Summer Love [Færdig]

Den 18-årig pige Rebecca er med i sekten Jehovas Vidner, og lever under sin families strenge regler. I fritiden arbejder hun på Cafe Sunshine, hvor hun er servitrice, sammen med veninden Sofia. En dag kommer der to britiske drenge ind, og den ene kan slet ikke få øjnene fra Rebecca. Sofia fortæller hende at de er medlemmer af Boy bandet One Direction. Dagen efter besøger drengene igen cafeen, sammen med tre andre drenge. De forslår Rebecca at blive deres personlige guide, imens de er i Danmark. Rebecca takker ja, og dette fører dem alle gennem en oplevelsesrig sommer, rundt i Danmark.
Men da billeder af Rebecca og drengene, kommer frem forskellige steder i blade og på nettet, begynder det at gå galt. For pga. hendes tro, må hun ikke have et forhold til en som ikke er med i Jehovas vider.

Og pludselig står Rebecca i et kæmpe dilemma: Skal hun vælge familien, eller sit livs kærlighed? For én ting er sikker, hun kan ikke vælge dem begge!

62Likes
72Kommentarer
4412Visninger
AA

5. Rulleskøjte race

Rebeccas del:

 

”Hey se en souvenir bod” sagde Niall og pegede længere hen af gaden.

Vi gik hen til boden, som viste sig at bestå hovedsageligt at rulleskøjter. Kvinden der solgte dem var mørk i huden, og talte med udenlandsk accent.

”Hvor meget koster de?” spurgte Liam, og holdt et par op, på sin egen størrelse.

Kvinden forklarede, at ét par kostede 50 kr. men hvis vi alle sammen købte et par, kunne vi spare en 50'er.

”God ide, vi tager alle sammen et par” sagde Liam, og lagde nogle penge op på disken.

Damen takkede, og vi fandt alle et par, i vores egne størrelser. Vi så en bænk et stykke væk, og satte os hen på den, for at tage rulleskøjterne på. Jeg spændte mine ekstra godt fast. Jeg var ikke vant til at køre på rulleskøjter. Sidste gang jeg havde gjort det var, ja, da jeg var otte, eller sådan noget. Hvilket vil sige, at det var temmelig en del år siden. Jeg rejste mig forsigtigt op, men min balance var ikke helt god. Jeg kørte et lille stykke hen ad vejen, for lige at afprøve dem,  men da jeg skulle tilbage til de andre igen, fik jeg overbalance, og faldt til jorden med et bump. Pinligt!

”Rebecca” gispede Harry, og rullede lyn hurtigt hen til mig.

Han rakte mig begge sine  hænder, og hjalp mig op og stå igen. Han kiggede bekymret på mig, og vi rullede tilbage til bænken.

”Er du okay? Er du kommet noget til?” spurgte han med en overbeskyttende mine, som mindede mig lidt om min mor.

Jeg kiggede forskellige steder på min krop. Min albue gjorde ondt, og da jeg så efter, var der et stort sår, der blødte.

”Nå nej, du bløder jo” udbrød Harry.

”Oh, det går nok” sagde jeg, selvom jeg kunne mærke smerten stikke i min arm.

Zayn så tvivlende på mig, tog sin hue af og rakte den til mig. Jeg smilede betænksomt til ham, og holdt huen på min blødende albue.

”Her tag det her, så kan du binde den fast” sagde Louis, og bandt snørebåndet af sine normale sko og rakte det til mig.

”Harry vil du ikke binde det, jeg kan ikke...” mere nåede jeg ikke at sige, før han havde taget snørebåndet, og var i gang med at binde det nænsomt om min arm.

Han var utrolig omhyggelig, og sørgede hele tiden for, at det hverken blev for stramt eller for  slapt. Kunne dette hænge sammen med de lange blikke, han havde sendt mig på cafeen de foregående dage? Jeg smilede sødt til ham. Var det en lille snert af rødmen, i hans kinder? Hvad var der med mig? Eller ham? Eller os? Jeg havde ingen ide.

”Nå hvad skal vi så se i dag?” spurgte Niall, og rejste sig op.

Jeg glemte et kort øjeblik alt om Harry og jeg. ”Jo, faktisk tænkte jeg at vi skulle ud at se rundetorn” fortalte jeg. ”Der er ikke ret lang, så vi kan sagtens rulle derhen.”

På vejen derhen, fortalte jeg dem, alt det jeg selv vidste om rundetorn. Jeg støttede mig lidt til Harry, og det virkede ikke som om han havde det mindste imod det. Vi grinede og pjattede, og jeg fik en fornemmelse af hvordan drengene var i virkeligheden. De var nogle sjove og utroligt venlige, og jeg forstod godt, at de havde så mange fans. Da vi skulle op i rundetårn, blev vi bedt om at tage rulleskøjterne af. Det var to gamle og sure damer, der sad og solgte billetter. De kiggede begge meget mærkeligt på vores påklædning, og gav os med stiv og modvillig hånd billetterne.

”Nu smadre I ikke noget!” råbte den ene surt efter os.

Som om man overhovedet kunne smadre noget i rundetorn, tænkte jeg, og rullede med øjnene af hende. Drengene kiggede spørgende på mig.

”Hvad sagde hun?” spurgte Liam.

Jeg smilede og rystede på hovedet. ”Ikke noget vigtigt.”

 

Udsigten var fantastisk, helt oppe fra tårnet. Vi kunne se ud over hele København. Fra de største bygninger, til de bitte små mennesker nede på gaden. Jeg kunne endda ane det område hvor jeg selv boede i.

”Hey Gutter, er I med på noget sjovt?” spurgte Louis med et glimt i øjnene.

Jeg havde godt lagt mærke til, at når det galt sjov og ballade, var Louis i sit rette element. Og de andre drenge var selvfølgelig friske, på hvad end han havde i tankerne. Louis hviskede noget til dem, og de gik alle hen og tog deres rulleskøjter på igen. Jeg vidste ikke rigtig hvad det gik ud på, men gjorde bare det samme som de andre. Louis tog sin mobil frem, og begyndte at optage.

”Hey alle sammen, nu skal I bare se her, vi skal nu prøve noget helt vildt” sagde han til kameraet. Drengene begyndte at rulle hen imod døren. Panikken gik op i mig. Vi kunne da ikke rulle ned. Det var jo mega farligt!

”Skal du ikke med?” spurgte Harry og viftede med armen.

”Jeg ved ikke helt, jeg mener, jeg er jo ikke lige frem den bedste til at køre på rulleskøjter” sagde jeg usikkert, og smilede skævt til ham.

Harry rullede hen til mig og tog fat i min hånd. Han lagde den op på sin egen skulder, og kiggede på mig, med et spændt udtryk i ansigtet.

”Bare hold godt fast, så sker der ingenting, det lover jeg” sagde han.

Vi rullede langsomt ud på gangen. De andre var allerede kørt, og selvom de måtte være et par egager under os nu, kunne jeg typeligt høre deres blanding af skrig og latter. Harry begyndte så småt at trille. Til at starte med gik det stille og roligt, men med tiden streg tempoet gevaldigt. Det gik alt for hurtig efter min mening. Og i en blanding af frygt og adrenalinsus, førte jeg i stedet mine hænder ned til hans mave, og holdt fast rundt om maven på ham. Harry begyndte at grine. Folk kiggede forundret på os, og nogen sprang til side på vejen, for ikke at blive kørt ned. Jeg begyndte at skrige, og klamrede mig endnu mere fast til Harry, som bare syntes det var uendeligt sjovt. Da vi kom ned for enden, stod de andre drenge der heldigvis, til at gribe os, da vi kom susende.

”Se der kommer de langsomme” råbte Liam, lige inden jeg ramte- og væltede ham.

Vi rejste os hurtigt op igen, og brød sammen af grin. Min krop var begyndt at ryste, sikkert på grund af det jeg lige havde været udsat for.

”Se Harry, du har fået hende til at ryste af skræk” sagde Niall og begyndte at grine.

”Det er jeg ked af” sagde Harry med et smil, og lagde armen om min skulder.

Vi stod alle og morede os over situationen, da de to gamle damer brød ind. Den ene skubbede surt til Zayn, for at komme ind i kredsen. ”Hvad fanden er det I bilder jer ind! Dette er ikke en legeplads! Kan I så se at komme ud, inden jeg ringer efter politiet!” råbte hun vredt.

Selvom drengene ikke forstod dansk, var vi alle hurtige til at komme væk.

 

-  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -

Kapitel 5 færdigt!

Over 500 læsere, det er for vildt!

Tusind tak fordi I gider! I er fantastiske!!

Sara Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...