Heart's A Mess ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jun. 2013
  • Opdateret: 20 okt. 2013
  • Status: Igang
"It's summer, Ry. Everything changes." - Sharpay Evans.
Det hele startede I Miami, hvor solen skinnede, fuglene fløjtede, alting var godt. Sangerinde Scarlett Gray, støder tilfældigvis ind i boybandetmedlemmet Louis Tomlinson. De får hurtigt opbygget et fantastisk venskab, og de andre medlemmer bliver også vilde med Scarlett med det samme. Men da Scarlett rejser fra Miami til Paris, for at besøge sin bedstemor der ligger på hospitalet med kræft, ændre alt sig drastisk. Louis er så småt begyndt at få følelser for Scarlett, men naiv som Scarlett er, opdager hun det slet ikke. Hun mødes derfor med sin ekskæreste i Paris, den ekskæreste der har gjort hende så meget ondt, men som hun alligevel elsker. Men er hun også begyndt at udvikle mere end vennefølelser for Louis?
Midt i alt forvirring, går Scars bedstemor bort, og intet er som det plejer. Vil Scarlett nogensinde finde sig selv igen, nu når hun står op et tidspunkt i hendes karriere, hvor det er så vigtig at holde sig down-to-earth?

188Likes
285Kommentarer
18729Visninger
AA

6. 5. Pictures, lipstick and a song about love.

 

Louis synsvinkel

Scarlett og jeg var kommet tilbage til hotellet, og Scarlett var gået ind på sit værelse for at gøre sig klar til i aften. Jeg havde smidt mig i sofaen, og smækket mine trætte ben op på bordet. Uden at tage skoene af. Jeg var crime uha.
Det havde virkelig været en hyggelig dag med Scarlett i dag, selvom vi var blevet overfaldet af milliarder af fans, men jeg syntes vi havde klaret det meget godt. Men vi var jo også begge to vant til det.
Scarlett var virkelig den mest mærkelige person jeg nogensinde havde mødt. Men på en god måde. Hun satte virkelig bare gang i alting, og var altid frisk på at lave nogle skøre og langt ude ting, men alligevel var hun en lille tøs, som dengang hvor hun blev nød til at sove inde hos mig, fordi hun var blevet bange for den der gyserfilm. Det havde været starten på vores venskab. Et venskab, som allerede efter en uges tid, var blevet virkelig stærkt, selvfølgelig ikke så stærkt som det med de andre drenge, men stadigvæk noget der lignede. Harry rystede bare på hovedet af mig, og anklagede mig for at være vild med Scarlett, hver gang jeg fortalte noget om hende. Men man kan sgu da ikke blive vild med nogle man kun har kendt i en uge. Det ville være underligt. Kærlighed kommer langsomt, og det vidste jeg, efter mit forhold med Eleanor, der havde varet i over et år, indtil hun, uden nogen ordenligt grund, besluttede sig for at slå op med mig. Jeg elskede stadig Eleanor, det var jeg ret sikker på. Men efter Scarlett var dukket op, havde det ændret sig lidt. Jeg savnede ikke Eleanor mere. Jeg tænkte ikke på hende mere, når jeg lå og skulle sove om aftenen. Det havde måske også noget at gøre med at Scarlett lå lige ved siden af mig, og kævlede løs og alt muligt ligegyldigt pis. Det var noget af det jeg godt kunne lide ved Scarlett. Hun kunne altid holde en samtale, selvom det var nogle ret åndsvage og underlige ting hun for det meste sagde. Men hun var sjov. Helt ekstremt sjov, og underlig og sød og smuk og jeg kunne blive ved. Hun var bare så meget sig selv, på en rigtig god måde. Hun skjulte ikke på noget, jeg tror faktisk nærmest hun havde fortalt mig alt om hende selv. Hun havde fortalt mig at hun havde givet os alle sammen kælenavne i sit hoved. Jeg hed Allan, men det var jeg efterhånden blevet klar over, og grinede stadig når jeg kom i tanke om grunden til det kælenavn. Niall var Ninja-Niall, og jeg fattede virkelig ikke hvorfor hun lige havde valgt Ninja, og ikke Nandos eller sådan noget. Men hun vidste måske ikke så meget om Nialls obsession med Nandos. Zayn hed Porno-Zayn og seriøst det var det mest geniale kælenavn jeg nogensinde havde hørt. Ikke fordi jeg havde tænkt over det, før Scarlett nævnte det, men Zayn som pornostjerne så ikke helt forkert ud inde i mit hoved.
Okay, nej forhelvede Louis, sagde du lige at din bedsteven kunne være en god pornostjerne?
GLEM DET.
Men i hvert fald så var Liams kælenavn Grynte, hvilket jeg ikke helt havde fattet, men Scarlett syntes åbenbart det lyder som om han grynter når han griner. Og Harrys var krølle, underligt nok. Men seriøst Scarlett var sjov. Meget sjov. Og meget damp-agtig på en god måde. Scar. Ikke fordi hendes kælenavn var særlig godt. Scar ligesom ar. Fedt at hedde ar. Men hvad skulle man ellers kalde hende?
Scarbasse?
Måske skulle jeg prøve det?
Nej, det ville hun sikkert ikke bryde sig om.
Eller?
Nej, jeg tror bare jeg holdte mig til Scar. Selvom det lød ret grimt. Men det var nok også det eneste grimme ved Scar. Og jeg kunne stadig ikke komme over at hun hed Scarlett Rose Gray Dawson. Rose Dawson, det var jo mega epic. Hun burde gifte sig med en der hed Jack, bare for sjov.
Jack Dawson.
Morsomt.
Nej, okay.
Pludselig gik døren op og en oprørsk Niall kom løbende ind.
”LOUIS!” råbte han forfærdet.
”Hvad?” spurgte jeg og nåede lige at blive bange, før jeg hørte Nialls svar.
”Vi var på McDonalds, og så var de fucking løbet tør for chicken nuggets, seriøst man løber sgu da ikke bare tør for chicken nuggets,” sagde han, og så kunne han ikke holde masken mere og flækkede af grin. For fanden Niall, jeg troede lige du mente det seriøst.
”Det var en kæmpe katastrofe,” kunne jeg høre Porno-Zayn sige bag Niall.
Nej vent, hvad fuck?
Havde jeg lige kaldt Zayn for Porno-Zayn?
FORHELVEDE SCARLETT DIN LILLE LORT JEG HADEDE DIG.
Okay, aldrig nogensinde kald Zayn Porno-Zayn igen.
”Vi blev nød til at gå hele 500 meter hen til den næste McDonalds, for at se om de havde flere,” forklarede Harry.
”Niall sagde ikke et ord hele turen,” grinede Liam, og de kom alle sammen ind og satte sig ved siden af mig i sofaen.
”Nåååå Louis hvordan gik din date med Scarlett så?” drillede Harry og gav mig et puf i siden.
”Det var ikke en date,” snerrede jeg. Kunne han ikke bare blande sig udenom?
”Hvad lavede i?” forsatte Harry med at udspørge.
”Shoppede, var på Starbucks, blev forfulgt af fans,” fortalte jeg. Dog undlod jeg at fortælle om Scarletts replik om at jeg gjorde hende våd i trussen, for det ville være yderst akavet, hvis drengene fik det at vide. Så ville jeg blive mobbet af dem resten af mit liv.
”Vi har set billeder af jer på Twitter,” udbrød Niall så pludselig. ”De er alle steder.”
”Må jeg se?” spurgte jeg, og Niall var ikke langsom om at finde sin Iphone frem.
”Her,” sagde han og rakte mig den.
Det første billede var taget i formiddags, da vi forlod hotellet. Det næste var fra inde i den butik, hvor jeg købte min skjorte. Okay, jeg håber virkelig ikke der var nogle der hørte det med at jeg gjorde Scarlett våd i trussen. Det ville være forfærdeligt. Jeg bladrede hurtigt gennem de næste par billeder, der bare var af mig, og Scarlett lidt i baggrunden, eller inde i diverse kjolebutikker. Så var der et par billeder fra Starbucks, og til sidst en hel bunke af billede, hvor vi holdte i hånden.
Fuck det.
Hvad havde vi tænkt på?
Management ville dræbe mig, og vi var ikke engang kærester eller noget. Vi prøvede jo bare på ikke at blive væk fra hinanden i mængden med mennesker.
Forhelvede.
Nu troede drengene sikkert også at vi havde noget sammen.
Jeg kiggede opgivende på det sidste billede, hvor Scarlett stod helt op af mig, og jeg nærmest holdt om hende. Det lignede nærmest at vi var et par.
Suk.
”Management bliver ikke glade for det der,” konstaterede Liam.
”Bare lige så i ved det, så dater vi altså ikke eller noget, men vi var ved at blive væk fra hinanden i menneskemylderet, og det var derfor vi holdt i hånd,” forklarede jeg, og håbede virkelig bare på at de ville tro på mig.
”Jaja, men stadigvæk i holdt i hånden, og alle vores fans tror sikkert at I dater nu,” blev Liam ved.
Jeg havde lyst til at sige ’og hvad så hvis vi dater, det skal de da ikke blande jer i’, men det ville bare virke forkert nu hvor vi ikke datede.
”Tror i de opdager det?” spurgte jeg, og krydsede fingre.
”Forhelvede Lou, det er over hele internettet, selvfølgelig opdager de det,” sukkede Zayn.
”Men hun rejser i morgen, så det kan være lige meget,” prøvede Harry at opmuntre mig. Men det hjalp ikke. Tværtimod. Scarlett rejste i morgen. Jeg vidste det jo godt, men af en eller anden grund havde jeg fortrængt det. Nok fordi vi havde haft sådan en fantastisk dag, og følelser der nok ikke burde være der var begyndt at dukke op. Ja indrømmet. Jeg ville ikke sige jeg var forelsket i Scarlett, men hun betød en hel del for mig, og tanken om at undvære hende i, hvem ved hvor lang tid, var ikke rar.
Sukkende rejste jeg mig fra sofaen og gik ind på mit værelse. Jeg fandt min nye skjorte i posen, og træk den over hovedet. Hvis Scarlett syntes jeg så sexet ud i den, så var det den jeg skulle have på. Jeg rodede lidt voks i håret, men ikke for meget, for jeg vidste at Scarlett hadede det.
Okay, jeg var seriøst besat af hvad det pigebarn syntes om mig.
Men jeg vidste at hun elskede at ligge og nusse mit hår, om aftenen når hun var færdig med sin evige talestrøm, og hun brokkede sig altid, hvis jeg havde for meget voks i. Hvilket jeg egentlig godt kunne forstå. Det måtte ikke være rart at nusse hår med 2 tons voks i. Så derfor puttede jeg næsten ingenting i, da jeg inderligt håbede på at Scarlett ville blive hos mig og nusse mit hår en sidste gang.

***

Klokken var halv otte, og jeg stod og bankede på Scarletts dør. Der blev hurtigt åbnet, og en smilende Scarlett krammede mig i møde. Hun så fantastisk ud. Kjolen var intet mindre end perfekt, og hendes lange blonde krøllede hår, faldt blødt ned over hendes skuldre. Hendes læber var optegnet med rød læbestift, der gjorde hendes ansigt mere markeret, og om halsen havde hun en lille enkel sølvhalskæde. Jeg havde fundet ud af at Scarlett var en sølvperson. Hun elskede alle sølvsmykker, og havde faktisk også vist mig sin samling.
”Jeg ved godt at kjolen er lidt krøllet og…”
”Du ser fantastisk ud,” afbrød jeg hende, og fik virkelig lyst til at kysse hende, men tog mig i det. I stedet tog jeg hendes hånd, og førte hende over til elevatoren.
”Der er billeder af os overalt på Twitter,” sagde Scarlett.
”Jeg ved det,” sukkede jeg. ”Så vi må hellere lade være med at gå for tæt op ad hinanden i aften, så der ikke kommer unødvendige rygter.”
For det var det sidste jeg gad lige nu. Ingen kæreste-rygter om Scarlett og jeg, når jeg ikke engang selv kunne finde ud af hvad jeg følte for hende. Nej, vi blev nød til at holde lav profil. Men som Harry havde sagt, rejste hun alligevel i morgen, så det kunne være lige meget.
Nej.
Det kunne det ikke.
Scarlett var ikke ’lige meget’.
Hun var mere end det.
Hun var speciel… unik.
Ja, unik var et ord der passede perfekt til Scarlett. Helt sin egen.
På en helt perfekt måde.

***

Vi havde spist vores mad, som faktisk smagte utrolig godt, i forhold til Timmys lille klub, eller hvad man skulle kalde det. Scarlett havde som sædvanlig snakket og snakket, men selve Timmy havde vi ikke mødt endnu. For at være ærlig, frygtede jeg lidt at han var sådan en stor, solbrændt pumper, som Scarlett var helt væk i.
Og så stod han der pludselig.
”Hey Timmy!” sagde Scarlett begejstret og gav ham et kram.
”Lang tid siden prinsesse, men du har ikke forandret dig en skid. Jeg kan stadig huske dengang jeg skiftede bleer på dig, da du ikke var større end min højre hånd,” sagde Timmy med et grin. Jeg åndede lettet op. Timmy var i hvert fald ikke en stor, solbrændt pumper, nej, mere som en slags papfar for Scarlett. Og køn var han heller ikke. Fedtet hentehår, bebumset og ølvom. Nej, jeg havde vidst ikke noget at være bekymret for.
”Det her er Louis… Tomlinson,” præsenterede Scarlett mig, og jeg gav Timmy hånden, men han træk mig bare ind til et kæmpe bjørnekram. Fy, hvor han stank. Og han var lige ved at kvæle mig.
”Davs min dreng,” sagde han venligt, og slap mig igen. Jeg nærmest gispede efter vejret, og Scarlett grinede lidt af mig, før hun henvendte sig til Timmy igen.
”Hvornår vil du have mig til at synge?” spurgte hun med et smil, og rettede lidt på krøllerne.
”Hvis du vil må du godt nu,” sagde Timmy, og Scarlett klappede begejstret i hænderne.
Årh hun var så sød når hun blev ivrig.
”Kom Louis,” sagde hun og hev fat i mig, og smilede overlykkeligt til mig. Man skulle ellers tro at hun havde sunget nok i sit liv.
”Æh… Scarlett, jeg vil rigtig gerne høre dig synge først, og så synge med dig bagefter,” sagde jeg hurtigt, for jeg måtte indrømme at jeg var lidt nervøs for at blive stemplet som sådan en popdreng. Så hellere lige lade Scarlett varme lidt op først.
”Okayyyy...” sagde hun, men så en smule skuffet ud. ”Men du lover at synge ikke?”
Hun kiggede bedende op på mig, og jeg nikkede.
”Jeg lover.”
Hendes læber formede et smil, og for anden gang i dag fik jeg lyst til at kysse hende. Forhelvede følelser, styr jer.
Scarlett sendte mig et sidste smil, før hun banede sig vej op på scenen.
Hun satte sig ved klaveret, og ventede på ro.
Timmy præsenterede hende.
Hendes øjne bevægede sig ud over publikum. Mødte mine. Hendes blik var pludselig blevet alvorligt, et blik jeg aldrig før havde set hos Scarlett. Men hun virkede også meget seriøs omkring sin musik. Levede sig helt ind i det. Gav hele sin sjæl.
Hun begyndte at spille på klaveret. Hun kunne spille klaver, guitar, trommer, violin, og fløjte havde hun fortalt mig. Hun havde også fortalt mig at det eneste hun var god til var musik, hvilket jeg benægtede.
Scarletts blik var nu rettet mod klaveret. Hun så meget optaget ud. Koncentreret, men dog rolig. Som om hun havde styr på det hele. Og det imponerede mig faktisk ret meget.
Og så begyndte hun at synge.

All that’s real to me is Marilyn and Jesus
Jumping off’a bridges
Sparklers and streamers, honey.

Og det lød fantastisk. Aldrig havde jeg hørt noget så smukt. Jeg havde god not været med til en af hendes koncerter, så jeg vidste godt at hun var en dygtig sanger, men det her var noget helt andet. Rummet var så lille og intimt, i forhold til de store arenaer, og alle var så stille, de nød musikken.

I wanna fly
I wanna fly
I wanna flyyyy-yyy-yyy

Hendes stemme bredte sig i hele rummet, og jeg fik nærmest kuldegysningen. Hun var virkelig ekstremt god, og min selvtillid faldt en smule.

All that's real to me,
Is Halloween and Jesus
Coney Island beaches,
Chandeliers and seizures, honey
I wanna fly
I wanna fly
I wanna flyyyy-yyyy-yyy

I can't be with the man I love,
I can't be if he treats me rough.
I can't see him, I can't call him up.

All that's real to me,
Is trailer parks and beaches,
Alabama freezes,
Platinum impeaches, honey

I wanna fly,
I wanna fly
I wanna flyyy-yyyy-yyy

All that's real to me,
Is Halloween and Jesus,
Coney Island beaches,
Chandeliers and seizures, honey

I wanna fly,
I wanna fly
I wanna flyyy-yyyy-yyy

I can't be with the man I love,
I can't be if he treats me rough.
I can't see him, I can't call him up.

All that's real to me,
Is Marilyn and Jesus.
Jumping off'a bridges
Sparklers and streamers.

I can't be with the man I love,
I can't be if he treats me rough.

I can't see him, I can't call him up.

Og så var hun pludselig færdig. Folk klappede. Højt. Jeg fangede hendes blik og smilede til hende. Fantastisk.
”Og faktisk har jeg en gæst med i dag,” sagde Scarlett så pludselig.
Fuck.
Det var mig der var gæsten.
”Min gode ven Louis Tomlinson!” råbte hun begejstret, og jeg rejste mig med hjertet i halsen. Hvorfor var jeg nervøs?
Det lignede mig sgu da ikke.
Tag dig sammen Louis, det er bare en sang.
Men der var bare noget specielt over det her sted.
Noget magisk, der gjorde mig en smule nervøs.
Jeg fik banet mig vej op til scenen, og Scarlett tog min hånd og smilede opmuntrende til mig.
Det føltes bare så rigtigt. Scarlett og jeg her ved siden af hinanden, hånd i hånd.
”Hvad skal vi synge?” spurgte jeg så pludselig, og indså at vi slet ikke havde forberedt noget.
”Hvad vil du synge?” spurgte Scarlett med et glimt i øjet.
Årh, forhelvede hvor var hun dog fantastisk.
”Let Her Go med Passenger,” sagde jeg så pludselig. Hvor kom den fra?
Scarlett nikkede bare og satte sig ved klaveret og begyndte at spille.
Fuck, havde hun lige efterladt mig alene?
Jeg fik kæmpet mig igennem det første vers, og kom til omkvædet, som jeg var en smule mere sikker på.

But you only need the light when it's burning low
Only miss the sun when it starts to snow
Only know you love her when you let her go

Only know you've been high when you're feeling low
Only hate the road when you're missin' home
Only know you love her when you let her go

Mens jeg stod der og sang mine lunger ud, følte jeg mig mere og mere sikker. Sikker på alt. Ikke bare sikker på sangen, men sikker på mine følelser. Denne her sang beskrev perfekt hvordan jeg havde det lige nu, og det var nok også derfor det var den første der var dukket op i min hjerne.
Jeg elskede Scarlett. Det var jeg sikker på. Men det var for sent nu. Hun rejste i morgen, og når vi mødtes igen ville det sikkert ikke være det samme. Hun havde forladt klaveret og stod nu ved min side. Greb min hånd. Smilede til mig. Et smil der gjorde mig blød i knæene. Folk klappede højt, Scarlett smilede mere og mere. Vi omfavnede hinanden, hendes hår duftede af jordbær og vanilje. Den sædvanlige Scarlett duft. En duft jeg ikke kunne få nok af.

Den aften blev der ikke sagt et ord mellem os. Scarlett lå bare og nussede mit hår igen og igen, indtil vi begge faldt i søvn.
Og jeg var skuffet. Skuffet over at jeg først havde opdaget mine følelser for Scarlett nu.

__________________________________________________________________________________

Århh sidder og har en indre krise over at Scarlett skal forlade Louis i morgen... suk.
Og har Scarlett overhovedet følelser for Louis?

Nå, men jeg vil godt lige bruge øjeblikket på at sige tak til alle jer der har liket og favorittet! Så tak, i er for dejlige!

Hvordan syntes i det virker at jeg skrev et kapitel fra Louis' synsvinkel?

kys

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...