Børn af natten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jun. 2013
  • Opdateret: 27 jun. 2013
  • Status: Igang
Dette er en beskrivelse af sangen Børn af natten af Panamah, som jeg opfatter det.

1Likes
0Kommentarer
185Visninger
AA

1. Børn af natten

Så nu står jeg her igen, på vej ud af døren ud i natten til alle de andre der søger lykken, hvem ved om vi nogensinde finder den? Hvem ved om vi nogensinde bliver lykkelige? Men alligevel prøver vi nat efter nat, prøver om det nu kunne være i nat lykken kom. Nogen kommer og går, men for det meste er det de samme, det er ligesom at være afhængig af cigaretter eller hash, for jeg kan ikke lade være, selvom alle omkring mig siger stop, så kan Jeg ikke lade være. At gå glip af en nat er som at gå glip af et meget vigtigt for andre, for det kunne jo have været der lykken kom. Ingen af os ved hvordan lykken er, nogen af os finder lykken i en kæreste andre i alkohol eller noget helt andet, men engang imellem er der nogen der går fra. Hver gang det sker giver det ligesom et gib i mig, for vis nogen finder lykken hvorfor skulle jeg så ikke også kunne? Men det ender altid med at jeg vågner op om morgen har jeg tvivl i hele mit ansigt, jeg tvivler på alt det jeg gør, det gør jeg hele dagen lige indtil at klokken slår syv og jeg står foran spejlet i gang med at gøre mig klar til i nu en nat, der er jeg slet ikke i tvivl om at det er det her jeg skal. Jeg skaber mig en vennekreds når jeg er ude, jeg er en anden end når jeg går på arbejde eller er sammen med min familie, det er som om jeg bare kan slå mig løs der er ingen der stiller spørgsmålstegn ved det jeg gør eller siger og det er så befriende på en måde. For jeg kan bare være hvilken som helst jeg vil være. Min familie og venner er aldrig glad for at jeg gør det, de er bange for hvad der kan ske, de kander mig slet ikke når jeg er ude i natten, jeg har altid en frygt for at møde dem. Men når jeg ser alle de andre der lige som mig er børn af natten, falder mit hjerte til ro, når jeg er med den kan der ikke ske så meget, jeg er mig uden hæmninger, mig der bare gør som det passer mig, og er lige glad med andre. Det er som om der er flere af mig, en på arbejde, en med vennerne, en mad familien, en i natten og flere, de er alle sammen mig, på en eller anden måde, men når de så mødes går det sjældent godt, det hele har det med at kollapse, og jeg må tage afstand, men når jeg så er i natten glemmer jeg alt hvad jeg har gjort af dårlige ting, for så kan jeg bare give slip.    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...