One Way or Another

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid lige nemt at være teenager. Og så slet ikke når man hedder Josefine. Hele hendes liv er en stor rollercoaster, for uanset hvor godt det måtte gå, falder hun altid ned igen. Familie er ikke det hun har allermest af, og når hun endelig har den, ønsker hun den ikke.
Som i så mange klichéfyldte romantiske historier, dukker drømme-prinsen op. Måske er han ikke ligefrem hendes drømmeprins der gør hendes liv nemmere, nok nærmere modsat. For selvom han ikke behøver at gøre noget, så gør de millioner af skrigende fans hendes liv til et levende helvede.

34Likes
37Kommentarer
22392Visninger
AA

122. One Way or Another ~ kapitel 122

"Du har lidt feber og du har kramper i maven, og det er ikke første gang du har det sådan her inde for nogle uger? Hvornår havde du sidst din menstruation?" spurgte lægen mig, imens hun ventede på graviditets-testen var færdig. Hun skiftede mine plastre ud fra slåskampen på Rebekkas skole.

"Det er vel halvanden måned siden, tror jeg" sagde jeg og kiggede fortvivlet på lægen. Jeg troede egentlig godt jeg vidste hvilket svar jeg ville få. Harry stod ude i køkkenet og lavede morgenmad, imens jeg blev undersøgt.

"Ja. Det er muligt at din cyklus har ændret sig nu hvor du har skiftet miljø, derfor kan kroppen reagere som den gør, så er det det, burde det ændre sig om lidt. Men er det ikke det, er det nok graviditet" sagde hun og smilede til mig. Maskinen bibbede. Det betød, at testen var klar. Alle tankerne løb igennem hovedet på mig. Jeg skulle ikke være mor i så ung en alder. Og hvad ville management ikke sige? De har lige forbudt det, netop fordi graviditet var muligt.

"Testen er positiv. Tillykke med det" sagde hun og smilede, imens hun pakkede sit udstyr sammen. Jeg sad med kæben helt nede i gulvet. Det kunne ikke være rigtigt. Testen kunne ikke være positiv. Management var allerede på vej herover for at diskutere kontrakten. Det eneste der nu skulle diskuteres var, at den skulle annulleres, og jeg skulle hjem og bo hos min mor. Måske endda helt væk fra Harry, så han aldrig fandt ud af det.

"Skat? lægen er gået. Hvad fejler du så?" spurgte han og satte sig ved siden af mig og tog min hånd i sin. Jeg sad stadigvæk og kiggede ud i luften med åben mund.

"Såmænd bare et foster der vokser inde i mig" sagde jeg og rynkede på øjenbrynene, stadigvæk uden at kigge på noget. Jeg kunne mærke Harry slap taget fra min hånd, hvorefter han tog hårdt fat i den igen.

"Hvad? Et..Nej..Det mener du ikke. Det kan ikke lade sig gør...årh fuck!" sagde han og rejste sig op og tog begge hænder op til hovedet.

"Hvordan har du det? Med..En lille Harry der vokser inde i dig?" spurgte han og kiggede på mig. Jeg kiggede op på ham med samme tomme blik.

"Når du nu siger det på den måde. Lort. Lige så lort som... alt lige nu" sagde jeg og kiggede tomt over på komoden. Jeg rejste mig hurtigt op og kiggede på ham.

"Vi kan ikke være sammen mere, Harry. Kontrakten. Og jeg ved ikke engang hvad jeg skal gøre med barnet. Mit dying wish er at få et barn med dig, men nu? Det går ikke. Du er på tourné med dine bedste venner, og...Nej, det kan ikke være sandt det her" sagde jeg, og pludselig brød jeg sammen på gulvet i gråd. Harry nåede lige at gribe ud efter mig så jeg ikke slog mig.

"Shhhh. Bare tag det roligt. Vi skal nok klare det. Vi må fortælle det til Paul. Han er den eneste der kan hjælpe" sagde han og strøg mig igennem håret. Jeg kiggede op på ham med store, bange øjne.

"Paul er da den sidste vi siger det til. Lad mig snakke med din mor om det. Alene. Du kan gå ud og...købe en ny basketball, eller noget" sagde jeg til ham. Han pressede mig hoved ind på hans bryst, og han kyssede mig på panden.

"Jeg ringer til hende nu. Så kan du snakke med hende inden management kommer" sagde han og begyndte at rejse sig op. Han kiggede ned på mig og mimede love you med munden, imens han gik ud af rummet. Jeg rejste mig stille op og gik ud til ham. 

"Tak mor. Men jeg smutter nu, du kommer bare over" sagde han og lagde på. Han kiggede på mig med glæde i hans øjne.

"Hvorfor er du så glad?" spurgte jeg og gik over til ham og lagde armene rundt om ryggen på han og lagde mit hoved på hans bryst.

"Der er et barn inde i dig. Blandet med vores gener. Det er mit barn du har i maven. Der kunne ikke være en bedre mor til mit barn" sagde han og kyssede mig på hovedet.

"Men Harry. Jeg vil ikke have det" sagde jeg og kunne mærke tårerne presse på igen, men jeg holdt dem inde den her gang.

"Om du beholder det eller ej, så vil jeg elske dig. Og jeg vil støtte dig. Og så ved jeg du vil være verdens bedste mor" sagde han holdt mig tæt ind til ham, indtil han lidt efter gav slip.

"Jeg skal ind og have noget tøj på, så er jeg den der er smuttet" sagde han og kyssede mig hurtigt på munden, inden han smuttede ind på værelset. Jeg prøvede igen at samle tankerne lidt omkring hele situationen. Jeg nåede ikke særlig langt, indtil Harry's mor kom ind ad døren.

"Hej Mrs. Styles. Godt du ville komme" sagde jeg, selvom jeg syntes det var lidt hurtigt hun kom over.

"Hej Josefine. Det var så lidt. Skal vi sætte os på sofaen? Jeg var på vej over til drengene i parken, og er allerede lidt forsinket." sagde hun, imens vi gik over i sofaen.

"Jo. Det er lidt et...specielt emne jeg gerne vil snakke med dig om, som jeg ikke kan snakke med min egen mor om, fordi...ja, jeg snakker ikke med hende." sagde jeg og smilede falskt ned i gulvet. Hun nikkede bare og smilede til mig.

"Der er opstået lidt et problem, bogstavelig talt, i forhold til mig og Harrys forhold og hele den her tourné. Lægen har været forbi og kigge til mig, for som du nok kan huske har jeg været lidt syg på det seneste. Det viser sig, at...jeg har et voksende problem, der om 9 måneder bliver en realitet" sagde jeg og kiggede ned i gulvet. I frygt for, hvad hun ville sige og gøre. Jeg lukkede øjnene og holdt mine hænder op foran øjnene og håbede på et mirakel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...