Heart's A Mess ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jun. 2013
  • Opdateret: 20 okt. 2013
  • Status: Igang
"It's summer, Ry. Everything changes." - Sharpay Evans.
Det hele startede I Miami, hvor solen skinnede, fuglene fløjtede, alting var godt. Sangerinde Scarlett Gray, støder tilfældigvis ind i boybandetmedlemmet Louis Tomlinson. De får hurtigt opbygget et fantastisk venskab, og de andre medlemmer bliver også vilde med Scarlett med det samme. Men da Scarlett rejser fra Miami til Paris, for at besøge sin bedstemor der ligger på hospitalet med kræft, ændre alt sig drastisk. Louis er så småt begyndt at få følelser for Scarlett, men naiv som Scarlett er, opdager hun det slet ikke. Hun mødes derfor med sin ekskæreste i Paris, den ekskæreste der har gjort hende så meget ondt, men som hun alligevel elsker. Men er hun også begyndt at udvikle mere end vennefølelser for Louis?
Midt i alt forvirring, går Scars bedstemor bort, og intet er som det plejer. Vil Scarlett nogensinde finde sig selv igen, nu når hun står op et tidspunkt i hendes karriere, hvor det er så vigtig at holde sig down-to-earth?

188Likes
285Kommentarer
18545Visninger
AA

5. 4. Timmy, fans and a beautiful dress.

 

Min sidste uge i Miami var gået hurtigt.
Alt for hurtigt.
I dag var det fredag og jeg rejste i morgen.
Jeg kunne slet ikke klare det.
Det var bare så sørgeligt alt sammen, at jeg mest af alt havde lyst til at sætte mig ned og tude, både pga. det med min bedstemor, men også fordi jeg skulle forlade drengene.
Suk.
I den uge vi havde haft sammen var de virkelig blevet nogle af mine bedstevenner.
Vi havde tilbragt så meget tid som muligt sammen, og en dag havde vi faktisk været ude på sådan en yacht og køre på vandscooter, det var faktisk pisse sjovt, men jeg var ultra dårlig til det, og for at være ærlig så var jeg konstant bange for at der skulle komme en haj og æde mig.
Ja, sådan noget var jeg bange for.
Jeg var en vaskeægte pivskid.
Udover vandscooter, havde vi også været i tivoli, og alt muligt andet sjovt.
Faktisk havde jeg været med til en af deres koncerter, og hold kæft de var gode til at underholde.
Jeg måtte indrømme at deres musik ikke lige var min stil, men det havde været en fed aften, hvor jeg også havde mødt en masse af deres andre venner, som jeg ærlig talt ikke kunne huske navnene på.
Fordi, som Louis sagde, havde jeg en IQ på 3.
Hey, vent faktisk kunne jeg huske hvad Zayns kæreste hed!
Perrie.
Ha ha.
Næbdyret Perrie.
Eller Perry.
Lige meget, det lød ens okay!
Men det var også kun derfor jeg kunne huske det.
Faktisk var jeg lige ved at udbryde, ’Phineas og Ferb!’ da Zayn præsenterede hende.
Men jeg lod hver.
Fordi så kikset var jeg alligevel ikke.
Men i hvert fald havde det været en skide hyggelig uge, og jeg var nærmest flyttet ind på Louis’ værelse.
Louis var faktisk min bedste mate.
Han var sygt nice, og han gad godt at ligge og snakke med mig om aftenen.
Nogle gange krammede han mig også, og hver gang han gjorde det fik jeg virkelig lyst til at kysse ham, bare fordi han var så dejlig.
Men indtil videre havde jeg ikke gjort det.
For det ville være akavet.
Og han havde faktisk også fortalt mig at han lige havde slået op med sin kæreste Eleanor, og han lød ret ked af det da han sagde det, så det ville nok være endnu mere upassende, hvis jeg så bare kom og snavede ham.
”Scarlettttt!” kunne jeg så pludselig høre Louis kalde, og kort efter dukkede han op i døråbningen.
”Hva så?” spurgte jeg, og kunne ikke lade være med at lyde lidt trist, fordi det var i dag vi skulle sige farvel.
Suk, igen.
”Er der noget du gerne vil se før du forlader Miami?” spurgte Louis sødt.
Jeg træk på skuldrene.
Faktisk havde jeg bare lyst til at være sammen med Louis.
Og kun Louis.
Så var jeg ligeglad med hvad vi lavede.
”Vi kan tage ud og shoppe, og så spise et eller andet sted i aften,” foreslog Louis. ”Bare dig og mig.”
Wow.
Kunne han læse mine tanker?
Nårh ja, selvfølgelig kunne han det.
Han var jo Allan.
Men hey vent!
Nu vidste jeg hvad jeg ville!
”Det lyder vildt hyggeligt, men er du så ikke med på at spise sådan et sted, hvor man kan komme op og synge en sang og sådan, for det har jeg virkelig lyst til!” bad jeg.
”Jo, men du får altså ikke mig til at synge!” grinede han.
”Hvorfor ikke?” spurgte jeg forvirret. ”Du er da sanger og alting?”
”Ja, men ikke sådan en sanger der sidder og synger for fulde gamle mænd på pubs,” grinede han og satte sig ved siden af mig. ”Det passer min musik ikke helt til. Det er sådan mere din stil.”
”Sagde du lige at alle min fans er sådan nogle fulde gamle mænd?” spurgte jeg og prøvede at lyde fornærmet.
”Nej, men nogle af dem er,” sagde Louis med et frækt smil.
Forhelvede Louis, du gør mig helt våd i trussen.
Ej, ad det var forkert, Louis var min bedste mate, og ikke andet.
”Det er fordi de syntes du er så lækker, og så sidder de bare og får indre orgasme når du synger.”
Ad, hvor var han klam egentlig.
Men havde han lige sagt at han syntes jeg var lækker?
”Eargasme,” sagde jeg bare med et grin. ”Fordi jeg rent faktisk kan synge.”
Ups.
Havde jeg lige sagt at Louis ikke kunne synge?
Fuck, det mente jeg altså ikke.
Jeg mente bare alle de der som Lady Gaga, der ikke kunne synge en tone ren uden autotune.
”Siger du at jeg ikke kan synge?” spurgte Louis lidt halvfornærmet.
”Nej!” sagde jeg hurtigt. ”Men hvis du ikke har lyst til at synge i aften, så behøves du ikke.”
”Måske vil jeg gerne,” smilede Louis.
Sådan.
Jeg var så god til at overtale.
”Godt, HEY jeg kan ringe til Timmy.” Oh my god, jeg var så god, jeg kunne huske Timmy fuck ja.
”Hvem er Timmy?” spurgte Louis undrende.
Ej hallo.
Alle kendte da Timmy.
DET ER TIMMY-TID.
Ej i mener ikke at I aldrig har set Timmy-tid på Ramasjang?
Okay, drop det, det var heller ikke den Timmy jeg mente.
”En af mine gamle venner, han ejer sådan en lille klub, bar, pub kald det hvad du vil, men jeg kan ringe til ham og sige at jeg gerne vil komme og give et nummer i aften, sammen med en hemmelig gæst,” smilede jeg, og følte mig ret genial.
”Okay… men ikke sig det er mig du skal synge med, for så bliver klubben bare overfyldt med desperate teenagerpiger,” grinede Louis.
Det havde han nok ret i.
Og desuden ville det nok heller ikke være godt for nogle af vores omdømme, hvis pressen fandt ud af at vi havde sunget sammen.
Ikke for at fornærme Louis eller noget, men mit management ville nok ikke være helt tilfredse hvis jeg lavede en duet med Louis.
Uden at spørge om lov.
Nej, puha det ville være forfærdeligt.
Engang var jeg rejst til New York uden at få lov, og fy for satan de var sure da jeg kom hjem.
Men seriøst New York?
Jeg ville sgu ofre alt.
Men hey vent, hvor kom fri fra?
Nårh ja, Timmy.
Jeg måtte hellere ringe.
”Jeg ringer lige,” meddelte jeg, og Louis nikkede bare.
Det skulle nok blive en god dag i dag.

***

Timmy havde lydt overdrevet lykkelig, da jeg fortalte at jeg ville komme, så det var godt.
Timmy var en dejlig fyr.
Med sit fedtede hentehår, og bebumsede ansigt.
Okay, han var måske ikke den lækreste i verden, men han var fandme dejlig.
Sådan en rigtig krammebjørn.
Årh jeg havde faktisk engang en bamse, der hed Maling, fordi den var sådan lidt mange forskellige farver, og fordi jeg var et fucked up barn, der kunne finde på at kalde min bamse Maling, og faktisk havde jeg også en der hed Toast Brød, og da vi fik vores hund syntes jeg at den skulle hedde Skruetrækker, fordi jeg var inde i sådan en periode med værktøj, og ja, jeg var et sært barn, men tilbage til Maling. Maling kom jeg til at sætte på en kogeplade, og så BUM var Maling brændt, og der stank af brændt bamse i hele huset den næste måned.
Ligesom dengang hvor jeg stegte en skovsnegl over bålet, men det gider vi ikke snakke om nu.
”Hvad synes du?” afbrød Louis, så pludselig mine tanker. Han var trådt ud af prøverummet, i ført en mønstret kortærmet skjorte.
Uf.
He looked sexy.
Men det gjorde han jo altid, så det var ikke en nyhed.
”Den klær’ dig rigtigt godt,” sagde jeg bare, da det ville være lidt akavet for os begge, hvis jeg indrømmede hvor lækker jeg syntes han så ud i den.
”Synes du virkelig?”
Nej, Allan, det var derfor jeg lige sagde det.
”Ja, jeg er helt vild med den, køb den og tag den på i aften,” smilede jeg. Louis træk på skuldrene.
”Jeg ved ikke…”
”Okay, Louis du ser fucking sexet ud i den, og du gør mig våd i trussen, så hvis du gerne vil score nogle damer, så køb den, fordi så kommer de til at stå i kø efter dig,” grinede jeg, og Louis smilede lidt af mig.
Okay, damerne stod nok lidt i kø ved Louis allerede.
Men han skulle bare købe den skjorte for fanden.
Vent havde jeg lige sagt at han gjorde mig våd i trussen?
Forhelvede Scar.
Det der med at tænke sig om inden man taler er vidst ikke helt mig.
Ikke fordi at det var løgn, Louis var så sexet at det gik lige i trussen, men det var jeg nok bare ikke lige personen der skulle fortælle ham.
Flot Scarlett.
”Du er sindssyg,” grinede Louis.
Tak da.
”Men jeg skal nok købe skjorten.”
En fornuftig beslutning Allan.
”Godt,” smilede jeg tilfreds, og skubbede de meget akavede tanker om mig der knappede den skjorte op, væk fra min hjerne. De passede bare ikke ind.
”Men Louiiiis,” sagde jeg og træk lidt på i’et, som jeg altid gjorde, når jeg skulle plage ham om noget.
”Hvad Scarleeeeeet?” spurgte Louis, og gjorde grin med mit trækken på i’et, ved at trække på e’et i Scarlet.
Okay Tommo.
”Det er fordi… jeg har ikke rigtig en ordenligt kjole til i aften… så måske skal du lige hjælpe mig lidt med at finde en,” sagde jeg med en lys og bedende stemme.
”Og hvorfor tror du jeg gider hjælpe dig med at finde en kjole?” spurgte Louis og prøvede at lyde ligeglad eller noget, men det lykkedes ikke så godt for ham.
Godt for ham at han var blevet sanger og ikke skuespiller.
”Fordi du æææælsker mig,” grinede jeg og Louis rystede bare på hovedet af mig, og forsvandt ind i prøverummet igen.
Det måtte betyde ja.
Kjolejagten var begyndt.

Vi havde været i mindst 40 forskellige butikker efter en kjole, men det var ikke lykkes for os endnu. Desuden var fansne begyndt at opdage os, og de fulgte nu efter os i en stor skare, og min ben sagde seriøst snart stop.
”Starbucks pause,” stønnede jeg, og maste mig gennem nogle mennesker, der blokerede indgangen til Starbucks. Louis var vidst rimelig tilfreds med min beslutning, og lod sig dumpe ned på en stol, så snart vi kom indenfor. Ud af ruderne kunne jeg se teenagerpiger med deres mobiltelefoner klistret op af ruden. Jeg vidste de tog billeder, så jeg posede lige lidt for dem, med mine mange charmerende ansigter, for jeg gik op og bestilte en kop kaffe til Louis og jeg.
Oh my god, jeg sagde Louis og jeg.
Wow, jeg er ved at blive sådan en klog en.
Sejt.
Jeg gik ned til Louis igen, og placerede kaffen foran ham.
”Værsgo,” sagde jeg og satte mig ned.
Forhelvede mine fødder gjorde ondt.
Jeg havde sikkert fået vabler ud over det hele, og så ville der sikkert gå infektion i dem, så jeg blev nød til at gå i klipklappere resten af mit liv.
Pis os.
Jeg tog en slurk af min kaffe, men spyttede den hurtigt ud igen.
”Hvad er der?” grinede Louis.
”Jeg havde glemt at jeg ikke kunne lide kaffe,” sukkede jeg og skubbede koppen væk fra mig.
Louis var færdig af grin.
Scarlett Rose Gray Dawson, årets komiker, jaja.
”Du er så dum,” grinede Louis, og jeg lod bare vær med at protestere. For han havde ret. Jeg var et dumt barn.

”Jeg går op og køber en cookie,” sagde jeg bare.

 

Vi sad og snakkede på Starbucks et stykke tid, og mængden af fans blev langsomt større og større.
”Vi kommer aldrig ud herfra,” konstaterede Louis med et suk.
”Nej, det er ulemperne ved at være kendt,” sagde jeg og tog en bid af min fjerde cookie.
Ja, jeg var fed.
”Men de gør det jo i bedste mening. Tænk hvis dit største idol sad på den anden side af en mur, ville du så ikke også stå der?” spurgte Louis. Jeg træk på skuldrene.
Jeg havde egentlig ikke noget største idol.
Jeg havde mig selv.
Okay, ikke sjovt Scar.
”Hvem er dit største idol egentlig?” spurgte Louis.
Fedt.
Hvorfor skulle han lige spørge om det, når jeg ikke engang selv kendte svaret?
”Altså som du nok har fundet ud af, kan jeg godt lide Guns N’ Roses, men altså jeg vil ikke kalde dem mine idoler. Miley Cyrus er også ret sej, men altså hun er heller ikke mit idol,” sagde jeg og sukkede lidt over mig selv.
Jeg var så fandens kedelig.
Mens jeg sad der og ærgrede mig over hvor pokkers kedelig jeg var, kom jeg til at kigge ud af vinduet, og fik så øje på en af fansne, der havde en fantastisk smuk kjole på. Jeg måtte have fat i den. Den var intet mindre end perfekt. (Link i kommentaren). Hvid, med små perler, og årh den ville bare passe perfekt til mine blomstrede sko fra Topshop og min Dolce&Gabbana clutch og årh lad mig langsomt dø. Jeg blev nød til at finde ud af hvor hun havde købt den.
”Louis,” gispede jeg, og kunne ikke tage øjnene fra kjolen.
”Hvad?” spurgte han undrende, og jeg pegede ud på pigen.
”Den kjole,” sukkede jeg længselsfuldt, og rejste mig så beslutsomt fra stolen.
”Scarlett hvad skal du?” spurgte Louis undrende og tog fat i min arm.
”Jeg bliver nød til at finde ud af hvor den kjole er fra,” forklarede jeg.
Jeg blev nød til at få fat på den.
”Jeg går med dig,” sagde Louis og rejste sig. Han holdte stadig fat i min arm.
Nurh det var ret sødt, at han prøvede at beskytte mig mod fansne.
”Jeg tror ikke de bider,” grinede jeg og hentydede til hans greb i mig.
”Undskyld,” mumlede han bare, men slap mig stadig ikke.
Seriøst han var kær okay.
Hvem skulle have troet at Allan både kunne være kær og sexet på samme tid?
Det måtte være sådan en overnaturlig kraft.
Kjolen, Scarlett, kjolen.
Jeg gik forrest ud og banede mig vej gennem de skrigende piger.
De rev i mig.
Forhelvede hvis de rev min bluse i stykker, dræbte jeg dem, den var vintage okay.
Men det gik vidst værre ud over Louis.
Pludselig kunne jeg ikke mærke hans greb i mig mere.
”Louis?” spurgte jeg forvirret, men som jeg kunne høre var jeg ikke den eneste der råbte hans navn.
Forhelvede Louis, du kan da ikke bare blive væk på den måde din lille tard.
Louis eller kjolen?
Forhelvede man.
”Louis!” kaldte jeg lidt højere, men stadig ingen resultater.
”ALLAN FORHELVEDE HVOR ER DU?” skreg jeg så højt jeg overhovedet kunne, og kunne så hører en desperat stemme.
”Herovre Scar.”
Jeg fik øje på hans brune hår i mængden, og masede mig over til ham.
Greb hans hånd, selvom det nok ikke var den bedste idé her i offentligheden, men jeg skulle fucking ikke blive væk igen.
Jeg hadede at blive væk.
Engang var jeg blevet væk i Bilka, og jeg gik så meget i panik at de kaldte på min mor udover den der højtaler der kan høres over hele forretningen.
Og det værste var at jeg var 14 år.
Ja, bare grin, som sagt et retarderet barn var jeg.
”Scarlett er du sikker på den kjole?” spurgte Louis, og jeg nikkede stædigt.
Jeg ville fucking finde ud af hvor den var fra.
”OKAY ALLE SAMMEN HOLD SÅ OP MED AT HIVE I MIG, JEG SKAL SNAKKE MED EN!” råbte jeg imponerende højt.
Og de lyttede.
Oh my god de stoppede.
Wow.
Jeg havde magt.
Uhh det her var sjovt.
Jeg fik øje på pigen i mængden og gik over til hende, stadig med Louis i hånden.
”Undskyld, hvor er din kjole fra, for den er virkelig flot?” spurgte jeg og prøvede at virke venlig.
Pigen svarede ikke, men begyndte bare at hyperventilere.
Hallo, menneske jeg spurgte dig om noget?
Oh my god tag dig sammen pigebarn.
”Er du okay?” spurgte jeg og prøvede på at lyde bekymret.
”Jeg tror hun er blevet ramt af et fangirl anfald,” konstaterede Louis, og jeg kunne ikke lade være med at fnise lidt.
”Ba-ba-bare tag den,” sagde pigen, og tog så pludselig kjolen af og rakte den til mig.
Hva fanden?
Pigen stod nu kun i undertøj, okay unormale barn?
Nå, men jeg havde lige fået en gratis kjole, jubii.
Ej, måske burde jeg give hende penge?
Hurtigt stak jeg hende 50$, mumlede tak, og træk så hurtigt Louis med mig.
Nu trængte vi vidst bare til at komme hjem og slappe af, før i aften.
”Louis, er du kærester med Scarlett?” hørte jeg så en pige sige bag mig.
Kærester?
Mig og Louis?
JEG MENER LOUIS OG JEG UNDSKYLD.
Hahahaha seriøst god joke lille pige.
Det ville aldrig fungere.
”Nej,” sagde Louis bare kort, og kiggede et øjeblik ned på vores hænder, der stadig var flettet ind i hinanden, men træk ikke sin hånd til sig igen.
Det var en rar følelse at gå der med Louis i hånden.

_________________________________________________________________________________

Så kom jeg hjem fra sommerhus, og som lovet, her har i et kapitel!
I får nok også et i morgen, da jeg har en virkelig stor skrivelyst ligenu, hvilket er vildt rart.

Nå, men hvad synes i så?
Tror i at Louis tør synge sammen med Scarlett i aften?
Og hvad for en sang synes i de skal synge?

kys

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...