Summer Love [Færdig]

Den 18-årig pige Rebecca er med i sekten Jehovas Vidner, og lever under sin families strenge regler. I fritiden arbejder hun på Cafe Sunshine, hvor hun er servitrice, sammen med veninden Sofia. En dag kommer der to britiske drenge ind, og den ene kan slet ikke få øjnene fra Rebecca. Sofia fortæller hende at de er medlemmer af Boy bandet One Direction. Dagen efter besøger drengene igen cafeen, sammen med tre andre drenge. De forslår Rebecca at blive deres personlige guide, imens de er i Danmark. Rebecca takker ja, og dette fører dem alle gennem en oplevelsesrig sommer, rundt i Danmark.
Men da billeder af Rebecca og drengene, kommer frem forskellige steder i blade og på nettet, begynder det at gå galt. For pga. hendes tro, må hun ikke have et forhold til en som ikke er med i Jehovas vider.

Og pludselig står Rebecca i et kæmpe dilemma: Skal hun vælge familien, eller sit livs kærlighed? For én ting er sikker, hun kan ikke vælge dem begge!

62Likes
72Kommentarer
4680Visninger
AA

6. For meget opmærksomhed

Rebeccas del:

 

Hvor er du? :-), stod der i den sms, som lige var tikket ind på min mobil. Den var fra Harry. Drengene stod og ventede ude foran København Zoo. Min bus var lidt forsænket på grund af kø, så de havde måtte ventet et stykke tid alene. Kommer om lidt ;-), skrev jeg tilbage.

Mine forældre havde ikke opdaget noget i mandags, men til gengæld havde min bror set hue-bandagen om min arm. Han havde dog ikke kommenteret den noget videre, kun kigget lidt underligt på den. Så, nu var bussen der endelig. Jeg løb ud af bagdøren, og fik hurtigt øje på drengene i deres forklædninger. De vinkede ivrigt til mig, og jeg skyndte mig derover. Jeg gav dem alle et hurtigt kram, og så gik vi hen og købte billetter.

Vi gik ind i Zoo'en, og blev mødt af en hyggelig stemning. Børn løb leende rundt, fra dyr til dyr. Forældre og Bedsteforældre løb bagefter, og klikkede løs med deres kameraer. Arbejdere gik rundt med kost og spand, stod i boder, eller fodrede de forskellige dyr. Og dyrene, tja, de passede sig selv som de plejede.

"Se," råbte Niall, ”de fodre søløverne nu!”

Jeg kunne ikke andet end at smile. Hans måde at sige det på, mindede mig om en 5-årig dreng, som var i zoo for første gang. Vi løb hen og kiggede på de mange søløver, som svømmede rundt og lavede kunster, for at få den mad, som dyrepasseren stod med i en lilla spand. Niall var færdig af grin, over nogle af de numre som de lavede. Men vi begyndte først rigtigt at grine, da en af dyrene sprøjtede en ordentlig vandstråle op på Liam. Han tørrede ansigtet af, og kiggede ned af sit driv våde tøj.

”OMG! Du...du...du er Liam Payne!” gispede en af pigerne som stod lige bagved Liam.

Tårerne var allerede begyndt at løbe ned af hendes kinder, og hun stod og viftede panisk med armene.

”Hey, hvad hedder du?” spurgte Liam venligt, og gik hen og krammede hende, skønt han var sjaks våde.

Men pigen var fuldstændig ligeglad. Hun var lykkelig. Drengene var virkelig søde ved hende, hun fik en krammer af dem alle. De skrev deres autografer på hendes trøje. Og hun fik mig, til at tage et billede af hende, hvor hun stod sammen med drengene. Og før vi vidste af det, var pladsen fyldt med mennesker, der også ville møde One Direction. Der blev skubbet og mast, og jeg endte udenfor kredsen. Jeg valgte at sætte mig hen på en bænk, og vente til fansene var væk. Men der blev ved med at komme flere og flere. Tænk at de var så populære, og at jeg aldrig havde hørt om dem.

”Øh undskyld, må jeg tage et billede af dig?” spurgte en stemme.

Jeg kiggede frem, og fik øje på den pige, som havde opdaget drengene først. Jeg nåede ikke engang at svare, før jeg hørte klik lyden fra hendes mobil, og billedet var taget.

”Er du kærester med en af drengene?” spurgte hun nysgerrigt, og satte sig ned på bænken ved siden af mig.

”Nej jeg er bare deres guide” fortalte jeg.

”Guide? Hvordan guide?” spurgte hun igen.

Flere piger kom hen til mig, og begyndte at tage billeder.

"Dater du en af drengene" råbte af de tilkommende piger.

Jeg rystede forvirret på hovedet. Hvor kom det spørgsmål lige fra?

"Hvem af drengene kan du bedst lide" råbte en anden.

"Er du Nialls ny kæreste, eller går du efter Harry" skreg en tredje.

"Prøver du at splitte gruppen?! Din bitch!" den kommentar var led.

Spørgsmålene hobede sig op, og jeg kunne ikke andet end at ryste på hovedet. Det føltes ubehageligt, med alt den pludselige opmærksomhed. Som om folk slet ikke tog hensyn til mig, men bare gjorde hvad der passede dem. Kameraer blitzede, og en underlig fornemmelse steg op i min krop. Jeg måtte væk, nu. Jeg løb ud af  pigeflokken, og ind i mængden ved siden af.

”Harry? Louis? Zayn?” råbte jeg fostreret.

Der var så mange piger der skreg deres navne, så jeg blev i tvivl om de kunne høre mig. Jeg maste mig tættere på. Pigerne var helt vilde, og flere gange fik jeg en albue i siden.

”Rebecca?” råbte Harry og kiggede ud i mængden.

Han ville umuligt kunne se mig, hvis jeg ikke skilte mig ud fra flokken. Så kom jeg i tanke om de hjertesolbriller, som jeg havde haft på i dagen før. Jeg stak min hånd ned i rygsækken, og åndende lettet op. De lå der heldigvis. Jeg strakte min hånd, så højt jeg kunne, og viftede med brillerne.

Harry fik øje på mig. Vores øjne mødtes, og han maste sig hen til mig. Han kunne med det samme se på mig, at jeg var utryg ved situationen. Blitzen fra mobilerne skar i mine øjne. Mit hjerte slog hurtigere. Min puls steg. Jeg kunne mærke mine øjne flakke, og kvalmen trængte sig på i munden. Hvis jeg ikke kommer væk nu så krepere jeg, tænkte jeg. Harry hånd fandt min, og han førte os ud af flokken. Vi løb hen til indgangen, med en lille skare af piger efter os. Heldigvis hjalp en af Zoo's sikkerhedsvagter med at holde pigerne tilbage, så mig og Harry kunne få et rimeligt forspring. Harry vinkede efter en taxi, som straks holdt ind til siden. Vi satte os ind, og speederen blev trykket i bund.

”Hvor skal I to så hen?” spurgte cheføren med en arabisk accent, og vippede sine solbriller lidt længere ned på næsen, så han kunne se os i bakspejlet.

”Hvor bor du?” spurgte Harry mig stille.

Jeg rystede på hovedet. Vi kunne ikke tage hjem til mig. Tænk hvis min familie skulle se os. Så hellere blive fanget af pigemængden igen. Harry kiggede bekymret på mig, og derefter op i sejlet, til cheførens øjne. Harry sagde et eller andet til ham, men jeg opfangede ikke helt hvad. Jeg kunne mærke noget komme op gennem min hals. Jeg holdt en hånd får munden, men uden den store nytte. Brun-lyserødt bræk skyllede ud af min mund. Ud over sædet. Ud over gulvet. Ud over mig selv. Men værst af alt, ud over Harry. Cheføren bandede, men heller ikke det, opfangede jeg helt optimalt. Harry sagde igen noget til ham, og fik overakt en plastik pose fra Irma. Harry holdt posen med den ene hånd, mens han samtidig prøvede at holde mit hår oppe med den anden. Jeg brækkede mig igen. Denne gang ned i posen. Harry strøg mig over håret. Tårerne hang ned ad mine kinder, og dryppede på mine bukser. Det her var virkelig ikke rart.

”Det skal nok gå” beroligede Harry.

Jeg lagde mit hoved på hans skulder, lukkede øjnene, og prøvede at slappe af. Men der gik ikke længe inden næste brækanfald kom.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...