Heart's A Mess ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jun. 2013
  • Opdateret: 20 okt. 2013
  • Status: Igang
"It's summer, Ry. Everything changes." - Sharpay Evans.
Det hele startede I Miami, hvor solen skinnede, fuglene fløjtede, alting var godt. Sangerinde Scarlett Gray, støder tilfældigvis ind i boybandetmedlemmet Louis Tomlinson. De får hurtigt opbygget et fantastisk venskab, og de andre medlemmer bliver også vilde med Scarlett med det samme. Men da Scarlett rejser fra Miami til Paris, for at besøge sin bedstemor der ligger på hospitalet med kræft, ændre alt sig drastisk. Louis er så småt begyndt at få følelser for Scarlett, men naiv som Scarlett er, opdager hun det slet ikke. Hun mødes derfor med sin ekskæreste i Paris, den ekskæreste der har gjort hende så meget ondt, men som hun alligevel elsker. Men er hun også begyndt at udvikle mere end vennefølelser for Louis?
Midt i alt forvirring, går Scars bedstemor bort, og intet er som det plejer. Vil Scarlett nogensinde finde sig selv igen, nu når hun står op et tidspunkt i hendes karriere, hvor det er så vigtig at holde sig down-to-earth?

188Likes
285Kommentarer
18732Visninger
AA

19. Epilog.

 

18. November

”I dag er det Scarletts fødselsdag hurra, hurra, hurra.”
Jeg slog fortumlet øjnene op.
Eller nej.
Jeg havde været vågen hele morgenen.
For det var min fødselsdag!
Jeg havde hørt da Louis var stået op, men som en dygtigt, nu nittenårig pige jeg var, var jeg blevet i min seng, indtil han kom og vækkede mig med fødselsdagssang. Men han havde godt nok været lang tid om det. Jeg følte bare jeg havde ventet i hundrede og et år.
”Med dejlig chokolade og kager til!” sluttede Louis af, og jeg smilede lykkeligt op til ham.
”Tillykke med fødselsdagen skat,” sagde han og satte en bakke foran mig på sengen. En bakke fuld af mad. En bakke fuld af brød med nutella på. Louis kendte mig alt for godt, så godt at det var uhyggeligt. Men han var jo trods alt også min kæreste, så det var okay.
Louis satte sig ved siden af mig, og jeg gav ham et hurtigt godmorgen kys, før jeg gik i krig med nutellaen.
”Seriøst Louis, det her er den bedste morgenmad jeg kunne drømme om,” smilede jeg, og tog en bid af mit brød.
”Ja, det ved jeg, du har snakket en del i søvne om det,” drillede Louis.
”Har jeg virkelig det?” spurgte jeg, men fortrød det med det samme. Selvfølgelig havde jeg ikke det.
”Nej, forhelvede Scarlett, det var en joke,” grinede Louis.
Følte mig slet ikke dum nu, nej, nej.
”Hov,” sagde jeg bare, og så kunne jeg heller ikke lade være med at grine, for Louis havde seriøst en smittende latter.
”Du er skør,” grinede Louis.
”Og det er derfor du elsker mig,” sagde jeg med et smil.
”Præcis,” sagde Louis bare, før vores læber mødtes.
Seriøst, noget af det bedste i mit og Louis’ forhold var vores kys.
Eller, nej det var faktisk bare det hele.
Alt var perfekt mellem os, og det havde det været i snart 2 måneder nu. Vi havde holdt krisemøde med alle der hadede mig, og fortalt dem at vi var sammen. De var blevet overrasket, men jeg tror de accepterede det. Og nu var vi bare venner alle sammen. One big happy family. Og faktisk var Zayn og Perrie blevet forlovet. Det var så sødt, seriøst jeg ville også giftes!
Med Louis.
Ja.
Eller nej, okay vi var lige blevet kærester, måske burde vi tage den lidt med ro.
”Scarlett?” sagde Louis spørgende, da vores læber slap hinanden igen.
”Hvad?” spurgte jeg nysgerrigt.
”Jeg har en overraskelse til dig,” sagde han bare med et smørret smil.
Uh jeg elskede overraskelser.
Engang havde Rebecca sagt til mig at vi skulle et smut til hendes hjemby sammen, og lige pludselig var vi endt i Spanien. Jeg havde stadig ingen idé om hvordan det gik til. Rebecca havde fortalt mig at hun havde planlagt det hele, men jeg troede ikke rigtig på hende.
Altså det kunne jo godt være at piloten bare var fløjet forkert?
Eller nej.
”Hvad er det?” spurgte jeg begejstret.
”Det er jo ligesom en overraskelse ikke?” sagde Louis bare drillende.
Ej fuck ham.
Jeg ville vide overraskelsen.
”Pleaseee fortæl mig hvad det er!” bad jeg. ”Please, please, please.”
”Nej,” sagde Louis bare bestemt. Den tard. Jeg blev nød til at finde en måde at få ham til at sige det på.
”Okay Louis, hvis du ikke fortæller mig det, så er det ingen sex i en uge okay?” sagde jeg, og følte mig genial over min egen idé.
”Hey, det er ikke fair!” protesterede Louis bare.
Ha ha.
Eller nej vent, det var jo egentlig også dårligt for mig.
For det betød jo også at jeg ikke ville få sex i en uge.
Det var ligesom at have menstruation.
Bare uden blod.
Og ondt i maven.
Og konstant lyst til chokolade. Men vent det havde jeg jo alligevel.
Fuck det.
”Vent jeg trækker det tilbage!” skyndte jeg mig at sige.
”Baby, believe me, det er en god overraskelse okay?” sagde Louis bare med et smil. ”Gå ud og gør dig klar, og tag noget tøj på du kan bevæge dig i.”
Okay, vent hvad?
Skulle vi nu ud og løbe et maraton eller noget?
Det nægtede jeg altså!
”Det er ikke noget farligt vel?” spurgte jeg bekymret. Og med farligt mente jeg ting som motion for eksempel.
”Det er ikke farligt, det er bare skide skægt,” berolige Louis mig og tog min hånd. ”Kom så.”
Han hev mig op af sengen, hvilket fik mig til at hvine højt op, da dynen nu ikke længere dækkede min krop. Min nøgne krop.
”Louis!” grinede jeg højt og smed mig ned i sengen med dynen over mig.
”Scarlett, slap af, det er ikke fordi jeg ikke har set dig nøgen før,” grinede han, og jeg kunne mærke hans hænder på min ryg.
”Kom nu,” hviskede han i mit øre. ”Jeg lover at det er sjovt.”
”Jeg tør ikke,” peb jeg. Louis grinede bare lidt, og kyssede mig blidt på håret.
”Scarli jeg beordrer dig til at gå ud og tage tøj på,” grinede ham.
Scarli, årh memories.
”Tomli, jeg ved at du foretrækker mig nøgen,” sagde jeg med et grin, men rejste mig dog fra sengen.
”Jeg er klar lige om lidt,” meddelte jeg og skyndte mig ud på badeværelset.

***

Et kvarter senere stod jeg i døråbningen iført det mest behagelige, men stadig pænt, tøj jeg kunne finde (link i kommentaren).
”Jeg er klar Mr. Tomlinson,” sagde jeg med et smil.
”Der har vi jo fødselsdagsbarnet,” sagde Louis med et grin, og gik hen og plantede et blidt kys på mine læber. ”Looking good as always.”
Aw.
Han var sød.
Men det var jo ikke nogen overraskelse.
”Well, I lige måde,” sagde jeg med et smil, og lod Louis tage min hånd.
”Er du spændt?” spurgte han. Han lød virkelig som om han glædede sig. Hvilket fik mig til at blive endnu mere spændt.
”Jeg er ved at skide i bukserne af spænding,” sagde jeg med et grin.
Lækkert Scarlett.
”Gør det ud af vinduet så,” grinede Louis. ”Så kan det være at du rammer nogle.”
Ad fy forhelvede.
Men det kunne faktisk være ret sjovt.
Eller ej.
Klamt ville det i hvert fald være.
”Du er ulækker,” sagde jeg bare og grinede lidt af mine egne tanker. Fordi jeg var så sjov.
Louis låste døren efter os, og vi fortsatte ned af trapperne, helt ud i den kolde november kulde, som fik mig til at fortryde at jeg ikke havde taget endnu en bluse på.
”Der holder en bil og venter på os ude på gaden,” sagde Louis. ”Men først skal du have bind for øjnene, for du må ikke se hvor vi skal hen.”
Okay, han gik virkelig meget op i det her.
”Okay, men så skal du også love at holde mig i hånden hele tiden, så jeg ikke bliver væk okay?” forlangte jeg, mens han bandt et viskestykke foran mine øjne. Og så var jeg blind. Jeg kunne mærke Louis’ varme hånd glide ind i min knap så varme, og gav den et forsigtigt klem.
”Jeg lover at holde fast i dig,” sagde han, og så kunne jeg pludselig mærke to arme om mig. Jeg skulle lige til at skrige op, men så kom jeg i tanke om at det nok bare var Louis. Men det var stadig lidt uhyggeligt. Tænk nu hvis det var en eller anden voldtægtsmand? Ad, fy.
”Louis er det dig?” spurgte jeg så, bare lige for at få det bekræftet.
”Nej, det er øksemorderen.” Jeg kunne tydeligt genkende hans stemme. Sjovt Louis, sjovt.
”Åh nej,” sagde jeg ironisk. ”Jeg bliver jo helt bange.”
”Jeg bortføre dig,” hviskede Louis i mit øre, og jeg kunne mærke en kildren gå gennem hele min krop, bare ved tanken om at han var så tæt på mig. Jeg kunne mærke hans bløde læber mod min kind, hvorefter de ramte min mund. En varm følelse bredte sig i hele min krop, og jeg kunne ikke lade være med at smile. Det her var simpelthen bare perfekt.
Men så pludselig kunne jeg ikke mærke jorden under mine fødder mere.
”Louis, hvad fuck har du gang i?” skreg jeg forskrækket, da jeg kunne mærke at jeg pludselig sad på hans ryg. Jeg greb ud efter noget at holde fat i, men forgæves.
”Hvis du sidder stille falder du ikke af,” grinede ham.
”Sæt mig neeeed!” hylede jeg, og slog ud med armene.
”Skat, sid stille eller jeg taber dig,” grinede han, hvilket fik mig til at prøve at holde mig i ro, men jeg var altså vildt bange for at falde ned.
”Hvis du taber mig skylder du McD resten af dit liv,” truede jeg og forsøgte at holde balancen.
”Jeg taber dig ikke,” beroligede Louis mig. Okay, jeg stolede på ham. Jeg skulle nok klare det her. Jeg kunne mærke at han bar mig et stykke, men til sidst så satte mig ned på jorden. Finally. Jeg vaklede lidt rundt, og greb desperat fat i det jeg troede var Louis, da jeg var ved at vælte.
”Undskyld mig Miss,” hørte jeg så en stemme sige, som i hvert fald ikke tilhørte Louis.
Fuck.
”Hvem er det?” spurgte jeg undrende, og slap den fremmede igen.
”Jeg er jeres chaufør Miss.”
Jeg undslap et lille ’åh’, og følte mig pludselig vildt dum. ”Det må du undskylde.”
”Scarlett jeg er her,” grinede Louis, og jeg kunne mærke en hånd i min, som jeg gættede på var hans.
”Skal vi ind i bilen nu?” spurgte jeg. For jeg følte mig seriøst lost.
Tænk at være blind altid.
Wow det måtte være forfærdeligt.
”Ja, kom her, så føre jeg dig,” hørte jeg Louis sige, og derefter mærkede jeg et par hænder blive lagt på mine hofter.
”Her, den her vej, døren er åben,” sagde Louis, og skubbede mig blidt fremad.
Hjælp.
Jeg ville falde.
Det var jeg sikker på.
”Okay, du er foran døren nu,” sagde Louis så. Sådan. ”Nu skal du bare lige træde et skridt op, og så er du inde i bilen.”
Hurtigt fik jeg trådt et skridt op, måske lidt for hurtigt, så det endte med at jeg røg lige på hovedet ind i bilen. Jeg kunne høre Louis’ virkelig søde klukende latter, og mærkede derefter en arm, der hjalp mig med at sætte mig op. Okay godt, nu var jeg i sikkerhed.

***

Jeg var totalt desorienteret. Helt ærligt, så anede jeg ikke hvor i verdenen jeg befandt mig. Louis kunne have fløjet mig til Italien uden jeg havde opdaget det. Men det regnede jeg godt nok ikke med at han havde. Det eneste jeg var helt sikker på, var at Louis sad ved siden af mig, og holdt mig hånden, så jeg ikke gik i panik. Hvilket jeg nok havde gjort hvis jeg var alene.
”Så er vi her Mr. Tomlinson,” hørte jeg chaufføren sige, og jeg kunne ikke lade være med at fnise lidt.
Mr. Tomlinson.
Fnis.
Tænk nogle sagde det, og mente det seriøst.
Det var altså ret komisk.
”Okay, Scar er du klar?” hørte jeg Louis spørge.
”Må jeg kigge nu?” spurgte jeg håbefuldt.
”Nej, men lige om lidt,” sagde Louis bare drillende.
Øv bøv.
Jeg havde været blind længe nok nu syntes jeg.
”Kom her.”
Jeg kunne mærke at Louis træk i mig, og jeg fulgte bare villigt efter.
”Okay, du må tage viskestykket af nu,” sagde Louis så. Endelig. Jeg trak hurtigt viskestykket af mine øjne, så jeg kunne ånde igen. Eller i hvert fald se.
Synet der ramte min nethinde, var ikke hvad jeg havde forventet. Eller hvad havde jeg egentlig forventet? Det havde jeg slet ikke tænkt over. Men i hvert fald ikke det her.
Vi stod på en flyplads. Ikke langt fra os var der nogle bygninger, og rundt omkring på pladsen var der parkerede små mini fly, som der nok max kunne være en 5-6 stykker i.
”Louis hvad skal vi?” spurgte jeg, og kunne pludselig mærke at jeg blev bekymret. Okay, det burde jeg ikke være, Louis havde sagt at det var sjovt.
”Vi skal bare hoppe i faldskærm,” svarede han roligt.
”VI SKAL HVAD?” røg det forskrækket ud af mig.
Omg.
Shit.
Fuck.
Hjælp.
Tiden var inde til at dø.
”Hoppe i faldskærm,” gentog Louis bare med et triumferende smil.
”Wow,” var det eneste jeg kunne sige. Louis smilede bare opmuntrende til mig, og trak mig ind i sin favn.
”Det skal nok gå, vi får en times kursus i det, før vi skal op, og det er 100% sikkert,” beroligede han mig. ”Jeg har prøvet det før, det er vildt sjovt.”
”Ej, jeg har vildt blandede følelser lige nu,” sukkede jeg. ”Jeg ved ikke om jeg er bange eller om jeg glæder mig.”
”Jeg synes du skal glæde dig, for det er pisse fedt,” opmuntrede Louis og plantede et kys på mine læber.
”Jeg ved du kan.”

***

Jeg var bange.
Men jeg glædede mig.
Men jeg var bange.
Men jeg glædede mig.
Og fuck.
Jeg var bange.
Vi var højt oppe.
Der var langt ned.
Mit hjerte hamrede, og min hånd var helt klam og svedig i Louis’.
”Vi kan hoppe på sammentid, og så holde i hånd på vejen ned?” foreslog Louis, som vidst godt kunne mærke at jeg var nervøs. Jeg nikkede bare stumt. Det lignede mig virkelig ikke at være så stille.
”Bare rolig skat, jeg lover at du synes det er pissefedt når vi er nede,” sagde Louis og sendte mig et opmuntrende smil. ”Og så lover jeg, at jeg giver frokost efter.”
Jeg nikkede bare igen.
Jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle sige.
Det var sygt underligt.
Jeg kunne slet ikke kende mig selv.
”Er i klar?” hørte jeg så pludselig instruktøren sige.
”Ja,” svarede Louis bare.
Fuck.
Det var nu.
”Okay, så bare stil jer hen til kanten, så åbner vi for døren nu. Kan i huske hvad i skal gøre?” spurgte manden.
Nej jeg kunne ej.
Eller jo jeg kunne, men jeg var bange for at jeg ville glemme det, fordi jeg ville gå så meget i panik.
”Ja,” svarede Louis bare igen.
”Okay, så åbner jeg døren nu.”
Døren ud til luften blev åbnet, og en kold vind mødte os. Vi gik hånd i hånd hen til kanten, og jeg forsøgte ikke at kigge ned. Jeg kunne mærke at det kriblede i hele min mave, af spænding og frygt.
”Er du klar?” spurgte Louis så.
”Louis, hvis vi dør nu skal du bare lige vide at jeg elsker dig,” skyndte jeg mig at sige. Louis rystede bare på hovedet af mig.
”På tre,” sagde han. ”En, to, tre.”
Og så sprang vi.

***

”Wow seriøst det var det fedeste jeg nogensinde har gjort!” råbte jeg begejstret, da vi landede på jorden. Jeg følte mig helt høj på alting, som om jeg bare kunne klare hele verdenen nu.
”Jeg sagde jo at det var fedt!” udbrød Louis stolt og nærmest overfaldt mig med kys og kram.
”Du styrrede jo bare til det,” grinede han.
”Jeg ved det, jeg kan bare det shit,” sagde jeg stolt af mig selv. ”Det var virkelig verdens bedste overraskelse!”
”Det er jeg glad for at du synes,” sagde Louis sødt, og lagde sin ene arm om mig. ”Kom lad os gå hen og få alt det her udstyr af, inden vi bliver helt viklet ind i hinanden.”
”Det tror jeg allerede vi er,” grinede jeg, men fulgte alligevel efter Louis, hen til nogle mennesker, som kunne hjælpe os.

”Vi er seriøst de sejeste mennesker på jorden,” sagde jeg og gav Louis en ordentlig high five, da vi satte os ind i bilen, på vej ind mod London, hvor Louis havde inviteret på frokost.
”Bedste fødselsdag nogensinde,” smilede jeg, og der gik ikke lang tid før Louis læber fandt mine. Jeg kunne slet ikke fatte at jeg lige havde gjort det. Og det var ikke sidste gang jeg gjorde det. Det var virkelig så vildt. Det næste blev at bungee jumpe eller svømme med delfiner. Wow ja, svømme med delfiner, det kunne jeg vildt godt tænke mig. Vi blev nød til at lave sådan en to do liste, med alle de ting vi skulle nå at lave sammen, alle de ting vi skulle nå at opleve sammen, alle de steder vi skulle nå at se sammen, før vi blev for gamle.
YOLO.
YOLO er den eneste vej til succes.
Det ville jeg erklære mig enig i.
Jeg havde altid levet efter at gøre det jeg gerne selv vil. Og indtil videre var det gået ret godt. Mine drømme var gået i opfyldelse. Alle sammen. Ikke en ting der manglede, kunne jeg komme i tanke om. Og det var virkelig en fantastisk følelse.

***

Vi var blevet færdig med frokost, som vi havde spist på en lille hyggelig restaurant i Soho. Der var kommet nogle fans, men det havde ikke været så galt.
Men det kunne være rarere hvis de bare gad holde sig væk.
Men på den anden side, ingen dem, ingen os.
Så de var vel gode nok i sidste ende.
Nå, men vi sad i hvert fald i bilen på vej hjem.
Gad vide hvad der nu skulle ske?
Skulle vi hjem og slappe af, før vi skulle ud og spise i aften?
Eller skulle vi til fest?
Den her dag var seriøst et stort mysterium for mig.
”Louiiiis hvad har du planlagt til senere?” spurgte jeg nysgerrigt.
”Det fortæller jeg når vi kommer hjem,” sagde Louis med et hemmelighedsfuldt smil og kyssede mig blidt på næsen, som han havde for vane at gøre, hvilket var ekstremt overdrevet nuttet, og jeg elskede ham for det. Men jeg elskede ham ikke for at han ikke gad sige hvad vi skulle.
”Du piner mig bare med alle de overraskelser,” klagede jeg.
”Gør jeg?” spurgte Louis drillende.
”Ja, og du elsker det,” sagde jeg sukkende.
”Du kender mig for godt,” sagde Louis med et drillende smil, og jeg kunne ikke lade være med at daske lidt til ham. Dumme Louis.
”Det er ikke sjovt,” protesterede jeg, men Louis nåede ikke at svare, før chaufføren meddelte at vi nu var ankommet til vores lejlighed.
Ja, vores lejlighed.
Ikke lang tid efter vi var blevet kærester, havde vi besluttede os for at købe en lejlighed i Camden, fordi det virkelig bare var et område i London vi begge elskede. Lejligheden lå et fredeligt sted, men stadig kun 5-10 minutters gang, fra det berømte Camden Marked, hvilket efter min mening var det fedeste sted i hele London. Lejligheden var stor, en luksus lejlighed, ville folk nok kalde den. Men alligevel ikke. Det var ikke en af de der ultra moderne lejligheder, for de fandtes ikke i Camden. Vi havde købt den gammel og slidt, og så sat den i stand, så den fik sit helt eget personlige præg. Og jeg elskede den lejlighed. Jeg følte mig virkelig hjemme der. Men det havde nok også noget med ham jeg boede sammen med at gøre.
”Home sweet home,” sukkede jeg lykkeligt, da vi trådte ud af bilen.
”Kom lad os gå op,” sagde Louis, og tog min hånd, før vi begyndte at bevæge os op af trapperne. Louis låste døren op ind til lejligheden, og jeg sparkede mine sko af i entreen. Louis forsvandt ind i stuen, og jeg besluttede mig for at følge efter.
”SURPRISE!”
”TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN!”
”I DAG ER DET SCARLETTS FØDSELSDAG HURRA, HURRA, HURRA.”
Der lige midt i min stue, stod en stor gruppe af mennesker og sang fødselsdagssang for mig. Alle mine venner. Jeg kunne ikke lade være med at smile, wow det her havde jeg slet ikke regnet med. Louis var virkelig intet mindre end den bedste kæreste i hele verdenen.
Jeg kunne mærke en lille tåre presse på i øjenkrogen, da jeg kiggede rundt på hele forsamlingen.
Louis, Harry, Zayn, Liam, Niall, Math, mor, Perrie, Jo, Rebecca og masser af mine andre venner, som jeg ikke havde set i hundrede år.
Jeg blev helt varm i hjertet, tænk at alle de her mennesker var her for mig. Og kun for mig.
”Tillykke med fødselsdagen smukke,” var Harry den første til at sige, og han gik hen og trak mig ind til en varm omfavnelse, og jeg var lige ved at tude ned i hans skjorte, tænk at alt havde løst sig på den her måde. Det kunne virkelig ikke være mere fantastisk. Jeg fik også et stort kram af de andre drenge, selv Zayn og Perrie var henne og sige tillykke.
Altså forhelvede, det kunne ikke blive bedre.
”Tillykke søs, hey vent er der ikke noget du har glemt at sige?” spurgte Math med et fjollede grin.
”Jo, tillykke med fødselsdagen bror, best twins forever,” grinede jeg.
”Alle sammen, skal vi ikke også synge fødselsdagssang for Math?” spurgte jeg højt, og begyndte så forfra på fødselsdagssangen. Alle skrålede med, og Math stod bare og så yderst tilfreds ud.
”Tak søs,” grinede han da vi var færdige.
”Nu har jeg ventet hele dagen på at give dig din gave, så nu er det altså nu,” brød Louis ind.
Gad vide hvad han havde købt til mig?
Jeg havde slet ikke tænkt over en gave, da jeg følte at han allerede havde gjort mere end rigeligt for mig.
”Uh jeg er spændt,” sagde jeg og smilede til ham, før jeg satte mig ned i sofaen, og en masse mennesker dumpede ned ved siden af mig.
”Her,” sagde Louis og overrakte mig en lille lyserød konvolut med lilla bånd om. Enkelt men vildt fint. Jeg åbnede den spændt, og nede i lå der et brev.
”Hvad har du lavet Louis?” spurgte jeg med et grin og begyndte at læse brevet højt.
Tillykke med fødselsdagen skat, jeg håber du får en god dag og alt det der, men det er egentlig ikke det jeg vil sige. Det jeg vil sige er at det her er din gave. Jeg har gået og tænkt rigtig meget over hvad jeg skulle give dig, men du er jo pigen som har alt, inklusiv verdens bedste kæreste, så derfor besluttede jeg mig for at give dig en oplevelse. Så jeg giver dig en rejse, og du kan sikkert gætte hvorhen den går. Ja, du har ret Miami. Miami, den by hvor vi mødtes. En by som jeg synes vi bliver nød til at genopleve sammen, bare os to. Så jeg håber du er klar til at rejse verdenen rundt, eller i hvert fald Miami rundt, sammen med mig.
1000 kys og kram Allan, Tomli, Mr. Tomlinson, Tommo eller hvad du nu vælger at kalde mig.

Årh.
Wow.
Jeg var helt overvældet.
Og jeg kunne mærke at jeg tudede en lille smule.
Af glæde.
Og lykke.
Og kærlighed.
”Louis, jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige,” snøftede jeg, og rejste mig for at lade mig falde ind i hans arme. ”Du er virkelig bare fantastisk.”
Vores læber mødtes, og i det øjeblik var vi pisse ligeglade med at der var andre folk omkring os, som piftede og hujede, lige i det øjeblik var det kun os to, Louis og jeg og vi kunne klare hele verdenen.
Og jeg havde aldrig været mere lykkelig i mit liv.
Vi blev først afbrudt af Harry og Niall som brød ud i sang.
”Love is in the air duh duh duh duh duh, love is in the aiiiiiir!”
”Luk røven,” grinede Louis bare af dem, og vi satte os ned i sofaen igen.
”Du skal også have min gave, Scar,” sagde Rebecca begejstret og rakte mig en stor firkantet æske. Jeg vidste godt hvad det var.
I flere år havde Rebecca haft en tradition om at give mig et par Dr. Marteens støvler, hver gang til min fødselsdag.
Gad vide hvilken farve de var den her gang?
Spændt rev jeg papiret af og åbnede æsken, der ganske rigtigt indeholdte et par Dr. Marteens støvler. I år havde hun valgt dem med blomsterprint.
Og shit de var lækre.
”Wow Becs, de er virkelig fede!” udbrød jeg begejstret.
”Ja, og den rigtige størrelse og det hele,” grinede Rebecca. Sidste år havde hun været så uheldig at komme til at købe den i en 36 ved et uheld, og vi var igennem en halv krig for at få dem byttet.
”Wow, du har virkelig overgået dig selv,” grinede jeg og gav hende et stort kram.
”Okay, nu er det vores tur,” brød Harry ind og rakte mig en firkantet pakke. ”Den er fra mig og Niall.”
”Ja, vi tænke at du måske blev lidt ensom når Louis skal på tour, så vi har købt noget, som måske kan muntre dig lidt op,” sagde Niall med et grin, og allerede der vidste jeg hvad det var.
Fuck dem, så meget.
Jeg turde jo ikke åbne den når min mor var i rummet.
Shit.
Okay, det her skulle bare overståes.
”Mor, skal vi ikke gå ud i køkkenet og lave en kande kaffe?” kunne jeg så høre Math spørge mor, og jeg smilede lettet til ham.
Verdens bedste bror intet mindre.
Okay, nu turde jeg godt.
Men stadigvæk.
Det var akavet.
Men jeg måtte hellere skynde mig, før mor og Math kom tilbage.
”Kom nu åben den Scarli,” sagde Niall drillende.
Fuck ham.
Hurtigt rev jeg papiret af, og præcis som jeg havde regnet med, lå der en pink dildo nede i æsken.
Men hold da holy moly den var stor! Hvordan kunne nogen nogensinde… nej bare glem det.
”Wow, modent drenge,” sagde jeg bare med et grin, og så hen på Niall og Harry, som begge var ved at flække af grin, hvilket også fik mig til at grine, og alle andre i hele selskabet.
”Den der kan sgu ikke erstatte mig,” sagde Louis med et grin.
”Intet kan erstatte dig,” grinede jeg bare og skyndte mig at gemme pakken under sofaen, da jeg hørte at køkkendøren gik op.
”Så er der kaffe,” sagde mor og placerede kanden på stuebordet.
”Hey, mig og Harry har bagt muffins, det havde jeg helt glemt,” sagde Liam og for op fra sofaen. ”Jeg henter dem lige.”
Uh kage.
Lækkert.
Seriøst, det her var verdens bedste fødselsdag.
”Har vi nutella?” spurgte jeg ham hurtigt, for han forsvandt ud i køkkenet.
”Aner det ikke, men det er i hvert fald nutella muffins,” sagde Liam bare med et smil.
”Seriøst?” udbrød jeg begejstret.
”Ja,” nikkede Liam bare.
”Du er min gud okay,” grinede jeg. Liam rystede bare på hovedet af mig, og forsvandt ud i køkkenet.
Lidt efter kom han tilbage med et fad fyldt med de lækreste nutella muffins.
Åh min gud.
Oh my god.
Holy moly.
Amen.
Jeg kunne dø.
”Fødselsdagsbarnet først,” sagde han med et smil, og jeg tog begejstret en kage.
Wow den smagte jo godt.
”Liam og Harry er hermed udnævnt til verdens bedste kokke,” sagde jeg i et seriøst tonefald, hvorefter jeg var lige ved at blive kvalt i min kage, så jeg hostede ud over det hele, hvilket fik hele selskabet til at grine ekstremt højt. Stakkels naboer. Jeg havde ondt af dem.
Men vi havde det fedt så whatever.

Klokken blev mange, og alle gæsterne begyndte så småt at gå. Louis og jeg havde været gode værter og bestilt pizza til dem, så de ikke skulle sulte. Men nu var klokken tolv, og festen var forbi. Hvilket egentlig var ret okay. Nu trængte jeg bare til at være alene med Louis.
”Tak for i dag smukke,” sagde Rebecca og smækkede døren i som den sidste.
Finally alone.
Jeg smed mig udmattet i sofaen, og strakte mig ud over det hele.
”Har det været en god dag?” spurgte Louis og begyndte at samle lidt affald op fra gulvet.
”Det har været verdens bedste dag,” sagde jeg med et træt smil. ”Jeg kan stadig ikke fatte at du har gjort alt det her for mig.”
Louis svarede ikke, han kom bare tættere på mig og til sidst lå han ved siden af mig på sofaen.
”Alt for dig,” smilede han bare og kyssede mig blidt. Jeg vendte mig i sofaen, så jeg nærmest lå ovenpå ham og vores læber mødtes igen. Louis hænder lukkede sig om stoffet på min bluse og han træk mig tættere ned til sig. Jeg blev ved med at kysse ham, længe og inderligt. Mine hænder fandt vej til kanten på hans t-shirt, og jeg trak den forsigtigt af ham. Jeg skulle lige til at spænde hans bælte op, da Louis afbrød vores kys.
”Jeg tror du har overset et brev,” sagde han, og hev en konvolut frem fra sofaen, som han åbenbart havde ligget på.
”Det kan vente,” sagde jeg bare og begyndte at kysse ham igen, men han veg bare til side.
Hvad fanden var det som var så vigtigt?
”Nej se lige,” insisterede Louis og satte sig op i sofaen. ”Der står at det er sendt fra Brasilien. Er det ikke der din far bor?”
”Hvad?” spurgte jeg undrende og hev brevet ud af hænderne på ham. Jeg satte mig ved siden af ham, og rettede hurtigt på min bluse.
”Afsenderen hedder André Silva,” sagde Louis. Det her var bare løgn.
”Det er min far,” sagde jeg tungt.
Havde min far sendt mig et brev?
Hvorfor?
Jeg havde ikke set ham siden jeg var helt lille, og nu kontaktede han mig lige pludselig. Jeg kunne slet ikke overkomme det. Jeg kunne mærke tårerne presse på, og pludselig trillede de ned af mine kinder. Louis lagde beskyttende sine arme om mig, og jeg snøftede mod hans skulder.
”Hvorfor kontakter han mig nu?” spurgte jeg forvirret.
”Jeg ved det ikke,” sagde Louis bare og strøg mig blidt over håret.
”Vil du ikke læse det for mig?” spurgte jeg med et snøft og rakte ham brevet.
”Er du sikker på at du ikke vil selv?” spurgte han.
”Ja,” nikkede jeg.
”Okay.”
Han åbnede konvolutten og trak brevet op. Jeg kunne mærke at jeg fik helt ondt i maven af nervøsitet. Hvad havde han skrevet?
”Kære Scarlett,” begyndte Louis. ”Jeg synes det er på tide at du kommer over og besøger mig og dine halvsøskende her i Brasilien. Hilsen far.”
”Var det det?” spurgte jeg undrende. Louis nikkede bare.
Halvsøskende?
Hvad fanden?
Havde den nar bare fået nye børn?
Fucking klamme stodder.
”Forhelvede jeg hader ham!” udbrød jeg højt og rejste mig vredt fra sofaen.
”Her har han gået i nitten år, fucking nitten år og ignoreret mig fuldstændig, og så skriver han til mig fordi han endelig har fået styr på sit liv! Det kan han virkelig ikke være bekendt!”
Vredt sparkede jeg til sofabordet, mens tårerne trillede ned af mine kinder.
”Jeg hader ham,” gentog jeg og tørrede hidsigt tårerne. ”Hvad fuck regner han med? At jeg bare er hans lille hund, som gør alt hvad han beder mig om?”
Fy, hvor var han altså bare ulækker.
”Det kan være at han savner dig,” sagde Louis prøvende.
Det fik mig til at stoppe op i min vrede.
Hvad hvis han rent faktisk bare savnede sin datter, som boede på den anden side af kloden?
Men nej, forhelvede, hvad regnede han med, han kunne da ikke bare skride fra min mor, og så forventet at jeg kom nu. Det kunne jeg heller ikke gøre over for min mor.
Eller hvad?
Årh forhelvede, hvad fanden skulle jeg gøre?
Mig der troede at alting lige var blevet godt.
Men der tog jeg godt nok fejl.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...