg fandt min mobil på bordet ved siden af mig, og åbnede vores samtale. Jeg elsker dig var den sidste besked vi havde skrevet sammen. Jeg fik hurtigt taget mig sammen og skrevet til ham. Hvor er du? Har brug for dig.. Der gik ikke mange sekunder, før han skrev tilbage. Godt du er vågnet, blev lidt bekymret. Er hjemme om lidt, har en overraskelse. Jeg smilede dumt ned i telefonen, imens der poppede en besked ind fra Rebekka. 
Hey mus. Louis har fortalt mig lidt om hvad der er sket. Skriv hvis du har brug for noget, så kommer mig og Kim med det samme! Hvis du har brug for shopping, er jeg selvfølgelig også på. XO Jeg svarede hurtigt tilbage Du er den bedste <3 Hvis du har tid, kan du måske komme forbi koncerten i morgen? Det er jo trods alt på en lørdag for en gangs skyld. Lige idet jeg havde trykket send, gik døren op og ind kom Harry. Jeg kiggede over på ham og begyndte at smile igen. Uden nogen synderlig grund, begyndte tårerne at presse på. Jeg prøvede at rejse mig op, indtil Niall sprang over for at støtte mig.

"Hvad med at du bare bliver siddende lidt endnu" sagde han og smilede til mig. 

"Jeg er ikke gammel nok til at være på plejehjem, og jeg er for ung til bare at blive siddende på min flade" sagde jeg med et smil på læben. Jeg kom og at stå, og gik hen til Harry med foroverbøjet ryg. Niall havde allerede sat sig ned.

"Jeg synes Niall har ret. Du skulle nok bare været blevet siddende" sagde han og smilede stort til mig, imens han tog mig ind til et kram. Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage mere. De løb hurtigt ned af kinderne, egentlig uden nogle hulk, kun tårer.

"Skat, hvorfor græder du? Min trøje bliver jo helt gennemblødt" sagde han og tog mig tættere ind til ham.

"Jeg ved det ikke. Jeg tror bare det er hormonerne der er helt galt" sagde jeg, imens jeg trak mig tilbage fra krammet. Jeg kiggede ham i øjnene, og så ikke andet end stor glæde.

"Hvad sker der? Og hvad er min overraskelse lige?" sagde jeg og smilede til ham. Han smilede stort tilbage uden at sige et ord. Han stak sin hånd ned i lommen for at finde sin mobil frem. Han gik ind i sit billedalbum og fandt et billed frem...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...