The Note ♥

Resumé: Der er intet ekstraordinært over Amanda Miller. Hun færdiggør tredje år i gymnasiet til sommer, og bor lige nu i det tilstødende gæstehus hos hendes forældre. Da studieturen med afgangsklasserne går til London, logger hendes veninde hende med til koncert med de berømte One Direction. Koncerten er for Amanda ikke noget særligt, men en underlig note vækker hendes interesse til live …

79Likes
58Kommentarer
2055Visninger
AA

2. Kapitel et

”Hvor var de fede! Tak fordi du tog med,” nærmest råbte min veninde Nathalie mig ind i øret. Drengene fra One Direction var lige gået af scenen, og hun var helt oppe at køre. Koncerten havde været okay, men det var ikke just min musiksmag. Da lyset endnu ikke var blevet tændt, på trods af at ekstranumrene var veloverståede, forventede Nathalie at der skulle ske noget mere. ”Vi kan altså ikke gå endnu,” mente hun, selvom vores fly ville afgå mod Danmark om blot få timer. ”Vi er nødt til at blive, i det mindste indtil lyset tænder.” Hun garanterede at vi ville nå flyet, kufferterne var jo pakkede og klar. Pludselig trådte drengen med det store krøllede hår ind på scenen, og salen skreg. Han fik dem efter et par minutter til at tie stille, og fortalte derefter, at der i dag - som en helt speciel bonus - ville blive lukket 10 mennesker ind til et eksklusivt meet’n’greet. Endnu engang skreg salen, og Nathalie gjorde det samme. Krøltoppen vendte sig mod en af de store skærme. ”Look carefully  at these ticket numbers” sagde han, og pegede på skærmen. ”You and a friend have won a ticket to the exclusive meet’n’greet.” På skærmen stod nu skrevet fem forskellige pladser, fordelt på forskellige afsnit rundt omkring i hallen.

                             C1: Række 17, sæde 200

                             C2: Række 2, sæde 112

                             C4: Række 37, sæde 183

                             C6: Række 20, sæde 114

                             C9: Række 11, sæde 14

Endnu engang lød et øredøvende skrig, mens billetter blev tjekket for sektion, dobbelttjekket for den rigtige række, og sædets nummer blev endnu engang tjekket. Nathalie tog min hånd, kiggede skuffet på mig og begyndte at mase sig forbi grædende piger, for at komme mod udgangen. ”C6: Række 20, sæde 113.” hun kiggede på mig, og smilede et lettere falsk smil. ”Så tæt på, og alligevel så langt fra. Ikke at jeg havde i min vildeste fantasi havde forventet det, men det kunne da have været fedt.” Jeg smågrinede, og kiggede på hende. ”Du er godt klar over, at du havde mig med ikke?” Jeg rakte hende min billet, hvilket udløste et så voldsomt skrig, at det summede for mine ører. ”Du er den bedste!” mumlede hun forsigtigt, mens hun endnu engang tjekkede min billet. Jo, den var god nok. C6: Række 20, sæde 114. Jeg tog hurtigt billetten fra hende, stak den i lommen, og sammen begav vi os mod backstage området. Jeg skævede til mit ur, bekymret for om vi ville nå vores fly, men denne chance kunne jeg umuligt frarøve hende.

Da vi nåede køen til området hvor meet'n'greetet skulle afholdes, var køen milevidt større end de ti mennesker, som havde de rigtige billetter. Tusindvis af grædende piger forsøgte skiftevis på at snige sig ind, og på at overtale vagterne til at lade lige præcis dem komme til. Hvis vi skulle stå i denne kø, var der absolut ingen chance for, at vi ville nå flyet, så jeg tog Nathalie i hånden, og trak hende med op foran, helt hen til en af vagterne, som ihærdigt prøvede at sende os væk, indtil jeg fik forklaret ham, at vi havde en af billetterne. Han bad, noget skeptisk, om at se billetten, og han godkendte den. Nathalie og jeg blev trukket væk, hen til en anden dør, hvor kun nogle få piger havde fundet om. Vagten forklarede kort omkring reglerne for meet’n’greetet hvilket fik os til at grine. Nej, vi skulle nok lade være med at kysse dem, og vi havde bestemt ingen intentioner om at prøve at smugle en af dem med ud. Vold var åbenbart også forbudt. Nathalie tog mig i hånden, og sammen fulgte vi den stiplede linje på gulvet, som skulle føre os til endnu en vagt, som fortalte os, at vi havde præcis to minutter derinde. En autograf fra hver, og et fælles billede - og så var det ud igen, så hurtigt som overhovedet muligt. Vi nikkede og Nathalie gav min hånd et klem, idet vagten åbnede døren.

Da vi kom ind i rummet, var der allerede to piger derinde som var i gang med at få taget et billede. Overalt var der vagter, klædt i store sorte hættetrøjer, som gjorde det umuligt at nærme sig drengene. I den ene ende af rummet var et stort bord stillet op, hvor drengene ville give autografer, inden billedet blev taget. Normalt fik man ved meet’n’greet kun et billede, men som krøltoppen også havde sagt, var dette jo virkelig ”exclusive!” Da drengene havde sat sig ved bordet vinkede de os hen til dem, og vi fik hver især stukket en plakat i hånden af en vagt. Nathalie gik forrest og lagde plakaten ved den første af drengene, som signerede den, og sendte den videre til den næste, efter at have skrevet, med overraskende flot skrift ”To Nathalie, hugs and kisses, Louis.” Jeg smilede, og lagde også min plakat på bordet foran ham. ”Amanda,” svarede jeg, da han også spurgte om mit navn. Også jeg fik en hilsen, inden han sendte plakaten videre til den næste. ”Hugs from Niall, xoxo Liam, Zayn og sidst men ikke mindst krøltoppen. Nathalie havde allerede fået alle sine autografer, og stod nu og smilede til mig, da krøltoppen afbrød mine tanker. ”Amanda, huh?” spurgte han smilede. ”What a pretty name!” Jeg smilede og takkede, mens jeg skævede hen over hans hånd, for at se hvad han havde skrevet. Love, Harry!, var det eneste jeg kunne læse. Så vidste jeg da i det mindste hvad han hed. Da han rejste sig, rakte jeg ud efter min plakat, men han lovede at rulle den sammen for mig, og bad mig stille mig hen, klar til at tage et billede. Nathalie og jeg stillede os i midten, med Niall og Louis ved siden af mig, og Zayn og Liam ved siden af Nathalie. Da Harry, krøltoppen kom hen til os, smøg han sig ind i mellem Nathalie og jeg, og lagde armen om min hofte, og hendes skulder. Han smilede til mig, inden han kildede mig i siden, hvilket fik os begge til at grine hysterisk på det første billede. Fotografen så lettere irriteret ud, da han bad os stå stille, og smile normalt, inden han tog endnu et bilede. Vi takkede begge mange gange, da vagten første os ud, og det var i sidste øjeblik at Harry kom løbende med min nu sammenrullede plakat.
 

♥♥♥


Dette var det første afsnit, i min nye movella "The Note." Lad mig endelig vide hvad i synes om den, smid et like hvis i synes den fortjener det, og favoritiser, for at få opdateringer når endnu et kapitel bliver oploaded. Tusind tak fordi du læste med!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...