Summer Love [Færdig]

Den 18-årig pige Rebecca er med i sekten Jehovas Vidner, og lever under sin families strenge regler. I fritiden arbejder hun på Cafe Sunshine, hvor hun er servitrice, sammen med veninden Sofia. En dag kommer der to britiske drenge ind, og den ene kan slet ikke få øjnene fra Rebecca. Sofia fortæller hende at de er medlemmer af Boy bandet One Direction. Dagen efter besøger drengene igen cafeen, sammen med tre andre drenge. De forslår Rebecca at blive deres personlige guide, imens de er i Danmark. Rebecca takker ja, og dette fører dem alle gennem en oplevelsesrig sommer, rundt i Danmark.
Men da billeder af Rebecca og drengene, kommer frem forskellige steder i blade og på nettet, begynder det at gå galt. For pga. hendes tro, må hun ikke have et forhold til en som ikke er med i Jehovas vider.

Og pludselig står Rebecca i et kæmpe dilemma: Skal hun vælge familien, eller sit livs kærlighed? For én ting er sikker, hun kan ikke vælge dem begge!

62Likes
72Kommentarer
4442Visninger
AA

14. Bad news

Rebeccas del:

 

Jeg vågnede op med et smil på læben. Det havde været en uforglemmelig aften i går. Kunne det virkelig passe? Jeg trak dynen af mig, og kiggede på min mave. Sommerfuglene var der, så var den god nok. Det hele var sket. Vi havde været i tivoli. Jeg havde prøvet Dæmonen. Harry havde givet min en bamse, som han havde vundet. Men allerbedst, Harry havde kysset mig.

Jeg rakte ud efter min mobil, som lå på Sofias natbord. Sofia lå stadig ved siden af mig og sov. Klokken var næsten elleve. Jeg havde fået to beskeder. Den første var fra min bror Viktor: Hej Becca, de gamle vil gerne vide hvornår du er hjemme.

Jeg tænkte mig om. De ville nok ikke vente flere timer endnu. Så ville de sikkert bare komme med en masse spørgsmål om, hvorfor jeg kom så sent hjem, og for at være helt ærlig, orkede jeg det ikke i dag.

Mine fingre gled hen over tastaturet. Omkring kl. 13.00 eller før, skrev jeg tilbage.

Den anden sms var fra Harry: Hey Rebecca, ville bare lige fortælle, at aftenen i går var fantastisk, vi må snart ses igen! Xx. Jeg rødmede en smule da jeg tænkte på Harry.

Sofia sagde nogle underlige lyde, og vågnede op kort tid efter. Hun kiggede søvnigt på mig. Hun havde vist også hygget sig mig drengene i går. Hun smilede og satte sig op i sengen.

”Har Styles skrevet?” spurgte hun træt og gabte.

Jeg nikkede, ”han vil gerne mødes med mig igen” sagde jeg glad.

”Når ja, I to vi da vidst også 'lidt' mere end bare venner i går” sagde hun, og vågnede pludselig helt op.

Typisk hende, når der var sladder i luften, var hun altid frisk på en lytter.

Jeg smilede, og kiggede på hende, ”hvad skal jeg så gøre nu?” spurgte jeg.

Det hvad altid været hende, af os to, som havde haft mest styr på det med drengene.

Sofia så opgivende på mig, ”gå dog ud med drengen” sagde hun, som om det var det mest oplagte i verden.

Jeg skulle lige til at skrive tilbage til Harry, da jeg kom i tanke om noget skrækkeligt. Mig og Harry kunne ikke være sammen. Det måtte jeg jo ikke. Jeg var jo med i Jehovas Vidner. Jeg kunne blive bortvist for det. Jeg kunne miste alt. Min familie. Mine venner fra rigssalen. Mit hjem. Alt! Tårerene pressede sig ud ad mine øjne, og strømmede ned ad mine kinder.

”Hvad nu?” spurgte Sofia bekymret.

Jeg fortalte hende hele historien, og det endte med at hun også sad med tårer i øjnene. Hun omfavnede mig, og prøvede på at berolige mig med trøstende ord. Men for mit vedkommende var det næsten umulig. Endelig havde jeg fundet en jeg kunne lide, og som også kunne lide mig, og så kunne jeg ikke engang få ham.

Hvorfor skulle jeg lide sådan?

Jeg havde da intet ondt gjort, som kunne få dette til at ske.

”Jamen der må da være en løsning, en form for udvej” sagde Sofia.

Jeg rystede på hovedet. Der var ingen udvej. Ingen nemme løsninger. Det var inden min familie eller Harry.

”Jamen hvad nu hvis din familie ikke finder ud af det?” spurgte Sofia.

”Det ville bare...” jeg stoppede mig selv.

Kunne det mon være en mulighed? Nej, det var for risikabelt. Eller var det? Jeg holdt langt om længe op med at græde. Hvis vi holdt på hemmeligt, så ingen ville finde ud af det, kunne det måske lade sig gøre. Men så kom det næste problem frem. For Harry var jo ikke ligefrem en normal person, som alle andre. Han var jo verdensberømt, og var kendt af alle jorden rundt.

Det her mindede alt for meget om Romio og Julie, som ikke kunne være sammen på grund af deres familie. Tanken fik mig til at hulke endnu mere, da jeg i forvejen vidste hvordan deres historie sluttede, med at de begge to døde.

Jeg fortalt grødkvalt Sofia om det næste problem. Vi sad i tavshed et par minutter og tænkte lidt over en løsning.

Hvis der altså fandtes en.

Jeg var lige ved at give op, da Sofia åbnede munden.

”Så må I jo bare tage et sted hen, hvor ingen andre tager hen” sagde hun.

”Ja det bliver jo sikkert også vildt nemt, når vi bor så tæt på København” sagde jeg i et lidt for surt tonefald.

Sofia smilede frækt, ”så må I jo bare tage på en lille udflugt.”

 

Senere på dagen, efter jeg var kommet hjem, ringede jeg til Harry. Jeg inviterede med på en lille sejltur. Sofias forældre ejede en båd, som lå fortøjet i en havn, et gået stykke væk fra hovedstaden. Og da de var i Thailand de næste tre uger, havde Sofia ringet til dem, og fået lov til at låne den. De vidste så godt nok ikke, at det var os der skulle bruge den, og ikke Sofia. Men jeg kunne ikke rigtigt se den store forskel.

Harry sagde selvfølgelig ikke nej. Vi aftalte at tage af sted dagen efter, hvor jeg vidste jeg havde fri. Jeg blev så glad, at jeg begyndte at planlægge med det samme. Sofia havde heldigvis lovet, at hjælpe mig med madkurv og alt det andet jeg skulle havde med.

Jeg spurgte min mor om lov, men sagde i stedet at jeg skulle være sammen med Sofia. Hun gav mig lov, og jeg var himmellykkelig. Intet kunne gå galt nu. Det måtte det ikke. Jeg fandt et kort frem, og satte en stor ring rundt om det sted havnen. Alt var klart på ingen tid, nu skulle dagen bare indtræffe, og det kunne ikke gå hurtigt nok ifølge mig.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...