Summer Love [Færdig]

Den 18-årig pige Rebecca er med i sekten Jehovas Vidner, og lever under sin families strenge regler. I fritiden arbejder hun på Cafe Sunshine, hvor hun er servitrice, sammen med veninden Sofia. En dag kommer der to britiske drenge ind, og den ene kan slet ikke få øjnene fra Rebecca. Sofia fortæller hende at de er medlemmer af Boy bandet One Direction. Dagen efter besøger drengene igen cafeen, sammen med tre andre drenge. De forslår Rebecca at blive deres personlige guide, imens de er i Danmark. Rebecca takker ja, og dette fører dem alle gennem en oplevelsesrig sommer, rundt i Danmark.
Men da billeder af Rebecca og drengene, kommer frem forskellige steder i blade og på nettet, begynder det at gå galt. For pga. hendes tro, må hun ikke have et forhold til en som ikke er med i Jehovas vider.

Og pludselig står Rebecca i et kæmpe dilemma: Skal hun vælge familien, eller sit livs kærlighed? For én ting er sikker, hun kan ikke vælge dem begge!

62Likes
72Kommentarer
4758Visninger
AA

19. Som revet væk

De fleste gæster var allerede gået, og kun et par stykker sad nu tilbage i Sofias lejlighed. Der var vist ingen tvivl om at vi alle sammen vist havde fået en lille smule for meget at drikke, for vi sad alle og grinede af ingenting.

"Og så," fortsatte Louis og tog en af de mange flasker, der nu fyldte på stuebordet. "Kom Paul ind i bussen, og så det hele!"

Vi brød alle ud i et nyt latteranfald. Louis var bare den fødte historie fortæller, han vidste lige hvordan han skulle få os andres opmærksomhed, og gøre historierne spændende.

"Det er da løgn, så han det hele?!" udbrød Sofia med åben mund og store øjne.

"Jeg kan desværre forsikre dig om han gjorde. Man kunne tydeligt se det på han ansigts udtryk, og den måde han efterfølgende holdt sig for øjnene og gik ud af bussen" grinede Louis, og tog en tår af flasken i sin hånd.

"Men det sjoveste," siger Harry for også at få lov til at fortælle en lille del af historien. "Var da vi selv kom ud af bussen, og Paul ikke engang ville have øjenkontakt med os."

Jeg grinede højlydt, og liiidt for overfladisk, hvilket sikkert skyldes at jeg havde fået en del alkohol indenbords. Aftenen havde været ubeskrivelig, og nu hvor vi snart nærmede os kl. 3, og den sikkert snart ville slutte, måtte jeg indrømme, at tanken gjorde mig en lille smule trist. For min skyld kunne vi sagtens fortsætte.

Jeg lænede mig tilbage i Sofias sofa, og lagde mit hoved på Harrys skulder. Mit blik falder ned på den ring, Harry gav mig tideligere på aftenen. Den er utrolig smuk.

"Så det var den sidste," udbrød Louis, og stillede den tomme flaske fra sig på bordet. "Du har vi drukket alt hvad du har Sofia."

Sofia trak på skuldrende, og sendte ham et kækt smil.

"Så går vi da bare i byen, og finder noget mere" sagde hun kort og enkelt.

"Fed ide, har I nogle gode klubber her i København?" spurgte Zayn, og så hen mod Sofia.

"Tja," begyndte Sofia. "Vi har 'Angel', den er åben 24/7, og der har de den vildeste DJ."

"Godt så tager vi derhen" råbte Louis glad, og sprang op fra sofaen.

Vi andre rejste os også op, men dog i et noget langsommere tempo. Vi fandt vores sko frem, og var hurtigt ude af døren.

Lygtepælene var stadig tændt, og oplyste gaderne. Vi slentrede hen mod 'Angel', med Sofia som anføre. Mig og Harry gik bagerst hånd i hånd, og betragtede de andre fulderikker vi havde med på slæb. Sofia og Louis sprang begge rundt, mens du råbte og skreg, og slet ikke kunne tage den med ro. Niall gik ved siden af Liam, og uanset hvad Liam sagde til ham, brød Niall ud i et højt hjerteligt grin. Og Zayn gik, forholdsvis, og snakkede med to piger, fra min gamle privatskole, som stadig havde valgt at blive.

Vi kunne allerede høre musikken på lang afstand, og flere og flere mennesker begyndte at stimle sammen på gaderne. Alle var i godt humør, og stemningen var fantastisk. Langsomt blev vi lukket ind, og fik et selvlysende stempel på hånden.

Musikken var øredøvende, og vi kunne næsten ikke snakke sammen. Vi fandt os et bord, hvor vi slog os ned. Sofia meldte sig frivilligt til at gå op i baren efter drinks, og rev hurtigt Niall med. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde på fornemmelsen, at hun havde et lille crush, på vores irske ven.

Kort efter kom de begge tilbage, med hænderne fulde med drinks, og havde endda taget en af bartenderne med, så han kunne hjælpe med at bære.

Vi skålede og tog alle en tår, af de flotte drinks. Louis begyndte igen at fortælle om en anden sjov episode, så jeg lænede mig tilbage i stolen, og lod mig underholde.

Da historien var afsluttet, rejste Harry sig op, og kiggede ned på mig.

"Vil du med ud at danse?" spurgte han, med et sødt smil.

Jeg smilede stort og gik med ham ud på dansegulvet. Musikken var endnu højere der, da vi danser lige foran højtalerne. Harry hænder lå på mine hofter, og mine lå om hans nakke.

Heldigvis var musikken nem at følge, og det gik bedre end forventet, for ærligt indrømmet, har jeg aldrig været den store danserinde. Men i aften virkede det utrolig let. Måske fordi jeg dansede med Harry? Jeg ved det ikke.

Dansegulvet var ved at blive proppet, hvilket gjorde at vi blev nød til at danse helt tæt. Jeg kunne mærke Harrys åndedrat mod mit ansigt, hvilket fik mig til at kigge op. Jeg mødte hans grønne øjne der formodede at skinne endnu mere end normalt. Hans ansigt var utrolig tæt på mit, hvilket gav mig et sug i maven.

Hans hoved kom endnu tættere på, og han trykkede let sine læber med mine. Mine øjne lukkede i, og en bestemt følelse kom over min krop. Det føltes næsten som om jeg fløj.

Mennesker begyndte at snakke højlydt omkring os, og da jeg åbnede øjnene mødte jeg en masse stirrende blikke.

"Harry" sagde jeg en smule foruroligende, da jeg ikke brød mig om den pludselige opmærksomhed.

Han kiggede rundt, og forstod straks hvad jeg mente. Hans hånd fandt min, og flettede vores fingre sammen. Han trak mig langsomt med sig, og dermed væk fra de mange kloende blikke. Vi stoppede op da vi stod i et hjørne af rummet. Dansegulvet var nogle meter væk nu, så der var ikke andre end os lige her. Ikke engang lysende ramte os her.

Harry lænede sig ind over mig igen, og man kan vel godt sige, at vi fortsatte hvor vi slap. Jeg tog mig hånd op i Harrys hår og mærkede hans mange krøller. Jeg stod lænet helt tæt op ad væggen, og kunne nærmest mærke den rystede i takt til musikken. Harrys læber bevægede sig nedad, og begyndt at kysse mig på halsen. Hans krøller kildede mig i ansigtet, og jeg kunne ikke lade være med at smile. Lige indtil jeg så ham. Niclas!

Det var som om mit hjerte gik i stå, og jeg var ikke i stand til at bevæge mig. Niclas kom gående direkte i vores retning, sammen med en hel gruppe af hans venner.

"Harry" hviskede jeg rædselsslagent, men han reagerede ikke.

Niclas var helt henne ved os, og hævede næven til at slag.

"Harry!" råbte jeg alvorligt.

Han kiggede undrende op på mig, og vendte så hovedet om, da han så jeg stirrede i den retning. Slaget ramte ham hårdt i ansigtet, og slog ham i gulvet. Mine øjne spærrede sig op, og kiggede skræmt på Niclas.

"Hvad fanden har du gang i?!" råbte jeg, og satte mig ned til den sårede Harry.

"Jeg havde advaret dig Rebecca" råbte han hårdt.

Jeg kiggede vredt op på ham. Hvorfor skulle han være sådan? Havde jeg virkelig fortjent dette?

"Rebecca gå væk fra ham" sagde han beordrende.

Hvad? Aldrig i livet! Harry lå stadig der, og tog sig til hovedet. Det måtte virkelig gøre ondt. Jeg rystede bestemt på hovedet.

"Rebecca gå væk fra ham, NU!" råbte han arrigt.

"Nej!" råbte jeg tilbage.

Han nikkede frem mod mig, og et par af hans venner kom hen til mig. De tog fat i mig, og trak mig væk fra Harry.

"Slip" skreg jeg og holdt fat i Harrys trøje.

Men drengene blev ved med at trække, og til sidst kunne jeg ikke holde grebet mere. De rev mig med ud at klubben, og hen mod en rød bil, der stod parkeret et stykke derfra. Den ene åbnede døren, og den anden skubbede mig ind.

"Bare rolig, vi skal nok hilse Styles fra dig" sagde den ene, med et lumsk smil om mundvigen, før han lukkede og låste døren efter sig.

"Hey," råbte jeg. "Hey luk mig ud!"

Jeg trak i håndtaget, men til ingen verdens nytte, bilen var og forblev låst! Jeg begyndte at skrige af raseri. Hvad fanden bildte de sig ind, sådan at komme der og tage mig, hvorefter de låste mig inde. Idioter! Jeg sparkede mod ruden, i håb om at den ville smadre, men glasset var for tykt.

Tårerne begyndte at trille ned fra mine kinder, da jeg indså hvor håbløst det hele var. Nu havde jeg for alvor tabt. Niclas ville sige det til mine forældre. Og så ville de udstøde mig. Og så... jeg vidste det ikke. Jeg samlede benene og holdt om dem med armene. Det hele var ødelagt! Jeg lænede opgivende hovedet mod mine knæ, og lukkede øjnene. Ingenting kunne være værre end dette!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...