Summer Love [Færdig]

Den 18-årig pige Rebecca er med i sekten Jehovas Vidner, og lever under sin families strenge regler. I fritiden arbejder hun på Cafe Sunshine, hvor hun er servitrice, sammen med veninden Sofia. En dag kommer der to britiske drenge ind, og den ene kan slet ikke få øjnene fra Rebecca. Sofia fortæller hende at de er medlemmer af Boy bandet One Direction. Dagen efter besøger drengene igen cafeen, sammen med tre andre drenge. De forslår Rebecca at blive deres personlige guide, imens de er i Danmark. Rebecca takker ja, og dette fører dem alle gennem en oplevelsesrig sommer, rundt i Danmark.
Men da billeder af Rebecca og drengene, kommer frem forskellige steder i blade og på nettet, begynder det at gå galt. For pga. hendes tro, må hun ikke have et forhold til en som ikke er med i Jehovas vider.

Og pludselig står Rebecca i et kæmpe dilemma: Skal hun vælge familien, eller sit livs kærlighed? For én ting er sikker, hun kan ikke vælge dem begge!

62Likes
72Kommentarer
4416Visninger
AA

12. Dæmonen

Rebeccas del:

 

"Tivoli i aften, er du frisk? :-)” læste Sofia op.

Jeg rakte ud efter min mobil, men hun flyttede hånden. Hun smilede smørret til mig, og hævede det ene øjenbryn en smule.

”Nåh...skal du og Styles så i tivoli?” spurgte hun drillende.

Jeg rakte ud efter mobilen igen, men heller ikke denne gang fik jeg fat i den. Pokkers.

”Du får den ikke før du svare mig” sagde hun, og viftede med mobilen, lige foran mig.

Jeg sukkede og trak på skuldrende. Hendes øjne blev store og spørgende, ”ved du det ikke? Er du klar over hvor mange piger der ville dø for en aften i tivoli med Harry?!” nærmest råbte hun.

”Sikkert mange. Men I aften er mine forældre hjemme, og du ved jo at de ikke bryder sig om at jeg er sammen med drenge, uden for rigsalen” forklarede jeg.

Jeg var blevet mere forsigtig, efter den aften hvor jeg faldt i søvn på stranden, og vågnede op i drengenes lejlighed. For det skulle ikke ske igen, at jeg bare sådan mistede kontrollen over mig selv, og ikke anede hvor jeg befandt mig.

”Du kan bare sige at vi to skal i tivoli sammen, jeg kan godt komme og hente dig” foreslog Sofia og gav mig mobilen tilbage.

Hah! tænkte jeg, dette forslog hun sikkert bare for selv at møde og hænge ud med drengene, det kunne lige ligne hende.

”Tjo, det kunne vel godt lade sig gøre" mumlede jeg.

"Og.." pressede hun.

"Og," begyndte jeg. "Så må du gerne komme med i tivoli sammen med os."

Sofias øjne lyste op som julelys. Hun nikkede ivrigt, mens jeg skrev tilbage til Harry.

Så udspekuleret hun var.

Efter arbejde ringede jeg hjem og fortalte at jeg sov ved en veninde. Heldigvis var det min mor der tog telefonen, så jeg fik hurtigt lov.

Sofia havde sin egen lejlighed, inde i byen. Jeg havde kun én gang før været hjemme hos hende, men det havde kun været et hurtigt besøg.

Jeg kunne ikke nå hjem og finde tøj, hvis vi skulle være i tivoli til tiden, men heldigvis forslog Sofia, at jeg måtte låne noget af hendes. Hvilket jeg også hellere ville, da hendes stil var meget mere stilfuld og moderigtig end min egen.

Sofias lejlighed var meget flottere end jeg huskede den. Alle hendes ting var inden sorte eller hvide, bortset fra et par enkelte ting i neonfarver. Det gav lejligheden et unikt pift. Vi gik ind i hendes soveværelse, og hun åbnede sit enorme klædeskab. Wauw! Sofias tøj var fantastisk. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle vælge, for der var så meget af det jeg gerne ville prøve. Sofia hev en masse frem, og lagde det på sengen.

”Er der noget du syntes om?” spurgte hun.

Jeg nikkede. ”Det hele. Nu ved jeg slet ikke hvad jeg skal vælge.”

Hun smilede og holdt en hvid kjole op foran mig. Kjolen var stropløs, og sad stramt ind, helt ned til navlen. Fra navlen og ned, hang den løst. Sofia nikkede godkendende.

Sofias hoved forsvandt ind i skabet, og mens hun rodede efter et eller andet. Da hun kom til syne igen, havde hun et brunt flettet bælte i hånden. Derefter gik hun hen til et lille smykkeskrin, så stod på hendes natbord, og fandt en halskæde og nogle øreringe frem. Begge dele var af guld, med en hvid margerit blomst.

"Prøv det" beordrede hun.

Jeg tog lydigt mit tøj af, og skiftede til det outfit som Sofia havde sammensat til mig.

Jeg lod mit hår hænge løst ned at ryggen. Og som prikken over i'et, rakte Sofia nogle plateausko, som heldigvis var min størrelse.

Vi havde sjovt nok samme skostørrelse.

Det måtte jeg huske til næste gang jeg skulle i byen.

"Turn around" sagde hun, og lavede små cirkler med pegefingeren.

Hun næsten måbede da jeg vendt mig om mod hende.

"Jeg kan godt sige dig, at ham Styles er en heldig fyr" sagde hun imponeret.

"Ej stop, vi er altså bare venner" sagde jeg med et smil om læben.

Men det var jo sandt.

Eller næsten.

Jeg vidste ikke hvad, men et eller andet var der mellem os.

Men, foreløbig var vi jo ikke mere end bare venner. Sofia himlede med øjnene, men lod den ligge.

Hun fandt et sæt tøj frem til sig selv, og klædte hurtigt om, hvor derefter vi forlod lejligheden, på vej ned mod gaden. Der gik kun 5 min. før vi blev samlet op af to sorte biler med tonede ruder. Vi satte os ind i den forreste. Ligesom sidste gang, var det Louis som kørte bilen.

”Hej Rebecca, hvem er din veninde?” spurgte Louis og kiggede i bagspejlet med et glimt i øjnene.

”Det er Sofia, vi arbejder sammen henne på cafeen” fortalte jeg.

Louis rakte hånden bagud og hilste på Sofia. Niall, som sad på forsædet ved siden af Louis, rakte også hånden om til os, og hilste på hende. Louis og Niall sad og pjattede hele vejen ind til tivoli.

Vi parkerede bilen og mødtes med de andre. Harrys øjne faldt straks på mig. Hans øjne lavede et hurtigt et elevator blik, efterfulgt at et kækt smil på hans læber.

"Wow Becca, du ser virkelig godt ud i aften."

Becca? var det hans kælenavn til mig?

Både mig og Sofia havde taget penge med, men drengene insisterede på at betale for os. Der var mange mennesker i Tivoli i aften. Man kunne høre skrigene fra de vilde forlystelse, lugte den søde lugt af candyfloss og se de mange glade børn i karrusellerne. Stemningen var helt fantastisk. Vi gik rundt og kiggede på de forskellige ting, og jeg var faktisk overrasket over, hvor få der kom hen til drengene.

Den første ting vi prøvede, var den gamle rutsjebane. Vognene var lavet til at man kunne side to og to. Så vi blev nød til at dele os op. Mig og Harry satte og i den forreste, bag os sad Louis og Zayn, bag dem sad Sofia og Niall, og til sidst sad Liam. Vognene rykkede på sig, og turen begyndte. Det var lang tid siden jeg sidst havde prøvet den gamle rutsjebane, men den var lige så sjov som jeg huskede den.

 

Harrys del:

 

Det var fedt at være i tivoli. Alle havde det sjovt, og hyggede sig virkelig. Lysene var lige blevet tændt, fordi mørket var ved at falde på, og de mange lyskæder lyste parken op. Vi havde nået og prøve en masse forskellige ting, men der var stadig mange ting som skulle nås endnu. Den næste ting vi skulle prøve hed Dæmonen. Det var Rebeccas veninde, Sofia, havde forslået den, hun sagde at hvis man var i Tivoli, var Dæmonen et must. Men Rebecca virkede lidt usikker på den. Hun indrømmede faktisk at hun aldrig havde prøvet den før. Men hvis vi skulle prøve den, skulle alle med. Det var synd hvis hun skulle stå og vente.

”Jeg ved ikke helt” sagde Rebecca usikkert og trippede lidt med den ene fod.

De andre var allerede på vej hen til køen, det var kun os der stod tilbage.

”Kom nu Rebecca, Sofia sagde den var sjov” lokkede jeg.

”Ja...men hun er også til vilde ting” begyndte hun og kiggede skræmt op på de lange jernskinner, som dannede dæmonen.

Hvis hun blev ved, kom vi aldrig med. Jeg smilede til hende, og tog hende i hånden. Det gav et sæt i hende. Og nu så hun også skræmt op på mig. Hun tøvede lidt, før hun tog det første skridt, over mod forlystelsen. Vi gik hen til de andre, og ventede sammen med dem. Fordi det var aften, var køen ikke ret lang, og vi kom til efter 10 min. Vi satte os op i sæderne, og en mand kom og spændte os fast.

”Jeg har skiftet mening, jeg vil gerne af” sagde Rebecca pludseligt, og kiggede skræmt på mig igen.

”Det er for sent nu” smilede jeg.

Haha, tænkte jeg, hvad vil du gøre nu Becca.

Jeg ved ikke hvorfor, men det var næsten sjovt at hun var så hjælpeløs.

”Harry jeg mener det! Jeg vil af” sagde hun med panik i stemmen, og bange øjne.

”Bare rolig, det tager ikke engang to minutter, så er det slut” beroligede jeg.

Som om det ville hjælpe, hun var helt oppe at ringe.

”Jeg kommer til at dø, tænk nu hvis den går i stykker og vi ryger ned.”

Hendes øjne var store og paniske, og hendes krop rystede. Manden som havde spændt os fast, gik forbi os og hen til det lille hus i siden, for at starte turen. Han kiggede foruroligende på Rebecca og mig.

"Er du okay?" råbte han til hende, og løftede bekymrende sit ene øjenbryn.

Hun skulle lige til at åbne munden for at svare, da jeg nikkede til manden, for at fortælle ham at hun nok skulle klare det. Manden nikkede tilbage til mig, og trykkede på den magiske knap, som satte turen i gang.

”Harry nu dør vi!” klynkede hun, og kiggede på mig, mens vi langsomt kørte op ad den første bakke.

”Bare rolig, der sker dig ikke noget, det lover jeg.”

Jeg tog hendes rystende hånd i min, og vores fingre flettede sammen.

”Åh nej nu sker det” Rebecca tog en dyb indånding, og skreg som en sindssyg da vi begyndte at køre hurtigt ned ad bakke. Grebet stammede om min hånd. Det kildede i maven, og jeg kunne ikke lade være med selv at råbe. Jeg kunne se en blitz, og vidste at vi fik taget et billede. Rebecca knugede stadig min hånd da vognen stoppede.

”Nu kan du godt åbne øjnene” grinede jeg højlydt, da jeg fik øje på hendes stramt sammen lukkede øjne.

Hun åbnede øjnene, og så overrasket op på mig, hvorefter hun sprang mig om halsen.

”Vi klarede det! Vi overlevede!” råbte hun glad.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...