Heart's A Mess ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jun. 2013
  • Opdateret: 20 okt. 2013
  • Status: Igang
"It's summer, Ry. Everything changes." - Sharpay Evans.
Det hele startede I Miami, hvor solen skinnede, fuglene fløjtede, alting var godt. Sangerinde Scarlett Gray, støder tilfældigvis ind i boybandetmedlemmet Louis Tomlinson. De får hurtigt opbygget et fantastisk venskab, og de andre medlemmer bliver også vilde med Scarlett med det samme. Men da Scarlett rejser fra Miami til Paris, for at besøge sin bedstemor der ligger på hospitalet med kræft, ændre alt sig drastisk. Louis er så småt begyndt at få følelser for Scarlett, men naiv som Scarlett er, opdager hun det slet ikke. Hun mødes derfor med sin ekskæreste i Paris, den ekskæreste der har gjort hende så meget ondt, men som hun alligevel elsker. Men er hun også begyndt at udvikle mere end vennefølelser for Louis?
Midt i alt forvirring, går Scars bedstemor bort, og intet er som det plejer. Vil Scarlett nogensinde finde sig selv igen, nu når hun står op et tidspunkt i hendes karriere, hvor det er så vigtig at holde sig down-to-earth?

189Likes
285Kommentarer
19408Visninger
AA

2. 1. Nerves, cowboy pants and a new friend.

 

Jeg blev altid nervøs, når jeg sad og gjorde mig klar til aftenens show. Man skulle ellers tro at jeg havde vænnet mig til det efterhånden. Jeg havde jo givet en million koncerter. Mindst. Måske en milliard endda. Eller en billiard faktisk.
Nej vent.
Billiard, var det ikke det der spil med en helvedes masse kugler og en stav?
Nej, det skulle ikke misforstås.
Slet ikke.
Okay, busted.
Okay, men pointen var altså at jeg var skide nervøs, selvom jeg havde sunget en billiard gange før. Men det her var også noget andet. Det var USA. Som i U S A. Det er kæmpe land med alle staterne hvis I skulle være i tvivl. For at være mere korrekt befandt jeg mig faktisk i Miami. Det var dernede omkring Florida, tror jeg nok, i hvert fald var det vidst nok der Miley Cyrus boede, eller en eller anden sygt kendt person. Tænk hvis man rendte ind i Miley Cyrus på gaden.
”Ej, det må du undskylde, guuuud du er jo Miley Cyrus.”
Kæft det kunne være sjovt egentlig. Det måtte jeg prøve.
”Er du ved at være klar?” spurgte min elskede stylist Lulu, og smilede opmuntrende til mig. Hendes hår var helt skrigpink, det mindede mig faktisk lidt om candyfloss. Fuck jeg ku godt pomfritter lige nu. Ikke at det havde noget med candyfloss at gøre. Eller jo, altså det var jo begge ting mad. Hvis man kunne kalde candyfloss mad. Egentlig var det jo bare luft og sukker. Fuck det. Pomfritter var det bedste på jorden, ingen tvivl om at jeg kunne leve af det for evigt. Og chokolade. Chokolade og pomfritter var alt. Ej, nu lød jeg bare som sådan en sygt fed en, men det var jeg altså ikke. Kun lidt. Meget lidt. Men jeg kunne i det mindste stadig passe mine højtaljede sorte cowboybukser, som jeg var iført lige nu. Seriøst hvis jeg nogensinde bliver for fed til at passe dem, begår jeg altså selvmord. Hopper ud fra en høj bygning eller sådan noget. Mine cowboybukser er seriøst alt. Faktisk har jeg haft dem på til hver eneste koncert indtil videre. Lidt klamt faktisk. Altså jeg har vasket dem bare rolig. Så klam var jeg alligevel ikke. For det ville virkelig være ulækkert. Sådan noget kun drenge kan finde på.
”Hallo, Scarlett er du vågen?” spurgte Lulu med et grin. Ups, jeg var vidst blevet lidt distraheret af hendes candyfloss hår.
Candy Lulu.
Ej det lød bare klamt.
Okay, glem det.
”Ja, jeg er bare lidt nervøs,” sagde jeg og forsøgte at smile.
”Bare tag det roligt. Jeg ved du klarer den,” sagde Lulu med et opmuntrende smil. Årh hun var altså også bare en englebasse. Eller nej. Forestil dig lige Lulu flyve rundt på en sky med en harpe i hånden, og sådan en af de der kæmpe bleer på. Nej, det ville på ingen måder se rigtig ud. Jeg måtte finde på et andet kælenavn. Hverken Candy Lulu eller Englebasse, var noget jeg havde lyst til at kalde hende. Jeg kiggede hurtigt på mit ur, for at være mere præcis, mit Minnie Mus ur, årh hvor jeg elskede det. Fem minutter.
”Jeg smutter nu,” sagde jeg og rejste mig fra stolen, hvor der stod ’Scarlett’ skrevet hen over ryglænet. Lidt fame havde man vel lov til at føle sig.
”Knæk og bræk, Scar,” sagde Lulu, da jeg gik ud af døren. Selvom jeg vidste at det var kærligt ment, kunne jeg ikke dy mig selv og gav hende fingeren på vej ud.
’Dy mig selv’. Det lød klogt. Det måtte jeg skrive ned. Jeg burde faktisk have sådan en lille sød notesbog med lyserøde hjerter på, hvor jeg kunne skrive alle de kloge ting jeg sagde ned. For jeg sagde seriøst mange kloge ting, men problemet var bare at jeg glemte dem ret hurtigt igen. Eller nej, jeg tror faktisk hellere der skal være enhjørninger på! Eller også sådan en med Peter Plys, for Peter Plys er seriøst den sødeste bjørn på jorden. Hvis jeg nogensinde skulle have en hund skulle den hedde Peter Plys. Så skulle det være sådan en overdrevet nuttet schæferhund, amen de var jo bare de sødeste.
Okay, jeg bliver seriøst distraheret nemt. Hvad fuck var det jeg skulle? Nårh ja ud og synge. Jeg var jo fame og alting.

***

Koncerten var gået godt. Folk kunne lide mig. De havde i hvert fald skreget en del. Ret højt og sådan. Faktisk havde jeg sygt ondt i ørene.
Kunne man ikke få tinnitus af det?
Fuck.
Jeg havde hørt at man kunne blive døv af tinnitus, og så død. Det var faktisk en ret uhyggelig tanke. At bare sådan dø af tinnitus. Eller bare dø i det hele taget. Faktisk havde jeg kun levet i atten år, så jeg syntes altså ikke at det var fair hvis jeg skulle dø nu. Det kunne Gud altså ikke være bekendt. Eller Allan eller hvad fuck det var ham den anden hed.
Men det kunne også være lige meget, for ham troede jeg alligevel ikke på. Faktisk vidste jeg heller ikke rigtig om jeg troede på Gud. Men altså jeg var døbt og konfirmeret så hva fanden. Gud var sikkert en rar mand. Eller dame. Eller hermafrodit. Eller noget. Lige meget. Okay jeg skal seriøst lærer at styrer mine tanker.
Faktisk var her ret mørkt. Af en eller anden grund havde mit management valgt at bestille et hotel i udkanten af Miami.
Tak, elsker også jer.
Men i hvert kunne jeg næsten ikke se noget, da jeg steg ud af bilen, og jeg følte virkelig at jeg allerede var blevet ramt af den der tinnitus der gjorde mig blind.
Eller vent, gjorde den ikke en døv?
Lige meget. I hvert fald kunne jeg ikke se en skid.
”Av!” skreg jeg forskrækket, da jeg kunne mærke et hårdt skub i siden, der gjorde at jeg faldt lige med røven ned i noget der føltes som en busk.
En tjørnebusk.
Fedt.
”Ej, det må du virkelig undskylde, jeg så dig slet ikke,” kunne jeg hører en drengestemme over mig sige.
Ja, tak for lort da.
Jeg kunne se at han rakte en hjælpende hånd ud mod mig, og jeg tog den modvilligt. Jeg ømmede mig lidt, forhelvede min balle gjorde ondt. Jeg tog mig til den, og kunne så pludselig mærke noget helt forfærdeligt. Stof. Der var revet itu. Nej. Det. Var. Bare. Løgn. Der kunne fucking ikke være gået hul i mine cowboybukser, mine elskede sorte højtaljede cowboybukser, fra genbrugsbutikken i Berlin, de cowboybukser, som jeg havde rejst Europa tynd i. Nej, det var fucking løgn. Lorte lille dreng der skulle komme her og ødelægge mine cowboybukser.
”Er du okay?” spurgte drengen så pludselig, og lød nærmest bekymret. Narrøv. Cowboybukse-dræber.
”Ja,” svarede jeg bare, men til mit uheld, lød min stemme en smule grødet.
”Græder du?” spurgte drengen overrasket.
”Nej,” snøftede jeg. ”Men du har smadret mine cowboybukser.” Jeg kunne mærke tårerne presse sig på. Okay, tag dig sammen Scar du stod forhelvede ikke og tuede over et par cowboybukser.
Jo.
Det var lige hvad jeg gjorde.
”Årh, ej det må du altså virkelig undskylde,” sagde drengen oprigtigt. Hvis det ikke var fordi jeg var så pisse sur, havde jeg nok syntes han var meget sød, men facten at han lige havde ødelagt mit kæreste eje, gav mig lyst til at brække mig ud over ham. Intet mindre.
”Jeg køber et par nye til dig.”
Hvem fanden troede han at han var?
Gud eller Allan eller sådan noget?
Den tard kunne sgu da ikke bare tro at alt ville være godt igen, hvis han købte mig et nyt par cowboybukser.
”Nej, ellers tak du Allan,” sagde jeg lidt forvirret over min egen sætning.
”Hvem fanden er Allan?” spurgte drengen undrende. Okay, hvis han ikke vidste hvem Allan var, så var han kraftdemede dum.
”Ja, du ved ham der den muslimske gud,” forklarede jeg, og følte mig faktisk sygt klog, indtil drengen flækkede af grin. Okay styr dig, hvis han grinte mere ville han begynde at grynte. Og det ville ikke lyde kønt. Grise-Allan.
”Allah,” grinede drengen.
”Det var jo også det jeg sagde. Allan,” sagde jeg endnu mere forvirret. Hvad var det der var så sjovt?
Altså så grim var jeg da ikke, jeg syntes altså at min hårfarvning var lykkes meget godt, selvom jeg havde været psyko bange for at mit hår ville falde af og jeg ville blive skaldet for evigt.
”Allah,” gentog drengen, og havde nu styret sit hysteriske anfald en smule.
”Dreng-der-ødelage-mine-cowboybukser, jeg fatter ikke hvad du snakker om?” sagde jeg, og følte mig faktisk ret stolt over mit kælenavn til ham. Selvom jeg bedre kunne lide Allan.
”Den muslimske gud hedder Allah, pige-med-en-IQ-på-3,” sagde drengen i et langsomt og roligt tempo, som om han snakkede til et lille barn.
Hey, apropos lille barn så havde jeg engang en dværghamster der hed Gunnar, som jeg glemte at give mad i 2 uger, og da jeg kom tilbage til det fandt jeg ud af at den havde været død i sådan overdrevet lang tid, den var sådan helt udtørret og indskrumpet. Som en rosin. Men altså jeg havde også engang vandrende pinde, men de knaldede hele tiden, seriøst de var det mest liderlige dyr jeg nogensinde har ejet, og så endte de med at få så helvedes mange unger at de ikke kunne være i deres bur mere, så vi blev nød til at dræbe dem, og jeg græd i flere dage. Men så en dag da jeg skulle ud og hente noget is i fryseren opdagede jeg at der lå 2 kæmpe poser med frosne vandrende pinde dernede, så jeg spurgte selvfølgelig min far hvorfor de lå der, og han sagde at det var den eneste måde man kunne dræbe dem på. Og så græd jeg lidt mere. Og så engang havde jeg også en guldfisk der hed Blobber, men han blev kogt i sit eget vand fordi… okay stop dig selv Scar. Hvor kom vi fra?
”Det er da næsten det samme!” protesterede jeg, men følte mig sindssyg dum. Forhelvede Scar tænk dig bare en lille smule om engang i mellem.
”Det ville da være det samme, hvis du kaldte mig Louise,” sagde drengen. Eller? Louise var da et pigenavn? Fuck, var han måske hermafrodit? Jeg havde faktisk aldrig i mit liv mødt en hermafrodit, så det her var min første gang.
Okay, nej.
Det lød forkert.
”Hvad mener du?” spurgte jeg undrende.
”Ja, altså du ved jeg hedder Louis, men jeg ville nok blive lidt sur hvis du kaldte mig Louise, så tror du ikke også at Allah ville blive ret utilfreds hvis han vidste at du gik rundt og kaldte ham Allan?” spurgte drengen i et alvorligt tonefald, der slet ikke passede til at det lort han lige havde lukket ud.
”Sagde du at du hed Louis?” spurgte jeg, bare lige for at være sikker. Drengen nikkede. Det var det. Jeg havde set ham før. Jeg havde altid lagt mærke til hans blå øjne der mindede mig lidt om sådan nogle små kugler man putter i vand, så de bliver større.
Ej, fuck det mente jeg ikke.
Jeg måtte indrømme at drengen foran mig var ret lækker, selvom jeg ikke kunne se ham helt tydeligt. Men jeg var alligevel ikke i tvivl om hvem han var.
”Du er Louis Tomlinson,” konstaterede jeg tilfreds med min vurdering.
Hey, vent!
Jeg stod foran selveste Louis Tomlinson.
Oh my god.
Var det nu jeg skulle besvime?
For at være ærlig ville jeg hellere møde Miley Cyrus. Hun var sejere. Louis mindede mig bare om sådan en m&ms uden nødder i og Miley var helt klart en med nødder i.
Okay, indrømmet jeg var ikke normal.
Men hallo, alle er da enige med mig om at de m&ms med nødder indeni er det bedste?
Ikke fordi de andre er dårlige eller noget, men man bliver bare altid lidt skuffet, hvis de har glemt at putte en nød i.
Nødderne var de bedste.
Fuck.
Misforså det bare.
Det er okay.
Jeg bebrejder dig ikke.
”Ja, det er jeg,” sagde Louis pludselig og afbrød mig fra mine ellers meget interessante tanker.
”Og du er Scarlett Gray ikke sandt?”
Ikke sandt?
Han lød som sådan en gentleman fra gamle dage.
Ikke sandt?
Det var der da ingen der sagde?
”Scarlett Rose Gray Dawson, for at være helt præcis,” sagde jeg med et smil, og havde næsten glemt at Louis lige havde smadret mine cowboybukser. Han var faktisk ret sød.
Hey, vent havde han lige sagt mit navn?
Endnu engang: oh my god.
Louis Tomlinson vidste hvem jeg var. Fuck jeg følte mig awesome.
Som sådan en ultra sej fiskerbåd eller sådan noget.
Sådan en med sygt mange hestekrafter og et flag i stævnen.
Okay hvad fanden havde jeg gang i?
”Hedder du seriøst både Rose og Dawson?” spurgte Louis med et lille grin.
”Ja?” svarede jeg undrende. Hvad var der nu i vejen med mit navn? Jeg havde altid elsket mit navn, det klingede så dejlig godt og rart. Scarlett Rose Gray Dawson.
Lige til tungen.
Fuck.
Misforså det bare.
Igen.
Det er okay.
”Det er bare fordi det hedder de jo også i Titanic,” grinede Louis, og et kørt øjeblik var jeg lige nervøs for at han ville begynde at grynte.
Igen.
”Gud ja!” udbrød jeg begejstret. Det havde jeg faktisk aldrig tænkt over. Sejt nok. Endnu mere awesome mig. Men faktisk havde jeg altid syntes at Titanic var en lidt latterlig film. Altså der hvor Rose ligger på den der dør i slutningen, der kunne de altså sagtens have været begge to. Og så der hvor Jack siger ’never let go, Rose’ så giver hun bare slip på ham og så plask. Nej, jeg har altså bare aldrig fattet den. Men det er nok bare mig der ikke er så romantisk så. Så kan jeg meget bedre lide She’s The Man. Eller Grease, fuck jeg elsker Grease, fuck jeg elsker Danny, jeg ku godt Danny Han er bare en sexgud, selvom han godt nok er lidt gay agtig. Whatever. Danny er en sexgud punktum.
”Men jeg kan nu bedre lide Danny!” udbrød jeg begejstret.
”Hvad fuck snakker du om?” spurgte Louis forvirret.
Fuck.
Jeg var en fisk.
Sådan en rigtig blæverfisk.
Eller en makrel.
JA!
For så kunne jeg komme i tomat.
Så blev jeg til i makrel-i-tomat.
Awesome.
”Ham der fra Grease, altså ham der sexguden,” forklarede jeg.
Danny.
Savl.
Han var næsten ligeså hot som Ryan Gosling.
Men ingen slår seriøst Ryan.
Årh Ryan-basse.
Han mindede mig faktisk lidt om et stykke jordbær tærte.
Ja, det er en god ting!
Okay, jeg skal seriøst stoppe med at have de her weirdos samtaler med mig selv. Jeg burde opsøge en psykolog.
HVIS JEG SKAL HAVE EN PSYKOLOG SKAL HUN HEDDE KAREN.
Psyko-Karen.
Fuck det lyder godt.
Okay, stop Scar.
”Nå, men Louis, det var godt at møde dig, men jeg er faktisk ret træt, så jeg tror altså jeg vil gå op og sove,” sagde jeg og kunne pludselig mærke trætheden brede sig. Jeg elskede at sove. Mad og søvn var det bedste der fandtes. Mad betegnes også som pomfritter og chokolade. Nej, vent.
Sex, mad og søvn var det bedste der fandtes.
Havde lige glemt en vigtig detalje.
Sorry.
Faktisk tror jeg næsten jeg er ligeså liderlig som mine vandrende pinde. Men også kun næsten. Altså de voldkneppede 24/7, og det gør jeg ikke ligefrem.
Eller hvad?
Just kidding, selvfølgelig gør jeg ikke det, så liderlig er jeg alligevel heller ikke.
Men nu hvor jeg tænkte over det ku jeg faktisk godt Louis. Han var faktisk pænt sexet. Men han havde vidst en kæreste øv bøv.
Ingen pik til dig i dag Scarlett.
”Godnat så,” afbrød Louis så pludselig mine meget akavede tanker.
Men seriøst hvem ku ikke en omgang med selveste Louis Tomlinson?
”Godnat Louis,” sagde jeg og smilede til ham.
”Vi ses nok,” sagde Louis og skulle til at gå.
Vi ses nok?
Hvad?
Hvor?
Hvornår?
HJÆLP
Makrellen er lost igen.
”Ses vi igen?” spurgte jeg dumt.
”Altså vi bor jo åbenbart på samme hotel, så mon ikke vi render ind i hinanden,” sagde Louis med et smil.
Forhelvede Scar.
IQ på 3, det havde Louis vidst ret i.
Makrel.
Ej, gad vide om makrel med nutella på egentlig smagte godt?
Det måtte jeg prøve!
Nå, hvor kom jeg fra?
Nårh, ja sengetid.

 

Jeg famlede mig vej op til hotellet, og ind på mit kæmpe luksusværelse, hvor jeg ikke engang magtede at fjerne min make-up, for så doven er jeg nemlig, og smed mig i sengen med et brag.
Årh.
Fuck den var blød.
Sikkert god at knalde i.
Det måtte jeg lige få prøvet af.
Okay, hjerne hold så bøtte, så jeg kan sove!

________________________________________________________________________________

Det var så første kapitel!
Hvad synes i?

I må meget gerne, like, kommeterer og sætte på favoritlisten, det vil gøre mig ekstremt lykkelig!

Kan i lide Scars underlige tanker, eller bliver det lidt for meget?

xxjuliexx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...