Summer Love [Færdig]

Den 18-årig pige Rebecca er med i sekten Jehovas Vidner, og lever under sin families strenge regler. I fritiden arbejder hun på Cafe Sunshine, hvor hun er servitrice, sammen med veninden Sofia. En dag kommer der to britiske drenge ind, og den ene kan slet ikke få øjnene fra Rebecca. Sofia fortæller hende at de er medlemmer af Boy bandet One Direction. Dagen efter besøger drengene igen cafeen, sammen med tre andre drenge. De forslår Rebecca at blive deres personlige guide, imens de er i Danmark. Rebecca takker ja, og dette fører dem alle gennem en oplevelsesrig sommer, rundt i Danmark.
Men da billeder af Rebecca og drengene, kommer frem forskellige steder i blade og på nettet, begynder det at gå galt. For pga. hendes tro, må hun ikke have et forhold til en som ikke er med i Jehovas vider.

Og pludselig står Rebecca i et kæmpe dilemma: Skal hun vælge familien, eller sit livs kærlighed? For én ting er sikker, hun kan ikke vælge dem begge!

62Likes
72Kommentarer
4758Visninger
AA

18. Overrasket i mørket

Rebeccas del:

 

Cafeen lå mørkt hen, og de sidste gæster var lige gået. Jeg tog moppen op ad den lille spand, med sæbevand i, og kørte den langsomt hen ad gulvet. Siden i går havde mit humør været i bund, og det eneste der opmuntrede mig bare en smule var, jeg kun manglede at vaske gulv, og så kunne jeg gå hjem. Hjem og i seng. Jeg ville bare have denne dag overstået.

De fleste mennesker ville nok ikke forstå mig, da det så for mange andre, ville være en helt særlig dag. I dag var det 18 år siden jeg blev født. Men hvad betød det? Jeg var Jehovas Vidner hvilket vil sige, ingen gaver og ingen fest. Kun en kort lykønskning fra min familie i morges, hvilket bestod af: Det har været 18 gode år, og forhåbentlig får vi mange flere!

Ordene var fra min mor, efterfulgt af et klap på skulderen af min bror. Min far havde bare siddet stille ved morgenbordet, og fortrak ikke en mine.

Jeg sukkede højlydt. Jeg var ikke engang glad, tvært imod. Hvis jeg nu havde været en af dem der gik op i det der fødselsdags-hejs, havde dette uden tvivl været den værste til dato.

Jeg kørte opgivende moppen hen af gulvet. Det var ikke engang beskidt, men jeg havde ikke rigtigt noget bedre at tage mig til, end at vaske det.

Min mobil vibrerede i lommen. Jeg hev den op og kiggede på skærmen. Ny sms fra Sofia, stod der med lysende ord. Jeg åbnede beskeden, og læste den hurtigt igennem.

Hey smukke. Kommer du ikke hen til mig i aften, så kan vi holde film-maraton, eller sådan noget?

Jeg stod og kiggede ned på skærmen et par minutter, og overvejede mit svar. For at være ærlig, orkede jeg ikke rigtig at være social lige nu, men på den anden side kunne mit humør godt trænge til en opmuntring.

Kommer når jeg er færdig, skrev jeg tilbage, og lagde mobilen ned i lommen.

 

***

 

En halv time efter gik jeg op gaden, på vej hen til Sofia. Jeg havde været et hurtigt smut hjemme, for lige at skifte uniformen ud, med noget mere egnet tøj til en filmaften, så jeg var i stedet endt i et par afslappede shorts og en af min brors T-shirts, som var lidt for stor til mig, men meget behagelig.

Sofia stod allerede ude ved døren, da jeg kom. Hun gav mig et imødekommende kram, og holdt døren for mig. Hendes lejlighed så ud som den plejede, meget stilfuld.

Hendes lille stue var linet op med store tæpper og bløde puder i sofaen, og et kæmpe udvalg af samtlige slik produkter fra kiosken henne på hjørnet, på sofabordet.

"Hold da op Sofia, er det ikke lidt for meget til os to?" sagde jeg overvældet et tog en skumfidus i munden.

Hun trak kort på skulderne. "Tjo, måske lidt. Men jeg var i slik humør, så..." forklarede hun.

Jeg smed mig i sofaen, og pustede udmattende ud. Sofia gik hen til fjernsynet og satte en skive ind i dvd afspilleren.

Jeg lagde hovedet på skrå og betragtede hendes køkken, mens de første reklamer kom frem på skærmen. Hov hvad var nu det? Henne i hjørnet lå der en sko. Jeg vidste godt at Sofia havde mange sko, men det lignede umildbart ikke en af hendes.

"Hva' har du haft en fyr på besøg fornyligt?" spurgte jeg og nikkede hen mod skoen.

Sofias øjne blev store, og næsten forskrækkede da hun så den. "Oh, øh. Han nåede vist ikke at få den med i farten, da han smuttede" sagde hun tøvende og blinkede til mig med det ene øje.

Typisk hende, hun havde altid været god til at score. Hun var som en magnet, bare til drenge.

Jeg begyndte og grine, og endte med at smitte hende. Godt jeg havde Sofia, hun kunne altid få mit humør op, selv når det var helt nede at skarpe bund.

Filmen begyndte, og jeg fokuserede mig om at følge med i historien, selvom jeg havde set den mindst 100 gange før. Det var Titanic, og hver gang vi havde set den, lykkedes det os begge at sidde med tårer i øjnene. Og alligevel kunne vi ikke lade være med at se den, om og om igen. Det var bare den perfekte historie om forbudt kærlighed. Et lille smil kom frem på min mundvig, den mindede mig en smule om mit liv lige i øjeblikket, der var vel også en form for forbudt kærlighed mellem mig og Harry.

Vi var kun nået et lille stykke ind i filmen, da en underlig lyd pludselig blev afspillet.

"Shh, prøv at hør" sagde jeg stille og tyssede på Sofia.

"Jeg kan ikke høre noget" sagde hun fraværende, og kiggede længselsfuldt tilbage på Leonardo DiCaprio, som nu var ved at rede Rose fra at falde i vandet.

Jeg lyttede efter og glemte fjernsynet foran mig. Den var der stadig, bare noget lavere.

"Jo der er altså noget!" sagde jeg og slog lyden fra fjernsynet, ved et enkelt klik på fjernbetjeningen.

Jeg rejste mig op, og gik efter lyden, der pludselig holdt op, som havde nogen slukket for den.

"Det er sikkert bare underboerne" sagde Sofia fraværende, og tændte for lyden igen.

Jeg sukkede og satte mig tilbage i sofaen. Men kun kort efter skete der igen noget mærkeligt. Strømmen gik, lige idet Leo fik trukket Rose op, så de begge endte liggende på skibsdækket.

"Hvad i," begyndte Sofia. "Det er 2. gang i denne uge, vent her, så går jeg ud og skifter det" og inden jeg kunne nå at svare, kunne jeg høre døren smække, og jeg var alene i lejligheden.

Jeg kunne næsten ikke se en hånd for mig, da det jo ikke kun var mørkt herinde, men også udenfor, da klokken efterhånden var ved at være omkring de elleve. Det var faktisk en smule uhyggeligt. Bare hun snart ville komme tilbage.

En knirkende lyd, lød bag mig. Jeg vendte mig om, men kunne ingenting se. Fuck det her var uhyggeligt! Mit åndedrat var blevet hurtigere, og mit hjerte bankede af sted. Jeg havde aldrig været den type, som brød mig om mørke. Måske skulle jeg bare gå efter Sofia? Ja, det var faktisk en god plan. Jeg tog de første skridt hen mod døren, da jeg mærkede noget lagde sig om min mave. Det var to arme, og de trak mig helt tæt ind til vedkommende, så jeg stod klemt op ad personen. Jeg skreg højlydt, og prøvede at slippe fri, men i de samme tændte lyset, og endnu et skrig kom fra mig, da en hel flok folk hoppede frem fra gemmerne og råbte: "surprise!"

Jeg kiggede forbavset rundt, og til min store overraskelse kendte jeg mange af ansigterne. Der var et par fra den privatskole jeg havde gået på, nogen fra byen, og så nogen jeg gik ud fra var Sofias venner. I midten stod Drengene, hvilket vil sige Louis, Liam, Zayn og Niall, sammen med Sofia, som havde et kamera i hånden. Jeg kiggede op for at se hvem armene omkring mig tilhørte, da hans læber forsigtigt pressede sig mod min kind.

"Tillykke med fødselsdagen" hviskede Harry og sendte mig et sødt smil.

 

***

 

Der blev festet til langt ud på natten. Musikken var skruet så højt op, at det gav genlyd i den lille lejlighed. Sofia fortalte at underboerne heldigvis var på ferie, og derfor ikke bekymrede sig om larmen. Der var mange der havde gaver med, og flere kom hen og lykønskede mig. Det hele var ret overvældende, for det var første gang i mit liv, jeg holdt en rigtig fødselsdag, eller fik gaver på denne måde.

Liam fortalte, at det var Sofias ide, og at de straks havde været med på den, og hjulpet hende. Niall tilføjede med, at det var hans ide, med at strømmen skulle gå, hvilket han selv syntes havde været ret så genialt.

Der blev danset, drukket og spist af slikket på sofabordet. Nårh, så det var altså derfor hun havde købt så meget.

Drengene snakkede med mange af de andre piger, men da der endelig kom en ledig stund, trak Harry mig lidt til side.

"Jeg har også en gave til dig" sagde han, og fiskede en lille æske op af lommen.

"Det havde du altså ikke haft nødt at gøre" sagde jeg og kiggede op i hans grønne øjne.

"Jo jeg havde, det er jo trodsalt din fødselsdag."

Jeg smilede til ham, og han gengældte. Det næste kom lidt uventet. Pludselig stod Harry bare nede på knæ, og kiggede op på mig. Jeg kunne mærke at han ikke var den eneste i rummet, som havde deres opmærksomhed rettet mod mig, hvilket fik mig til at rødme.

"Rebecca," begyndte Harry med et charmerende smil. "Vi du være min for i aften."

Han åbnede den lille æske han havde i hånden, og afslørede dens indhold. En lille sølvring, med en funklende sten i. Den var utrolig smuk. Jeg kunne mærke tårerne trængte sig på i øjenkrogen. Aldrig havde jeg fået en gave som denne...

Jeg nikkede og omfavnede Harry. Harry satte omhyggeligt ringen på min ene ringefinger, og kiggede mig dybt i øjnene. Lige det øjeblik måtte jeg være den lykkeligste person på denne jord. Sådan føltes det i hvert fald.

Jeg måtte takke ham, nu da han lige havde givet mig denne fantastiske gave. Jeg lagde min ene hånd på hans kind, og trak hans hoved en anelse nedad, for at kunne kysse ham. Denne gang et længere og dybere kys, end de andre gange. Et sug gik igennem min mave, og op gennem hele min krop. Og igen, fik jeg den der helt ubeskrivelige følelse af, at være jordens heldigste og lykkeligste pige...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...