Heart's A Mess ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jun. 2013
  • Opdateret: 20 okt. 2013
  • Status: Igang
"It's summer, Ry. Everything changes." - Sharpay Evans.
Det hele startede I Miami, hvor solen skinnede, fuglene fløjtede, alting var godt. Sangerinde Scarlett Gray, støder tilfældigvis ind i boybandetmedlemmet Louis Tomlinson. De får hurtigt opbygget et fantastisk venskab, og de andre medlemmer bliver også vilde med Scarlett med det samme. Men da Scarlett rejser fra Miami til Paris, for at besøge sin bedstemor der ligger på hospitalet med kræft, ændre alt sig drastisk. Louis er så småt begyndt at få følelser for Scarlett, men naiv som Scarlett er, opdager hun det slet ikke. Hun mødes derfor med sin ekskæreste i Paris, den ekskæreste der har gjort hende så meget ondt, men som hun alligevel elsker. Men er hun også begyndt at udvikle mere end vennefølelser for Louis?
Midt i alt forvirring, går Scars bedstemor bort, og intet er som det plejer. Vil Scarlett nogensinde finde sig selv igen, nu når hun står op et tidspunkt i hendes karriere, hvor det er så vigtig at holde sig down-to-earth?

189Likes
285Kommentarer
19006Visninger
AA

14. 13. Trust, partying and a big mistake.

 

Louis’ synsvinkel:

Klokken var omkring tolv, og vi var alle sammen på vej ud og spise brunch, fordi vi for en gang skyld havde sovet lidt længe. Scarlett var ikke taget med. Efter hospitalet var hun taget hjem, og jeg havde ikke snakket med hende siden. Hun var ked af det. Virkelig ked af det. Og jeg var så glad for at hun havde ringet til mig, så jeg kunne være der for hende, og at klamme glimmerbøsse-Alex ikke havde været der, jeg var glad fordi jeg havde fået lov til at holde hende i hånden og kramme hende, men jeg var også ked af det, fordi Scarlett var så trist. Det var ikke meningen. Scarlett skulle være den friske og livsglade pige, som jeg mødte i Miami, ikke den ked af det og stille pige, som jeg syntes hun havde forvandlet sig lidt til. Det var som om hun slet ikke var sig selv mere. På en meget underlig måde. Men jeg elskede hende stadig, og efter alt det der var sket mellem os, var jeg ret sikker på at hun også havde følelser for mig, men at hun ikke selv kunne se det. Men forhelvede hvor svært kunne det være. Hvorfor kunne hun ikke bare slå op med Alex og være sammen med mig? Okay, der lød jeg pænt egoistisk. Men jeg var bare ked af det, okay?
”Er du okay, Louis?” hørte jeg så pludselig Harry spørge.
”Hvad? Hvorfor spørger du om det?” spurgte jeg forvirret. Harry træk bare på skuldrene.
”Du virkede bare så stille,” forklarede han sig.
”Louis, er det ikke Scarletts kæreste Alex?” hørte jeg pludselig Zayn sige, og så ham stå og kigge over på en høj og bredskuldret mand med sorte krøller. Det var ham. Selvom jeg aldrig havde set ham i virkeligheden, havde jeg set tilstrækkelig mange billeder af ham, til at vide at det var ham.
”Hvad laver han med hende pigen?” spurgte Harry undrende. Pigen. Alex stod sammen med en pige. En pige der ikke var Scarlett. En ung pige, med langt blond afbleget hår, vildt slank og kæmpe kasser, som hun nærmest stod og klaskede op i hovedet på ham. Jeg træk på skuldrene.
”Jeg ved det ikke,” sagde jeg. ”Måske er de bare venner?”
”Det ser altså ikke sådan ud,” konstaterede Jo. Og hun havde ret. Alex havde nu lagt armene om blondinen, og var ved at kvæle hende ved at stikke sin tunge langt ind i hendes mund. Men blondinen havde vidst ikke noget i mod det. Hun tog ham bare på røven, mens han fortsatte med at stå og råsnave hende. Ad, hvor var det bare klamt og se på. Klamme stodder. Stakkels Scarlett. Hun ville sikkert blive endnu mere knust end hun var i forvejen. Men jeg blev nød til at fortælle hende det.

Scarletts synsvinkel:

Klokken var to og jeg havde ligget hele dagen i min seng på i Bedstes lejlighed og gloet op i loftet.
Fedt liv.
Men mine følelser flippede bare lige nu, jeg kunne slet ikke se på Math og da overhovedet ikke mor, uden at begynde at græde. Alting indeni mig gjorde ondt, og tanken om at Bedste var død var helt sy realistisk.
Så nu lå jeg her.
Med en bakke pomfritter og et glas nutella.
Og stirrede op i loftet.
Der var præcis 37 bjælker, som engang havde været hvide, men nu var mere sådan en afskallet grumset farve.
Jeg havde ikke grædt siden i går.
Jeg kunne slet ikke fatte det.
Jeg følte mig helt tom indeni, som om der manglede en del af mig.
Jeg dyppede min pomfrit i nutellaen, men den knækkede på vej ned.
Lorte fucking pomfrit.
Der var heller bare intet der gjorde som jeg gerne ville have det til.
Så gå da væk.
Irriteret traskede jeg ud i køkkenet, hvor jeg tog en cocio i køleskabet og satte mig på sofaen. Tændte for tv’et. Zappede mellem kanalerne. Kun fransk.
Så lad da vær.
Jeg rullede mig sammen i en klump i sofaen, og pakkede mig ind under et tæppe.
Bænkebidderen Scarlett.
Nej det var ikke sjovt.
Jeg var slet ikke i humør til at være sjov i dag.
Jeg var i humør til at drikke mig pissestiv og bare glemme det hele for et par timer.
Men så alligevel ikke.
Min mobil sagde en lyd og jeg greb irriteret ud efter den.
”Hallo?” svarede jeg en smule surt.
”Hej baby, det er Alex, jeg står uden foran din bedstemors lejlighed, må jeg komme op?” kunne jeg høre Alex søde stemme sige. Og hov for resten havde jeg brændt ham af i går. Jeg havde ligesom ikke overskud til noget.
”Selvfølgelig,” sagde jeg bare, og rejste mig træt for at gå hen på den der dims man skal trykke på for at lukke folk ind. Kort efter bankede Alex på min dør, og jeg åbnede med et smil.
”Hej baby, jeg er virkelig ked af det i går,” sagde Alex, og rakte en buket røde roser frem mod mig. Jeg tog dem med et smil.
Årh hvor var han dog sød.
”Tak.”
Jeg blev helt overrasket over hvor lav min egen stemme lød.
Alex kunne vidst også høre på mig hvor depri jeg var, for han træk mig bare ind i en varm omfavnelse. Vores læber fandt hinandens, og jeg lod mine hænder køre igennem hans sorte krøller.
”Jeg elsker dig Scarlett,” sagde han, da vi slap hinanden igen.
Jeg sagde ikke noget.
Jeg hvilede bare mit hoved mod hans bryst og lukkede øjnene hårdt i. Jeg kunne mærke tårerne presse på, men denne gang var de ikke på grund af Bedste. De var på grund af dårlig samvittighed, for jeg vidste at jeg bare udnyttede Alex, at jeg ikke elskede ham ligeså højt som han elskede mig.

Alex smuttede igen ved syvtiden, fordi han havde et eller andet møde eller noget, men det var nu egentlig meget rart at han lige havde været der, så jeg ikke havde været alene hele dagen.
Men nu lå jeg så her på sofaen igen.
Som en bænkebidder.
Igen.
Indtil min mobil ringede.
Igen.
”Hallo?”
”Hej Scar baby, det er Harry her, Louis, Zayn og jeg står foran din lejlighed og vi tænkte at vi ville komme og muntre dig lidt op,” kunne jeg høre Harrys glæde stemme sige, og jeg smilte bare ved tanken om drengene.
Dejlige mennesker.
”I kommer bare op Krølle,” sagde jeg med et smil på læberne, og rejste mig endnu engang for at trykke på den der dumme knap, så folk kan komme ind.
”Der er åbent.”
Kort efter var min lejlighed blevet besat af tre overdrevet lækre, larmende drenge. Harry gav mig en kæmpe krammer, og det samme gjorde Zayn og Louis, og seriøst det føltes så godt.
”Scar baby we got a plan,” sagde Harry begejstret.
”Bring it,” smilede jeg og følte mig allerede opmuntret efter like 3 sekunder i deres selvskab.
”Vi tænkte at du bare trængte til at komme i byen… og ja, jage lidt af de triste tanker væk,” sagde Zayn med et smil.
Lige hvad jeg trængte til.
Men jeg vidste ikke helt om jeg kunne få mig selv til at gøre det, når jeg egentlig bare burde sidde herhjemme og være ked af det.
”Jeg ved ikke helt drenge…”
”Årh, come on Scar, hvornår var du sidst fuld?” afbrød Harry mig.
Jeg træk på skuldrene.
Hvornår var jeg sidst fuld?
Det var sådan like 1000 år siden.
”I Miami tror jeg…” sagde jeg, men var ikke helt sikker. Var jeg overhovedet fuld der?
”Så er det i hvert fald også på tide at du får det lidt sjovt,” konstaterede Louis.
”Okay så,” overgav jeg mig. Det kunne godt blive sjovt. ”Men jeg har seriøst brug for et bad først, for jeg lugter af sur sved.”

***

Jeg var blevet færdig med at bade, og var gået ind på mit værelse for at gøre mig lækker.
Selvom jeg var deprimeret, kunne jeg da godt se ordentlig ud.
Forhåbentlig.
Ellers ville det jo være forfærdeligt.
Så ville jeg ikke kunne score nogle.
Eller hey vent, jeg skulle jo ikke score nogle.
Jeg havde jo Alex, og han var så sød, han havde givet mig blomster, nurh.
Jeg stod lidt i mit undertøj og overvejede hvad jeg skulle tage på, da det bankede på døren.
”Hvem er det?” spurgte jeg og træk hurtigt en sort stram kjole over hovedet. (Link i kommentaren).
”Louis,” svarede den velkendte stemme.
”Kom ind,” sagde jeg bare, og satte mig ned på sengen for at tage mine pinke stilletter på.
Seriøst, pink var gud.
Jeg var en girly-girl.
”Wow, du køre da det lyserød tema i dag,” jokede Louis, da han trådte ind på mit værelse, ellers Bedstes gæsteværelse, whatever.
Bedste.
Suk.
Snøft.
”Kan du ikke lide dem?” spurgte jeg og blev pludselig usikker på om det var for vildt.
”Jo, de er vildt fede,” skyndte Louis sig at sige. ”Men måske skulle du genoverveje din kjole, jeg kan altså se mindst halvdelen af dine patter.”
”Hey!” sagde jeg og hev surt op i min kjole, som måske var røget lidt så for langt ned.
Men det burde egentlig ikke genere ham.
Så vidt jeg vidste, var han da mere end glad for mine patter.
Så han burde ikke klage.
Men fuck hvor så han egentlig godt ud.
Han sad bare sådan der og kiggede på mig bare lignede sådan en sexbombe, uden at prøve overhovedet, jeg fattede virkelig ikke hvordan han gjorde.
Det måtte være sådan nogle magiske evner Allan havde.
Jeg ville også være Allan, og kunne ligne en sexbombe hele tiden.
Man blev jo helt distraheret af at se på ham.
Men jeg blev også nemt distraheret.
Så det var der ikke noget underligt i.
”Nå, men hvad så?” spurgte jeg, da der jo måtte være en grund til at han var kommer herind.
Eller også ville han bare stirre på mine patter.
Det var nu også okay.
”Der er noget jeg bliver nød til at fortælle dig, Scarlett,” begyndte han lige så stille og roligt.
Åh nej.
Hvad havde jeg nu gjort?
”Jeg så Alex i dag,” fortalte ham.
Fedt.
Hvorfor skulle jeg vide det?
”Det gjorde jeg også, han kom faktisk og besøgte mig og…”
”Han var sammen med en anden pige, Scarlett,” afbrød Louis mig.
What did he just said?
Nej.
Det kunne ikke passe.
”Det passer ikke,” sagde jeg bare koldt.
”Jo, jeg så det jo selv,” insisterede Louis.
Ja, ja helt sikkert.
Alex elskede mig og han ville aldrig være sammen med en anden.
Jeg vidste ikke hvad det var der fik Louis til at sige sådan, men jeg vidste i hvert fald at det var løgn.
”Jeg tror ikke på dig,” sagde jeg bare. ”Alex elsker mig, det kunne han aldrig finde på at gøre. Han kan ikke undvære mig.”
”Men Scarlett jeg så det jo selv!” protesterede Louis.
”Kan du ikke bare gå?” hørte jeg mig selv sige, men fortrød det med det samme.
”Jeg fortæller dig jo bare sandheden, Scarlett!” nærmest råbte Louis. ”Du er så fucking naiv.”
Jeg havde lyst til at råbe af ham og få ham til at holde sin fede kæft, men jeg havde bare ingen kræfter til det, og jeg gad ikke skændes med ham mere end vi allerede gjorde, så jeg var fornuftig at holde min kæft.
”Nå skal vi så at komme af sted eller hvad?” sagde jeg bare og rejste mig fra sengen.
Det her var akavet.
Og det plejede aldrig at være akavet mellem mig og Louis.
Men alting havde bare ændret sig så meget, og jeg hadede det.
Hvorfor kunne alting ikke bare være som i Miami?
Det ville være perfekt.
Men det var det bare ikke mere.
”Ja, lad os det,” sagde Louis bare en smule irriteret, og gik efter mig ud til de andre drenge.

***

”Kør os til den bedste natklub i byen!” sagde jeg begejstret til taxachaufførren, da jeg smed mig ind på bagsædet.
Da klokken ikke havde været så mange havde vi varmet op med lidt øl derhjemme, og jeg måtte indrømme at jeg allerede var i meget bedre humør.
Jeg følte mig som sådan en flyvende enhjørning.
Weeee!
’Always be yourself, unless you can be a unicorn, then be a fucking unicorn.’
Wow, jeg var jo mainstream.
Nej, nej, nej det gik bare ikke.
Jeg var unik og helt min egen, men lige nu følte jeg mig måske lidt mainstream, ej okay jeg følte mig faktisk bare som om jeg var en mariehøne på en sky, der svævede hen over verdenen og så alle de steder den altid havde drømt om, og okay hvad fuck skete der lige for mig.
Hyperbarnet Scarlett.
Det var vidst mig.
Nå, men nu kørte vi i hvert fald derudaf med fuld fart, og fuck jeg glædede mig faktisk til at feste med drengene.
”Det bliver viiiiildt!” grinede jeg højt.
Mit grin blev altid irriterende højt når jeg var beruset.
Fuck det.
”Det bliver så godt,” i stemte Harry.
Louis havde ikke rigtig sagt så meget siden vi havde diskuteret, men jeg gad ikke spille min tid på ham, nu skulle jeg bare ud og have det fedt.
Vi kørte i et kvarters tid, før vi stoppede. Der var mange mennesker der stod i kø for at komme ind på natklubben, men fordi vi var så fame fik vi selvfølgelig lov til at snyde foran i køen, og blev lukket ind i et særligt VIP-område, hvor vi helt sikkert ikke stødte ind i skrigende fans.
Men mennesker var der mange af.
Fulde flok der dansede frækt op af hinanden, der var jo nærmest som sex med tøj på.
Unge til dags.
Ej, okay jeg var jo selv sådan.
Ho ho.
Okay stop Scar.
Jeg fulgtes med Harry op til baren, hvor vi bestilte en drink, men nåede ikke at drikke meget af den, før Harry hev mig med ud på dansegulvet og svingede rundt med mig.
Men ingen fræk dans til dig Styles.
Vi pjattede bare og havde det vildt sjovt, der var virkelig intet der, Harry var seriøst et af de sjoveste mennesker jeg kendte.
Jeg kom hele tiden til at træde ham over tæerne, og det grinte vi også pænt meget af, mere end vi nok havde gjort hvis vi havde været ædru.
Louis kunne jeg ikke se nogen steder, han var sikkert gået ud for at score nogle damer, da han jo var single, heldige ham.
Zayn sad oppe ved baren, og Harry og jeg besluttede sig for at gå op og joine ham. Musikken var høj, så vi kunne ikke rigtig snakke sammen, men vi fik bundet en masse glas, og jeg kunne mærke at jeg blev mere og mere fuld.
Det var nok også derfor jeg ikke gjorde noget, da der kom en fremmed fyr hen til mig og træk mig ud på dansegulvet.
Og det var ikke uskyldig dans vi dansede.
Og faktisk var jeg lige ved at snave ham.
Men så, så jeg hvor grim han egentlig var.
Ad, fy ham skulle jeg ikke nyde noget af.
Jeg træk mig hurtigt væk fra ham, og det slørerede lidt for mit blik, fordi det gik så hurtigt.
Fuck.
Var jeg virkelig så fuld?
Men fuck jeg var egentlig liderlig lige nu.
Jeg kunne godt noget pik.
Det var seriøst 100 år siden.
Jeg gik lidt forvirret rundt på gulvet, indtil jeg pludselig mærkede et par hænder på mine hofter.
Jeg drejede hovedet for at se hvem det var der havde taget fat i mig.
Zayn.
Zayn.
Sygt lækre Zayn, som jeg faktisk virkelig bare trængte til lige nu.
Hans øjne afslørede at han var mindst ligeså fuld som mig.
Jeg følte mig virkelig i et andet univers, da jeg begyndte at danse op ad Zayn. Jeg skænkede det slet ikke en eneste tanke, gjorde det bare. Han træk mig tættere ind til sig, mens jeg stadig dansede op ad ham. Min røv bevægede sig op og ned af hans private sted, og hans hænder var overalt på min krop.
Hvis nogen så os nu var vi virkelige døde.
Zayn pressede sine læber mod min hals, og jeg nød det virkelig.
Han kyssede videre op af den, indtil vores læber mødtes, vores tunger viklede sig ind i hinanden, og jeg kunne mærke hvor hård han var, fordi vi stod så tæt.
Og det tændte mig virkelig.
Jeg var helt væk.
”Kom…” hviskede jeg, tog hans hånd og træk ham med ud på herretoilettet.

Louis’ synsvinkel:

Jeg følte mig virkelig fortabt mellem alle mennesker, og jeg morede mig overhovedet ikke. Flere piger havde været henne og tage fat i mig, og spørge om jeg ikke var Louis Tomlinson fra One Direction, og om jeg ville danse med dem, men jeg var i dårligt humør, så jeg havde bare jaget dem væk. Jeg havde regnet med at jeg skulle have en sjov aften ude med Scarlett, men jeg var simpelthen blevet så skuffet over hende, fordi hun ikke havde troet på mig. Det var jo forhelvede sandt. Jeg kunne slet ikke fatte hvordan hun kunne tro at jeg løj for hende. Jeg ville hende jo bare det bedste. Opgivende rejste jeg mig fra min stol ved baren, og trissede ud på toilettet. Jeg tændte for vandhanen og plaskede lidt vand op i ansigtet, da jeg hørte det. Lydende. Stønnelydende. Ad, fy forhelvede, jeg var 100% sikker på at der var nogle der havde sex inde i en af toiletbåsene lige nu. Egentlig ville jeg helst bare spurte ud af toilettet og aldrig komme tilbage, men af en eller anden grund kunne jeg ikke dy mig, for at kigge på hvis personers fødder det var. Så kunne jeg måske finde dem bagefter og fortælle de andre om, hvor klamme de var at de bollede på toilettet.
Men det skulle jeg aldrig have gjort.
Det første jeg så var et par lyserøde stilletter.
Så behøvede jeg ikke at se mere.
Forfærdet styrtede jeg ud af toilettet, men stoppede alligevel op i nærheden af indgangen til det.
Jeg blev nød til at vide hvem hun gjorde det med.
Hvem havde hun danset med i aftes?
Jeg havde kun set hende sammen med Harry, og det var helt sikkert ikke ham, for de havde bare danset og haft det sjovt, slet ikke noget sexuelt.
Eller vent.
Så var der også ham der den klamme bebumsede dreng, som hun havde danset lige lovlig meget op ad, til at jeg syntes det var okay.
Det var bare løgn, hvis det var ham.
Så lavt ville hun ikke synke?
Eller hvad?
Jeg blev simpelthen nød til at finde ud af det.
Jeg stillede mig hen til indgangen til toilettet, men gik dog ikke ind, da det overtrådte mine grænser ret kraftigt, hvis jeg skulle stå og høre på de lyde. Det var bare ikke særlig tiltrækkende. Overhovedet. Jeg stod og ventede et stykke tid, inden døren gik op.
Jeg ved ikke hvem jeg havde forventet at se.
I hvert fald ikke den person der nu kom ud fra toilettet.
”Zayn?” nærmest hviskede jeg, men det var åbenbart højt nok til at han hørte det.
”Louis jeg…”
”Hvad fanden har du gang i?” spurgte jeg vredt, og kunne pludselig mærke alt vreden boble op i mig. Hvordan kunne han svigte mig på den måde? Han vidste fucking godt at jeg var vild med Scarlett, og jeg var fucking ligeglad med om han havde været fuld, som han sikkert var, han fucking vidste at jeg var vild med hende, og jeg fattede bare virkelig ikke hvordan han kunne gøre det imod mig. Fede idiot.
”Louis, tro mig, jeg hader mig selv lige så meget, som du hader mig lige nu,” sagde han bare og så helt blank ud i blikket.
”Hvad fanden skal jeg sige til Perrie, Louis?” sagde han så og han lød virkelig desperat, og jeg fik næsten ondt af ham. Men også kun næsten. ”Jeg fucking elsker Perrie af hele mit hjerte, og så drikker jeg mig fucking stiv og fucker det hele op, og tro mig det her er det værste jeg nogensinde har gjort i hele mit liv. Jeg er så ked af det, Louis, jeg mener det virkelig, jeg ved ikke hvad der gik af mig.”
Jeg vidste ikke om jeg skulle tilgive ham.
Nej.
Det skulle jeg ikke.
Han havde stadig gjort det.
De havde været to om det.
”Det er ikke mit problem, Zayn,” sagde jeg bare koldt. Det undrede mig lidt at Scarlett ikke var kommet ud fra toilettet endnu. Jeg greb i dørhåndtaget og åbnede døren derind. Jeg behøvede kun at tage to skridt ind i rummet, før jeg kunne se hende. Hun så forfærdelig ud. Hendes hænder greb krampeagtigt fast om kanten på håndvasken, og hun stod og stirrede på sit eget spejlbillede, mens tårerne trillede ned af hendes kinder. Jeg var usikker på om hun kunne se mig, for hun viste i hvert fald ingen tegn på det. Jeg trådte et par skridt nærmere, og pludselig drejede hun hovedet og så på mig, bare et kort øjeblik, men lang tid nok til at jeg kunne se sorgen i hendes øjne.
”Louis…” sagde hun stille, nærmest som en hvisken. ”Undskyld.”
Undskyld.
Ja, det kunne hun sagtens sige. Det var ikke hendes to bedste venner, der lige var gået bag om ryggen på hende, og lavet noget sammen, som de begge to fortrød ad helvedes til. Og jeg var så sur på hende. Det var som om alt min kærlighed pludselig var blevet forvandlet til had, og jeg havde bare lyst til at tage væk herfra, og aldrig se hende igen. Men det vidste jeg også godt at jeg ikke kunne klare.
Forhelvede.
”Jeg troede du var anderledes,” sagde jeg bare med en kold stemme, og jeg kæmpede virkelig for at den ikke skulle afsløre mine følelser.
”Jeg er anderledes, Louis, jeg ved ikke hvad der skete,” græd hun, men for en gang skyld fik jeg ikke medlidenhed med hende.
”Du er overhovedet ikke anderledes,” sagde jeg bare, før jeg smækkede døren hårdt i efter mig, og forlod natklubben, med tårerne trillende ned af mine kinder.

__________________________________________________________________________________

Holy. Fuck.
Siger jeg bare.
Så kom der godt nok drama.
Fuck det var svært for mig at skrive det her.
Jeg har så ondt af Zayn, Scarlett, Perrie og ISÆR dejlige lille Louisbasse.
Han har ikke fortjent det.

Meeen bliv endelig ved med at kommentere, for det motivere virkelig til at skrive mere!
OG GLEM IKKE AT LIKE :')

kys

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...