Heart's A Mess ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jun. 2013
  • Opdateret: 20 okt. 2013
  • Status: Igang
"It's summer, Ry. Everything changes." - Sharpay Evans.
Det hele startede I Miami, hvor solen skinnede, fuglene fløjtede, alting var godt. Sangerinde Scarlett Gray, støder tilfældigvis ind i boybandetmedlemmet Louis Tomlinson. De får hurtigt opbygget et fantastisk venskab, og de andre medlemmer bliver også vilde med Scarlett med det samme. Men da Scarlett rejser fra Miami til Paris, for at besøge sin bedstemor der ligger på hospitalet med kræft, ændre alt sig drastisk. Louis er så småt begyndt at få følelser for Scarlett, men naiv som Scarlett er, opdager hun det slet ikke. Hun mødes derfor med sin ekskæreste i Paris, den ekskæreste der har gjort hende så meget ondt, men som hun alligevel elsker. Men er hun også begyndt at udvikle mere end vennefølelser for Louis?
Midt i alt forvirring, går Scars bedstemor bort, og intet er som det plejer. Vil Scarlett nogensinde finde sig selv igen, nu når hun står op et tidspunkt i hendes karriere, hvor det er så vigtig at holde sig down-to-earth?

188Likes
285Kommentarer
18728Visninger
AA

11. 10. Toothbrush, McDonalds and an awkward night.

 

Louis synsvinkel:

Tiden gik, og efter at have set utallige billeder af Scarlett der kyssede på sin eks, aka Alex, forhelvede hvor var det egentlig et glimmerbøssenavn, var jeg begyndt at overveje om jeg overhovedet gad rejse med til Paris. Men eftersom vi forlod Miami i morgen, følte jeg at det var lidt for sent at melde afbud.
For at være helt ærlig, fattede jeg virkelig ikke hvad Scarlett lavede med den nar. Ja, jeg kunne da godt se at han så godt ud, men altså så lækker var han sgu da heller ikke. Og jeg troede bare at Scarlett og jeg havde haft et eller andet… specielt. Men hun havde tydeligvis ikke følt det samme. Jeg havde faktisk overvejet at fortælle hende om mine følelser, men det kunne hun godt glemme alt om nu, hvor jeg var blevet erstattet af glimmerbøsse-Alex.
Erstattet.
Vi havde jo aldrig været mere end venner.
Jeg blev simpelthen bare nød til at komme over hende, og fortsætte med at være venner med hende. Hvis jeg kunne. Jeg vidste at det blev svært ikke at blande mine følelser ind i det. Men hvis Scarlett var lykkelig, var jeg bare glad på hendes vegne.
Eller nej det var jeg faktisk ikke.
Faktisk hadede jeg alting lige nu, hadede charmerende sorthårede Alex, fordi han absolut skulle dukke op på det værste tidspunkt og stjæle Scarlett. Min Scarlett. Det var noget værre lort alt sammen, jeg havde fortalt det hele til drengene, men der var jo intet jeg kunne gøre. Hvis Scarlett elskede Alex, så elskede hun ham vel, selvom jeg havde svært ved at se det for mig. Svært ved at se Scarlett elske en anden end mig. Trist, men sandt.
”Louis, har vi styr på det hele?” afbrød Zayn mine triste tanker.
”Styr på hvad?” spurgte jeg surt, selvom det egentlig ikke var meningen. Jeg var bare lidt nedtrykt, og det gik altså udover hvordan jeg talte til folk. Sorry Zayn.
”Flybilletterne, hotellet og sådan,” sagde Zayn. ”Og op med humøret Lou, vi skal nok få en god tur.”
”Jeg orker bare ikke hvis ham der lorte Alex skal rende os i røven hele tiden,” sukkede jeg, og kunne lige forestille mig hvordan Zayn og Perrie, Harry og Jo og så Scarlett og Alex sad og var mega romantiske og kæresteagtige, mens jeg bare sad som sådan en lille loner. Ellers tak.
”Vi skal nok slippe af med ham på en eller anden måde,” sagde Zayn med et lille grin.
”Vi putter ham i knogleknuseren,” sagde jeg, og kunne ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet.
”Hva faen Lou?” spurgte Harry, som lige var trådt ind på værelset og nok højst sandsynligt ikke havde hørt vores underlige samtale.
”Kan i ikke huske den der film vi så, hvor de dræbte mennesker i deres fryserum, og så solgte de deres kød som kyllingefileter, og når der kun var knoglerne tilbage, puttede de dem i knogleknuseren?” sagde jeg med et grin. Seriøst der var faktisk en film der handlede om det. Den var sygt klam og sådan, men den fandtes altså.
”Ad fy forhelvede,” sagde Harry og lavede bræklyde.
”Det er vores plan med Alex,” grinede Zayn. Godt, han var med på den.
”At sælge ham som kyllingefileter?” spurgte Harry forvirret.
”Harry, det var en joke dit dumme barn,” sagde jeg opgivende, men Harry blev bare ved med at se ret forvirret ud. Han fattede også bare nada.
”Men har vi styr på det hele?” spurgte Zayn så igen.
”Ja, det er jeg ret sikker på,” nikkede jeg.
”Altså Jo og jeg har pakket,” sagde Harry med et smil.
”Same,” sagde jeg og kastede et blik over på min fyldte kuffert. En uge i Paris. Det skulle nok blive godt, og vi skulle nok kunne finde ud af en eller anden måde at slippe af med Alex på, som ikke indebar et fryserum og en knogleknuser.
”Jeg har ikke pakket endnu, så jeg må hellere få fat i Perrie, så vi kan komme i gang,” sagde Zayn og rejste sig fra sengen.
”Komme i gang med hvad?” drillede Harry. Liderlige lille barn.
”Pakke, Harry, pakke,” sagde Zayn bare og forlod rummet.
”Forhelvede Harry,” sagde jeg opgivende.
”Sorry, men den lå altså lige til højrebenet,” sagde Harry med et grin. Lige til højrebenet? Det var der da ingen der sagde mere. Suk Harry. Du blev nok aldrig normal.
”Hvornår flyver vi i morgen?” spurgte han så.
”Klokken 7 om morgenen,” sagde jeg og gabte nærmest ved tanken. ”Jeg valgte en tidlig afgang, for så er der mindre sandsynlighed for at vi bliver bombarderet af fans i lufthavnen.”
Jeg var så klog. Men i hvert fald, det ville betyde at vi ankom til Paris klokken halv elleve om aftenen, på grund af tidsforskellen og sådan, og det var egentlig også meget fint, da der sikkert heller ikke var mange fans der så. Endnu engang var jeg vildt klog.
”Seriøst er du ude på at dræbe os med søvnmangel?” spurgte Harry forfærdet.
”Ja, det var min plan,” sagde jeg ironisk.
”Fuck dig man,” sagde Harry bare.
”Jeg går ud til Jo, hun forsøger i det mindste ikke at dræbe mig.”
Og så forsvandt han også.
Forever alone Louis Tomlinson.

***

”Løb ellers når vi ikke flyveren!” råbte jeg og spurtede af sted med Zayn, Perrie, Jo og Harry i hælene.
”Forhelvede, hvorfor tog vi ikke af sted noget før?” spurgte Harry irriteret.
”Fordi at en person også kaldet Harry havde glemt at pakke sin tandbørste og måtte tilbage efter den, så jeg synes bare du skal holde kæft nu,” sagde Zayn forpustet.
Det gjorde han så også.
”SIDSTE UDKALD MOD AFGANGEN TIL PARIS!”
”Fuck.”
”Pis.”
”Shit.”
”Løb.”
Vi spurtede hen til sikkerhedstjekket og nærmest løb igennem. Indtil.
”Undskyld, vi bliver lige nød til at tjekke din taske.”
Perrie stoppede forvirret op og lod sikkerhedsdamen tage hendes taske.
”Lort,” mumlede jeg for mig selv.
”Undskyld, vi har virkelig, virkelig travlt, kan jeg ikke bare tage min pung og telefon, og så må i godt beholde resten af tasken?” spurgte Perrie og trippede utålmodigt.
”Nej, desværre vi bliver lige nød til at tjekke den igennem,” sagde sikkerhedsdamen. Jeg kunne have slået hende. Hårdt. I hovedet. Med en hammer. Eller en kølle. Altså sikkerhedsdamen, ikke Perrie.
Vi var alle sammen helt stille, mens sikkerhedsdamen gennemgik Perries rygsæk, og til sidst træk en håndcreme op.
”Det er den her,” sagde hun. ”Du skal lægge den ned i sådan en plasticpose.”
”Nårh, det må i virkelig undskylde, bare behold cremen,” sagde Perrie og greb sin rygsæk og smed hurtigt alle de ting op i, som sikkerhedsdamen havde hevet op.
”Og så løber vi,” sagde hun, da hun havde fået alle tingene på plads.
Og det var præcis hvad vi gjorde.
”Hvilken gate?” spurgte Jo, og jeg tjekkede hurtigt vores boardingpas, som jeg havde været så smart at finde frem mens vi ventede på Perrie.
”Gate 11,” sagde jeg hurtigt.
”Det er den vej,” pegede Harry, og heldigvis kunne jeg se skiltet med ’Gate 11’ ikke mange meter foran os. Godt det ikke var Gate 43 vi skulle til eller sådan noget.
Forpustede stoppede vi op foran gaten, og boardingdamen så en smule opgivende på os.
”Her,” sagde jeg og rakte hende alle vores boardingpas, som hun hurtigt tjekkede ind.
”Pas tak,” sagde hun monotont, og vi rakte hende alle vores pas.
”Skynd jer lidt at gå om bord, vi er allerede forsinket, men jeg fik besked på at vente på jer,” sagde hun, og vi smuttede hurtigt ind af den gang der førte ind til flyet.

”Finally,” stønnede jeg, da jeg smed mig udmattet i flysædet. Vi sad tre på række, jeg sad sammen med Zayn og Harry, mens pigerne sad lige over på den anden side af gangen.
”Jeg håber virkelig at du nyder at børste tænder med din tandbørste de næste mange gange du børster tænder skat,” sagde Jo drillende, og Harry sendte hende bare dræberblikket. De var virkelig det sødeste par de to. Passede perfekt sammen, og var bare helt væk i hinanden. Jeg var faktisk ret misundelig på deres forhold, for de kunne virkelig bare klare alt sammen. Og Jo var vildt sød og sjov, og vi havde bare klinget vildt godt helt fra starten af, og jeg vidste bare at hun gjorde Harry lykkelig. Igen kom jeg til at tænke på Scarlett, og kunne mærke varmen brede sig i mit bryst. Jeg savnede hende helt sindssygt, og jeg kunne ikke vente med at se hendes dejlige smil og høre hendes glade stemme igen.
”Det skal jeg nok huske,” smilede Harry og kyssede hende blidt, inde han satte sig ned i sit sæde.
”Okay, jeg har brug for noget at drikke,” sukkede Perrie og lænede sig tilbage i sædet. ”Jeg er virkelig sådan helt udtørret.”
”Lyder lækkert,” grinede Harry, og Perrie så ondt på ham.
”Det var virkelig ikke meningen du skulle misforstå det,” sagde hun, men hva faen, det var Harry, hvad havde hun regnet med?
”Men apropos noget at drikke, er der nogle der har noget vand?” spurgte jeg, da jeg ville give Perrie ret, jeg var også helt udtørret.
”Nej, det nåede vi jo ligesom ikke at købe, på grund af min tandbørste, sorry venner,” sagde Harry.
”Okay, få fat i en stewardesse, then,” sagde Zayn til Harry, som sad tættest på den der lille gang i midten af flyet. Jeg sad ved vinduet, fuck ja, det var seriøst den bedste plads.
”Undskyld mig,” sagde Harry og sendte stewardessen det der charmesmil, han altid brugte, når han ville have folk til at gøre noget for ham. Og pigerne faldt altid for det.
”Ja?” spurgte hun med et påklistret smil. Seriøst hvis jeg var stewardesse, ville jeg få krampe i munden af at skulle smile så meget hele tiden.
”Kan vi købe 5 vand?” spurgte Harry og skruede helt op for charmen, da han kunne se at stewardessen åbenlyst var ret træt af at vi ikke kunne vente til den der mad/drikke vogn kom rundt.
”Kan i ikke vente lidt, ligesom normale mennesker?” spurgte stewardessen, som åbenbart godt kunne genkende os. Sure kælling.
”Nej, sorry, det kan vi ikke, vi er faktisk ved at dø her,” brød Jo ind.
”Ja, så skaf de vand eller vi får dig fyret, for det kan vi sagtens, bare lige så du ved det,” støttede Perrie op, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af dem.
”5 vand er på vej,” sagde stewardessen pludselig ekstremt hurtigt, og forsvandt så, så hurtigt som hun var kommet.
”Der var vidst en der var bange for at miste sit job,” grinede jeg.
”Perrie, du er godt nok en værre bitch,” drillede Zayn.
”Hey, jeg troede gerne i ville have vand, og der hjælper din charme altså ikke Harry, der må hårde ord til,” forsvarede Perrie sig med et smil. ”Men okay, jeg var nok lidt ond, men hun var fandme også sur.”
”Mere end sur.”
”Jeg tror hun havde pms eller noget.”
Denne replik fra Harry fik os alle sammen til at flække af grin.
Og så stod den sure stewardesse pludselig foran os med vand.”
”Tak,” sagde Perrie, da hun rakte dem til hende, og så forsvandt igen.
”Der er vidst en der har fået respekt for dig baby,” sagde Zayn med et smil, og Perrie nikkede bare stolt.
”Jeg kan bare det der,” sagde hun og delte vanden ud til os.
Jeg åbnede den forsigtigt, som om det var en skat, og drak næsten halvdelen af flasken i en slurk. Aldrig havde vand smagt så godt.
”Okay, drenge skal vi spille et spil or something, og så kan pigerne sidde og fnise over deres dameblade?” foreslog Zayn og fandt et kortspil frem fra sin rygsæk.
”Deal,” sagde jeg og slog mit flybord ned.
”Okay, jeg har slik med,” sagde Harry og hev sin rygsæk op på skødet. Han åbnede den og begyndte at hive enorme mængder med slik op. Vingummier, lakridser, Skittles, M&Ms med nødder indeni (Scarletts yndlingsslik, suk), skumfiduser, kiks, karameller og sidst men ikke mindst 10 plader Rittersport.
”Jeg elsker dig Harry,” sagde jeg. Hvorfor havde jeg ikke tænk på slik? Nå, men vi havde i hvert fald mere end rigeligt.
”Hey, Tomlinson han er min, husk nu det,” sagde Jo med et grin.
”Sorry, Allen er det okay jeg låner ham lidt en gang i mellem?” spurgte jeg. Jo og jeg havde noget med at kalde hinanden vores efternavne, og det lå der mange gode historie bag.
”Så lad gå,” grinede Jo. ”Men kun hvis jeg må få noget slik.
”Så grib,” sagde jeg og smed en plade Rittersport over til hende. Jo var for langsom, men heldigvis greb Perrie den, inden den ramte den gamle dame, som sad på samme række som dem, i hovedet. Det havde ikke været et kønt syn.
”Okay, slik først spil bagefter, sorry Zayn,” sagde jeg og åbnede en pose Skittles. De grønne var de bedste, så derfor sorterede jeg dem altid fra, så det kun var dem jeg fik.
”Harry, må jeg godt nakke M&Msne så jeg kan give dem til Scarlett?” spurgte jeg.
”Of course mate,” sagde Harry med et smil og rakte mig den gule pose.
”Thanks,” sagde jeg og tog i mod den.
”Kommer hun egentlig og henter os i lufthavnen?” spurgte Zayn med munde fuld af vingummi.
”Ja, hun sagde at vi skulle skrive når vi landede,” sagde jeg og smilede ved tanken.
”Jeg glæder mig til at se hende igen,” sagde Harry. ”To be honest, har jeg faktisk savnet hende ret meget.”
”Det er du ikke den eneste der har,” sagde jeg med et smil, og kastede mig så over nogle af lakridserne.
”Hvordan går det med hendes bedstemor og sådan?” spurgte Harry.
”Det går vel sådan… ja… ikke bedre ikke dårligere,” fortalte jeg, og kom til at tænke på den aften, hvor Scarlett havde ringet grædende til mig. Hvor jeg virkelig bare havde ønsket at jeg havde været hos hende. Kramme hende og fortælle hende at det hele nok skulle gå alt sammen. Det var før Alex. Lorte Alex. Glimmerbøsse-Alex. Heldige Alex der fik lov til at kysse og kramme Scarlett lige når han havde lyst. Jeg fik kvalme bare ved tanken.
”Men det bliver godt at se hende igen,” sagde jeg sukkende, nok mest til mig selv.
”Louis, ved du hvad, jeg lover at jeg kidnapper ham der Alex og låser ham inde i en kælder, så du kan gå ud med Scarlett, og så bliver hun vild med dig, og pladask så er i kærester og verdens bedste par,” sagde Harry sødt. Sandheden var jo bare at jeg godt vidste at det aldrig ville ske. Scarlett ville aldrig falde for mig, hun havde Alex, og tanken om mig som kæreste havde sikkert ikke strejfet hende en eneste gang.
”Det kommer jo ikke til at ske,” sukkede jeg.
”Det ved man jo aldrig,” blev Harry ved.
”Harry, bare vær realistisk, jeg ved godt selv at det aldrig kommer til at ske,” sagde jeg og sukkede igen. Han forstod mig ikke, han havde Jo, han var lykkelig. Han vidste ikke hvordan det føltes, at pigen som man var vild med ikke gengældte de følelser.
Harry blev helt stille, og jeg fortrød faktisk at jeg havde bragt det på banen. Bare fordi jeg var nedtrykt, behøves det jo ikke gå ud over de andres tur.
”Undskyld,” mumlede jeg.
”Undskyld for hvad?” spurgte Harry.
”For at ødelægge stemningen.”
”Du ødelægger ikke stemningen, Louis,” sagde Harry sødt. ”Bare snak så meget om Scarlett som du har lyst til.”
Okay, skulle jeg så også fortælle dem om hvordan hele min mave eksploderede i sommerfugle, hver gang hun grinede, fortælle dem om hvordan jeg følte et lille lykkeligt elektrisk stød, hver gang hun rørte ved mig, fortælle dem om hvor lykkelig jeg blev, hver gang hun sagde noget sødt til mig?
Nej, vel?
”Tak Harry,” sagde jeg bare, og fandt min telefon frem.
”Nå, men jeg tager altså en lur, så jeg ikke er helt smadret når vi er fremme,” sagde jeg med et smil, og de andre nikkede bare.
Nu skulle tiden bare gå hurtigt.
Så jeg kunne komme ned til Scarlett.

***

Klokken var omkring halv elleve, da vi landede i lufthavnen. Det første jeg gjorde, da jeg steg ud af flyveren, var at tænde min telefon og skrive til Scarlett at vi nu var ankommet. Jeg fik helt sommerfugle i maven af at tænke på at hun højst sandsynligt allerede var i lufthavnen.
”Nå, Louis glæder du dig til at se Scar igen?” spurgte Jo med et smil og gik op ved siden af mig.
”Jeg kan næsten ikke vente,” sagde jeg smilende.
”Så lad os komme hen og hente vores kufferter, så vi kan komme ud til hende så hurtigt som muligt. Jeg glæder mig til at møde hende igen.” Nårh ja, Jo havde jo kun mødt Scar en gang, så hun kendte hende jo ikke ligeså godt som os andre, og det samme galt for Perrie. Men de skulle nok få det sjovt sammen, det var jeg sikker på. Alting var sjovt når man var sammen med Scarlett. Hun var virkelig et af de sjoveste mennesker jeg kendte, med hendes helt egen underlige humor.
Vi gik hen til det der rullebånd, hvor man skulle hente sin bagage, og heldigvis fik vi fundet vores kufferter ret hurtigt alle sammen. En sms fra Scarlett tikkede ind, og jeg tjekkede den hurtigt.
Er foran McD i lufthavnen. Regnede med at i var sultne efter den lange tur, så jeg har bestilt mad til jer alle. Glæder mig til at se jer. Kys.
Hun tænkte da også bare på alt.
”Scarlett er ude foran McDonalds,” sagde jeg med et smil og smed mobilen ned i lommen igen.
”Årh mad,” sukkede Perrie. ”Jeg elsker allerede Scarlett fordi hun valgte at stå foran McD.”
”Hun har bestilt til os,” sagde jeg glad.
”Okay, nu elsker jeg den pige endnu mere, lad mig møde hende så jeg kan tilbede hende,” sagde Perrie dybt seriøst.
”Okay, så lad os gå,” sagde jeg og kunne næsten ikke vente med at komme af sted. Harry gik op ved siden af mig, og vi træk af sted med vores kufferter, hen mod udgangen.
Vi kom ud i den der forhal ting, hvor alle forretninger lå, og jeg kiggede straks efter McDonalds.
”Jeg kan se et McDonalds skilt derovre,” sagde Zayn og pegede begejstret. Vi gik i mod skiltet, og da vi kom tættere på, kunne jeg se de meget velkendte krøller, og hovedet der drejede sig rundt, og fik øje på os. Med et begejstret hvin rejste Scarlett sig fra stolen, og løb over mod os. Hendes krøller hoppede op og ned og hendes smil var stort. Hun vinkede begejstret, mens hun løb, og jeg slap hurtigt mine tasker, da hun sprang ind i min favn.
”Forhelvede hvor har jeg savnet dig,” mumlede hun mod mit bryst, og jeg træk hende tættere ind til mig, indsnusede den velkendte duft af Scarlett, en duft af sommer. Hun blev ved med at holde om mig, og jeg skulle virkelig beherske mig for ikke at kysse hende på stedet. I stedet krammede jeg bare igen, og det føltes som om vi bare stod og holdt om hinanden i hundrede år.
”Jeg er så glad for at I er her,” sagde hun så lidt højere, og slap mig igen. Hun fik også en ordentlig krammer af Harry og Zayn. Jo og Perrie krammede hun også, men dog ikke så inderligt, da hun jo ikke kendte dem så godt.
”Jeg tænkte at jeg køre med jer op på hotellet og overnatter der i nat, og så i morgen kan vi tage ud og se på byen og sådan, og så bliver jeg nok også nød til at tage op til min Bedste, så i må lige klare jer selv på et tidspunkt, men det klare i sikkert fint,” sagde hun med et smil, og jeg var helt overrasket. Det lignede virkelig ikke Scarlett at have styr på så meget.
”Lyder perfekt,” smilede Harry.
”Men skal vi ikke gå ind og spise først?” spurgte Perrie, og tog Jo i armen og var allerede nærmest halvvejs inde på McDonalds.
”Jo, jeg har bestilt,” smilede Scarlett.
”Hvad har du bestilt?” spurgte jeg med et smil.
”Pretty much det hele,” grinede hun, og jeg kunne ikke lade være med at grine med. Typisk Scar.
”Kom så,” sagde hun og lagde sin arm rundt om mig, og gav mig et meget underligt sidekram af en slags, men det var i hvert fald rart, så jeg klagede ikke. Vi gik ind på McDonalds, hvor der sjovt nok stank i friture, men whatever, jeg var sulten og lige nu kunne alt ædes. Maden stod allerede klar, og vi kastede os alle seks grådigt over den.

Vi prajede en stor taxa, der kunne køre os til hotellet, som ikke lå langt væk fra Eiffeltårnet, som jeg virkelig glædede mig til at komme op i. Heldigvis havde Scarlett ikke nævnt noget om Alex endnu, og det kunne jeg kun være lykkelig over. Faktisk var hun faldet i søvn op af min skulder, og lå og så utrolig kær ud, med åben mund og det hele.
”Så er vi her,” sagde chaufføren og kørte ind på den store plads foran luksushotellet.
”Scarlett vågn op vi er her nu,” sagde jeg roligt, og kørte forsigtigt hånden over hendes bløde hår.
”Louis…” mumlede hun og slog øjnene op. ”Hvor er vi?”
”Vi er ved hotellet Scar,” forklarede jeg hende igen.
”Nå gud, jeg var vidst væk et øjeblik,” sagde hun og lød lidt mere vågen nu.
”Kom lad os gå ind og tjekke ind,” sagde jeg og hjalp hende ud af bilen.

Vi fik tjekket ind på vores 3 værelser, sagde godnat til de andre, og gik op på værelset. Scarlett havde besluttet sig for at overnatte på mit værelse, sjovt nok da det var det eneste værelse der havde plads til en mere.
”Årh hvor er her fedt,” udbrød jeg og smed mig udmattet i den store himmelseng. Jeg var virkelig træt efter den lange flytur. Scarlett smed sig ved siden af mig, og lagde sig om på siden, så hun så ned på mig.
”Du ser sød ud, når du ligger med lukkede øjne,” sagde hun, og jeg kunne mærke at hun strøg mit hår væk fra panden. Det fik sommerfuglene i min mave til at gå endnu mere amok, end de gjorde i forvejen. Hvis jeg bare kunne kysse hende nu. Det ville være så perfekt. Jeg åbnede øjnene igen, og så at Scar havde rejst sig fra sengen, og var i gang med at tage sit tøj af. Jeg piftede af hende, og hun vendte sig fornærmet om.
”Hey, kig væk,” sagde hun og smed en pude hen i hovedet på mig.
”Du vil gerne have at jeg kigger på dig,” sagde jeg drillende og betragtede hendes krop.
”Nej, jeg vil ej,” protesterede hun.
”Hvis du ikke ville have at jeg skulle kigge, var du gået ud på badeværelset, så bare hold kæft, jeg har gennemskuet dig,” smilede jeg, og kunne ikke tage øjnene fra hendes bryster i den sorte bh, som jeg tydelig huskede at jeg havde siddet med i hånden, dengang vi pakkede hendes kuffert sammen.
”Okay, så siger vi det,” sagde hun med et smil, og fandt en t-shirt frem fra sin taske. Men ikke hvilken som helst t-shirt. Det var den t-shirt som hun havde købt da hun forlod Miami. I Love Louis Tomlinson t-shirten. Jeg vidste godt at det bare var en dum t-shirt, men alligevel blev jeg lykkelig da jeg så at det var den hun havde med, og ikke en eller anden dum I Love Alex The Glimmerbøsse t-shirt. For det havde været forfærdeligt.
”Skal du sidde og glo på mine patter hele aftenen eller har du noget andet fornuftigt at give dig til?” spurgte Scarlett med et grin. Busted.
”Jeg vil faktisk bare gerne sidde og glo på dine patter hele aftenen, hvis det er i orden med dig?” sagde jeg for sjov og rejste mig fra sengen.
”Det er helt i orden,” sagde Scarlett og træk så t-shirten over hovedet. Den var giga enormisk. Selve Scarlett forsvandt nærmest i den.
”Hvad sker der for at t-shirten er så stor?” spurgte jeg med et grin, for det så virkelig sjovt ud.
”Jeg kom måske til at købe den lidt for stor,” sagde Scarlett og puttede sit tøj ned i tasken.
”Lidt for stor?” spurgte jeg og hævede det ene øjenbryn. Ja, det måtte man da sige.
”Okay, meget for stor,” sukkede Scarlett. ”Men det går nok.”
Jeg roede lidt i min kuffert og fandt min toilettaske frem, hvorefter jeg gik ud på badeværelset for at børste tænder. Da jeg fandt min tandbørste frem, kom jeg til at tænke på Harry og hans tandbørste, der havde forsinket os alle, og kunne ikke lade være med at grine lidt ved tanken. Hurtigt børstede jeg mine tænder, og gik ind på værelset igen. Scarlett stod med ryggen til og var ved at spænde sin bh op, men det så ud som om hun havde lidt problemer med det.
”Louis kan du ikke lige hjælpe?” spurgte hun, og jeg kunne mærke mit hjerte springe et slag over. Ville hun have mig til at spænde hendes bh op for hende? Betød det noget? Eller var det bare noget hun lod alle sine drenge venner gøre for sig? Jeg vidste det ikke.
”Jo selvfølgelig,” sagde jeg bare og gik over til hende.
Jeg lod mine hænder glide op under hendes bluse, op ad hendes bløde ryg, indtil jeg fandt bh spændet. Hurtigt fik jeg det spændt op, men af en eller anden grund lod jeg mine hænder ligge på hendes ryg. Scarlett sagde ikke noget, der var stilhed, det eneste jeg kunne høre var hendes dybe åndedrag. Prøvende lod jeg mine hænder glide om på hendes mave. Stadig ingen ord. Vi stod helt tæt op af hinanden, og jeg kunne mærke varmen fra hende, der fik mig til at spænde i hele kroppen. Forsigtig lod jeg mine hænder glide længere op af hendes mave, indtil jeg stødte på hendes nøgne bryster. Scarlett sagde stadig ingenting. Jeg greb fat om dem og begyndte at massere dem forsigtigt. Det undrede mig at Scarlett ikke sagde noget til det, men det føltes så godt, at selvom jeg vidste det var forkert, kunne jeg ikke stoppe. Jeg kunne mærke mig selv blive hårdere, og jeg var sikker på at Scarlett også kunne mærke det, da vi stod så tæt op ad hinanden. Et støn slap over hendes læber, og jeg strammede automatisk mit greb om hendes bryster.
”Louis…” stønnede hun, og vendte sig så om mod mig. ”Det her går ikke.”
Og så var alting ødelagt. Igen.
”Jeg har Alex… og jeg… altså nu må du ikke misforstå mig, det var rart, virkelig rart, men det er bare forkert og… undskyld Louis.” Jeg kunne se at tårerne pressede på i hendes øjne.
”Nej, det er mig der burde sige undskyld Scar. Jeg vidste godt at du har en kæreste og… jeg blev nok bare revet lidt med af stemningen… undskyld,” sagde jeg og trak hende ind til et kram, som hun hurtigt besvarede. Revet med af stemningen? Ja, god undskyldning Louis.
”Undskyld,” mumlede hun mod mit bryst, og jeg aede hende forsigtigt over håret.
”Skal vi gå i seng?” spurgte jeg, og hun nikkede. Jeg tog hurtigt mit tøj af og krøb ned under dynen til Scarlett, og lagde armene om hende, så vi lå på præcis samme måde, som vi havde gjort de nætter i Miami.
Og det var sådan det skulle være. Bare venner.
I hvert fald hvis alting skulle gå efter Scarletts hoved.
Men problemet var bare at jeg ikke var helt enig, og jeg havde nu fundet ud af at jeg havde sværere ved at skjule mine lyster, end jeg havde ved at skjule mine følelser.

__________________________________________________________________________________

!!!!!!

Jeg har så mange Souis feels lige nu, det er helt vildt :o Hvis i vidste hvor mange gange jeg bare overvejede at lade plot være plot, og så få Louis og Scar til at snave i det her kapitel, holy fuck.

Okay, som i nok har regnet ud, så er jeg hjemme fra ferie nu, hvilket betyder opdateringer til jer! Og jeg er hjemme hele resten af ferien, hvilket er pænt lux, så jeg kan bare voldskrive på HAM.

OG SÅ ER JEG RUNDET 100 FAVS! 
Jeg er så glad, det er jo helt vildt! Kys og kram til jer alle i er for dejlige!

GLEM NU IKKE AT LIKE :)))

Kys

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...