Summer Love [Færdig]

Den 18-årig pige Rebecca er med i sekten Jehovas Vidner, og lever under sin families strenge regler. I fritiden arbejder hun på Cafe Sunshine, hvor hun er servitrice, sammen med veninden Sofia. En dag kommer der to britiske drenge ind, og den ene kan slet ikke få øjnene fra Rebecca. Sofia fortæller hende at de er medlemmer af Boy bandet One Direction. Dagen efter besøger drengene igen cafeen, sammen med tre andre drenge. De forslår Rebecca at blive deres personlige guide, imens de er i Danmark. Rebecca takker ja, og dette fører dem alle gennem en oplevelsesrig sommer, rundt i Danmark.
Men da billeder af Rebecca og drengene, kommer frem forskellige steder i blade og på nettet, begynder det at gå galt. For pga. hendes tro, må hun ikke have et forhold til en som ikke er med i Jehovas vider.

Og pludselig står Rebecca i et kæmpe dilemma: Skal hun vælge familien, eller sit livs kærlighed? For én ting er sikker, hun kan ikke vælge dem begge!

62Likes
72Kommentarer
4679Visninger
AA

4. Solbriller, paryk og falske overskæg

Rebeccas del:

 

Shit! Hvor har jeg lagt min pung, tænkte jeg. Jeg løb forvirret rundt i huset, og havde ikke styr på noget som helst. Jeg havde min taske, et kort og min mobil, men min pung var ingen steder at se. Min bror kom ud i gangen, og betragtede mig fra dørkarmen.

”Er det den her du leder efter?” sagde han og samlede en lyseblå pung op fra bordet, som stod lige foran ham.

”Giv mig den” grinende jeg, og tog den fra ham.

”Jeg troede du sagde at du bare skulle være hjemme og stene fjernsyn” sagde han.

”Ja ligesom far og mor tror at du laver lektier hos vennerne, når I, i stedet tager til byen” svarede jeg, og pakkede min taske færdig.

”Godt ord igen søs, tør jeg spørge hvem du skal være sammen med?”

Jeg overvejede det hurtigt, men konstaterede at det nok var bedst at lade være med at fortælle ham det.

”Bare et par veninder fra skolen” løj jeg, og tog en jakke over skulderne.

Min bror grinede mistroisk, og fulgte mig ud i entreen. Han stod stadig og betragtede mig, på den der irriterende bror-aktie måde.

”Hvad?” sagde jeg med et smil, og tog taksen på rykken.

”Nej ikke noget, men har nogen fortalt dig at du er en dårlig løgner” sagde han.

Jeg trak på skuldrende og gik ud af døren.

”Husk nu at være hjemme før de gamle” råbte han efter mig.

Jeg sendte ham en tommel op. Bare rolig, det skal jeg nok, tænkte jeg. For hvis ikke, venter der mig en masse ballede, og spørgsmål jeg ikke ville kunne svare ærligt på.

 

”Hey Rebecca” råber Louis, da han fik øje på mig.

Hans perfekte britiske accent, fik mig til at smile. Jeg elsker alle de forskellige accenter man kan have, men specielt britisk har altid været en af mine favoritrer, tænkte jeg.

”Hey hvordan går det?” sagde Harry.

Jeg var nu helt henne hos dem, og fik et hurtigt kram af dem alle sammen. Det føltes lidt underlidt, jeg mener jeg kendte dem jo ikke.

”Fint,” svarede jeg. ”Nå skal vi komme af sted?”

”Ja selvfølgelig” svarede Zayn, og smilede kækt.

”Men først,” sagde Louis, ”skal vi forklædes.”

Forklædes? Hvad skulle det nu betyde? Kunne vi ikke bare tage derhen som os, eller var det virkeligt nødvendigt. Var de så populære? Liam forklarede at det var nødvendigt med forklædning, hvis vi ikke skulle overfaldes af fans. Selvfølgelig elskede de deres fans, men de syntes det ville være synd for mig, hvis vi blev forstyrret hele tiden.

I Louis' taske fiskede han parrykker, solbriller og andre sjove ting frem. Vi listede om bag cafeen, hvor ingen kunne se os. Louis dem noget tilfældigt tøj, og de begyndte at klæde om. Heldigvis for mig, tog de det bare udenpå deres andet tøj, ellers havde det været akavet. Harry fik en lyshårede paryk, grønne briller, og en I love Denmark t-shirt. Louis havde en bowlerhat, falsk skæg, og blåt jakkesæt. Zayn og Liam var ens, med sorte langhårede parykker, små huer, overskæg, store gammeldags briller, og store lilla hættetrøjer. Niall havde en høj hat, med fastsiddende hår på, gul trøje, og en rød klovne-næse. Måske ikke det mest diskrete hvis man skulle gemme sig, men sjovt så det ud. Gad vide hvor Louis havde alt det tøj fra?

”Du skal da også have noget på” sagde Harry til mig, og fandt noget frem fra tasken.

Han tog et par lyserøde hjertebriller op. Han så mig direkte i øjnene, og smilede sødt. Hans grønne øjne funklede, og jeg kunne mærke en lille varme brede sig i kroppen. Harry gav mig forsigtigt brillerne på.

”Say cheese!” råbte Louis.

Vi stimlede helt tæt sammen. Jeg kunne mærke Harrys arm om min skulder, og jeg lagde min på hans ryk. Louis tog et billede, og så gik vi tilbage på gaden igen. Vi tog bussen ind til centrum, for at undgå de mange folk i metroen. Folk kiggede efter os på gaden, men så var det også det. Ingen stoppede op, undtaget to piger som med det samme genkendte drengene. De var helt oppe at køre, og stod begge og græd, og viftede febrilsk med hænderne, for at få luft. Wow, tænkte jeg, tænk at nogen kunne reagere så voldsomt på at møde fem briter. Drengene trak dem til side, så de kunne få taget billeder, skrevet autografer og uddelt kram. Da pigerne var faldet lidt til ro, spurgte de også hvem jeg var.

”Dette piger, er vores personlige danske guide” forklarede Louis.

Pigerne spurgte videre, men heldigvis var drengene gode til at forklare. Og inden vi gik videre lovede de, at de ikke ville poste billederne før i aften, så vi forhåbentligt kunne få en rolig dag.

 

-  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -

Kapitel 4!

Wow, over 400 har været inde og læse, det er jo sindssygt!!!

Seriøst, det havde jeg virkelig ikke forstillet mig, at den ville kunne nå op på, og for at det ikke skal være løgn, skrev jeg den faktisk kun for sjov. Ja, det er egentlig den, af mine Movellaer, som jeg gør mig mindst umage med, hvis man kan sige det på den måde.

Men jeg er total taknemmelig, og prøver at skrive så meget jeg kan! Og opdatere ofte, for jeres skyld :)

Tusind tak fordi I læser, liker og kommentere, I er de bedste!

Sara Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...