Summer Love [Færdig]

Den 18-årig pige Rebecca er med i sekten Jehovas Vidner, og lever under sin families strenge regler. I fritiden arbejder hun på Cafe Sunshine, hvor hun er servitrice, sammen med veninden Sofia. En dag kommer der to britiske drenge ind, og den ene kan slet ikke få øjnene fra Rebecca. Sofia fortæller hende at de er medlemmer af Boy bandet One Direction. Dagen efter besøger drengene igen cafeen, sammen med tre andre drenge. De forslår Rebecca at blive deres personlige guide, imens de er i Danmark. Rebecca takker ja, og dette fører dem alle gennem en oplevelsesrig sommer, rundt i Danmark.
Men da billeder af Rebecca og drengene, kommer frem forskellige steder i blade og på nettet, begynder det at gå galt. For pga. hendes tro, må hun ikke have et forhold til en som ikke er med i Jehovas vider.

Og pludselig står Rebecca i et kæmpe dilemma: Skal hun vælge familien, eller sit livs kærlighed? For én ting er sikker, hun kan ikke vælge dem begge!

62Likes
72Kommentarer
4406Visninger
AA

28. Koncerten del 2

Rebecca fortæller:

 

Mit stemmebånd var snart ødelagt af at skrige og grine så meget. Hele Parken var fyldt med god stemning, og det kunne vi takke drengene for. Det forstod sig virkelig på, at gøre noget ud af en koncert, og få alle fansene med, selv alle dem helt nede bagved. 

Musikken stilnede og blev rolig. Drengene samlede sig på midten af scenen og Harry tog mikrofonen.

"Den næste sang vil jeg gerne dedikere til en helt speciel pige," Harry kiggede hen mod den del af Parken hvor vi stod, og på næsten umulig vis, fik vi øjenkontakt blandt alle de mange mennesker. "Uden hende, havde jeg aldrig formået at kende sangens oprigtige budskab. Tak fordi du er den du er, og fordi du gad lære mig at kende"

 


 

Selvom jeg sad et stykke væk, kunne jeg se hvordan Harry fik tåre i øjnene da han sang sine linjer, og da hans vers var overstået brød han helt sammen. En klump samlede sig i min hals, og jeg følte den samme tristhed som ham. Det hele var snart slut. Og selv om vi ikke var sammen mere, var han jo blevet en stor del af mit liv, på så kort tid. 

Harry tørrede øjnene, men det var åbenbart ikke nok. Han satte sig ned på scenen og tog nogle dybe indåndinger. Liam satte sig hen til ham og lagde en hånd på hans ryg. Jeg kunne se de snakkede. Liam prøvede selvfølgelig at få Harry på rette køl igen, men det syntes åbenbart at være umuligt. Harry så helt knust ud, og jeg havde sådan lyst til at løbe tværs over publikum og kramme ham.

En tåre gled ned ad min kind, og Harry kiggede hen på mig. Han tørrede sine øjne og smilede til mig, og jeg gjorde det samme. Han rejste sig op og sang med indtil sangen slutter.

"Det var den sidste sang for i aften, Danmark I har været fuldkommen fantastiske!" råbte Liam, og alle skreg og hvinede.

"Ja jeg vil give Liam ret, I er absolut et af mine yndlings lande at turnere i," sagde Louis og lagde sin arm rundt om Liams skulder. "Må vi høre jer skrige en sidste gang inden vi smutter?"

Skrigbølgerne var øredøvende, og jeg havde aldrig troet at pigers stemmer var i stand til at komme så højt op. Der blev trampet i gulvet, og klappet, og stemningen er helt fantastisk.

Drengene hoppede ned gennem scenegulvet, og forsvandt for øjnene af publikum. Men fordi vi havde været på rundtur tideligere, vidste jeg at de landede på store blå madrasser under scenen. 

Pludselig rykkede pigemængden i sig, og vi måtte holde godt fast i hinanden for ikke at blive trukket med. Sofia nikkede hen mod nogle vagter ved hegnet, og vi maste os derhen. Sofia trak sit VIP-skilt frem og vagterne lukkede os ind, efter en hurtig undersøgelse af vores skilte.

"Hey," råbte Harry venligt da han fik øje på os. "Hvad syntes I om koncerten?" 

Han gik hen til os og jeg fik et stort kram. Han var stadig helt varm og svedig efter koncerten, så vi slap hurtigt hinanden igen.

"Den var helt fantastisk" sagde jeg og smilede stort til alle drengene.

De var alle sammen ligeså svedige som Harry og et par af dem stod endda og tørrede sig med håndklæder.

"Drenge det er ikke for at stresse jer, men vi skal nå et fly om tre timer" sagde Paul og dukkede op bag drengene.

De nikkede forstående, og forsvandt alle sammen ind i omklædningsrummet, hvilket efterlod mig og Sofia alene på gangen. Men kun for et lille stykke tid, for selvom de var superstjerner, var de utrolig kort tid om at klæde om. 

"I tager med ud i lufthavnen og siger farvel ikke?" spurgte Niall glad og lagde en arm om hver vores skulder. Han trak os med ned ad gangen og ud til en sort limousine.

Selvfølgelig skulle vi med ud at sige farvel til drengene. Det her havde jo været den perfekte sommer, og nu var det desværre blevet tid til at afslutte den. 

 

*  *  *

 

Der var ikke ret mange mennesker i lufthavnen, hvilket gjorde det nemmere for drengene at slappe af efter koncerten. Faktisk var der kun fem fans som kom hen og fik autograf og billede, så det var heldigt sluppet. 

Der var stadig over to timer til deres fly gik, så vi besluttede at sætte os ind på en lille cafe, og spise et sidste måltid mad sammen. Stemningen var lidt trykt, men vi prøvede alle at muntre den lidt op med sjove historier og sådan. Men det værste var nu, at tiden fløj alt for hurtigt, og pludselig var der kun en halv time til deres fly skulle lette.

"Alle pasagere som skal med flyet til London East, bedes tjekke ind nu, hvis det ikke allerede er gjort" sagde den mekaniske kvindestemme i højtaleren, og vi rejste os. 

Vi gik i samlet flok, ned til bagage båndet og drengene læssede deres ting op. 

"Så er det vel nu vi skal sige farvel," sagde Louis lidt trist og gav mig og Sofia et stort kram. "Pas godt på jer selv ikke."

Niall, Zayn og Liam gav os også hver et kram, før de gik ind på den anden side af båndet, kun Harry blev stående tilbage.

"Jeg går ud fra at det er sidste gang vi ses," sagde Harry og gik hen imod mig. "Men du skal vide, at den her sommer har været den bedste nogensinde."

Jeg nikkede, "jeg har det på samme måde, jeg er ked af at jeg løj, det hele ville sikkert have været bedre hvis jeg bare havde sagt det hele fra starten."

"Nej Rebecca, jeg er glad for du ikke sagde noget. Jeg vil ikke ændre noget af alt det der er sket" han smilede og lagde sine arme omkring mig. 

Hvis man var i stand til at stoppe tiden, ville jeg have stoppet den der. Jeg ønskede ikke at skulle sige farvel til Harry og de andre drenge.

Han trak sig langsomt tilbage og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg kunne mærke tårene presse sig på, men jeg ville ikke græde nu. Hans læber kyssede forsigtigt min pande, og han sendte et smil til mig. "Du vil altid have en stor plads i mit hjerte" hviskede han.

"I lige måde" hviskede jeg tilbage, og gav hans hånd et klem.

Harry gav også Sofia et kram, og gik så ind på den anden side, til resten af drengene. Vores øjne fulgte hinanden, indtil han kom til et hjørne og vi for alvor blev skilt. Harry var væk.

Sofia lagde en arm om min skulder og kiggede opmuntrende på mig. Vi blev stående lidt og kiggede ud af det store vindue med de mange flyvemaskiner, som stod klar til at afgang. Men vi kunne ikke se drengenes fly, så det måtte holde et andet sted.

Sofia trak mig med ned ad gangen og sammen begyndte vi at gå hen til Parken hvor Sofias bil stadig holdt parkeret. Det her var en ny start på alting, og jeg var helt sikker på, at det var lige præcis det, som jeg havde brug for lige nu. 

 

-  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -

Sidste kapitel!!

Håber I har nydt at læse med,

men historien er ikke helt slut endnu, for der er stadig en epilog tilbage :)

 

Sara Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...