One Way or Another

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid lige nemt at være teenager. Og så slet ikke når man hedder Josefine. Hele hendes liv er en stor rollercoaster, for uanset hvor godt det måtte gå, falder hun altid ned igen. Familie er ikke det hun har allermest af, og når hun endelig har den, ønsker hun den ikke.
Som i så mange klichéfyldte romantiske historier, dukker drømme-prinsen op. Måske er han ikke ligefrem hendes drømmeprins der gør hendes liv nemmere, nok nærmere modsat. For selvom han ikke behøver at gøre noget, så gør de millioner af skrigende fans hendes liv til et levende helvede.

34Likes
37Kommentarer
22865Visninger
AA

102. One Way or Another ~ kapitel 102

Han lukkede døren og smed mig over på sengen. Han kravlede forsigtigt ovenpå mig og begyndte at kysse mig hårdt på munden. Jeg tog forsigtigt fat i hans natbukser og underbukser og hev dem ned. Han tog dem helt af og smed dem ned på gulvet, imens han tog fat i mine underbukser og hev dem af. Jeg tog forsigtigt dynen over os, imens Harry stille kom ind i mig. Det bankede på døren og ind brasede Niall. 
"Det var da utroligt" sagde Harry og kiggede opgivende på Niall. 
"Undskyld jeg ville bare låne..men det er ligemeget" sagde han og skyndte sig ud igen. 
"Ingen, absolut ingen går derind. Og vi må virkelig få en lås på den dør" råbte Niall og gik væk igen. Jeg kiggede på Harry os smågrinede, imens han så dyb seriøs ud. 
"Du må da indrømme, at det er en smule komisk" sagde jeg og smilede, imens han trak sig tættere på mig. 
"Hvad er det komiske?" sagde han og gjorde det en gang til. Jeg lukkede øjnene og trak vejret dybt en gang, imens han kyssede mig på halsen. 
"Glem det" sagde jeg, imens jeg kyssede ham hårdt på læberne. Han begyndte at få sengen til at knirke lidt, imens jeg foldede benene rundt om hans hofter.
"Så vær dog stille, vi er nogle der prøver at se karate kid herinde, og det er lidt forstyrrende" råbte Louis og grinede. Jeg smilede til Harry og kiggede ham dybt i øjnene. Jeg blev helt afslappet og forsvandt fuldstændig i de græsgrønne øjne. 
"Hvad er der?" hviskede han, imens han fjernede sig og satte sig ved siden af mig. 
"Jeg elsker dig bare. Ufattelig højt" sagde jeg og smilede blidt til ham. 
"Jeg elsker også dig" sagde han og kyssede mig på kinden. Jeg kiggede tilbage ind i hans øjne og gav ham et bekymret blik. 
"Hvad hvis min mor finder mig og vi aldrig ser hinanden igen" spurgte jeg imens jeg satte mig op ved siden af ham. 
"Du må virkelig være træt. Jeg vil aldrig forlade dig. Uanset hvor mange gange din mor skulle finde dig, skulle jeg nok få dig tilbage" sagde han og lagde sig ned. Jeg lagde mit hovede på hans bryst og lyttede til hans hurtige hjerteslag banke langsommere og langsommere.
"Vi er forresten blevet inviteret til et interview i morgen tidligt. Altså dig, mig, Rebekka og Louis . Vil du med?" spurgte han mig om imens han strøg mit hår tilbage. 
"Kun på én betingelse" sagde jeg og kiggede ham i øjnene. Han nikkede og smilede til mig.
"Du bruger de krykker i morgen. Jeg vil vædde med at din fod er blevet værre end før" sagde jeg og tog fat i hans hånd. 
"Lad mig snakke med Paul om det først" sagde han og kyssede mig på panden.
"Nej, tag dem med eller jeg bliver hjemme" sagde jeg og tog dynen op over os. 
"Fint" sagde han og lagde armen over min skulder, imens han smilede til mig. 
"Vil du ikke nok synge den nye sang" spurgte jeg og nussede ham på maven. 
"Now you were standing there right in front of me 
I hold on scared and harder to breath 
All of a sudden these lights are blinding me 
I never noticed how bright they would be" sang han, imens jeg stille faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...