Heart's A Mess ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jun. 2013
  • Opdateret: 20 okt. 2013
  • Status: Igang
"It's summer, Ry. Everything changes." - Sharpay Evans.
Det hele startede I Miami, hvor solen skinnede, fuglene fløjtede, alting var godt. Sangerinde Scarlett Gray, støder tilfældigvis ind i boybandetmedlemmet Louis Tomlinson. De får hurtigt opbygget et fantastisk venskab, og de andre medlemmer bliver også vilde med Scarlett med det samme. Men da Scarlett rejser fra Miami til Paris, for at besøge sin bedstemor der ligger på hospitalet med kræft, ændre alt sig drastisk. Louis er så småt begyndt at få følelser for Scarlett, men naiv som Scarlett er, opdager hun det slet ikke. Hun mødes derfor med sin ekskæreste i Paris, den ekskæreste der har gjort hende så meget ondt, men som hun alligevel elsker. Men er hun også begyndt at udvikle mere end vennefølelser for Louis?
Midt i alt forvirring, går Scars bedstemor bort, og intet er som det plejer. Vil Scarlett nogensinde finde sig selv igen, nu når hun står op et tidspunkt i hendes karriere, hvor det er så vigtig at holde sig down-to-earth?

188Likes
285Kommentarer
18776Visninger
AA

4. 3. Horror movie, hugs and bad news.

 

Jeg var faktisk ret smadret efter en sygt hyggelig dag med min veninde, men alligevel glædede jeg mig stadig utrolig meget til filmaftenen med drengene. Jeg smed mig udmattet i min kæmpe seng, og sparkede mine converse af.
Hvad skulle jeg tage på derover?
Det evige spørgsmål.
Nattøj eller?
Jeg besluttede mig for at tage et par sorte jeans og en løs hvid t-shirt på, men pakkede for en sikkerheds skyld min elskede Hello Kitty natkjole ned i en taske.
Ja.
Hello Kitty natkjole.
Og jeg var stolt af den.
Et par hyggesokker røg også ned i tasken sammen med tandbørste, hvis jeg nu besluttede mig for at sove der.
Ja, jeg sov mange mærkelige steder.
Steder du ikke ville høre om.
Hey, engang da jeg var lille sov jeg faktisk på et høloft. Det var sygt hyggeligt. Men jeg var bare hele tiden bange for at få en halmballe i hovedet og dø. Det havde ikke været sjovt for mini Scarlett. Nej, slet ikke sjovt.
Jeg kiggede på uret, som viste ti minutter over syv. Så kunne jeg nok godt gå nu.
Men hey vent!
Jeg anede jo ikke hvilket værelse drengene boede på.
Jeg måtte hellere spørge i receptionen.

***

”Undskyld mig, hvilket værelse bor Louis Tomlinson på?” spurgte jeg receptionisten.
”Det må vi desværre ikke oplyse dig miss,” sagde han og gabte.
Klamme stodder.
Man gaber sgu da ikke bare af mig.
”Øh og hvorfor dog ikke det?” spurgte jeg halvirriteret.
”Fordi der har været mindste fyrre og spørge om det samme i dag, ” sagde receptionisten bare.
Jeg gentager mig selv:
Klamme stoder.
”Hallo, ved du hvem jeg er?” sagde jeg irriteret og stampede i jorden. ”Jeg er Scarlett Rose Gray Dawson, og nu har du bare at oplyse Louis’ hotelværelse, ellers tilkalder jeg min advokat.”
Pludselig fik receptionisten travlt med at taste på sin computer.
Muhahaha.
Jeg kan godt lide at have magt.
”Suite 421,” sagde han hurtigt, og jeg gad ikke engang smile til ham, før jeg gik ud for at lede efter suite 421.

**

For fanden.
I helvede.
I røv og nøgler.
Hvorfor fuck skulle det her hotel være så giga enormt?
Jeg havde gået i mindst et kvarter nu, og der blev bare ved med at stå noget med 300 på alle lorte dørene. Jeg måtte hellere spørge nogle, hvis jeg nogensinde skulle finde hen til drengene. Til mit held kom der en kvinde gående lige i min retning.
”Undskyld mig,” sagde jeg med et smil, og prøvede virkelig at virke venlig, selvom jeg havde det med nemt at blive irriteret på folk jeg ikke kendte.
”Ved du hvorhenne alle de værelser der hedder noget med 400 ligger henne?” spurgte jeg, og kvinden sendte mig et opgivende sukkende smil.
Var jeg så dum?
”De er på fjerde etage,” sagde hun, og gik så videre.
”Tak!” råbte jeg efter hende, men så gik det op for mig hvad hun lige havde sagt.
Fjerde etage.
4=400.
Selvfølgelig.
Her havde jeg gået rundt og ledt på tredje etage, uden at overveje at der måske var et system på det her lorte hotel.
Flot, Scar.
Hurtigt gik jeg hen til elevatoren. Faktisk havde jeg altid været lidt bange for elevator. Faktisk var jeg bange for ret meget. Mørke, edderkopper, geder, ja geder bare grin, elevatorer og mange andre sære ting.
Jeg var en sær person.
Men i hvert fald tog jeg mig sammen, og tog elevatoren op til fjerde etage, hvor jeg hurtigt fandt suite 421. Jeg bankede hurtigt på, og kort efter stod Niall foran mig.
”Hey, Scar,” sagde han med et smil, og lukkede mig ind i suiten.
”Hej Niall,” svarede jeg og kiggede mig lidt omkring.
Fuck.
Deres suite var jo federe end mit værelse.
Men okay, indrømmet, de var måske også lidt mere kendte end mig.
Som jeg kunne se, bestod suiten af en kæmpe luksus stue, med et mindst 400 tommers fjersyn, og 2 kæmpe bløde sofaer og barskab og billardbord og ja jeg kunne blive ved. Der var en dør der sikkert førte ned til en gang, hvor drengenes værelser og badeværelse/badeværelser sikkert lå på.
Luksusdyr.
Jeg slog mig ned i sofaen ved siden af Louis. Jeg skulle lige til at fortælle dem den sjove historie, om mine ulogiske tanker for få minutter siden, men ombestemte mig så, da jeg ikke syntes de havde behov for at vide hvor uintelligent jeg var.
Hvis altså de ikke allerede havde fundet ud af det.
”Bestiller vi snart pizza, for jeg er virkelig dødsulten?” spurgte Niall.
Kunne ikke være mere enig, selvom jeg aldrig ville have brugt udtrykket ’dødsulten’.
”Enig med Horan,” sagde jeg med et smil og greb ud efter min telefon.
”Skal jeg ringe, så pizzamanden ikke får et fangirl flip, hvis han er sådan en Belieber eller hvad det nu er?” foreslog jeg og følte mig faktisk ret klog.
Indtil drengene alle sammen begyndte at grine.
De grinede da forhelvede også af mig hele tiden!
”En Belieber er altså en Justin Bieber fan, så det ville være ret underligt hvis pizzamanden fik et fangirl flip, hvis det var os der ringede,” forklarede Louis med et stort grin. ”Men du kan da godt ringe og bestille, hvis det nu er pizzamanden er Directioner og så får et fangirl flip.”
Directioner.
Der var den.
Jeg vidste jeg havde husket forkert, men hey jeg kunne da huske hvad J Biebs fans hed.
Sejt nok alligevel.
”Okay, hvad skal jeg bestille?” spurgte jeg, og rakte ud efter pizzakortet, der ved lejlighed lå på stuebordet.
”Peperoni!”
”Skinke!”
”Kebab!”
”Oksekød!”
”OG KYLLING.”
”Okay, okay slap af, jeg kan kun huske kylling fordi du råbte så højt Niall,” grinede jeg.
”Peperoni, skinke, kebab, oksekød og kylling var det,” sagde Liam med et smil.
”Syg hukommelse alligevel,” mumlede jeg før jeg ringede op til pizzamanden.
”Hej, ja, jeg vil gerne bestille øh… en, to, tre, fire, fem, seks pizzaer,” begyndte jeg. ”Med kylling, peperoni, kebab… øh skinke og oksekød.”
”Okay super, men det var altså kun fem forskellige slags?” sagde pizzamanden og lød en smule forvirret.
Flot Scar.
Nu tror drengene også at du ikke kan tælle.
”Jamen, så tager vi en mere med øhh kylling,” sagde jeg, da jeg kunne se at Niall mimede ’kylling’ til mig, og da jeg havde ordenligt syge mundaflæsnings skills, opfangede jeg den selvfølgelig med det samme.
”Også vil jeg også gerne bestille tre store bakker pomfritter med ketchup og tre store colaer,” sagde jeg professionelt. Jeg havde gjort det her alt for mange gange. Men seriøst årh pomfritter, det var flere dage jeg sidst havde fået det. Og det var ikke godt, nej nej slet ikke, jeg havde altså brug for min daglige ration af pomfritter.
”Okay, super du kan komme og hente det hele om 20 minutter,” sagde pizzamanden, og jeg sagde farvel og lagde på.
Fordi jeg var så høflig.
”Vi kan hente dem om tyve minutter,” fortalte jeg drengene. ”Men hvor ligger pizzariet overhovedet henne?”
”10 minutter herfra eller sådan noget,” forklarede Niall.
”Hvem henter dem?” spurgte Porno-Zayn.
Ha ha.
Sjovt Scar.
”Ikke mig!” råbte Niall højt og lavede en eller anden bevægelse, så han endte i dækning omme bag sofaen.
Ninja-Niall.
NINJA-NIALL DER VAR DEN FORHELVEDE.
Kæft, du er god Scar.
Altså sådan virkelig god.
Allan, Krølle, Porno-Zayn, Grynte og Ninja-Niall.
Og så kører vi med klatten.
”Mig og Harry skal nok hente dem,” sagde Liam.
”HEY!” kom det surt fra Harry.
Utilfredse barn.
”Kan Louis ikke gøre det? Eller Scarlett?”
Ej, nu syntes jeg lige at du holdte din bøtte Krølle-bølle.
”Altså jeg bestilte dem…” argumenterede jeg.
”Ja, derfor burde du også hente dem,” drillede Louis.
Fuck jeg kunne slå ham.
”Liam, Harry og Scarlett henter,” fastslog Porno-Zayn.
Hey?
Hvorfor kunne han ikke hente?
Men venlig som jeg var, lod jeg være med at protesterer, men gik bare ud og tog mine converse på.
”Kommer i drenge?” spurgte jeg og trippede lidt.
Hvis jeg skulle hente pizza med dem, skulle de altså ikke være sådan nogle langsomme dyr.
”Er på vej,” svarede Liam, ih hvor var han egentlig bare venlig.
Ikke ligesom ham der receptionisten.
Han var en klam stodder.
Altså ikke Liam, men receptionisten.
Liam var en sød stodder.
Nej, Liam var ikke en stodder.
LIAM VAR BARE LIAM OKAY.

Nå, men Harry og Liam havde fået taget sig sammen til at tage sko på, og vi var nu på vej ud af hotellet. Jeg krydsede bare fingre for at der ikke ville komme alt for mange fans og overfalde os. Det ville ikke være så rart.
Vi var kommet udenfor, hvor der stadig var lyst. Længe leve sommeren i Miami!
Jeg håbede på at Limse og Krølle kunne vejen til pizzariet, for jeg var lost.
Big surprise.
”Hvilken vej er det?” spurgte jeg, da jeg var endt forrest, hvilket nok ikke var en særlig klog taktisk, hvis vi nogensinde skulle finde hjem igen.
”Ned af den her gade, og så er det lige til højre,” forklarede Liam klogt. ”Men der er stadig ti minutter til vi skal hente pizzaerne, så vi kan lige gå ind i en kiosk først og leje en film.”
”OG KØBE SLIK!” råbte jeg begejstret, og klappede i hænderne.
Ja, jeg var en fed person.
Åd for meget.
Fuck det.
”Slap af, Scar,” grinede Harry.
Slap selv af.
Taber.
Slik er godt.
Slik er mere end godt.
Slik er super-duper-mega-godt at du ved det Krølle.
Liam førte os ind i en kiosk, seriøst Liam kendte alt her i Miami.
Ej, fuck hvad nu hvis Liam var en forklædt voldtægtsmand, der bare førte os et eller andet uhyggeligt sted hen, og så voldtog mig?
Nej, stop dig selv Scar, det kunne Liam aldrig finde på.
MEN HVAD NU HVIS DET VAR EN FORKLÆDT MAND OG SLET IKKE LIAM?
Hold kæft.
Nå, men i hvert fald var vi nu inde i kiosken aka. Slik-paradis.
Fuck, jeg kunne dø.
Der var mange meter af bland selv slik og chokolade og chips og popcorn og årh.
Min krop kunne ikke klare det her.
Jeg blev en stort fedt-bombe, eksplodererede og døde.
Og det troede jeg ikke mit management ville syntes godt om.
Så jeg måtte nok hellere komme i gang med at træne.
Man forbrændte faktisk kalorier af sex.
Stående sex forbrændte mest.
Måske skulle jeg prøve det?
Med Porno-Zayn eller Krølle uf ja.
Eller nej, de var Louis’ venner, så et ville være akavet.
Eller ikke.
Han behøvede jo ikke at få det af vide.
God plan, Scar.
”Hvilken film skal vi se?” spurgte Harry, og rev mig ud af mine meget forkerte tanker.
”Grease!” sagde jeg, inden Liam så meget som nåede at åbne munden.
”Og It’s A Boy Girl Thing, den er så god haha.”
”Eller Pretty Woman århh.”
”Nej, nej, nej vent Dear John, Channing Tatum fuck jeg dør!”
Ja, jeg var en pige med stort P.
”Vi kan også se Die Hard,” foreslog Liam.
”Neeeej, vi skal se en sjov film,” protesterede jeg, og gik hen og rev Grease ned fra hylden med film. ”Hvis vi ser Grease må i bestemme den anden.”
Jeg følte mig faktisk ret sød, fordi jeg bare overlod filmvalget til dem. Med Grease i hånden gik jeg hen for at blande en gigantisk pose slik.
Til mig selv.
Og kun mig.
Muhaha.
Okay, nu følte jeg mig ikke så sød mere.
Men i hvert fald gik vi hen og betalte for filmene, og en helvedes masse slik og chips, så meget at jeg tog 10 kilo på.
Og jeg havde ikke engang spist noget endnu.
Det var forfærdeligt det her.
Og så havde Harry og Liam valgt en eller anden klam splatterfilm, hvilket nok betød at jeg kom til at sidde og klamre mig op af en af drengene hele filmen.
Tak, drenge.
Mange tak.

***

Inde i pizzariet duftede der virkelig godt af pizza.
Wow, klogt sagt Scar.
Tak, tak jeg ved det.
Men noget andet der også duftede af var pomfritter.
Og det fik mig til at dø.
Jeg havde brug for pomfritter lige nu.
Damn.
Det eneste jeg kunne fokusere på var pomfritter, så jeg lod drengene betale, og kunne kun koncentrere mig om ikke at gå pomfrit beserk.
Beserk?
Var der overhovedet noget der hed det?
Lige meget, jeg sagde så meget crap, så der var sikkert ingen der lagde mærke til det.

Da vi kom op i lejligheden, var Niall den første til at overfalde os, eller pizzaen eller slikket, men hva fuck.
Niall var madglad.
Jeg var madglad.
Jeg kunne godt lide Niall.
Niall og jeg var samme person.
Okay, det var mærkeligt.
Seriøst jeg havde brug for at høre musik.
Guns N’ Roses ftw.
Ja, jeg var en rockpige.
Eller mit musik var ikke sådan helt rock, det var bare ja… hvad var det overhovedet? Sådan noget retardo noget.
Men folk kunne lide det, så what the hell.
Jeg fik øje på højtalerne på kommode, og styrtede hen for at sætte en sang på.
”Scar, hvad faen…?”
”OH OH OH SWEET CHILD O MINE!” skreg jeg og headbangede og var underlig.
”OH OH OH SWEET CHILD O MINE!” skreg Harry så også pludselig.
Hvad fuck?
Jeg vidste ikke Harry var en rock-fyr?
Han var sgu da forhelvede medlem af sådan en bubblegum pop-boyband.
Retardo.
Men i hvert fald dansede vi lidt rundt, og headbangede, og jeg må virkelig sige at Harry var ekstremt dygtig til at headbange, men okay hvad havde jeg forvente med det tøsehår han havde sig.
”Okay tag jer sammen i to,” sukkede Louis og slukkede for musik.
Fuck dig, Tomlinson.
”Hvilke film har i lejet?” spurgte Zayn nysgerrigt.
”Grease og Paranormal Activity,” svarede Liam.
”Shit, vi ser Grease først,” sagde Niall bestemt, og lød også lidt bange.
Så vidste jeg da hvem jeg skulle sidde ved siden af og kramme.
”Helle for at sidde ved siden af Niall!” sagde jeg højt, og sprang over i sofaen.
Niall grinede lidt af mig, men satte sig heldigvis ved siden af mig.
”Jeg hader gyserfilm,” forklarede jeg.
”Same,” sagde Niall med et grin, og greb ud efter et stykke pizza.
Og jeg tog mine pomfritter. Årh endelig.
Gud eller Allan være mig nådig.
Zayn satte Grease på, og snart skrålede vi alle sammen med på Summer Lovin’.

***

Jeg kunne hermed konstatere at gyserfilm ikke lige er mig.
Selvom jeg nok godt vidste det i forvejen.
Men altså, ja.
”AD FY FORHELVEDE SLUK DET LORT!” skreg jeg højt, hver gang der kom noget uhyggeligt frem, hvilket nok var ca. hver andet sekund.
”Niall jeg dør og det er din skyld!” sagde jeg og gemte mit hoved i puden.
Jeg var sikker på at jeg skulle dø.
”Slap af Scar, det er bare en film,” drillede Zayn.
Fuck dig.
Lagde du mærke til at jeg var så bange at jeg glemte at kalde ham Porno-Zayn?
Det siger noget ikke?
”Niall, vil du med i køkkenet og poppe nogle flere popcorn?” spurgte jeg Niall, der også sad og gemte sig bag en pude.
”Ja!” sagde Niall lettet.
”Venner, der er altså stadig vildt mange popcorn,” sagde Liam.
Hold nu bare mund, Limse.
”Så popper vi noget broccoli i stedet,” sagde jeg hurtigt.
Hvad fanden?
Poppet broccoli?
Kunne det overhovedet lade sig gøre?
De andre drenge grinede bare af os, mens vi forsvandt ud i køkkenet.

***

Det var blevet sent, og jeg havde besluttet mig for at blive og sove hos drengene, fordi jeg var så doven at jeg ikke magtede at gå hele vejen ned på mit eget værelse.
Jeg blev færdig med at børste tænder, og gik ud i stuen igen.
Da drengene så mig begyndte de at grine højtlydt.
Hva faen?
Åh.
Hello Kitty natkjolen.
”Hello Kitty Scar? Seriøst?” grinede Harry og jeg gav ham fingeren.
”Problem Styles?” spurgte jeg og hævede det ene øjenbryn.
”Du er kiks Scar,” sagde han bare.
”SÅ VIL JEG VÆRE EN MARIEKIKS!” udbrød jeg begejstret og klappede i hænderne.
Gud hvor var jeg bare egentlig nederen.
”Kæft du ikke normal kvinde,” grinede Zayn, og jeg havde lyst til at gentage mit ’problem’, men det ville være lidt ’kiks’ som Harry ville sige.
”Hvor skal jeg sove?” spurgte jeg så i stedet, bare for at skifte emne jaja.
”Zayn rykker ind til mig, og så kan du sove på hans værelse,” forklarede Liam med et smil.
Nurh Limse.
Han var dejlig.
Men, øv altså, jeg ville gerne have sovet med Porno-Zayn.
Men, hey vent jeg turde sgu da heller ikke sove alene, efter den der lorte gyserfilm der havde skræmt mig til døde.
”Louis, må jeg ikke godt sove inde hos dig?” plagede jeg ham, da han var den jeg kendte bedst. ”Jeg tør altså ikke sove alene efter den der film.”
”Okay, så.”
”Fuck jeg elsker dig!” sagde jeg glad og løb hen og gav ham en kæmpe krammer, han var altså bare en guttermand.
Guttermand haha.
Nej, han var ikke en guttermand, han var Allan.
”Louis og Scarlett sidder i et træ og k-y-s-s-e-r,” sang Niall.
”Luk røven Horan,” sagde jeg bare og gav også ham fingeren, og slap Louis igen.
”Hvor er dit værelse og har du en iphone oplader jeg må låne?” spurgte jeg, for min iphone var ved at dø, og det var seriøst ikke godt. Slet ikke.
”Ned på gangen, og så er det det første værelse, og ja den ligger på mit natbord,” smilede Louis, og jeg skyndte mig derned.

Louis værelse var rodet.
Meget rodet.
Og der lugtede af dreng.
Sjovt nok.
Men hans seng var kæmpe.
Det skulle nok blive behageligt at sove i den i nat.
Og nej det skulle ikke misforstås.
Louis og jeg skulle ikke lave noget, det var helt sikkert.
Louis var min ven, punktum.
Selvom det faktisk var 100 år siden jeg havde fået noget.
Scar, Louis var din ven, punktum.
Bolleven.
Nej.
Jo. Du syntes jo han er sexet.
Nej. Eller jo han var sexet, men nej.
Du vil jo gerne, Scar.
KLAP SÅ I.
OKAY SERIØST INDRE KONFLIKTER MED SIG SELV VAR DET VÆRSTE.
Men nu havde jeg besluttet mig, ingen sex til dig Scar.
Min mobil ringede så pludselig, så jeg fik et kæmpe chok, og fløj op i luften. Hurtigt greb jeg ud efter den. ’Mummi’ stod der på displayet.
Hvorfor ringede min mor nu?
Hun plejede aldrig at ringe.
”Hej mor?” sagde jeg spørgende.
”Hej lille skat,” sagde mor.
Åh nej, der var altid noget galt når mor kaldte mig lille skat.
”Hvad så?” spurgte jeg, bare for at få samtalen lidt i gang.
”Ikke så meget. Hvordan går det i Miami?” spurgte mor, men en lidt spinkel stemme. Var hun ved at græde?
”Det går rigtig godt, jeg har faktisk fået et par nye venner,” fortalte jeg, og smilte da jeg tænkte på drengene. ”Jeg glæder mig til i kommer og besøger mig.”
”Ja, apropos det besøg,” begyndte mor. Åh nej.
”Vi kan nok ikke komme alligevel.”
Hvad?
”Hvorfor ikke?” spurgte jeg forvirret. Det her besøg havde været planlagt i månedsvis, og så kunne hun da ikke bare aflyse.
”Bedstemor er blevet syg. Kræft igen,” jeg kunne høre mors stemme knække sammen.
”Ikke græd mor, du får mig til at græde,” snøftede jeg.
Kræft igen havde hun sagt.
Sidst bedstemor havde kræft, var hun lige ved at dø, men overlevede i sidste øjeblik. Så var hun frisk i 2 år, men nu var den åbenbart kommet tilbage.
”Vi bliver nød til at tage ned til hende i Paris. Alle sammen. Også dig,” sagde mor.
Også mig?
Det kunne jeg jo ikke.
Jeg var på tour.
Men altså, det galt min bedstemor.
Og måske ville hun være død om 2 måneder.
Jeg blev nød til at tage derned.
”Jeg kan først komme om en uge mor, mine fans de…”
”Ja, det er helt fint lille skat,” afbrød mor mig.
”Okay, vi ses mor,” sagde jeg.
”Vi ses.”
Så lagde jeg røret på og satte mig hen under min dyne.
Helt stille.
Jeg havde lyst til at græde.
Bedstemor måtte ikke dø.
Jeg havde altid elsket bedstemor, hun var den bedste bedstemor i verdenen.
Hun plejede altid at give mig pebermyntebolsjer, og fortælle om hendes skøre ungdom, hver gang jeg besøgte hende i hendes lejlighed i Paris.
Mor havde altid sagt at bedstemor og jeg var som to dråber vand.
Begge to skøre og vilde.
Havde brug for at smage på livet.
Jeg kunne mærke en tåre presse på.
Ikke græd, Scar, ikke græd.
Det skulle nok gå alt sammen.
Pludselig gik døren ind til værelset op, og ind kom Louis.
”Scar din lille pivskid, tænkt at du ikke engang tør…” begyndte Louis, men opdagede så mit triste ansigtsudtryk.
”Er du okay?” spurgte han bekymret.
Jeg nikkede.
Men så begyndte tårerne at trille ned af kinderne på mig.
Pis os.
”Scar…” sagde Louis bare og satte sig ved siden af mig i sengen.
”Hvad er der sket?”
Jeg rystede bare på hovedet.
”Ikke noget,” snøftede jeg.
Flot Scar, drengen var ikke dum, han kunne sgu da godt se at alt ikke var godt.
”Scar, jeg kan se at du ikke er okay,” sagde Louis bare sødt, men bestemt, og træk mig ind i en varm omfavnelse.
”Hvad er der sket?” gentog han, og strøg mit hår, mens jeg blev ved med at sidde og snøfte i hans favn. Han var dejlig varm. Jeg følte mig tryk når jeg sad hos ham.
”Min bedstemor…” snøftede jeg. ”Er blevet syg… kræft… alvorligt.”
Louis sagde ikke noget, men blev bare ved med at stryge mit hår, og tørre tårer væk fra min kind. Han var en god trøster.
”Jeg rejser til Paris om en uge,” snøftede jeg.
”Du gør hvad?” spurgte Louis chokeret. ”Paris? Hvorfor?”
”Min bedstemor bor i Paris og jeg skal ned og besøge hende inden hun… inden hun… inden hun…”
”Du behøves ikke sige det.”
”Dør,” sukkede jeg.
Det fik mig til at græde lidt mere.
Bedste skulle dø.
Og der var intet jeg kunne gøre.
”Louis hvad skal jeg gøre?” spurgte jeg fortvivlet.
”Du kan ikke gøre andet end at være ved hendes side,” trøstede Louis. ”Hvis jeg kunne tog jeg med dig.”
Årh hvor var han dejlig.
”Mener du det?” snøftede jeg.
”Ja.”
Vores blikke mødtes, og for første gang lagde jeg mærke til hvor smukke hans øjne egentlig var. Det var noget fortryllende over dem.
Mit blik bevægede sig ned mod hans røde læber, og et kort øjeblik fik jeg en stor lyst til at kysse ham, men jeg vidste godt at det ville være alt for forkert. Vi havde ikke kendt hinanden i mere end to dage, selvom jeg følte at vi allerede var noget nær bedstevenner. Men ting gik ikke så hurtigt, jeg blev nød til at tage den med ro.
Men årh hans læber så bare så indbydende ud.
Og så skete det.
Ej, just kidding, vi kyssede ikke, selvom det kunne have været fantastisk.
Jeg lagde mig bare ned under dynen, med Louis’ arme omkring mig.

__________________________________________________________________________

Awh et lille Souis moment :')

Men jeg har desværre en dårlig nyhed... i morgen tidlig tager jeg på ferie, og kommer først hjem fredag, så der kommer ikke et kapitel før der, suk.

Undskyld, undskyld, undskyld.

Men årh hvor er jeres kommentarere bare hyggelige at læse, bliv endelig ved!

Shipper i Souis?

kys

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...