One Way or Another

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid lige nemt at være teenager. Og så slet ikke når man hedder Josefine. Hele hendes liv er en stor rollercoaster, for uanset hvor godt det måtte gå, falder hun altid ned igen. Familie er ikke det hun har allermest af, og når hun endelig har den, ønsker hun den ikke.
Som i så mange klichéfyldte romantiske historier, dukker drømme-prinsen op. Måske er han ikke ligefrem hendes drømmeprins der gør hendes liv nemmere, nok nærmere modsat. For selvom han ikke behøver at gøre noget, så gør de millioner af skrigende fans hendes liv til et levende helvede.

34Likes
37Kommentarer
22399Visninger
AA

114. One Way or Another ~ kapitel 114

"Vi ses på mandag alle sammen, god weekend" sagde læreren og gik ud af klassen. 
"Så har vi fri, lad os komme hjem og gøre os klar, for vi skal køre snart, hvis vi skal nå det" sagde Rebekka og tog sin taske over skulderen. 
"Hvad skal du lave i dag?" spurgte hun George imens vi gik ud af klassen. 
"Lektier" sagde han og tog sine briller på. 
"På en fredag?" spurgte jeg og smilede til ham imens jeg tog fat i Rebekkas hånd. 
"Ja. Jeg er ikke blevet inviteret til festen senere" sagde han og kiggede ned i jorden. 
"Jeg har en ide. Hvis du er med på den, kan vi tage dig med til koncerten senere? Og give dig en make over inden, så pigerne kan vælte over dig" sagde jeg og grinede sammen med Rebekka. 
"Hvis ikke der sker mig noget, tror jeg ikke det gør noget, for min far. Men min mor siger nej" sagde han. 
"Lad mig snakke med hende" sagde jeg og smilede til ham. 
"Nej, vi tager bare afsted. Jeg må tage konsekvenserne senere" sagde han og smilede tilbage. 

"Hej Louis, kommer du ud og lukker os ind?" spurgte jeg ham i telefonen. 
"Selvfølgelig!" sagde han og lagde på. Vi ventede i to minutter, indtil døren åbnede og Louis stod der. Han hoppede hurtigt forbi mig og sprang hen til Rebekka og holdte hende tæt ind til kroppen. 
"Jamen Hej til dig også, Louis" sagde jeg og grinede. 
"Undskyld" sagde han og kyssede hurtigt Rebekka på panden og slap hende og krammede mig. 
"Det er da alligevel nogle skrammer du har fået. Og dit øje er allerede i gang med at skifte farve" sagde han og rørte ved plasteret i ansigtet. 
"Tak. Det gør ondt. Hils på George i stedet for" sagde jeg og kiggede på George. 
"Hej George, jeg er Louis" sagde Louis og gav ham hånden. 
"Det ved jeg. Jeg er en stor fan af jer!" sagde George og smilede som en sindssyg. Louis smilede og gav ham et kram. 
"Lad os komme ind. I kommer ind i den anden omklædning, for Harry skal helst ikke vide noget" sagde han og tog Rebekka i hånden og skubbede os ind. Vi gik hurtigt ned af gangen og drejede ind i omklædningen, hvor Harry sad i sofaen alene.
"Hvad er der sket?" spurgte han og sprang op af sofaen og løb over til mig. 
"Du sagde han ikke ville være her" sagde jeg med en lav stemme til Louis, som bare stod og smilede lidt. 
"George, kom med mig. Vi finder Lou" sagde Rebekka og gik ud sammen med Louis og George. 
"Skat, var det ham George der gjorde det? Jeg skal give ham" sagde han og prøvede at skubbe sig forbi mig, men jeg fik hurtigt fat i ham og krammede ham og holdte ham helt tæt. Han tog sine arme rundt om mig og trak mig med hen til sofaen. 
"George er en fin fyr. Det var hende pigen jeg Skrev om" sagde jeg og kyssede ham på kinden. 
"Hvad hedder hun?" spurgte han og trak mig længere ind til ham. 
"Maria. Andet får du ikke af vide. Det går kun galt. Men tænk på jeg er her nu" sagde jeg og lagde mit hovede på hans skulder. 
"Og du forlader mig ikke igen" sagde han og kyssede mig på hovedbunden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...