The first love is the best in the world 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jun. 2013
  • Opdateret: 23 jul. 2013
  • Status: Igang
Jamie Chloe, en litterær redaktør siger op hos sin fars forlag, på grund af hendes kollegers jalousi bag hendes succes, der hævder, at hun blot har succes, fordi hendes far er en kendt forfatter. Hun ansøger om en stilling på Dream Publishing for at bevæge sig væk fra sin fars skygge, men i stedet for hendes foretrukne afdeling af litteratur, bliver hun placeret i manga afdelingen, Romantica. Hun har store planer om at sige op endnu engang, især fordi hun finder sin nye chef, Zayn Malik, utålelig og nedslående fra begyndelsen, men Zayn overbeviser Jamie om at holde fast i jobbet, ved at kalde hende "ubrugelig", og hendes stolthed tvinger hende til at blive for at bevise sit værd. Senere bliver Jamie klogere på Zayn's fortid og finder ud af, at han er en ældre skolekammerat fra gymnasiet, som Jamie måske - måske ikke havde forelsket sig i engang.

4Likes
1Kommentarer
308Visninger
AA

2. Den nye stilling

Jeg drømmer stadig om den gang hvor jeg ved et uheld tilstod min forelskelse for dig.

Vi sad begge på biblioteket - ingen tvivl om det - for jeg havde fulgt efter dig, som den lille stalker jeg nu var. Jeg sørgede altid for at holde mig væk fra dig, så du ikke ville kunne se, hvordan jeg stirede på dig, mens du sad og læste. Du havde lige udlånt endnu en bog, og jeg prøvede som altid at finde den, så jeg også kunne læse den. Mens min finger langsomt gled langs kanten på hylden, hvor jeg ihærdigt prøvede at finde bogen, glemte jeg fuldstændigt at se mig for, og jeg bragede midt ind i en af eleverne, der også ledte efter en ny bog. 
Åh nej. 

Jeg huskede hvordan jeg mistede pusten, da jeg fandt ud af, hvem det var, jeg var gået ind i. 

"Z...Z-Zayn...?" Jeg mærkede hvordan mit hjerte trykkede sig mod mit bryst, hvordan mine kinder begyndte at gløde, og jeg mærkede panikken i mig. "D-Det må du virkelig undskylde! J-Jeg så mig ikke for!"

"Hvordan ved du, hvad jeg hedder?" spurgte han, uden at tage imod min undskyldning. Jeg gispede lavt og så ned i jorden. I de sidste 2 år af gymnasiet havde jeg holdt øje med ham, det eneste jeg havde lavet, var at holde øje med ham. Dette var mit tredje år, og jeg havde besluttet mig for at holde mine følelser for ham skjult... For evigt. 

Men i dette øjeblik, hvor han stod foran mig, begyndte mine følelser at brede sig. Det var som om mit hjerte ikke kunne klare det mere, og lod alle mine følelser få frie tøjler igen. Jeg prøvede at styre mig selv, men det var for sent, ordene havde allerede sat sig fast i hjernen på mig, hvor de blev ved med at gentage sig selv. Jeg elsker dig, Zayn. Jeg elsker dig.

”F-Fordi… Jeg er forelsket i dig” mumlede jeg og så op på ham.

Gud! Hvad var det jeg stod og sagde!?

Jeg gispede højt og holdte mig for munden. Jeg kunne mærke at mine øjne begyndte at løbe i vand, da jeg forsigtigt stammede mig frem til en forklaring. ”U-Uh, nej. Jeg mener…” Jeg så til mens han langsomt løftede sin højre hånd og gled sine fingre igennem mit hår. Jeg var lammet.

Hvad?

Men alting var så uskyldigt dengang. Nu, 10 år senere… Jamie Chloe, 25 år. Hun har udviklet sig til en moden og stædig voksen.

”Hvad!?” råbte jeg og slog hårdt mine knyttede næver ned i bordet. ”Er jeg blevet overført til en manga afdeling!? V-Vent lidt… Jeg gjorde det meget tydeligt, at jeg ønsker at fortsætte med at tegne litteratur! Jeg var lederen af afdelingen i mit sidste job!?” Jeg skreg nærmest af vrede af kvinden der sad overfor mig. Hun havde et sukkersødt smil på, dog hun var lidt utilpas omkring misforståelsen.

”Jeg forstår dig godt, men det er min chef som laver alle reglerne og beslutningerne… Ikke mig” sagde hun forsigtigt og gav mig et skævt smil.

”Kan du ikke tjekke igen!? Noget må have ændret sig eller gået galt!?” hun rystede på hovedet og fandt et stykke papir fra sin mappe, hun smilede til mig og lagde papiret foran mig.

”Disse beslutninger er dog skrevet ned klart og tydeligt” hun begyndte at læse op fra papiret foran mig. ”’Jamie Chloe, er blevet rykket til manga afdelingen ’Romantica’ i ’Dream Publishing’’ … Det er sådan det er!” hun gav mig endnu et sukkersødt smil og pegede på ordene foran mig, som om jeg var dum eller noget. Jeg tænkte lidt over om hun smilte af ren venlighed, eller om hun bare spillede totalt falsk overfor mig.

”Men…” mumlede jeg og sukkede opgivende. Det var blevet skrevet ned klart og tydeligt, som hun selv havde sagt. Jeg skulle arbejde med manga.

”Følg efter mig, jeg vil følge dig til afdelingen” vi rejste os op på samme tid, og jeg fulgte sukkende med hende hen til elevatoren.

Kunne det blive meget værre!? Hvordan kunne det ske? Jeg skiftede kun job, for at kunne arbejde med litteratur, hvorfor så lige manga?! Jeg læser ikke engang manga, og især ikke Romantica manga. Dette virker lidt underligt… Jeg havde endda også hørt at chefen for Romantica var blevet udskiftet med en mand!? Han var sikkert en eller anden gammel pervers mand, der puttede sine erotiske drømme ind i historierne.

”… Er det ikke lidt dumt at sætte en mand ind som chef for Romantica?” mumlede jeg irriterende til damen jeg nu stod i elevatoren med. ”Har kvinder ikke lidt mere forstand for det, end mænd har?” fortsatte jeg, og hun begyndte at klukke let ved min side.

”Sådan er det slet ikke! Efter den nye chef overtog stillingen blev Romantica mangaen faktisk valgt som nummer et i afdelingen! De har endda modtaget en pris fra de kongelige!” hun hvinede lavt, og jeg så overraskende på hende. En pris? Virkelig? Hendes stemme blev pludselig så hvinende, men stadig så sukkersød at jeg blev helt dårlig. ”Desuden, så er alle editorerne virkelig lækre!”

”Er det kun mænd der arbejder for Romantica?!” Spurgte jeg og så forskrækkende på hende. Det kunne åbenbart godt blive værre…

”Det tror jeg da! Alle pigerne her har et godt øje for dem… Der er meget kærlighed i luften i slutningen af perioden!” Perioden? Hvad snakkede hun dog om? Hun så dog udtrykket i mit ansigt, og svarede mig derfor hurtigt: ”Du vil forstå det så snart, du selv har set det!” Hun smilede svagt til mig.

Hvor havde jeg dog lyst til at droppe dette arbejde... Men det kunne jeg dog ikke gøre helt endnu, jeg havde nemlig besluttet at blive på jobbet i sådan cirka 2 uger og så finde en grund til at sige op.

”Undskyld mig?” jeg vågnede op fra mine tanker, da jeg så vi allerede var ude af elevatoren, og nu stod overfor en yngre mand. Han smilede venligt til damen ved min side. ”Jeg er her med den nye editor” hun smilede nervøst til manden, da han stod lidt for sig selv i sine tanker.

”Oh!” pludselig vågnede han op. ”Til Romantica? Det er den vej” han pegede ned ad gangen, og jeg fulgte igen med. Jeg havde lukket mine øjne af ren træthed. Hvis jeg havde tænkt mig at sige op, så var det nok en god idé at møde de andre… Det kunne blive nyttigt? Jeg måtte finde på en detaljeret plan for at kunne sige op uden problemer…  

Vi var pludselig stoppet op, så jeg tænkte at det nok var her jeg skulle arbejde? I hvert faldt så bukkede jeg pænt og talte tydeligt, da jeg hilste på dem alle. ”Godt at møde jer, jeg skal arbejde sammen med jer fra nu af. Mit navn er Jamie Chloe” jeg åbnede øjnene igen, og det mest forfærdelige syn mødte mig. Hele kontoret var gemt under en tyk tåge af træthed og irritation. Der lå bøger over det hele, og folk lå og sov på gulvet eller deres pladser. En tyk stank af armsved og sure sokker mødte min næse, og jeg gispede kort efter vejret. Afdelingen så jo forfærdelig ud!

Jeg var mundlam.

”Jeg er så ked af det!” Gispede damen forskrækket over det samme syn, som også havde ramt mig. ”Det er den forkerte fase i perioden!” Der kom ordet igen?! ’periode’… Hvad betød det mon!? ”Så… Så ses vi vel? Gør dit bedste!” Inden jeg havde set mig om, var hun allerede flygtet ud gennem døren, og selvom jeg bad hende vente, blev hun ved med at løbe væk fra mig. Jeg prøvede at hive fat i folk ude på gangen for at spørge, om det mon var den rigtige afdeling, jeg var i, men der var ingen som gad stoppe og svare mig. Hvorfor ignorerede de mig?

”U-Uh… Jeg er Jamie”

Hvad foregik der?! Og hvorfor lugtede her som drengenes omklædningsrum?

Jeg greb forsigtigt fat i en af drengene, men i det jeg rørte ham, faldt han ned ad stolen og landede på gulvet. Jeg hvinede en smule højt, da hans trætte og mørke - næsten sorte øjne stirrede op på mig. Han opnåede munden, og hans ildelukkende ånde ramte mig med det samme efterfuldt af hans rystende stemme: ”H-Hvad?” hans stemme knækkede over.

”E-Efter i dag vil jeg arbejde her” svarede jeg, og min stemme knækkede ligeså meget over, som hans stemme gjorde.

”Oh… Var det i dag? Hr. Malik…?” råbte han ud i rummet, og hans stemme blev svagere og hæsere jo højere han råbte. ”Hr. Malik? Hr. Malik! Er du vågen?!” Pludselig var der en af fyrene inde i afdelingen som bevægede sig. Bøgerne der lå ovenpå ham gled ned, så snart han begyndte at bevæge sig. ”CHEF!” Skreg manden, der lå foran mig.

”Hold kæft!” Manden der lige havde sat sig op fjernede en bog som lå åben ovenpå hans ansigt. Han var nok faldet i søvn mens han læste? ”Jeg hørte dig den første gang” knurrede han og lagde bogen fra sig, jeg kunne endelig se hans ansigt helt. Han havde et meget mandigt ansigt, gode kindben, stærk hage, men det var hans øjne og læber, jeg lagde mærke til. Hans øjne var hårde, men jeg lagde mærke til det lille glimt, han havde i dem. Det bløde punkt i hans øje, noget kun piger kunne se. Hvorimod hans læber så helt vildt bløde ud, det var virkelig svært at se væk fra dem.

Fuck! Hvorfor stirrer jeg på hans læber?!

Jeg rødmede svagt og så hurtigt væk fra ham. Var han virkelig min nye chef? Han lignede seriøst ikke en der kunne vinde en pris for mangaen.

Han så trættende på mig, før han endelig åbnede sin mund. ”Hvem er det? Er hun på prøve tid?” Han lød træt, og hans stemme var hæs og mørk, men jeg hørte alligevel en smuk klang i den. Hvorfor gjorde jeg det?!  

”Nej…” Mumlede jeg irriteret. ”Jeg arbejder her på fuld tid… Mit navn er Jamie” svarede jeg ham, da han også spurgte efter mit navn. Han kløede sig lidt i nakken.

”Når ja… Jeg har godt hørt at en som dig ville komme… Godt at møde dig! Jeg var der ikke selv til dit interview, men jeg har hørt, at du har erfaring indenfor at være editor?” hvad i alverden!? Hvad skulle ’en som dig’ dog betyde?! Der var noget ved ham… På den anden side skulle jeg ikke dømme ham for at sige noget, som sikkert ikke var hans mening at sige alligevel.

”Ja, jeg har 3 års erfaring inden for litteratur” jeg fik pludselig øjenkontakt med ham, og han så ikke specielt glad ud.

”Huh? Litteratur?” jeg nikkede kort. ”Så du er helt ny med manga?” spurgte han og jeg nikkede igen. Vidste han ikke, at jeg kom fra en litteratur afdeling? Var der virkelig blevet lavet en fejl? Han satte sig ned i sin stol igen og lænede sig tilbage i sædet, uden at fjerne hans blik fra mig. Jeg kiggede forvirret tilbage på ham, hvorfor så han sådan på mig? Jeg blev enig med mig selv om ikke at dømme ham for hurtigt for hans attitude - ingen er perfekte, men pludselig gav han et højt suk fra sig og krydsede armene. ”Ubrugelig!” mumlede han og så væk fra mig.

… Ingen er perfekte, men denne fyr var den værste! ’Ubrugelig’!? Var han virkelig min nye chef?! 

 

______________________________________
Hej alle jer som læser...

Ville lige høre om i kunne lide min længde? Om jeg skulle gøre kapitlerne længere eller kortere?
Tak :)

Husk:

Comments and likes are love! <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...