Summer Love [Færdig]

Den 18-årig pige Rebecca er med i sekten Jehovas Vidner, og lever under sin families strenge regler. I fritiden arbejder hun på Cafe Sunshine, hvor hun er servitrice, sammen med veninden Sofia. En dag kommer der to britiske drenge ind, og den ene kan slet ikke få øjnene fra Rebecca. Sofia fortæller hende at de er medlemmer af Boy bandet One Direction. Dagen efter besøger drengene igen cafeen, sammen med tre andre drenge. De forslår Rebecca at blive deres personlige guide, imens de er i Danmark. Rebecca takker ja, og dette fører dem alle gennem en oplevelsesrig sommer, rundt i Danmark.
Men da billeder af Rebecca og drengene, kommer frem forskellige steder i blade og på nettet, begynder det at gå galt. For pga. hendes tro, må hun ikke have et forhold til en som ikke er med i Jehovas vider.

Og pludselig står Rebecca i et kæmpe dilemma: Skal hun vælge familien, eller sit livs kærlighed? For én ting er sikker, hun kan ikke vælge dem begge!

62Likes
72Kommentarer
4402Visninger
AA

9. En tur på stranden

Rebeccas del:

 

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. Overraskelsen af at se Niclas her, var stadig ret chokerende. Og med billedet af Harry og mig, gjorde det ikke sagen meget nemmere.

”Det...øhm” stammede jeg, men kunne ikke finde de rigtige ord.

Det var ikke som at skulle forklare det til min bror eller Sofia, det her var min eks. Hvilket både gjorde det pinligt og svært. Niclas som aldrig har været den tålmodige type, rullede med øjnene.

”Kommer I sammen eller hvad?!” spurgte han surt.

”Nej” svarede jeg, selvom det faktisk ikke kom ham ved, hvis vi så gjorde.

Han så mistroisk på mig. Det lignede han skulle til at sige noget mere, men vendte i stedet om, og gik. Jeg åndede lettet op. Godt nok var Niclas lidt af en stræber, men han havde også rygte for at være voldelig når han blev sur.

Jeg havde fri en halv time efter, og ville bare skynde mig hjem. Jeg lagde mig ind på min seng, og lukkede mine øjne. Der var alt for mange tanker der fløj igennem mit hoved. Der var meget at skulle tage stilling til, og lige så mange spørgsmål der skulle besvares.

Jeg vågnede ved en brummende lyd, som kom fra min lomme. Hvor længe havde jeg sovet? Det føltes kun som om jeg lige havde lukket øjnene. Jeg tog mobilen frem.

”Hallo” sagde jeg søvnigt og gabte.

”Hey, sov du? Det må du undskylde. Drengene og jeg ville bare lige høre, om du ville med til stranden?” spurgte Harrys stemme.

Tja, hvad kunne der ske ved det. Der lå allerede billeder af mig på nettet. Og så længe de kun lå der, kom mine forældre ikke til at se dem, for de var aldrig på computeren, da de syntes at det var spild af tid. Og for at være helt ærlig, trængte jeg til at blive muntret lidt op, efter formiddagens postyr.

”Hallo Rebecca er du der stadig?” spurgte Harry.

”Ja selvfølgelig, jeg vil gerne med, hvor mødes vi?” spurgte jeg.

Jeg rejste mig op fra sengen, og gik hen til klædeskabet. Åbnede skabsdøren, og kiggede efter mit badetøj.

”Bare giv os din adresse, så kommer vi forbi om lidt og samler dig op” sagde Harry.

Nej. Det ville ikke gå. Mine forældre var hjemme. Så i stedet gav jeg ham adressen på nabovejen. Skiftede hurtigt til badetøj, og tog en lang blå kjole udenpå. Jeg fandt et håndklæde, nogle solbriller og solcreme, og stoppede tilsidst det hele ned i en taske. Jeg listede ud af mit værelse og videre hen til hoveddøren.

”Hvor skal du hen?” spurgte min far og stod med armene over kors, og trippede bestemt med den ene fod i gulvet.

”Øhm bare over til nogle veninder” skyndte jeg mig at sige.

”Hvad tid er du hjemme” spurgte han igen.

Jeg kiggede op på uret over os. Klokken var allerede otte, så det blev nok sent. Ja hvem vidste, måske var jeg først hjemme i morgen.

”Sent, men jeg regner med at sove der” løj jeg.

Min far købte heldigvis historien, så jeg fik lov at gå. Jeg løb over vejen og op ad en lille sti, som var en genvej hen til nabovejen. Dyt, dyt, dyt, dyt, dyyyyt. Jeg vendte mig om, og opdagede to biler med tonede ruder, der standsede op foran mig. Vinduet i den forreste bil rullede ned, og Louis lænede albuen ud af vinduet.

”Hey Becca, vil de med et smut til stranden?” sagde han med et smil.

Jeg grinede og satte mig ind på bagsædet. Jeg blev mødt af Harry og Zayns glade ansigter, som sagde hej med det samme. Louis skruede op for radioen. Tonerne buldrede højt i bilen, og alle drengene sang med. Deres stemmer var fantastiske, og utrolig gode sammen. Jeg begyndte at forstå hvorfor pigerne elskede dem. Jeg mener, de kunne både synge, de var sjove, de var venlige og så var de jo heller ikke helt grimme.

Stranden var næsten tom da vi ankom. Kun et par enkelte pensionister var tilbage, for at nyde det gode sommer vejr. Det var stadig varmt i vejret, og jeg fortrød næsten at jeg ikke havde tilbragt flere timer på stranden, når det ni var sommer. Vi gik ned i sandet, og satte vores ting, på et tæppe som Liam lige havde haft med.

 

Harry var den første i vandet. Jeg kjolen over hovedet, og lod den ligge på tæppet, før jeg gik ud på badebroen. Harry svømmede rundt ved siden af broen, og prøvede at lokke mig ned  i vandet. De andre drenge var også på vej ud. Og jeg måtte træde til side da Louis og Niall kom stormende ud på broen, og sprang i vandet med et ordentligt plask. Jeg satte mig ned på broen, så mine tær lige akkurat kunne nå vandoverfladen. Vandet var stadig lunt, efter at solen havde baget på det hele dagen. Harry svømmede hen til mig, og holdt om mine ankler. Han trak en smule, men jeg holdt godt fast i broen. Jeg betragtede Harrys bare overkrop. Han havde mange tatoveringer. Jeg havde aldrig være besat af tatovering, som mange andre på min alder. Og efter min mening kunne det hurtigt blive for meget. Men til Harry, så det faktisk godt ud.

”Hvor gammel er du egentlig?” spurgte jeg, da jeg kom i tanke om, at jeg ikke havde fået det at vide endnu.

”Nitten, og dig?” spurgte han, og kiggede op på mig med sine funklende grønne øjne.

”Atten, men jeg bliver nitten i næste uge” fortalte jeg.

Harry smilede, og kørte en hånd igennem sit hår. Håret som ellers altid var stort og krøllet, sad nu helt tæt ind til hovedet på ham.

”Holder du fest?” spurgte han interesseret.

”Nej, det plejer vi ikke at gøre i min familie” svarede jeg.

Og det gjorde vi heller ikke. Som Jehovas Vidner, holdt vi hverken jul eller fødselsdage, hvilket mange mennesker slet ikke forstod, at vi kunne leve uden.

Harrys greb blev mere hårdere om mine ankler, og pludselig trak han mig ned til sig i vandet. Jeg røg under vandet, og fik noget af det salte vand i mund og næse. Jeg kom op til overfladen igen, og fik hostet størstedelen af det, op igen. Harry grinede af mig. Jeg slog blidt ud efter ham, men ramte han desværre ikke. Han var nemlig allerede på vej væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...