Heart's A Mess ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jun. 2013
  • Opdateret: 20 okt. 2013
  • Status: Igang
"It's summer, Ry. Everything changes." - Sharpay Evans.
Det hele startede I Miami, hvor solen skinnede, fuglene fløjtede, alting var godt. Sangerinde Scarlett Gray, støder tilfældigvis ind i boybandetmedlemmet Louis Tomlinson. De får hurtigt opbygget et fantastisk venskab, og de andre medlemmer bliver også vilde med Scarlett med det samme. Men da Scarlett rejser fra Miami til Paris, for at besøge sin bedstemor der ligger på hospitalet med kræft, ændre alt sig drastisk. Louis er så småt begyndt at få følelser for Scarlett, men naiv som Scarlett er, opdager hun det slet ikke. Hun mødes derfor med sin ekskæreste i Paris, den ekskæreste der har gjort hende så meget ondt, men som hun alligevel elsker. Men er hun også begyndt at udvikle mere end vennefølelser for Louis?
Midt i alt forvirring, går Scars bedstemor bort, og intet er som det plejer. Vil Scarlett nogensinde finde sig selv igen, nu når hun står op et tidspunkt i hendes karriere, hvor det er så vigtig at holde sig down-to-earth?

189Likes
285Kommentarer
19027Visninger
AA

12. 11. Eiffeltower, big surprise and a mixed feelings.

 

Scarletts synsvinkel:

Klokken var ikke mange da jeg vågnede den morgen. Men jeg kunne bare ikke sove mere. Alting føltes så underligt.
Nærmest som i en film
Og jeg kunne slet ikke finde rundt i det hele mere.
Jeg troede jeg elskede Alex.
Men efter i går aftes… jeg vidste det bar virkelig ikke.
Jeg var forvirret, mere forvirret end jeg plejede at være og det var ikke godt.
Louis og jeg var venner.
Alex og jeg var kærester.
Og det var sådan det skulle være.
Som Louis havde sagt, så var vi nok begge blevet revet med af stemningen.
Jeg kunne have stoppet ham, hvis jeg ville. Men årh forhelvede, det havde bare føltes så godt, at jeg ikke kunne gøre det. Faktisk havde jeg været lige ved bare at springe på ham og kneppe ham hårdt hele natten, for det trængte jeg virkelig til, og han var så lækker at jeg døde hver gang jeg så på ham og årh, men jeg kunne bare ikke. Louis var min ven og ikke mere end det.
Og så måtte han også godt tage mig lidt på brysterne en gang i mellem.
Nej Scar!
Jo, du ville jo gerne have det.
Nej, jeg sagde nej!
Okay, mine indre konflikter med mig selv skræmte mig faktisk en del efterhånden.
Jeg burde opsøge psyko-Karen, så hun kunne hjælpe mig med alle mine problemer.
Som var ret mange efterhånden.
Jeg vendte mig om på siden, så jeg så ind i Louis sovende ansigt.
Hvis jeg kyssede ham nu, ville han aldrig nogensinde opdage det.
Nej, Scarlett.
Louis = forbudt område.
Og det var sådan det skulle være.
I stedet nussede jeg hans hår med mine ene hånd, og lod den anden glide ned af hans nøgne, lækre overkrop. Alt ved Louis var bare lækkert. Han var ligesom sådan en lille snack, lige til at spise. Min hånd ramte pludselig kanten på hans underbukser, og en idé skød frem i mit hoved.
Jeg kunne kigge.
Mens han sov.
Han ville aldrig finde ud af noget, og jeg var seriøst vildt nysgerrig.
Jeg havde spurgt ham om hvor stor den var, men han havde ikke ville svare. Men nu havde jeg chancen for at finde ud af det selv. Forsigtigt hev jeg dynen af ham, så hele hans krop lå blottet for mig. Jeg lyttede til hans åndedrag. Han sov stadig.
Godt.
Forsigtigt bevægede jeg hånden ned mod hans buksekant.
Okay, det her var meget akavet.
Men jeg havde seriøst virkelig brug for at se hvor stor den var.
Bare gør det nu Scar.
Forsigtigt træk jeg ned i hans bukser, og forberedte mig på synet.
Og holy moly den var stor!
Større end Alexs. Fuck det.
Sådan en helt perfekt størrelse og ja, jeg blev liderlige nu.
Kom og tag mig Louis.
Amen helt seriøst fuck.
Jeg ku godt, jeg ku godt, jeg ku godt.
Okay, nu havde du set nok Scar. Op med bukserne igen.
Men.
Jeg kunne røre den hvis jeg ville.
NEJ.
Det ville være forkert.
Forsigtigt træk jeg hans underbukser på plads, og lagde dynen over ham. Nu havde jeg set den, og nu skulle jeg lige bruge noget tid på at sluge den.
NEJ.
ALTSÅ IKKE LOUIS’ DEN, MEN ALTSÅ SLUGE AT JEG HAVDE SET DEN OG NEJ BARE GLEM DET.
Du sagde også bare altid så mange klamme ting Scar. Ad, ad, ad.
Men seriøst hvorfor kunne han ikke bare have sådan en lille en, så kunne det være at jeg ikke havde så meget lyst til ham mere. Alting ved ham skulle også bare være perfekt. Kunne han ikke have herpes eller en eller anden kønssygdom, så jeg havde en god grund til at holde mig fra ham? Men nej nej, han skulle bare være så fucking perfekt. Okay, jeg havde en grund til at holde mig fra ham. Alex. Alex var min grund.

Efter at have ligget og gloet på en sovende Louis i næsten en time, orkede jeg det ikke mere, for det var seriøst kedeligt.
Det var kedeligere end den gang, hvor min veninde var faldet i en sø om vinteren, og jeg blev nød til at redde hende op, så hun ikke døde af kulde.
Okay, nej det var faktisk ikke kedeligt.
Det var bare lidt uhyggeligt.
Eller faktisk var hun ikke faldet helt i, det var bare hendes ene ben.
Så det var faktisk ret sjovt.
Men i hvert fald, min pointe var at det var pisse kedeligt at sidde og se på Louis der sov, så jeg besluttede mig for at gå ud og tage et bad.
God plan Scar.

Jeg tændte for bruseren og gik ind under den, men skreg forskrækket op, da vandet var iskoldt.
Damn it.
Det skete også bare altid for mig.
Jeg lod vandet løbe et stykke tid, før jeg turde stille mig ind under det. Men denne gang var det heldigvis lidt mere behageligt. Problemet var så bare lige at jeg intet shampoo havde. Jeg steg ud af bruseren igen, og begyndte at lede på det store luksus badeværelse.
Plejede de ikke at have sæbe på hoteller?
Ellers var det fandme for dårligt.
Jeg ledte lidt længere, og til sidst fandt jeg det.
Finally.
Nu kunne jeg fortsatte mit bad.

Jeg fandt det ekstra sæt tøj (link i kommentaren), som jeg havde pakket ned i min taske, da jeg vidste at jeg skulle overnatte på hotellet. Mit hår lod jeg lufttørre, hvilket betød at det om en times tid ville stå omkring mit hoved i en kæmpe skov af krøller. Man sådan var det altså bare når man var halvt brasilianer eller hvad det nu var jeg var. Jeg tjekkede min telefon. Sms fra Math.
Okay, nu vil jeg ikke være skide irriterende, men det kunne virkelig være fedt hvis jeg måtte møde dine venner! Altså før det første hænger de ud med min søster, så jeg bliver jo lige nød til at tjekke at de ikke er sådan nogle der bare er ude på at dope dig med alt mulig hash og sådan, og for det andet så er de mega fame (ikke ligeså fame som dig selvfølgelig) og det kunne seriøst være awesome at møde dem. Og ja, jeg er faktisk også ret fame, i går mødte jeg faktisk en pige på gaden der spurgte om jeg ikke var din bror, watch out inden jeg bliver mere fame end dig honey bunny. Nå, men i hvert fald, jeg kan møde jer ved Eiffeltårnet or something, og så kan jeg skride igen, hvis i ikke gider at have mig. Lyder som en deal ikke? Btw, mor har sagt at du ikke behøves at besøge Bedste i dag, så bare chill med dine venner, så klare jeg resten. Okay, det her blev en ret lang sms, men vi ses ikkeee? Knus og kram din mega awesome bror, der er så meget sejere end dig.
Jeg kunne ikke lade være med at grine over Maths sms.
Han var seriøst dum.
Og vi gad sgu da ikke hænge ud med ham.
Okay, just kidding, Math var awesome, næsten lige så awesome som mig, selvfølgelig måtte han hænge ud med os.
Hver ved Eiffeltårnet kl. 1. We’ll be there. Kys din mega awesome søster, som altid vil være sejere end dig.
En anden sms var fra Alex. Jeg tjekkede den hurtigt.
Hej smukke, middag i aften? x
Årh, det kunne jeg ikke. Det var drengenes og Jo og Perries første aften i Paris, og jeg ville rigtig gerne være sammen med dem.
Sorry Alex.
Hey baby, jeg har desværre en aftale med nogle venner i aften, men er fri i morgen hvis det passer? Kys.
Det måtte være fint.
Selvom jeg hellere ville være sammen med de andre.
Men altså, Alex var min kæreste, eller vi datede i hvert fald, og jeg blev ligesom nød til at pleje vores forhold. Hurtigt fik jeg svar tilbage at det var fint, og han ville hente mig klokken syv. Så havde jeg også hele dagen til at være sammen med de andre og besøge Bedste.

Jeg smed mig i sengen ved siden af Louis der endnu ikke var vågnet. Og nu var klokken altså ti. Jeg måtte hellere vække ham.
Hvordan skulle han vågne i dag?
Hmm…
Jeg følte mig ret ond, da jeg kildede ham under tæerne, men seriøst det var oplagt.
”Stoooop!” skreg Louis, og han lød som en pige, og jeg var seriøst ved at trille ned af sengen af grin.
Kunne man dø af at grine?
Åh fuck jeg måtte hellere stoppe.
”God morgen,” grinede jeg.
”Onde menneske,” mumlede Louis ned i sin hovedpude.
”Hvad sagde du?” spurgte jeg og hævede det ene øjenbryn.
”Onde menneske,” gentog Louis.
Man kaldte fucking ikke mig et ondt menneske.
Jeg kildede ham igen denne gang ikke under fødderne, men hen over maven, for så kunne jeg jo lige mærke hans muller i mens.
”ONDE MENNESKE,” skreg Louis. ”Stop!”
”Sig Scarlett er min gud, så stopper jeg,” sagde jeg og smilede stolt over min egen plan.
”Scarlett er min gud,” skreg Louis og slog ud efter mig. ”Og stop så.”
”Ja, jeg ved godt jeg er sej,” grinede jeg, men stoppede dog med at kilde ham.
Mere smerte i livet behøvede han ikke.
”Vil du med ned og spise morgenmad?” spurgte jeg, og han mumlede et eller andet uforståeligt.
”Nå, okay så går jeg bare selv,” sagde jeg og forsøgte at lyde fornærmet, da han ikke svarede. Jeg rejste mig fra sengen og gik hen mod døren.
”Vent lige 5, så kommer jeg,” sagde Louis træt, og jeg satte mig på sengen igen, og satte mig til at spille Candy Crush på min mobil, mens Louis rejste sig og tog tøj på.
”Jeg er klar,” sagde han, og lød stadig en smule træt.
Forhelvede barn, klokken var næsten halv elleve, du kunne da ikke være træt nu.
Jeg rejste mig fra sengen, men trådte i mit håndklæde og faldt så lang jeg var ned på det hårde gulv.
”Av!” skreg jeg, men kunne så ikke holde masken, og flækkede af grin.
Louis grinede også sygt højt, og jeg sværger jeg hørte et grynt.
Altså Louis ikke stjæl Limses kælenavn.
Fy, fy skamme.
”Hjælp tak,” grinede jeg og rakte min hånd ud. Den stadig grinende abe også kaldet Louis, tog den og hjalp mig op.
”Danke schön,” grinede jeg.
”Nå så du kan også tysk?” spurgte Louis drillende og jeg nikkede begejstret.
”Ja, og spansk og franks og svensk og portugisisk og brasiliansk og indisk og kinesisk og…”
”Okay, jeg har fattet det nu,” grinede Louis. ”Men jeg kan faktisk tale spansk. Ingen pis.”
”Seriøst?” spurgte jeg imponeret.
”Helt seriøst,” sagde Louis og lød ret overbevisende.
”Sig noget på spansk så,” sagde jeg prøvende.
”Okay,” sagde Louis. Og så sagde han et eller andet volapyk, der helt sikkert ikke var spansk, hvorefter han flækkede af grin.
Jeg stod bare og gloede lidt forvirret på ham.
Hvad fuck var det der var så sjovt?
”Jeg kan sgu du ikke spansk,” grinede Louis, og først nu fattede jeg det sjove.
”Fuck dig Allan din tard!” sagde jeg og daskede ham i maven, hvorefter jeg grinte lidt.
Allan.
Det havde jeg nær glemt.
Eller nej, det havde jeg faktisk ikke.
”Morgenmad nu, Tomli,” sagde jeg bestemt.
”Efter dig, Scarli,” sagde Louis og holdte døren for mig.
”What a gentleman,” sagde jeg og sendte ham et smil, da jeg gik ud af døren.

Vi fandt de andre i hotellets morgenmads restaurant, og jeg fik flashback eller dejavu eller hvad det nu hed, tilbage til den første morgen jeg havde tilbragt sammen med drengene.
Fordi.
Der var virkelig meget mad.
Og jeg mente det, seriøst voldsomt meget mad.
Jeg kunne slet ikke håndtere det her.
Ligesom lidt besvimede jeg, det var jeg sikker på.
Faktisk besvimede jeg engang, da jeg blev stanget i maven af en ged, og ja, det var altså grunden til at jeg var bange for geder.
Bare rolig, der var ikke sket noget alvorligt med mig.
Jeg var bare blevet skræmt for livet.
Geder var de mest uhyggelige dyr på jorden.
Men ikke mere gedesnak, så pissede jeg altså i bukserne af skræk.
Og nu var det ikke gedetid, og det var heller ikke Timmytid, det var nemlig madtid og intet mindre.
Jeg fik skrabet mig en kæmpe tallerken sammen, og krydsede bare fingre for at Jo og Perrie ikke var sådan nogle der kun spiste en vindrue til morgenmad, for så ville jeg seriøst virke enormt fed. Men det var jeg nu ret sikker på at de ikke var, for de havde da spist ret meget i går på McD. Ellers skulle det nok gå alt sammen. Mad var mit liv, og sådan var det altså bare punktum. Jeg satte mig ned mellem Zayn og Louis og begyndte begejstret at spise af min nutella mad. Noget røv at de ikke havde pomfritter.
”Hvad skal vi så lave i dag?” spurgte Louis med et smil, og jeg greb mig selv i at sidde og stirre på hans læber, mens han snakkede.
Det her var ikke godt.
”Altså jeg har lovet min bror at vi mødes med ham klokken et ved Eiffeltårnet,” sagde jeg, stadig med mit blik klistret mod Louis’ læber.
For satan da.
Heldigvis var der vidst ingen der opdagede noget.
Jeg kunne seriøst stirre på Louis’ læber for evigt.
Årh, jeg gad godt prøve at kysse dem.
Nej, Scarlett.
Men århh jo.
Nej.
Jo.
STOP.
”Hvor gammel er din bror?” spurgte Harry.
”Han er atten ligesom mig. Vi er tvillinger,” svarede jeg ham, og tvang mit blik væk fra Louis’ ellers meget indbydende læber.
”Ej nurh er du seriøst kun atten?” spurgte Zayn med et grin.
”Ja…” sagde jeg. ”Hvor gamle er i da?”
Problem Porno-Zayn?
Atten var sgu da en god alder.
Jeg var myndig og det hele.
”Perrie og jeg er tyve, Louis og Jo er enogtyve og Harry er kun nitten,” fortalte Zayn.
Lille mig.
Men i det mindste havde jeg da Harry.
Men var Louis virkelig tre år ældre end mig?
Holy fuck.
Men det var ikke mere end Alex.
Han var sådan voldsomt meget ældre end mig.
Igen.
Lille mig.
”Er i jo sådan nogle oldninger alle sammen,” sagde jeg. ”Undtagen dig selvfølgelig, Harry. Men jeg bliver faktisk snart nitten.”
”Hvornår har du fødselsdag?” spurgte Perrie.
”Den 18. november.”
Okay det var måske ikke snart.
Det var August nu, så ja. Der var et stykke tid igen.
”Liam har faktisk snart fødselsdag,” konstaterede Harry.
”Årh jeg savner Limse og Niall!” udbrød jeg. ”Hvorfor tog i ikke dem med?”
”De skulle noget andet,” forklarede Zayn.
”Noget der var vigtigere end mig?” spurgte jeg og forsøgte at lyde utilfreds, men det lykkes ikke rigtig.
”Alting er vigtigere end dig Scar,” sagde Harry.
”Så forklar venligst hvorfor du sidder her lige nu Styles,” forsvarede jeg mig.
”Jeg har altid gerne ville se Paris,” forklarede Harry.
”Jeg har altid gerne ville se Paris,” vrængede jeg. ”Taber.”
”Du en taber Scar.”
”Luk røven.”
”Så taler vi lige pænt.”

 

***

Vi fik set Eiffeltårnet, mødt Math, som drengene var rimelig begejstret for, da de sagde at han mindede dem om mig, bare i drengeudgave, hvilket åbenbart var 320940 bedre, da han godt gad at snakke om fodbold med dem. Altså, gid man var en dreng var.
Nej okay.
Klokken var blevet mange, og jeg var taget med de andre tilbage til hotellet, for at overnatte der igen i nat.
Jeg kunne virkelig ikke bære tanken om at afslutte denne fantastiskd dag helt alene.
Vi sad længe og snakkede på Zayn og Perries værelse, og jeg lærte Jo og Perrie bedre at kende, og de var seriøst nogle skattebasser begge to. Perrie var sådan rigtig sej og hippieagtig, og Jo var bare vildt sjov og sød og ja, de måtte godt blive mine bffs.
Nå, men klokken var blevet mange, og Louis og jeg var gået tilbage til vores værelse.
Jeg var virkelig træt og havde smidt mig så lang jeg var, hvilket ikke var særlig langt, i sengen.
”Louisss,” kaldte jeg med en træt stemme.
”Hvaaaad?” kaldte Louis tilbage ude fra badeværelset af.
”Vil du ikke hjælpe mig med at få mine sko af?” spurgte jeg. ”Jeg tror seriøst de er blevet limet fast til min fod.”
Åh nej.
Det ville ikke være godt.
Vi måtte hellere ringe til en ambulance.
”Jeg kommer nu,” hørte jeg Louis sige, og samme øjeblik trådte han ud fra badeværelset.
Iført kun boxershorts.
Og Scarlett var død igen.
”Seriøst er du ude på at dræbe mig med din lækkerhed eller er alt dit tøj bare beskidt?” sagde jeg og stønnede lidt falsk, bare for at understrege hvad det var han gjorde ved mig.
Louis svarede mig ikke, men hev bare mine sko af, og seriøst det føltes så godt.
Altså ikke at Louis træk mine sko af, men at mine tæer endelig fik luft.
Freedom to the toes.
Halleluja.
Amen.
Thanks God.
And Allan.
And Louis.
”Tak,” sagde jeg og satte mig hurtigt op i sengen, så jeg så lige ind i Louis smilende ansigt.
Et syn jeg ikke havde været forberedt på.
Mit blik bevægede sig fra hans klare øjne, ned mod hans mund, den mund der havde været umuligt at tage blikket fra hele dagen. Jeg kunne mærke at mit hjerte hamrede hurtigere, og jeg vidste virkelig ikke hvad det var der skete med mig. Men jeg kunne virkelig bare ikke beherske mig længere. Jeg gemte Alex langt væk i mine tanker, da jeg lod mine læber ramme Louis’ for første gang. Små elektriske stød gik gennem hele min krop, og jeg træk ham tættere ind til mig. Jeg lod mig falde ned i sengen, med Louis’ krop over mig, og slap ikke hans læber et eneste sekund. Det her var så forkert, men det føltes bare så rigtigt at jeg slet ikke kunne stoppe mig selv. Louis lod blidt sine hænder glide om på min ryg og løsnede min bh. Og jeg gjorde intet for at stoppe ham.
Forhelvede Scar, det her måtte bare ikke ske.
Hans hænder fandt vej til mine bryster, og jeg udstødte et lille støn, da han greb fat om dem, præcis som i går aftes.
Jeg blev nød til at stoppe ham.
Jeg blev nød til at stoppe mig selv.
Hvad var det jeg havde gang i?
Louis fortsatte med at kysse mig, og jeg kunne simpelthen ikke afbryde det, det var det alt for fantastisk til.
Louis afbrød vores kys, og placerede i stedet sine læber på min hals, kyssede mig hele vejen ned af dem, fortsatte ned mod mine bryster, og til sidst hen over navlen. Hans kys stoppede da han nåede kanten på mine trusser, som han forsigtigt løftede op i, hvilket fik mig til at stønne endnu engang.
Det her var bare ikke godt.
”Louis,” stønnede jeg. ”Stop.”
”Hvad?” spurgte han forvirret og kiggede op på mig.
Årh de øjne.
Fuck man.
Hvad skulle jeg gøre?
”Undskyld… jeg kan bare ikke gøre det her,” sukkede jeg og hev mine trusser op igen.
”Undskyld,” gentog jeg.
”Forhelvede Scarlett,” mumlede Louis. Men gentog det så lidt højere.
Han måtte ikke blive sur.
Han måtte for alt i verden ikke blive sur.
”Hvad er det du vil med mig? Det ene øjeblik er vi venner og skvatter rundt på gulvet og snakker spansk og det næste øjeblik kan vi ikke holde os fra hinanden? Hvad er det du vil Scarlett?”
Han lød vred.
Jeg kunne mærke tårerne presse på.
Jeg ville jo bare gerne være venner med ham.
Hvorfor skulle jeg også dumme mig så meget?
Forhelvede Scar.
Jeg kunne ikke holde tårerne inde længere. De trillede bare ned af mine kinder, helt lydløst.
”Jeg ved det ikke Louis,” snøftede jeg. ”Jeg kan slet ikke finde rundt i noget som helst mere.”
”Men så find ud af det! Jeg er træt af at være den dukke, du bare kan lege rundt med!”
Han rejste sig vredt fra sengen.
Jeg greb hurtigt ud efter hans arm.
”Louis…” snøftede jeg. ”Kan vi ikke bare glemme at alt det her skete? Jeg lover at det aldrig kommer til at ske igen. Jeg mener det Louis. Kan vi ikke bare glemme det hele og være venner igen? Jeg lover at det aldrig sker igen.”
”Forhelvede Scarlett,” sagde Louis bare, men lød dog lidt mindre vred nu.
”Kom nu?” spurgte jeg bedende. ”Venner igen?”
”Venner igen,” sukkede Louis bare og smed sig i sengen ved siden af mig.
”Godt,” smilede jeg.
Men jeg kunne alligevel godt mærke at alting var anderledes nu.

__________________________________________________________________________________

Årh jeg hader når Souis skændes :'(

Men der skal nok komme sygt meget gang i den i de næste par kapitler!

kys

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...