Summer Love [Færdig]

Den 18-årig pige Rebecca er med i sekten Jehovas Vidner, og lever under sin families strenge regler. I fritiden arbejder hun på Cafe Sunshine, hvor hun er servitrice, sammen med veninden Sofia. En dag kommer der to britiske drenge ind, og den ene kan slet ikke få øjnene fra Rebecca. Sofia fortæller hende at de er medlemmer af Boy bandet One Direction. Dagen efter besøger drengene igen cafeen, sammen med tre andre drenge. De forslår Rebecca at blive deres personlige guide, imens de er i Danmark. Rebecca takker ja, og dette fører dem alle gennem en oplevelsesrig sommer, rundt i Danmark.
Men da billeder af Rebecca og drengene, kommer frem forskellige steder i blade og på nettet, begynder det at gå galt. For pga. hendes tro, må hun ikke have et forhold til en som ikke er med i Jehovas vider.

Og pludselig står Rebecca i et kæmpe dilemma: Skal hun vælge familien, eller sit livs kærlighed? For én ting er sikker, hun kan ikke vælge dem begge!

62Likes
72Kommentarer
4445Visninger
AA

10. Ved bålets gløder

Rebeccas del:

 

Jeg bandt håndklædet stramt om mit hår, og satte mig hen til de andre. Zayn og Niall havde tændt et lille bål, midt i sandet. Ilden lunede dejligt, på min kolde krop. Godt nok havde vandet været lunt, men aften luften var kold. Alle sad nu samlet rundt om bålet. Niall fandt en guitar frem, og begyndte at spille. Og drengene sang selvfølgelig med. Jeg nød at høre deres stemmer sammen, de klingede så godt, at det lød helt fantastisk.

”Kan du synge Rebecca?” spurgte Liam mig.

Jeg rystede på hovedet, ”nej, kun når jeg har fået for meget at drikke. Og selv der, lyder det ikke godt” svarede jeg med et smil om læberne.

"Jamen i så fald;" sagde han muntert. "Er det jo heldigt at vi har taget dem her med."

Han fiskede tre flasker champagne op fra forskellige medbragte tasker. Jeg rystede på hovedet af ham, og tog mig til panden.

"Nej, nej, nej, jeg gør det altså stadig ikke" grinte jeg.

”Arg kom nu, alle kan synge,” sagde Louis, ”du skal bare slå dig løs.”

”Ja, men det er ikke alle der har en god sangstemme” svarede jeg.

Mørket var begyndt at falde på, og vi var nu de eneste tilbage på stranden. De første par stjerner viste sig på himlen, og månen hang ude i horisonten. Louis kiggede stadig på mig, han havde åbenbart ikke opgivet endnu. 

”Det er ikke alle der tør” rettede Louis med et smil om læben.

Jeg trak på skuldrene. Der var noget sandt i det han sagde. Jeg havde aldrig været en af de mennesker som ligefrem delte ud af mit mod. Jeg var nok mere den stille type, som kun var sammen med dem, som jeg var 100% trygge ved. Så det var faktisk ret underligt, jeg havde sagt ja til at være guide for disse drenge. Det var slet ikke noget jeg normalt ville have haft gjort. Det hele havde nok noget at gøre med min families princip, om at vi helst kun skulle være sammen med nogle fra Jehovas Vidner. Men jeg nød at være sammen med drengene. De var spændende hver gang vi var af sted sammen, for man vidste aldrig hvad de kunne finde på. Det var næsten som i et eventyr.

”Er I klar, for nu sker det." sagde Harry pludselig.

Jeg kiggede væk fra Louis og hen på Harry, som havde taget den ene champagne flaske, og skulle til at åbne den.

Niall slog på sine lår, som i en tromme solo, og vi andre gjorde det samme. Harry tog fat om proppen og hev den af. Champagneskum sprøjtede ud af flaskens åbning. Alle klappede og råbte begejstret. Harry tog en tår af flasken og gav den videre til mig. Normalt ville mine forældre ikke have at mig og min bror drak, men det var alligevel hent et par gange, uden de vidste det. Faktisk have vi en regel om, at dække lidt over hinanden, så vores forældre ikke kom ind på værelserne dagen efter, hvor vi lå og havde tømmermænd. Jeg tog imod flasken, og førte den op til munden. Champagnen smagte bedre end den plejede. Jeg drak et par mundfulde før jeg sendte den videre til Zayn.

Flasken gik på omgang et par gange, indtil Liam tog den sidste tår. Stemningen blev mere munter, og snakken gik vidt for sig. Harry fandt en ny flaske frem, så det sjove kunne fortsætte. Louis fik mig overtalt til at synge med på en af deres sange, selvom jeg ikke rigtigt kendte teksten. Men det var lige meget, sagde han, han kunne bare synge for, og så skulle jeg gentage. Jeg sang kun én sætning, før jeg syntes at det blev pinligt. Og selv om han klappede og roste mig, nægtede jeg at fortsætte, så meget havde jeg trodsalt ikke fået at drikke endnu.

Et vindstød ramte os og jeg fik kuldegysninger. Mine tanker var blev lidt tåget, og en varm følelse kom indefra. Jeg havde ingen ide om hvordan, men det havde lykkedes drengene, hele tiden at give mig flasken i hånden, og få mig til at drikke. De andre kunne umuligt have fået mere end et par tårer, for jeg følte selv at jeg mindst måtte have drukket en flaske. Jeg begyndte at smile og grine, uden noget rigtig grund. Og da det næste kolde vindstød ramte os, lænede jeg mig ind til Harry. Han lagde sin ene arm omkring mig. Jeg mærkede alt varmen fra hans krop, komme over til mig. Hans anden hånd lå på hans lår. Jeg smilede flirtende til ham, tog hans frie hånd, og flettede mine fingre ind i hans. En varm følelse prikkede i mig. Hvad var det lige jeg havde gang i? Stop, tænkte jeg, med havde ikke selvkontrol nok til at sætte mine tanker i handling. Og uden jeg rigtigt vidste af det, lagde jeg mit hoved på hans skulder, og lyttede til drengenes sang.

 

Harrys del:

 

Rebecca havde vist fået lidt for meget at drikke, skønt hun ikke havde drukket ret meget mere, end os andre. Men på den anden side var hendes krop også mindre end vores, og så kulden måtte have påvirket hende. Hendes hoved hvilende let på min skulder. Jeg havde lagt min ene arm om hende, fordi hun så ud til at fryse. Hun virkede glad for at få min varme. Rebecca øjne glimtede, og hun havde taget min hånd, og flettet vores fingre sammen. En rar følelse steg op i min krop, og jeg var sikker på jeg rødmede. Liam løftede det ene øjenbryn, og blinkede til mig. Jeg smilede forlegent og kiggede ind i bålet. Jeg følte alles øje hvilede på mig og Rebecca.

”Sover hun?” spurgte Zayn og kiggede nøje på Rebeccas hoved.

Jeg drejede hovedet, og kiggede ned på hende. Hendes åndedragt var tungt, og hendes øjne lukkede. Hendes ansigt var helt afslappet. Hun så sød ud når hun sov. Hun så så fredfyldt ud. Jeg nikkede til Zayn.

”Nå Harry,” sagde Louis med en forventningsfuld stemme, han foldede hænderne og lagde benet over kors, han lignede lidt en lærer, hvis jeg skulle sige det. ”Så fik du endelig Rebecca?”

Jeg rødmede en smule og kiggede igen målrettet ind i bålet. De andre fortsatte med kommenterede min rødmen med spørgsmål og sjove kommentarer, selvom jeg gjorde mit bedste for at lade det passere. Men jeg havde jo ikke 'fået' hende endnu. Lige nu var hun  bare påvirket af champagnen, så det var ikke til at sige hvordan hun rigtigt følte. Men man havde vel lov at håbe.

Vi sad ved bålet indtil solen begyndte at stige op, ude i horisonten, og de første solstråler ramte os. Vi havde siddet og snakket, og slet ikke lagt mærke til at tiden var gået så hurtigt. Efter vi var blevet berømte, havde vi ikke mange stunder som denne, helt afslappet og uden skrigende piger i nærheden.

Liam trampede de sidste gløder ud i bålet. Jeg prikkede forsigtigt til Rebecca. Hun åbnede øjnene, og kiggede på mig med et vildt blik. Øjnene kørte rundt, og hendes blik var en smule tåget. Hun var vist ikke rigtigt vågen.

”Rebecca vi kører hjem nu” sagde jeg roligt og rejste mig forsigtigt op.

Hun rynkede brynene og sendt mig et klagende ansigtsudtryk, ”Vil du ikke bære mig derop?” mumlede hun.

Jeg trak på smilebåndet. Hun var helt sikkert stadig en smule påvirket. Men pyt. Hjem skylle vi jo. Jeg tog den ene hånd under hendes ben og lagde den anden på hendes ryg, og løftede hende op. Hun vejede ingenting. Rebecca lukkede øjnene igen og lagde hovedet op af mit bryst. Og stolede tilsyneladende fuldt og fast på at jeg ville få hende sikkert hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...