One Way or Another

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid lige nemt at være teenager. Og så slet ikke når man hedder Josefine. Hele hendes liv er en stor rollercoaster, for uanset hvor godt det måtte gå, falder hun altid ned igen. Familie er ikke det hun har allermest af, og når hun endelig har den, ønsker hun den ikke.
Som i så mange klichéfyldte romantiske historier, dukker drømme-prinsen op. Måske er han ikke ligefrem hendes drømmeprins der gør hendes liv nemmere, nok nærmere modsat. For selvom han ikke behøver at gøre noget, så gør de millioner af skrigende fans hendes liv til et levende helvede.

34Likes
37Kommentarer
22471Visninger
AA

123. One Way or Another ~ kapitel 123

Hun kiggede på mig med et lidt skævt blik. Jeg vidste godt det hele var totalt galt, og at jeg endda fortalte det til hans mor og ikke min egen, var lidt mærkeligt. 

"Jeg vidste det. Den knægt kunne ikke lade være. Det var dengang jeg fangede jer i køkkenet, var det ikke?" spurgte hun og så lidt opgivende ned i gulvet.

"Nej, vi lavede ikke noget den aften. Det er for ikke så mange dage siden hvor drengene kom ind og forstyrrede os imens. Men jeg har bare brug for din hjælp. For det skete jo før jeg underskrev kontrakten, og jeg underskrev netop fordi de vidste det ville være det værste der kunne ske. Og jeg vil ikke engang have barnet. For Harrys skyld" sagde jeg og kiggede over på hende med et fortvivlet blik.

"Åh gud. Jeg vil ikke sidde og lege kloge mor lige nu, den tager jeg med Harry senere. Nu skal vi bare have styr på det. Så det første vi gør er at kontakte lægen igen for at høre, hvad vi gør. Du ved godt hvad en sådan abort indebærer, ikke?" spurgte hun mig imens hun kiggede på mig med et seriøst blik.

"Jo, jeg har hørt om det i skolen" sagde jeg og kiggede tilbage på hende. Hun rejste sig op og hev mig op til et kram.

"Det skal nok gå. Vi sørger for at ingen kommer til at vide det" sagde hun og holdt mig lidt tættere. Bag hende, ude på gangen kunne jeg se Harry stod med paniske øjne.

 

 

Vi var lige kommet hjem fra hospitalet, hvor jeg fik en medicinsk abort. Uanset hvor meget jeg ikke ønskede det skulle ske, var det bedst for alle. Specielt barnet. Og hele Harrys karriere.
Hele min krop var stadigvæk i store smerter, selvom det hele var forløbet efter planen. Jeg kunne næsten ikke bevæge mig, og tårerne trillede ned i store mængder. Harry kom ud til bilen og bar mig ind. Han vidste godt hvad der skulle ske, fordi hans mor ringede fra hospitalet. 

"Management sidder derinde" hviskede han i mit øre, imens han bar mig ind i bussen. Han satte mig i en af lænestolene og lagde et tæppe over mig, imens han satte sig i stolen ved siden af. 

"Velkommen til, Josefine. Hvad gør at du er så forsinket?" spurgte den ældre mand der sad ved siden af Paul. Jeg kiggede op på ham med røde øjne, og kunne mærke hvordan jeg langsomt blev sur.

"Tjo, nu skal du se. Den forbandede kontrakt i fik mig til at skrive under på, var tæt på at blive brudt. Man må sige det er heldigt at det var før jeg underskrev den, vi havde ubeskyttet sex. Og det var en god en af slagsen" sagde jeg og holdt mig på maven, imens jeg krampede benene op foran mig. Harry kiggede over på mig med bekymrede øjne.

"Vi vil bare gerne snakke om den kontrakt. Den ødelægger os fuldstændig" sagde Harry og kiggede bebrejdende over på Paul.

"Hvad er i så utilfredse med? Den er så retfærdig som den kan blive. Du må ikke forstyrre ham i sit arbejde eller forhindre ham i det. Det er kort fortalt det det hele går ud på" sagde ham den ældre og kiggede på os begge.

"Se, hvad den kontrakt har gjort ved mig. Hvis ikke det er tæt på mishandling, så ved jeg virkelig ikke hvad det er. I tvinger mig til at tage de sværeste beslutninger, endda mellem liv og død. Kan i overhovedet sove om natten?" sagde jeg og så opgivende på dem alle.

"Kontrakten går heller ikke ud på at få dit liv til at blive nemmere, men at få Harrys liv til at blive nemmere, når du er omkring ham" sagde han og kiggede ondt på mig.

"Harrys liv ER nemmere når jeg er omkring ham. Det er jer der gør det værre for ham ved at sætte ham i kort snor og binde ham fast til lygtepælen, så han kun kan nå de få ting han stadigvæk må" sagde jeg, imens endnu flere tårer trillede ned af mine kinder. 

"Og hvis ikke du havde været der, ville der slet ikke være nogle problemer, og så ville vi ikke sidde her nu. Og det vil vi heller ikke længere, vi skal videre i dagens program. Vær klar til koncert i morgen, Harry" sagde han, imens de alle rejste sig og gik ud.

"Skat?" sagde han og gik over til mig.

"Jeg gider ikke. Kan jeg ikke bare blive smidt i seng? Jeg har brug for at sove. Komme væk fra det hele" sagde jeg og puttede mig ned i tæppet og hulkede. Harry tog fat under benene og bag om ryggen på mig og bar mig ind i det store soveværelse. Han lagde mig forsigtigt ned i sengen, hvor jeg straks lagde mig i fosterstilling og græd, han lagde dynen over mig og kyssede mig på panden. Han vidste at jeg ville være lidt alene.

"Jeg elsker dig. Jeg vil altid være der for dig. Og husk, kom med en lille lyd, og jeg står klar til at hjælpe dig" sagde han og tørrede mine tårer væk. Han rejste sig og slukkede lyset og gik ud. Da han havde lukket døren, begravede jeg mit hoved i puden og hylede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...